Rådets fælles holdning

af 14. maj 2001

vedrørende konfliktforebyggelse, -styring og -løsning i Afrika

(2001/374/FUSP)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 15,

under henvisning til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i Køln, Helsingfors, Feira og Nice, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Det primære ansvar for forebyggelse, styring og løsning af konflikter på det afrikanske kontinent ligger hos afrikanerne selv.

(2) FN's Sikkerhedsråd har det primære ansvar for at opretholde international fred og sikkerhed i henhold til De Forenede Nationers pagt.

(3) Ved udarbejdelsen af FN's Sikkerhedsråds afgørelser er forsvaret for Den Europæiske Unions holdninger og interesser fuldt ud sikret i medfør af artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Union.

(4) Den 2. juni 1997 vedtog Rådet fælles holdning 97/356/FUSP vedrørende konfliktforebyggelse og -løsning i Afrika(1).

(5) Forebyggelse, styring og løsning af konflikter har været emne for dialog med Organisationen for Afrikansk Enhed (OAU) og er medtaget i Kairo-erklæringen og -handlingsplanen:

(6) Der er sammenhæng mellem konfliktforebyggelse og demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet og god regeringsførelse, og udviklingssamarbejde spiller en strategisk rolle i styrkelsen af konfliktstyringskapaciteter på en fredelig måde.

(7) Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater indgik en partnerskabsaftale med AVS-staterne i Cotonou den 23. juni 2000 -

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES HOLDNING:

Artikel 1

1. Formålet med denne fælles holdning er at bidrage til forebyggelse, styring og løsning af voldelige konflikter i Afrika ved at øge afrikanernes kapacitet og aktionsmidler på dette område, navnlig gennem støtte til OAU og til subregionale organisationer og initiativer samt organisationer i civilsamfundet. I den forbindelse vil Den Europæiske Union tage yderligere skridt til at fremme samordningen mellem de mange aktører, der kan være involveret, herunder en tættere samordning af Fællesskabets og dets medlemsstaters foranstaltninger.

2. Den Europæiske Union skal, samtidig med at den styrker sin kapacitet inden for krisestyring og konfliktforebyggelse, forbedre sit tætte samarbejde med De Forenede Nationer (FN) og med relevante regionale og subregionale organisationer for at nå ovennævnte mål.

3. Den Europæiske Union skal udvikle en proaktiv, overordnet og integreret strategi, der ligeledes kan tjene som fælles ramme for de enkelte medlemsstaters aktioner. Som led heri og for at styrke kapaciteten til hurtig indgriben skal formandskabet med bistand fra den højtstående repræsentant og Kommissionen udarbejde en årlig undersøgelse med henblik på at identificere og overvåge potentielle voldelige konflikter og præsentere de politik-valgmuligheder, der er nødvendige for at forhindre, at de bryder ud eller gentager sig.

Artikel 2

Den Europæiske Union erkender nødvendigheden af at reagere på krisesituationer, og dens politik tager ligeledes sigte på ved en hurtig indsats at forebygge, at voldelige konflikter opstår og breder sig, og på at forebygge, at voldelige konflikter gentager sig. I denne forbindelse omfatter Unionens aktioner:

- konfliktforebyggelse ved at søge at rette indsatsen mod de direkte årsager til voldelig konflikt (udløsende faktorer) og samtidig tage fat på de mere strukturbestemte, grundlæggende årsager

- krisestyring ved at sætte ind i de akutte faser af konflikter med støtte til de bestræbelser, der gøres for at bringe volden til ophør

- fredsopbygning ved at søge at støtte initiativer til at inddæmme voldelige konflikter og forberede og opretholde fredelige løsninger på sådanne konflikter.

Artikel 3

Den Europæiske Union erkender, at OAU og afrikanske subregionale organisationer er de centrale aktører i forebyggelse, styring og løsning af konflikter i Afrika, og

1) Den Europæiske Union vil fortsat bistå disse organisationer, især med at opbygge deres kapacitet med hensyn til politiske og økonomiske analyser, varslingssystemer, forhandlings- og mæglingsevner samt fredsbevarelse og med at styrke forbindelserne mellem dem indbyrdes og med andre medlemmer af det internationale samfund.

2) Den Europæiske Unions støtte til og samarbejde med OAU inden for konfliktforebyggelse, -styring og -løsning vil blive videreført med henblik på at udvikle et langsigtet partnerskab, især som led i opfølgningen af Kairo-topmødet.

