Kommissionens direktiv 2001/116/EF af 20. december 2001 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 70/156/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil (EØS-relevant tekst)
EF-Tidende nr. L 018 af 21/01/2002 s. 0001 - 0115
Kommissionens direktiv 2001/116/EF af 20. december 2001 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 70/156/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil (EØS-relevant tekst) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil(1), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/56/EF(2), særlig artikel 13, stk. 2, og ud fra følgende betragtninger: (1) Direktiv 70/156/EØF og bilagene hertil er blevet ændret flere gange, og eftersom der nu skal foretages yderligere ændringer af bilagene, bør disse af hensyn til klarheden samles i én tekst. (2) Bestemmelserne vedrørende de nødvendige administrative dokumenter til køretøjstypegodkendelsen, som omhandlet i disse bilag, bør gælde for køretøjer af klasse M1 med forbrændingsmotor. (3) Bilagene til direktiv 70/156/EØF, som ændret ved dette direktiv, indeholder også bestemmelser vedrørende de nødvendige administrative dokumenter til køretøjstypegodkendelse af andre klasser end klasse M1. Sådanne godkendelser bør imidlertid først gives efter ikrafttræden af et direktiv, der ophæver og erstatter direktiv 70/156/EØF, og ikrafttræden af de ændringer, der anses for at være nødvendige i den relevante særdirektiver for at sikre, at disse finder anvendelse på nogle af klasserne ud over klasse M1. (4) Det vil også være hensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser om en ensartet metode til tildeling af godkendelsesnummer. (5) Direktiv 70/156/EØF bør ændres i overensstemmelse hermed. (6) Foranstaltningerne i nærværende direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg for tilpasning til den tekniske udvikling, der er nedsat ved direktiv 70/156/EØF - UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Artikel 1 Direktiv 70/156/EØF ændres som følger: (1) I artikel 4, stk. 1, andet afsnit, udgår følgende: "som tildeles et særligt godkendelsesnummer i henhold til bestemmelserne i bilag VII". (2) I artikel 8, stk. 2, litra c), sjette afsnit, udgår følgende: "samt erstatning af særlige godkendelsesnumre med normale godkendelsesnumre". (3) Bilagene til direktiv 70/156/EØF erstattes af teksten i bilagene til dette direktiv. Artikel 2 1. For så vidt angår typegodkendelse af køretøjer anvender medlemsstaterne kun direktiv 70/156/EØF, som ændret ved dette direktiv, på køretøjer af klasse M1 med forbrændingsmotor. 2. For så vidt angår typegodkendelse af køretøjer til særlig anvendelse af klasse M1, anvender medlemsstaterne kun på fabrikantens anmodning artikel 4, stk. 1, i direktiv 70/156/EØF, som ændret ved direktiv 98/14/EF(3). 3. Artikel 10 i direktiv 70/156/EØF, som ændret ved direktiv 87/358/EØF(4), finder stadig anvendelse ved typegodkendelse af køretøjer af anden art end de i stk. 1 nævnte. Artikel 3 1. For så vidt angår udstedelse af overensstemmelseserklæring efter EF-typegodkendelse kan de nuværende standardmodeller anvendes indtil 30. juni 2003. 2. Dette direktiv berører ikke gyldigheden af nogen godkendelse udstedt før dets ikrafttræden, ligesom det ikke er til hinder for, at sådanne godkendelser forlænges i henhold til bestemmelser i det direktiv, som de oprindeligt er udstedt i henhold til. Artikel 4 1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør inden den 1. juli 2002 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen herom. Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 1. juli 2002. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 5 Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Artikel 6 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2001. På Kommissionens vegne Erkki Liikanen Medlem af Kommissionen (1) EFT L 42 af 23.2.1970, s. 1. (2) EFT L 292 af 9.11.2001, s. 21. (3) EFT L 91 af 25.3.1998, s. 1. (4) EFT L 192 af 11.7.1987, s. 51. BILAGSFORTEGNELSE >TABELPOSITION> BILAG I (a) >PIC FILE= "L_2002018DA.000402.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.000501.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.000601.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.000701.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.000801.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.000901.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.001001.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.001101.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.001201.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.001301.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.001401.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.001501.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.001601.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.001701.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.001801.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.001901.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.002001.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.002101.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.002201.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.002301.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.002401.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.002501.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.002601.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.002701.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.002801.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.002901.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.003001.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.003101.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.003201.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.003301.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.003401.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.003501.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.003601.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.003701.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.003801.TIF"> BILAG II DEFINITION AF KØRETØJSKLASSER OG KØRETØJSTYPER A. DEFINITION AF KØRETØJSKLASSER Køretøjsklasserne fremgår af følgende klasseinddeling: (Hvor der henvises til "totalmasse" i de følgende definitioner, er det i betydningen "teknisk tilladt totalmasse", som angivet under punkt 2.8 i bilag I). 