Kommissionens direktiv 2001/54/EF af 11. juli 2001 om ophævelse af direktiv 79/1066/EØF om fastlæggelse af fællesskabsanalysemetoder til kontrol af kaffeekstrakter og cikorieekstrakter (EØS-relevant tekst)
EF-Tidende nr. L 191 af 13/07/2001 s. 0042 - 0042
Kommissionens direktiv 2001/54/EF af 11. juli 2001 om ophævelse af direktiv 79/1066/EØF om fastlæggelse af fællesskabsanalysemetoder til kontrol af kaffeekstrakter og cikorieekstrakter (EØS-relevant tekst) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/4/EF af 22. februar 1999 om kaffeekstrakter og cikorieekstrakter(1), særlig artikel 4, og ud fra følgende betragtninger: (1) Analysemetoderne i Kommissionens direktiv 79/1066/EØF(2), som er baseret på Rådets direktiv 77/436/EØF(3), er forældede. (2) Efter Rådets direktiv 89/397/EØF af 14. juni 1989 om offentlig kontrol med levnedsmidler(4) og Rådets direktiv 93/99/EØF af 29. oktober 1993 om supplerende bestemmelser vedrørende offentlig kontrol med levnedsmidler(5) skal der foretages analyse af, om levnedsmidler er i overensstemmelse med retsforskrifterne. Medlemsstaterne sørger i denne forbindelse for, at de anvendte metoder er valideret, hver gang det er muligt, især under hensyntagen til standardiseringen i forbindelse med ISO. (3) På grund af den omfattende kontrol med ægtheden af kaffeekstrakter for at bekæmpe svig og forfalskning blev der indledt arbejde med en standardisering på internationalt plan i forbindelse med ISO. Fællesskabet deltager i dette arbejde. Arbejdet har ført til udarbejdelsen af ISO-standarder for pulverkaffe. (4) Det er således ikke nødvendigt efter Rådets direktiv 85/591/EØF af 20. december 1985 om indførelse af fælles prøveudtagnings- og analysemetoder til kontrol af levnedsmidler(6) at opretholde officielle EF-analysemetoder for kaffeekstrakter og cikorieekstrakter. Direktiv 79/1066/EØF bør derfor ophæves efter proceduren i artikel 4 i direktiv 1999/4/EF. (5) De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Levnedsmiddelkomité - UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Artikel 1 Direktiv 79/1066/EØF ophæves. Artikel 2 Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv senest den 1. februar 2002. Artikel 3 Dette direktiv træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Artikel 4 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juli 2001. På Kommissionens vegne Franz Fischler Medlem af Kommissionen (1) EFT L 66 af 13.3.1999, s. 26. (2) EFT L 327 af 24.12.1979, s. 17. (3) EFT L 172 af 12.7.1977, s. 20. (4) EFT L 186 af 30.6.1989, s. 23. (5) EFT L 290 af 24.11.1993, s. 14. (6) EFT L 372 af 31.12.1985, s. 50.