Artikel 4

For at kunne yde et bedre bidrag via den strategiske rolle, udviklingssamarbejdet spiller i forbindelse med forebyggelse, styring og løsning af voldelige konflikter i Afrika, vil Den Europæiske Union forsøge:

- at støtte integreringen af konfliktforebyggelsesperspektiver i Det Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik og de tilhørende landestrategier

- i relevant omfang at indføre konfliktindikatorer og redskaber til vurderingen af følgerne ud fra fred og konflikt i udviklingssamarbejdet for at mindske risikoen for, at bistanden medvirker til konflikter, og for at maksimere dens positive virkning på fredsopbygningen

- at forbedre samordningen mellem Det Europæiske Fællesskabs og medlemsstaternes indsats på dette område

- at forbedre udviklingssamarbejdet med regionale, subregionale og lokale aktører for at sikre konsekvens i initiativerne og støtte de afrikanske aktiviteter

- at samordne sin indsats med de internationale finansielle institutioner.

Artikel 5

Med hensyn til styrkelse af Afrikas kapacitet til fredsbevarelse:

1) Vil Den Europæiske Union på lang sigt støtte en styrkelse af Afrikas kapacitet til fredsbevarelse på regionalt, subregionalt og bilateralt plan. Uanset en sådan styrkelse af kapaciteten vil Den Europæiske Union og dens medlemsstater fortsat i de enkelte tilfælde tage stilling til, om deres egne operationelle midler til konfliktforebyggelse og krisestyring skal sættes ind i Afrika, i overensstemmelse med principperne i FN's pagt og i nært samarbejde med FN's aktiviteter i regionen. I sådanne overvejelser vil der blive taget hensyn til omfanget af den kapacitet, der udvikles i henhold til Den Europæiske Unions krisestyringskapacitet.

2) Medlemsstaterne og Kommissionen vil udveksle oplysninger om alle foranstaltninger, der træffes til at støtte Afrikas fredsbevarende kapacitet, med henblik på at forbedre samordningen og opnå synergi. Disse oplysninger vil blive sammenfattet ved den årlige revision af denne fælles holdning, jf. artikel 10.

3) Medlemsstaterne og Kommissionen vil forsøge at opnå en bedre samordning af bilaterale foranstaltninger til støtte for OAU og subregionale afrikanske organisationer, navnlig Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (Ecowas), Southern African Development Community (SADC) og potentielt Intergovernmental Authority on Development (IGAD) og Economic Community of Central African States (CEEAC), vedrørende Afrikas fredsbevarende kapacitet.

4) Medlemsstaterne og Kommissionen vil systematisk indbyde hinanden eller formandskabet til at deltage i øvelser og seminarer, som de arrangerer for at styrke Afrikas fredsbevarende kapacitet.

5) Der vil blive søgt samordning og udvekslinger om styrkende aktiviteter med interesserede tredjelande, navnlig USA, Canada og Japan, især som led i den politiske dialog med disse lande.

6) Den Europæiske Union vil bestræbe sig på at forbedre sin samordning med FN yderligere, især med Afdelingen for Fredsbevarende Operationer (DPKO), om alle aktiviteter til styrkelse af Afrikas fredsbevarende kapacitet.

7) Den Europæiske Union vil analysere, hvordan medlemsstaternes indsats inden for uddannelse, udrustning og øvelser bedst kan samordnes. I denne analyse vil der blive taget hensyn til nøgleområderne i Brahimi-rapporten om FN's fredsoperationer, herunder troppers interoperabilitet og kommando- og kontrolstrukturer.

8) På ad hoc-basis vil Den Europæiske Union senere, hvis der herved kan opnås en ekstra fordel, overveje at iværksætte programmer til kapacitetsstyrkelse i eget navn, særskilt eller sammen med programmer iværksat af de enkelte medlemsstater, Disse foranstaltninger kunne omfatte alt fra små observatørmissioner under fredsbevarelsesøvelser til mere omfattende uddannelsesprogrammer.

Artikel 6

Medlemsstaterne fører fortsat en restriktiv politik med hensyn til våbeneksport og anvender fuldt ud Den Europæiske Unions adfærdskodeks for våbeneksport fra 1998. Medlemsstaterne og Kommissionen erkender, at adgangen til og ophobningen af våben ud over legitime sikkerhedsbehov kan være en faktor, der kan medvirke til ustabilitet, og at bekæmpelse af den ulovlige våbenhandel bidrager væsentligt til at lette spændinger og fremme forsoningsprocesser, og de vil med henblik herpå:

- samarbejde om at fremme international overholdelse af våbenembargoer og andre relevante afgørelser truffet af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd og støtte initiativer til effektiv gennemførelse af sådanne foranstaltninger

- fortsat støtte og respektere regionale initiativer, der bidrager til forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig våbenhandel

- samarbejde om at tilskynde de associerede lande til at tilslutte sig de principper, der vedtages, og de foranstaltninger, der træffes i Den Europæiske Union.