1. Klasse M: Motorkøretøjer til personbefordring med mindst fire hjul. Klasse M1: Køretøjer til personbefordring med højst otte siddepladser foruden førerens plads. Klasse M2: Køretøjer til personbefordring med over otte siddepladser foruden førerens plads og en totalmasse på indtil 5000 kg. Klasse M3: Køretøjer til personbefordring med over otte siddepladser foruden førerens plads og en totalmasse på over 5000 kg. De forskellige typer karosseri og kodebetegnelser for køretøjer i klasse M er defineret afsnit C i dette bilags punkt 1 (køretøjer M1) og punkt 2 (køretøjer M2 og M3) og anvendes som anført deri. 2. Klasse N: Motorkøretøjer til godsbefordring med mindst fire hjul. Klasse N1: Køretøjer til godsbefordring med en totalmasse på indtil 3500 kg. Klasse N2: Køretøjer til godsbefordring med en totalmasse på over 3500 kg og indtil 12000 kg. Klasse N3: Køretøjer til godsbefordring med en totalmasse på over 12000 kg. For et trækkende køretøj, der er konstrueret til tilkobling af sættevogn eller kærre, beregnes den masse, der lægges til grund for klassificeringen, som summen af det trækkende køretøjs masse i køreklar stand, den masse, der svarer til den maksimale statiske lodrette belastning, sættevognen eller kærren overfører til det trækkende køretøj, og i givet fald den største masse af det trækkende køretøjs egen last. De forskellige typer karosseri og kodebetegnelser for køretøjer i klasse N er defineret i afsnit C, punkt 3, i dette bilag og anvendes som anført deri. 3. Klasse O: Påhængskøretøjer (herunder sættevogne). Klasse O1: Påhængskøretøjer med en totalmasse på indtil 750 kg. Klasse O2: Påhængskøretøjer med en totalmasse på over 750 kg og indtil 3500 kg. Klasse O3: Påhængskøretøjer med en totalmasse på over 3500 kg og indtil 10000 kg. Klasse O4: Påhængskøretøjer med en totalmasse på over 10000 kg. For køretøjer, som er bestemt til at trække sættevogn eller kærre, skal som den totalmasse, der lægges til grund for klassificeringen, regnes massen af det trækkende køretøj i køreklar stand, tillagt en masse svarende til den maksimale statiske lodrette belastning, der overføres til det trækkende køretøj af sættevognen eller kærren samt, hvor det er relevant, den maksimale masse af det trækkende køretøjs egen last. De forskellige typer karosseri og kodebetegnelser for køretøjer i klasse O er defineret i dette bilags afsnit C, punkt 4, og anvendes som anført deri. 4. TERRÆNGÅENDE (OFF-ROAD) KØRETØJER (symbolet G). 4.1. Køretøjer af klasse N1 med en totalmasse på indtil 2000 kg og køretøjer af klasse M1 betragtes som terrængående køretøjer, hvis de: - er forsynet med mindst én foraksel og mindst én bagaksel, der er konstrueret til at trække samtidig, herunder køretøjer, hvor trækket på den ene aksel kan frakobles - er forsynet med mindst én differentialespærre eller mindst én mekanisme med tilsvarende virkning og kan forcere en 30 % stigning beregnet for det enkelte køretøj. Endvidere skal de opfylde mindst fem af følgende seks krav: - en mindste frigangsvinkel fortil på 25° - en mindste frigangsvinkel bagtil på 20° - en mindste rampevinkel på 20° - en mindste frihøjde under forakslen på 180 mm - en mindste frihøjde under bagakslen på 180 mm - en mindste frihøjde mellem akslerne på 200 mm. 4.2. Køretøjer af klasse N1 med en totalmasse på over 2000 kg, klasse N2 og M2 samt klasse M3 med en totalmasse på indtil 12000 kg betragtes som terrængående køretøjer, hvis deres hjul er konstrueret til at trække samtidig, herunder køretøjer, hvor trækket på den ene aksel kan frakobles, eller hvis følgende tre krav er opfyldt: - mindst én foraksel og mindst én bagaksel er konstrueret til at trække samtidig, herunder køretøjer, hvor trækket på den ene aksel kan frakobles - der er mindst én differentialespærre eller mindst én mekanisme med tilsvarende virkning - de kan forcere en 25 % stigning beregnet for det enkelte køretøj. 4.3. Køretøjer af klasse M3 med en totalmasse på over 12000 kg og af klasse N3 betragtes som terrængående køretøjer, hvis deres hjul er konstrueret til at trække samtidig, herunder køretøjer, hvor trækket på den ene aksel kan frakobles, eller hvis følgende krav er opfyldt: - mindst halvdelen af hjulene er drivende hjul - der er mindst én differentialespærre eller mindst én mekanisme med tilsvarende virkning - de kan forcere en 25 % stigning beregnet for det enkelte køretøj de opfylder mindst fire af følgende seks krav: - en mindste frigangsvinkel fortil på 25° - en mindste frigangsvinkel bagtil på 25° - en mindste rampevinkel på 25° - en mindste frihøjde under forakslen på 250 mm - en mindste frihøjde mellem akslerne på 300 mm - en mindste frihøjde under bagakslen på 250 mm. 4.4. Belastnings- og kontrolbetingelser 4.4.1. Køretøjer i klasse N1 med en maksimal masse på højst to tons samt køretøjer i klasse M1 skal være i køreklar stand, dvs. med kølevæske, smøremidler, brændstof, værktøj, reservehjul og fører (se fodnote o i bilag I). 4.4.2. Andre motorkøretøjer end de i punkt 4.4.1 nævnte skal være lastet til den af fabrikanten opgivne teknisk tilladte totalmasse. 4.4.3. Kontrollen af evnen til at forcere de krævede stigninger (25 % og 30 %) sker ved simpel beregning. Den tekniske tjeneste kan dog i grænsetilfælde anmode om, at et køretøj af den pågældende type fremstilles til en praktisk afprøvning. 4.4.4. Ved måling af frigangsvinklen fortil og bagtil samt af rampevinklen tages beskyttelsesanordninger mod underkøring ikke i betragtning. 4.5. Definitioner og tegninger af frihøjde. (Vedrørende definitioner af frigangsvinkel fortil og bagtil samt rampevinkel henvises til bilag I, fodnote na, nb og nc). 4.5.1. Ved "frihøjde mellem akslerne" forstås den mindste afstand mellem jordplanet og det laveste faste punkt på køretøjet. Flerakslede bogiekonstruktioner betragtes som værende en enkelt aksel. >PIC FILE= "L_2002018DA.004101.TIF"> 4.5.2. Ved "frihøjde under en aksel" forstås afstanden under det højeste punkt på en cirkelbue, der går gennem midten af dækkenes trædeflade på en aksels hjul (de indvendige hjul i tilfælde af tvillingdæk), og som rører det laveste faste punkt på køretøjet mellem hjulene. Ingen fast del af køretøjet må rage ind i det skraverede område på tegningen. Frihøjden for flere aksler angives i givet fald i henhold til disses placering, f.eks. 280/250/250. >PIC FILE= "L_2002018DA.004102.TIF"> 4.6. Kombinerede klassebetegnelser Symbolet "G" kombineres enten med symbolet "M" eller "N". F.eks. skal der for et køretøj i klasse N1, som er egnet til terrængående kørsel, benyttes klassebetegnelsen N1G. 5. Ved "køretøj til særlig anvendelse" forstås et køretøj i klasse M, N eller O, som er bestemt til befordring af passagerer eller gods og til særlig anvendelse, som kræver særlig karrosseriform eller særligt udstyr. 5.1. Ved "campingbil" forstås et køretøj af klasse M til specialanvendelse, bygget således, at det kan anvendes til beboelse, og forsynet med mindst følgende udstyr: - sæder og bord - sovepladser, som kan fremkomme ved omdannelse af sæderne - indretning til madlavning - indretning til opbevaring. Dette tilbehør skal være stift fastgjort i opholdsrummet; dog kan bordet være udformet således, at det let kan nedtages. 5.2. Ved "pansrede køretøjer" forstås køretøjer, som er bestemt til beskyttelse af de befordrede passagerer og/eller det medførte gods, og som opfylder de krav til beskyttelse mod beskydning. 5.3. Ved "ambulancer" forstås motorkøretøjer af klasse M, som er bestemt til befordring af syge eller tilskadekomne personer og er forsynet med særligt udstyr dertil. 5.4. Ved "rustvogne" forstås motorkøretøjer af klasse M, som er bestemt til befordring af afdøde personer og er forsynet med særligt udstyr dertil. 5.5. "Campingvogne", se ISO-standard 3833:1977, term nr. 3.2.1.3. 5.6. Ved "mobilkran" forstås et køretøj i klasse N3 til særlig anvendelse, som ikke er udstyret til godsbefordring, men som er forsynet med en kran med et løftemoment på mindst 400 kNm. 5.7. Ved "andre køretøjer til særlig anvendelse" forstås køretøjer som defineret i punkt 5. ovenfor, bortset fra dem, som er nævnt i punkt 5.1. til 5.6. Kodebetegnelser for "køretøjer til særlig anvendelse" er defineret i dette bilags afsnit C, punkt 5, og anvendes som anført deri. B. DEFINITION AF KØRETØJSTYPE 1. Inden for klasse M1: består en "køretøjstype" af køretøjer, der i hvert fald på følgende væsentlige punkter ikke adskiller sig fra hinanden: - fabrikant - fabrikantens typebetegnelse - væsentlige konstruktionsaspekter: - chassis/vognbund (åbenbare grundlæggende forskelle) - motor (motor med indre forbrænding/elektromotor/hybridmotor). Ved "varianter" af en type forstås køretøjer af samme type, som i hvert fald på følgende væsentlige punkter ikke adskiller sig fra hinanden: - karrosseriform (f.eks. sedan, hatchback, coupe, cabriolet, stationcar eller multifunktionelt køretøj). - motor: - funktionsprincip (som i punkt 3.2.1.1 i bilag III) - cylinderantal og -arrangement - forskel i effekt på over 30 % (dvs. at den højeste er større end 1,3 gange den laveste) - forskel i slagvolumen på over 20 % (dvs. at det højeste er større end 1,2 gange det laveste), - drivaksler (antal, placering, indbyrdes forbindelse) - styrende aksler (antal og placering). Ved "versioner" af en variant forstås køretøjer, som består af tilladte kombinationer af de forskellige punkter, der fremgår af informationspakken, i overensstemmelse med bilag VIII. Forskellige værdier af nedenstående parametre kan ikke kombineres inden for samme version: - teknisk tilladt totalmasse - slagvolumen - største nettoeffekt - gearkassetype og antal gear - maksimalt antal siddepladser som defineret i bilag II.C. 2. For køretøjer i klasse M2 og M3: består en "køretøjstype" af køretøjer, der i hvert fald på følgende væsentlige punkter ikke adskiller sig fra hinanden: - fabrikant - fabrikantens typebetegnelse - klasse - væsentlige konstruktionsaspekter: - chassis/selvbærende karrosseri, enkelt/dobbeltdækker, stiv/leddelt (tydelige og fundamentale forskelle) - antal aksler - motor (motor med indre forbrænding/elektromotor/hybridmotor). Ved "varianter" af en type forstås køretøjer af samme type, som i hvert fald på følgende væsentlige punkter ikke adskiller sig fra hinanden: - kategori, således denne er defineret i direktiv 2001/.../EF "Busser og rutebiler" (kun færdigopbyggede køretøjer) - opbygningsgrad (f.eks. færdigopbygget/delvis opbygget) - motor: - funktionsprincip (som i punkt 3.2.1.1 i bilag III) - cylinderantal og -arrangement - forskel i effekt på over 50 % (dvs. at den højeste er større end 1,5 gange den laveste) - forskel i slagvolumen på over 50 % (dvs. at det højeste er større end 1,5 gange det laveste) - placering (fortil, centralt, bagtil) - forskel i teknisk tilladt totalmasse på over 20 % (dvs. at den højeste er større end 1,2 gange den laveste). - drivaksler (antal, placering, indbyrdes forbindelse), - styrende aksler (antal og placering). Ved "versioner" af en variant forstås køretøjer, som består af en kombination af de forskellige punkter, der fremgår af informationspakken, idet kravene i bilag VIII skal være opfyldt. 3. For køretøjer N1, N2 og N3: består en "køretøjstype" af køretøjer, der i hvert fald på følgende væsentlige punkter ikke adskiller sig fra hinanden: - fabrikant - fabrikantens typebetegnelse - klasse - væsentlige konstruktionsaspekter: - chassis/vognbund (åbenbare grundlæggende forskelle) - antal aksler - motor (forbrændingsmotor/elektromotor/hybridmotor). Ved "varianter" af en type forstås køretøjer af samme type, som i hvert fald på følgende væsentlige punkter ikke adskiller sig fra hinanden: - karrosseriets konstruktionsprincip (f.eks. ladvogn, bil med tippelad, tankbil, trækkende køretøj til sættevogn) (kun for færdigopbyggede køretøjer) - opbygningsgrad (f.eks. færdigopbygget/delvis opbygget) - motor: - funktionsprincip (som i punkt 3.2.1.1 i bilag III) - cylinderantal og -arrangement - forskel i effekt på over 50 % (dvs. at den højeste er større end 1,5 gange den laveste) - forskel i slagvolumen på over 50 % (dvs. at det højeste er større end 1,5 gange det laveste), - forskel i teknisk tilladt totalmasse på over 20 % (dvs. at den højeste er større end 1,2 gange den laveste) - drivaksler (antal, placering, indbyrdes forbindelse) - styrende aksler (antal og placering). Ved "versioner" af en variant forstås køretøjer, som består af en kombination af de forskellige punkter, der fremgår af informationspakken, idet kravene i bilag VIII skal være opfyldt. 