Den Europæiske Union vil desuden overveje at støtte Afrikas indsats for at forbedre kontrollen med våbenfremstilling, -import og -eksport og at støtte kontrol med eller fjernelse af overskuddet af håndskydevåben samt at støtte Afrikas indsats for at løse problemerne i forbindelse med håndskydevåben i overensstemmelse med fælles aktion 1999/34/FUSP af 17. december 1998 om Den Europæiske Unions bidrag til bekæmpelse af destabiliserende ophobning og spredning af håndskydevåben og lette våben(2).

Artikel 7

Den Europæiske Union erkender såvel betydningen af økonomiske faktorer i konflikter i Afrika som det potentiale, der ligger i diplomatiske og økonomiske foranstaltninger, til at forebygge og løse voldelige konflikter.

1) Den Europæiske Union vil

- forsøge at fremme yderligere integration af Afrika i verdensøkonomien

- støtte økonomisk og politisk samarbejde, f.eks. regionale stabiliseringsordninger, for at styrke forbindelserne mellem parterne som en forebyggende fredsopbyggende postkonflikt-foranstaltning.

2) Den Europæiske Union vil også:

- samarbejde om at fremme universel overholdelse af embargoer vedrørende ulovlig udnyttelse af og handel med værdifulde råvarer og andre relevante afgørelser truffet af FN's Sikkerhedsråd og støtte initiativer til effektiv gennemførelse af sådanne foranstaltninger

- arbejde aktivt for at finde midler til at bekæmpe ulovlig udnyttelse af naturressourcer, da dette bidrager til at udløse, optrappe og videreføre voldelige konflikter

- i relevant omfang anvende økonomiske og finansielle sanktioner, der er rettet mod aktører, som nyder godt af og forværrer voldelige konflikter.

Artikel 8

For at afspejle behovet for at fokusere på en konflikt, også efter at den er blevet mindre akut, og for at bidrage til en mere sammenhængende og systematisk indsats i efterkrigssituationer i Afrika vil Den Europæiske Union:

- være rede til at støtte en reform af sikkerhedssektoren som led i demokratiske principper, respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet og god regeringsførelse, især i lande, der er i en overgangsproces fra voldelig konflikt til varig fred

- fortsætte og konsolidere sin støtte til at løse problemerne med destabiliserende ophobning og ukontrolleret spredning af håndskydevåben under behørig hensyntagen til den vigtige rolle, civilsamfundet spiller

- øge sin støtte til afvæbning og varig reintegration af demobiliserede soldater med særlig hensyntagen til børn, der er rekrutteret til at deltage i militær virksomhed, samt til minerydning

- forsat støtte foranstaltninger, der skal lette reintegration af fordrevne befolkningsgrupper i postkonfliktsituationer

- tilskynde til forsoning og støtte genopbygning, for at lande, der kommer ud af konflikten, kan genindføre politikker for langsigtet udvikling.

Artikel 9

Rådet noterer sig, at Kommissionen agter at rette sin indsats mod at nå målene og prioriteterne i denne fælles holdning, eventuelt med relevante fællesskabsforanstaltninger.

Artikel 10

På grundlag af en rapport fra formandskabet sammen med generalsekretæren/den højtstående repræsentant og Kommissionen tages denne fælles holdning og gennemførelsen af den op til revision en gang om året.

Artikel 11

Denne fælles holdning har virkning fra dagen for vedtagelsen.

Fælles holdning 97/356/FUSP ophæves.

Artikel 12

Denne fælles holdning offentliggøres i EF-Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. maj 2001.

På Rådets vegne

A. Lindh

Formand

(1) EFT L 153 af 11.6.1997, s. 1.

(2) EFT L 9 af 15.1.1999, s. 1.

Erklæring fra den danske delegation

Ifølge Amsterdam-traktatens protokol nr. 5 om Danmarks stilling, artikel 6, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet.

Danmark vil derfor ikke deltage i kommende rådsafgørelser, der har indvirkning på forsvarsområdet, som led i opfølgningen af den fælles holdning om forebyggelse, håndtering og bilæggelse af konflikter i Afrika.