4. For køretøjer O1, O2,O3 und O4: består en "køretøjstype" af køretøjer, der i hvert fald på følgende væsentlige punkter ikke adskiller sig fra hinanden: - fabrikant - abrikantens typebetegnelse - klasse - væsentlige konstruktionsaspekter: - chassis/selvbærende karrosseri (åbenbare grundlæggende forskelle) - antal aksler - påhængskøretøj med trækstang/sættevogn/kærre - bremsesystemets type (f.eks. ubremset/påløbsbremse/servobremse). Ved "varianter" af en type forstås køretøjer af samme type, som i hvert fald på følgende væsentlige punkter ikke adskiller sig fra hinanden: - opbygningsgrad (f.eks. færdigopbygget/delvis opbygget) - karrosseriform (f.eks. campingbil/ladvogn/tankvogn) (kun for færdigopbygget/etapevis opbygget køretøj) - forskel i teknisk tilladt totalmasse på over 20 % (dvs. at den højeste er større end 1,2 gange den laveste) - styrende aksler (antal og placering). Ved "versioner" af en variant forstås køretøjer, som består af en kombination af de forskellige punkter, der fremgår af informationspakken. 5. For alle klasser: Den fuldstændige identifikation af et køretøj blot på grundlag af dets type, variant og version skal stemme overens med en enkelt nøjagtig definition af alle de tekniske karakteristika, der er nødvendige for, at køretøjet kan tages i brug. C. DEFINITION AF KARROSSERIART (kun for færdigopbyggede/etapevis opbyggede køretøjer) Karrosseriarterne i bilag I, bilag III, del 1, punkt 9.1, og i bilag IX, punkt 37, angives med følgende kodificering: 1. Personbiler (M1) AA Sedan ISO-standard 3833:1977, term nr. 3.1.1.1, herunder dog også køretøjer med flere end fire sidevinduer AB Hatchback Sedan (AA) med vippedør i bagenden af køretøjet AC Stationcar ISO-standard 3833:1977, term nr. 3.1.1.4 (estate car) AD Coupe ISO Standard 3833:1977, term nr. 3.1.1.5 AE Kabriolet ISO Standard 3833:1977, term nr. 3.1.1.6 AF Multifunktionelt køretøj Motorkøretøjer bortset fra de i punkt AA til AE omhandlede, som er konstrueret til befordring af passagerer og disses bagage eller gods i én enkelt kabine. Hvis et sådant køretøj imidlertid opfylder begge følgende betingelser: a) antal siddepladser foruden førerens er højst seks. En "siddeplads" anses for at foreligge, såfremt køretøjet er forsynet med "tilgængelige" seleforankringer. Ved "tilgængelige" forankringer forstås forankringer, som kan anvendes. For at forhindre, at forankringerne er "tilgængelige", skal fabrikanten gøre deres brug fysisk umulig, f.eks. ved at påsvejse dækplader eller montere tilsvarende fast tilbehør, som ikke kan afmonteres ved hjælp af værktøj, som normalt er til rådighed. b) P - (M + N x 68) > N × 68 hvor: P= teknisk tilladt totalmasse, kg M= masse i køreklar stand, kg N= antal siddepladser foruden førerens anses køretøjet ikke for at tilhøre klasse M1. 2. Køretøjer M2 og M3 Køretøjer i gruppe I (jf. direktiv .../.../EF "Busser og rutebiler") CA Enkeltdækker CB Dobbeltdækker CC Enkeltdækker ledbus CD Dobbeltdækker ledbus CE Enkeltdækker lavtgulvsbus CF Dobbeltdækker lavtgulvsbus CG Enkeltdækker leddelt lavtgulvsbus CH Dobbeltdækker leddelt lavtgulvsbus Køretøjer i gruppe II (jf. direktiv .../.../EF "Busser og rutebiler") CI Enkeltdækker CJ Dobbeltdækker CK Leddelt enkeltdækker CL Leddelt dobbeltdækker CM Enkeltdækker lavtgulvsbus CN Dobbeltdækker lavtgulvsbus CO Enkeltdækker leddelt lavtgulvsbus CP Dobbeltdækker leddelt lavtgulvsbus Køretøjer i gruppe III (jf. direktiv .../.../EF "Busser og rutebiler") CQ Enkeltdækker CR Dobbeltdækker CS Enkeltdækker ledbus CT Dobbeltdækker ledbus Køretøjer i kategori A (jf. direktiv .../.../EF "Busser og rutebiler") CU Enkeltdækker CV Enkeltdækker lavtgulvsbus Køretøjer af kategori B (jf. direktiv .../.../EF "Busser og rutebiler") CW Enkeltdækker 3. Køretøjer N >TABELPOSITION> - Hvis imidlertid et køretøj, som er defineret som BB og har en teknisk tilladelig maksimal masse på højst 3500 kg: - har flere end seks siddepladser foruden førerens eller - opfylder begge følgende betingelser: a) der er højst seks siddepladser foruden førerens, og b) P - (M + N × 68) <= N × 68 anses dette køretøj ikke for at tilhøre klasse N. - Hvis imidlertid et køretøj, som er defineret som BA, som BB med en teknisk tilladelig maksimal masse på over 3500 kg, eller som BC eller BD, opfylder mindst én af følgende betingelser: a) antal siddepladser, foruden førerens, er over otte, eller b) P - (M + N × 68) <= N × 68 anses køretøjet ikke for at tilhøre klasse N. "Siddeplads" P, M og N er defineret i del C, punkt 1, af dette bilag. 4. Køretøjer O >TABELPOSITION> 5. Køretøjer til særlig anvendelse >TABELPOSITION> BILAG III >PIC FILE= "L_2002018DA.004802.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.004901.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.005001.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.005101.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.005201.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.005301.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.005401.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.005501.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.005601.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.005701.TIF"> BILAG IV LISTE OVER KRAV I FORBINDELSE MED EF-TYPEGODKENDELSE AF KØRETØJER DEL I >TABELPOSITION> X Direktivet finder anvendelse. DEL II >TABELPOSITION> BILAG V FREMGANGSMÅDE FOR EF-TYPEGODKENDELSE AF KØRETØJ 1. Ved ansøgning om typegodkendelse af et køretøj skal den EF-typegodkendende myndighed: a) kontrollere, at EF-typegodkendelserne i henhold til særdirektiverne svarer til de relevante krav i det pågældende særdirektiv b) ved gennemgang af dokumentationsmaterialet sikre sig, at de køretøjsspecifikationer og -data, der kræves i del I i oplysningsskemaet vedrørende køretøjerne, også indgår i informationspakken eller typegodkendelsesattesterne i forbindelse med de typegodkendelser, der er udstedt i henhold til de relevante særdirektiver, og i de tilfælde, hvor et punkt i del I i oplysningsskemaet ikke findes i informationspakken vedrørende en typegodkendelse, der er udstedt i henhold til et af særdirektiverne, kontrollere, at den pågældende del eller egenskab svarer til oplysningerne i informationsmappen c) på stikprøver af køretøjer af den type, der skal godkendes, foretage eller lade foretage inspektion af køretøjsdele og systemer for at kontrollere, at køretøjet/køretøjerne er konstrueret i overensstemmelse med oplysningerne i den informationspakke, der er godkendt for så vidt angår alle de EF-typegodkendelser, der er udstedt i henhold til særdirektiverne d) om nødvendigt foretage eller lade foretage kontrol af monteringen af separate tekniske enheder e) når det er relevant, udføre eller lade udføre de nødvendige kontroller hvad angår tilstedeværelse af de anordninger, som er fastlagt i fodnote 1 og 2 i del I af bilag IV. 2. Der skal til inspektionen under punkt 1, litra c), udtages tilstrækkeligt mange køretøjer til, at der kan ske passende kontrol af de forskellige kombinationer, der skal godkendes, efter følgende kriterier: >TABELPOSITION> 3. Hvis der ikke foreligger godkendelsesattester med hensyn til de relevante særdirektiver, skal den EF-typegodkendende myndighed: a) sørge for den prøvning og kontrol, som hvert enkelt af de relevante særdirektiver kræver b) kontrollere, at køretøjet svarer til oplysningerne i informationsmappen og opfylder de tekniske krav i alle de relevante særdirektiver c) om nødvendigt foretage eller lade foretage kontrol af monteringen af separate tekniske enheder d) om nødvendigt foretage eller lade foretage den nødvendige kontrol af, at der forefindes de anordninger, som foreskrives i fodnote 1 og 2 til del I af bilag IV. BILAG VI >PIC FILE= "L_2002018DA.006602.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.006701.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.006801.TIF"> BILAG VII NUMMERERINGSSYSTEM FOR EF-TYPEGODKENDELSESATTESTER(1) 1. EF-typegodkendelsesnumre består af fire dele for køretøjstypegodkendelser og fem dele for typegodkendelser af systemer, komponenter og separate tekniske enheder som beskrevet nedenfor. I alle tilfælde adskilles delene af en asterisk "*". Del 1: Et lille "e" efterfulgt af den talkombination, der kendetegner den medlemsstat, som har meddelt EF-typegodkendelsen: 1 for Tyskland 2 for Frankrig 3 for Italien 4 for Nederlandene 5 for Sverige 6 for Belgien 9 for Spanien 11 for Det Forenede Kongerige 12 for Østrig 13 for Luxembourg 17 for Finland 18 for Danmark 21 for Portugal 23 for Grækenland 24 for Irland. Del 2: Nummeret på basisdirektivet. Del 3: Nummeret på det seneste ændringsdirektiv, der er relevant forEF-typegodkendelsen. - For EF-typegodkendelse af køretøjer er dette det seneste direktiv, som ændrer en artikel/artikler i direktiv 70/156/EØF. - Er dette det seneste direktiv, som indeholder de faktiske bestemmelser, som gælder for systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed. - Hvis et direktiv indeholder forskellige ikrafttrædelsesdatoer for forskellige tekniske krav, skal der tilføjes et bogstav, som henviser til de krav, på grundlag af hvilke godkendelsen er udstedt. Del 4: Et firecifret løbenummer (om nødvendigt udfyldt med foranstillede nuller) for EF-køretøjstypegodkendelser eller fire eller fem cifre for EF-typegodkendelse i henhold til et særdirektiv til angivelse af basistypegodkendelsens nummer. Nummerserien begynder med 0001 for hvert basisdirektiv. Del 5: Et tocifret løbenummer (om nødvendigt med et foranstillet nul) til angivelse af udvidelsens nummer. Nummerserien begynder med nr. 00 for hver basisgodkendelse. 2. Hvis der er tale om EF-typegodkendelse af et køretøj, udelades del 2. 3. Alene på køretøjets foreskrevne skilte skal del 5 udelades. 4. Eksempel på tredje systemgodkendelse (endnu ikke udvidet) meddelt af Frankrig i henhold til bremsedirektivet: e2*71/320*98/12*0003*00 eller e2*88/77*91/542A*0003*00 for et direktiv, der gennemføres i to etaper A og B. 5. Eksempel på anden udvidelse af fjerde køretøjstypegodkendelse meddelt af Det Forenede Kongerige: e11*98/14*0004*02 Direktiv 98/14/EF er det hidtil seneste, der ændrer artiklerne i direktiv 70/156/EØF. 6. Eksempel på EF-typegodkendelsesnummer på køretøjets foreskrevne skilt(e): e11*98/14*0004 (1) Komponenter og separate tekniske enheder mærkes i overensstemmelse med bestemmelserne i det pågældende særdirektiv. BILAG VIII >PIC FILE= "L_2002018DA.007102.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.007201.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.007301.TIF"> BILAG IX >PIC FILE= "L_2002018DA.007402.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.007501.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.007601.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.007701.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.007801.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.007901.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.008001.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.008101.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.008201.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.008301.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.008401.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.008501.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.008601.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.008701.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.008801.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.008901.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.009001.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.009101.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.009201.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.009301.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.009401.TIF"> >PIC FILE= "L_2002018DA.009501.TIF"> BILAG X PROCEDURER I FORBINDELSE MED PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE 0. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE Ved produktionens overensstemmelse forstås sikring af overensstemmelse med den godkendte type, herunder vurdering af kvalitetsstyringssystemer, som beskrevet nedenfor under "Indledende vurdering"(1), samt verificering af genstanden for typegodkendelsen og den produktrelaterede kontrol, som er beskrevet nedenfor under "Sikring af produkternes overensstemmelse". 1. INDLEDENDE VURDERING 1.1. Inden den EF-typegodkendende myndighed i en medlemsstat udsteder EF-typegodkendelse, skal den forvisse sig om, at der forefindes sådanne forholdsregler og procedurer, at det effektivt kan kontrolleres, at producerede komponenter, systemer, separate tekniske enheder og køretøjer er i overensstemmelse med den godkendte type. 1.2. Kontrol af, om kravet i punkt 1.1 er opfyldt, foretages af den myndighed, der udsteder EF-typegodkendelsen. Denne myndighed skal godkende den indledende vurdering og sikringen af produkternes overensstemmelse, jf. punkt 2 nedenfor, i overensstemmelse med en af de i punkt 1.2.1 til 1.2.3 nedenfor beskrevne ordninger eller en kombination af disse ordninger eller dele deraf. 1.2.1. Den faktiske indledende vurdering og/eller kontrol af sikringen af produkternes overensstemmelse kan udføres af den EF-typegodkendende myndighed, der meddeler EF-typegodkendelse, eller en teknisk tjeneste på den EF-typegodkendende myndigheds vegne. 1.2.1.1. Ved fastlæggelse af omfanget af den indledende vurdering kan den EF-typegodkendende myndighed tage hensyn til tilgængelige oplysninger vedrørende: - fabrikantens certificering, jf. punkt 1.2.3 nedenfor, hvis han ikke er akkrediteret eller anerkendt i henhold til dette punkt - hvis der er tale om EF-typegodkendelse af en komponent eller en separat teknisk enhed, oplysninger om vurdering af kvalitetssikringssystemer, som køretøjsfabrikant(er) har udført hos fabrikanten af komponenten/den separate tekniske enhed i henhold til en eller flere af denne industrisektors specifikationer, som opfylder kravene i den harmoniserede standard EN ISO 9002:1994 eller EN ISO 9001:2000 med mulighed for dispensation fra krav vedrørende punkt 7.3 i ISO-standarden, udvikling og konstruktion, "kundetilfredshed og løbende forbedring". 1.2.2. Den faktiske indledende vurdering og/eller kontrol af sikringen af produkternes overensstemmelse kan også udføres af en anden medlemsstats EF-typegodkendende myndighed eller en teknisk tjeneste, som den EF-typegodkendende myndighed har udpeget dertil. I sidstnævnte tilfælde skal den anden medlemsstats EF-typegodkendende myndighed afgive en erklæring med angivelse af, hvilke områder og produktionsfaciliteter med relevans for de(t) pågældende produkt(er) den har fundet tilfredsstillende, og ifølge hvilket direktiv disse produkter skal godkendes(2). Når den EF-typegodkendende myndighed i en medlemsstat modtager en anmodning fra den myndighed i en anden medlemsstat, som meddeler EF-typegodkendelse, om førnævnte overensstemmelseserklæring, skal den straks fremsende en sådan erklæring eller meddele, at den ikke kan afgive en erklæring. Overensstemmelseserklæringen skal mindst indeholde følgende: >TABELPOSITION> 1.2.3. Den EF-typegodkendende myndighed skal tillige anse kravene i punkt 1.2 til den indledende vurdering for opfyldt, hvis fabrikanten har en passende certificering (omfattende de pågældende produktionssteder og produkter) i henhold til den harmoniserede standard EN ISO 9002:1994 eller EN ISO 9001:2000, med mulighed for dispensation fra krav vedrørende punkt 7.3 i ISO-standarden, udvikling og konstruktion, "kundetilfredshed og løbende forbedring", eller en tilsvarende harmoniseret standard. Fabrikanten skal oplyse alle enkeltheder om certificeringen og forpligte sig til at underrette den EF-typegodkendende myndighed om eventuelle ændringer i certificeringens gyldighed eller omfang. Ved "passende" forstås udstedt af et certificeringsorgan, der opfylder den harmoniserede standard EN 45012 og enten er anset som sådant af en medlemsstats EF-typegodkendende myndighed eller bemyndiget som sådant af en medlemsstats akkrediteringsorganisation og anerkendt af samme medlemsstats EF-typegodkendende myndighed. Medlemsstaternes EF-typegodkendende myndigheder skal underrette hinanden om, hvilke certificeringsorganer de har bemyndiget eller har anerkendt som passende, og om eventuelle ændringer i gyldighed og omfang af disse organers certificering. 1.3. Når der er tale om EF-typegodkendelse af køretøjer, er det ikke nødvendigt at gentage de indledende vurderinger, der er foretaget som led i typegodkendelsen af køretøjets systemer, komponenter og tekniske enheder; der foretages kun en vurdering af de lokaliteter og aktiviteter, som relaterer til samlingen af køretøjet, og som førnævnte vurderinger ikke har omfattet. 2. FORANSTALTNINGER TIL SIKRING AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE 2.1. Alle køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der er godkendt i henhold til dette direktiv eller et særdirektiv, skal produceres på en sådan måde, at de stemmer overens med den type, der er godkendt som værende i overensstemmelse med kravene i dette direktiv eller et af særdirektiverne i den udtømmende liste i bilag IV eller XI. 2.2. Når den EF-typegodkendende myndighed i en medlemsstat meddeler EF-typegodkendelse, skal den kontrollere, at der findes passende foranstaltninger og dokumenterede kontrolplaner, som fastlægges i samråd med fabrikanten for hver enkelt godkendelse, og som består i, at der med bestemte tidsintervaller gennemføres sådanne prøver og tilhørende kontroller, at overensstemmelse med den godkendte type til stadighed kontrolleres; prøverne kan omfatte prøver, som er specificeret i særdirektiverne. 2.3. EF-typegodkendelsens indehaver skal navnlig: 2.3.1. sørge for, at der findes procedurer for effektiv kontrol med, at produkterne (køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder) er i overensstemmelse med den godkendte type, og at procedurerne anvendes 2.3.2. have adgang til det udstyr, der er nødvendigt for at kunne kontrollere overensstemmelsen med hver godkendt type 2.3.3. sikre, at prøvningsresultater registreres og at ledsagedokumenter er tilgængelige i en periode, der aftales med de typegodkendende myndigheder. Denne periode behøver ikke udgøre mere end ti år 2.3.4. analysere resultaterne af alle prøvningstyper og dermed kontrollere og sikre, at produktets egenskaber er stabile inden for en industriproduktions normale variation 2.3.5. sørge for, at der for hver enkelt produkttype udføres mindst de kontroller, der er foreskrevet i dette direktiv og i de relevante særdirektiver i den udtømmende liste i bilag IV og XI 2.3.6. sikre, at alle stikprøveserier eller prøvestykker, som tyder på manglende overensstemmelse med den pågældende type, medfører yderligere prøveudtagning og yderligere afprøvninger. Der skal tages de nødvendige skridt til, at produktionen atter bringes i overensstemmelse med den godkendte type 2.3.7. For EF-typegodkendelser af køretøjer udføres af de kontroller, der er omhandlet i punkt 2.3.5, kun sådanne, som godtgør en korrekt byggespecifikation i henhold til EF-typegodkendelsen, specielt oplysningsskemaet som vist i bilag III og de til overensstemmelseserklæringen krævede oplysninger, som er vist i bilag IX. 3. LØBENDE KONTROL 3.1. Den myndighed, der har meddelt EF-typegodkendelse, kan når som helst inspicere de metoder, der anvendes til overensstemmelseskontrol på de enkelte produktionsanlæg. 3.1.1. Normalt vil arrangementet bestå i overvågning af, at de procedurer, der er fastlagt i punkt 1.2 (indledende vurdering og sikring af produkternes overensstemmelse), faktisk følges til stadighed. 3.1.1.1. Tilsynsaktiviteter, der udføres af et bemyndiget certificeringsorgan (eller anerkendt som anført i punkt 1.2.3) skal anses for at tilfredsstille kravet i punkt 3.1.1 for så vidt angår de procedurer, der er fastlagt ved den indledende vurdering (punkt 1.2.3). 3.1.1.2. Hyppigheden af den EF-typegodkendende myndigheds efterprøvning (fraset tilsyn som omhandlet i punkt 3.1.1.1) fastsættes således, at de relevante kontroller, jf. punkt 1 og 2, efterprøves gennem et tidsrum, der er tilpasset den tillid, indehaveren af typegodkendelsen nyder hos den godkendende myndighed. 3.2. Ved hver efterprøvning skal registre over prøvninger og kontroller samt produktionsjournaler fremlægges for inspektøren, især optegnelser vedrørende de prøvninger og kontroller, der kræves i henhold til punkt 2.2. 3.3. Inspektøren kan, hvis prøvningens art taler herfor, udtage tilfældige stikprøver til prøvning i fabrikantens laboratorium (eller hos den tekniske tjeneste, hvis særdirektivet foreskriver dette). Det mindste stikprøveantal kan fastsættes under hensyntagen til resultaterne af fabrikantens egen kontrol. 3.4. Hvis kvalitetsniveauet forekommer utilfredsstillende eller der er tvivl om gyldigheden af de prøvninger, der er udført efter punkt 3.2, udvælger inspektøren prøver, som sendes til den tekniske tjeneste, der har udført EF-typegodkendelsesprøvningerne. 3.5. Den EF-typegodkendende myndighed kan udføre enhver kontrol og prøvning, der er foreskrevet i dette direktiv eller i de relevante særdirektiver på den udtømmende liste i bilag IV og XI. 3.6. Giver en af disse inspektioner utilfredsstillende resultater, sikrer de EF-typegodkendende myndigheder, at der tages alle nødvendige forholdsregler for hurtigst muligt at genoprette produktionens overensstemmelse med den godkendte type. (1) Den harmoniserede standard ISO 10011, del 1, 2 og 3, 1991, indeholder vejledning i planlægning og udførelse af vurderinger. (2) For eksempel det relevante særdirektiv, hvis det ansøgte produkt er et system, en komponent eller en teknisk enhed, og direktiv 70/156/EØF hvis der er tale om et helt køretøj. BILAG XI BESKAFFENHED AF KØRETØJER TIL SÆRLIG ANVENDELSE OG BESTEMMELSER HERFOR Tillæg 1 Campingbiler, ambulancer og rustvogne >TABELPOSITION> Tillæg 2 Pansrede køretøjer >TABELPOSITION> Tillæg 3 Andre køretøjer til særlig anvendelse (herunder campingvogne) >TABELPOSITION> Tillæg 4 Mobilkraner >TABELPOSITION> Forklaring på bogstavsymboler X Ingen undtagelser bortset for dem, der er angivet i særdirektivet. N/A Dette direktiv finder ikke anvendelse på dette køretøj (ingen forskrifter) A Undtagelse kan indrømmes, når særlige anvendelser umuliggør fuld overensstemmelse. Fabrikanten skal til den typegodkendende myndigheds tilfredshed godtgøre, at køretøjet ikke kan opfylde forskrifterne som følge af sin særlige anvendelse. B Anvendelsen begrænset til døre, som giver adgang til sæder bestemt til normal brug under kørsel på vej, og for hvilke afstanden mellem sædets R-punkt og gennemsnitsplanet for døroverfladen, målt vinkelret på køretøjets langsgående midterplan, ikke er over 500 mm. C Anvendelse begrænset til den del af køretøjet foran det bageste sæde, som er bestemt til normal anvendelse ved kørsel på vej og endvidere begrænset til zonen for anslag mod hovedet som defineret i direktiv 74/60/EØF. D Anvendelse begrænset til sæder bestemt til normal brug under kørsel på vej. E Kun foran. F Ændring af brændstofpåfyldningsrørets føring og længde og omplacering af tanken inden for køretøjet er tilladt. G Kravene afhænger af klassen af det basiskøretøj/delvis opbyggede køretøj, hvis chassis er anvendt til køretøjet til særlig anvendelse). For delvis opbyggede/etapevis færdigopbyggede køretøjer er det acceptabelt, at forskrifterne for køretøjer af den tilsvarende klasse N (baseret på den tilladte masse) er opfyldt. H En ændring på ikke over 2 m af udstødningssystemets længde efter den sidste lydpotte kan godtages uden yderligere prøvning. I Anvendelsen begrænset til opvarmningsanlæg, som ikke er særligt konstrueret til beboelsesformål. J Som materiale til alt vinduesglas bortset fra glasset i førerhuset (frontrude og sideruder) kan enten anvendes sikkerhedsglas eller stiv plast. K Supplerende nødalarmanordninger er tilladt. L Anvendelsen begrænset til sæder bestemt til normal brug under kørsel på vej. På de bageste siddepladser kræves som minimum forankringer til hofteseler. M Anvendelsen begrænset til sæder bestemt til normal brug under kørsel på vej. På alle bageste siddepladser kræves som minimum hoftesele. N Forudsat at alle påbudte lygter er monteret, og at synlighedsvinklerne ikke ændres derved. O Køretøjet skal være forsynet med et passende system fortil. P Anvendelsen begrænset til opvarmningsanlæg, som ikke er specielt konstrueret til beboelsesformål. Køretøjet skal være forsynet med et passende system fortil. Q En ændring på ikke over 2 m af udstødningssystemets længde efter den sidste lydpotte kan godtages uden yderligere prøvning. En EF-typegodkendelse meddelt for det mest repræsentative basiskøretøj forbliver gyldig, uanset at referencevægten ændres. R Forudsat at nummerplade for enhver af medlemsstaterne kan monteres og stadig være synlig. S Lystransmissionsfaktoren er mindst 60 %, og "A"-stolpen højst dækker 10°. T Prøven udføres kun på færdigopbygget køretøj. Prøvningen kan finde sted efter direktiv 70/157/EØF. I forbindelse med punkt 5.2.2.1 i bilag I til direktiv 70/157/EØF gælder følgende grænseværdier: 81 dB(A) for køretøjer med en motoreffekt på under 75 kW 83 dB(A) for køretøjer med en motoreffekt på ikke under 75 kW, men under 150 kW 84 dB(A) for køretøjer med en motoreffekt på ikke under 150 kW. U Prøven udføres kun på færdigopbygget køretøj. Køretøjer med op til 4 aksler skal opfylde alle krav i direktiv 71/320/EØF. Der kan gøres undtagelser for køretøjer med flere end 4 aksler, forudsat at: deres særlige konstruktion berettiger hertil alle krav i direktiv 71/320/EØF med hensyn til parkeringsbremse, driftsbremse og nødbremse er opfyldt. V Opfyldelse af direktiv 97/68/EF er tilstrækkelig. Y Forudsat at alle påbudte lygter er monteret. BILAG XII GRÆNSER FOR SMÅ SERIER OG FOR RESTKØRETØJER A. GRÆNSER FOR SMÅ SERIER >TABELPOSITION> En "familie af typer" består af køretøjer, som ikke afviger fra hinanden på følgende væsentlige punkter: 1. For køretøjer M1: - fabrikant - væsentlige konstruktionsaspekter: - chassis/vognbund (åbenbare grundlæggende forskelle) - motor (motor med indre forbrænding/elektromotor/hybridmotor). 2. For køretøjer M2 og M3: - fabrikant - klasse - væsentlige konstruktionsaspekter: - chassis/selvbærende karrosseri) (åbenbare grundlæggende forskelle) - motor (motor med indre forbrænding/elektromotor/hybridmotor) - antal aksler. 3. For køretøjer N1, N2 og N3: - fabrikant - klasse - væsentlige konstruktionsaspekter: - chassis/vognbund (åbenbare grundlæggende forskelle) - motor (motor med indre forbrænding/elektromotor/hybridmotor) - antal aksler. 4. For køretøjer O1, O2, O3 og O4: - fabrikant - klasse - væsentlige konstruktionsaspekter: - chassis/selvbærende karrosseri (åbenbare grundlæggende forskelle) - antal aksler - påhængskøretøj med trækstang/sættevogn/kærre - bremsesystemets type (f.eks. ubremset/påløbsbremse/servobremse). B. GRÆNSER FOR RESTKØRETØJER Det antal færdigopbyggede og etapevis færdigopbyggede køretøjer, der må tages i brug i hver medlemsstat i henhold til den procedure, der er fastsat i proceduren for restkøretøjer, skal begrænses af den enkelte medlemsstat på en af følgende måder: enten 1) må antallet af køretøjer af en eller flere typer for køretøjer i klasse M1 ikke overstige 10 % og for alle andre klasser 30 % af alle berørte typer, der blev taget i brug det foregående år i den pågældende medlemsstat. Såfremt 10 % henholdsvis 30 % udgør under 100 køretøjer, kan medlemsstaten tillade, at højst 100 køretøjer tages i brug, eller 2) må køretøjer af en given type kun bestå af dem, for hvilke der på eller efter produktionsdatoen var udstedt en gyldig overensstemmelseserklæring, som var gyldig i mindst tre måneder efter udstedelsen, men som senere er blevet ugyldig som følge af, at et særdirektiv er trådt i kraft. Der gøres en særlig påtegning herom på overensstemmelseserklæringen for køretøjer, som er taget i brug i henhold til denne procedure. BILAG XIII >PIC FILE= "L_2002018DA.011202.TIF"> BILAG XIV PROCEDURER, SOM SKAL ANVENDES VED ETAPEVIS EF-TYPEGODKENDELSE 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1.1. For at proceduren for etapevis EF-typegodkendelse kan fungere tilfredsstillende, er en samlet indsats af alle berørte fabrikanter nødvendig. Med dette for øje skal de godkendende myndigheder, inden de udsteder typegodkendelse i anden eller en følgende etape, påse, at de pågældende fabrikanter har truffet passende arrangementer til at udlevere og udveksle dokumenter og information, således at den færdigopbyggede køretøjstype opfylder de tekniske krav i alle de relevante særdirektiver i bilag IV eller XI. Sådan information omfatter oplysninger om relevante godkendelser af systemer, komponenter og separate tekniske enheder samt om køretøjsdele, der indgår i det delvis opbyggede køretøj, men endnu ikke er godkendt. 1.2. I henhold til dette bilag udstedes der EF-typegodkendelse af køretøjstypen på dens aktuelle opbygningsstade, og den omfatter alle godkendelser i tidligere etaper. 1.3. Den enkelte fabrikant i en etapevis EF-typegodkendelse er ansvarlig for godkendelse af de systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som han producerer eller tilføjer til det foregående opbygningsstade, og for denne produktions overensstemmelse. Han er ikke ansvarlig for det, der er godkendt i en tidligere etape, undtagen i de tilfælde, hvor han foretager så omfattende ændringer på de pågældende dele, at den tidligere udstedte godkendelse bliver ugyldig. 2. PROCEDURER Den typegodkendende myndighed skal: a) kontrollere, at EF-typegodkendelserne i henhold til særdirektiverne svarer til de relevante krav i det pågældende særdirektiv b) sørge for, at alle data, der er relevante ud fra køretøjets opbygningsstade, findes i informationsmappen c) ved gennemgang af dokumentationsmaterialet sikre sig, at de køretøjsspecifikationer og -data, der kræves i del I af informationsmappen, også indgår blandt oplysningerne i de informationspakker og/eller EF-typegodkendelsesattester, der er udstedt i henhold til særdirektiver, og i de tilfælde, hvor et punkt i del I af informationsmappen for et færdigopbygget køretøj ikke indgår i informationspakken vedrørende EF-typegodkendelse i henhold til et særdirektiv, kontrollere, at den pågældende del eller egenskab svarer til oplysningerne i informationsmappen d) på en udvalgt stikprøve af køretøjer af den type, der skal godkendes, foretage eller lade foretage inspektion af køretøjsdele og -systemer og dermed kontrollere, at køretøjerne er konstrueret i overensstemmelse med oplysningerne i informationspakkerne, der hører til EF-typegodkendelser, der er udstedt i henhold til særdirektiverne e) om nødvendigt foretage eller lade foretage kontrol af monteringen af separate tekniske enheder. 3. Der skal til inspektionen under punkt 2, litra d), udtages tilstrækkelig mange køretøjer til, at der under hensyntagen til køretøjets opbygningsstade kan ske behørig kontrol af de forskellige kombinationer, der skal EF-typegodkendes med hensyn til følgende kriterier: - motor - gearkasse - drivaksler (antal, placering, indbyrdes forbindelse) - styrende aksler (antal og placering) - karrosseriform - antal døre - højre- eller venstrestyring - antal sæder - udstyrsniveau. 4. IDENTIFIKATION AF KØRETØJET I anden etape og alle følgende etaper skal hver fabrikant ud over det i direktiv 76/114/EØF foreskrevne skilt forsyne køretøjet med et supplerende fabrikationsskilt som vist i tillægget til dette bilag. Skiltet skal være solidt fastgjort på et iøjnefaldende og let tilgængeligt sted, som indgår i en køretøjsdel, der normalt ikke udskiftes i køretøjets levetid. Skiltet skal være let læseligt og omfatte følgende oplysninger i nævnte rækkefølge: - fabrikantens navn - del 1, 3 og 4 af EF-typegodkendelsesnummeret - godkendelsesetapen - køretøjets identifikationsnummer - køretøjets tilladte totalmasse(1) - vogntogets tilladte totalmasse (hvis køretøjet tillades anvendt som trækkende køretøj(2) - tilladt akseltryk på hver aksel, i rækkefølge begyndende med forreste aksel(3) - for sættevogn eller kærre, tilladt tryk på koblingsanordningen(4). Medmindre andet er angivet i ovenstående, skal skiltet overholde kravene i direktiv 76/114/EØF. (1) Kun hvis værdien er ændret i forhold til foregående godkendelsesetape. (2) Kun hvis værdien er ændret i forhold til foregående godkendelsesetape. (3) Kun hvis værdien er ændret i forhold til foregående godkendelsesetape. (4) Kun hvis værdien er ændret i forhold til foregående godkendelsesetape. Tillæg Eksempel på supplerende fabrikationsskilt Eksemplet er kun vejledende. >PIC FILE= "L_2002018DA.011402.TIF"> BILAG XV >PIC FILE= "L_2002018DA.011502.TIF">