Rådets fælles holdning

af 22. januar 2001

vedrørende Afghanistan

(2001/56/FUSP)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 15,

og ud fra følgende betragtninger:

(1) Konflikten i Afghanistan har medført umådelige lidelser for det afghanske folk og truer stabiliteten i området og dets økonomiske udvikling.

(2) Eksporten af terrorisme og ulovlig narkotika som følge af krigen medfører alvorlige skadevirkninger i medlemsstaterne og andre steder.

(3) Unionen modtager fortsat et betydeligt og stadig stigende antal flygtninge fra det krigshærgede Afghanistan og har vedtaget en handlingsplan, der omhandler tilstrømningen af ulovlige indvandrere og asylansøgere fra Afghanistan.

(4) Unionen er indstillet på at spille en effektiv rolle i bestræbelserne på at standse kamphandlingerne og genetablere fred, stabilitet og respekt for folkeretten, herunder menneskerettighederne, i Afghanistan.

(5) Unionen minder de stridende parter om, at de har det endelige ansvar for at finde en politisk løsning på konflikten, som kan tilvejebringe varig fred i Afghanistan og muliggøre etablering af en repræsentativ, bredt funderet regering.

(6) Unionen finder det afgørende, at alle lande, der har indflydelse på parterne, udøver denne til støtte for og i nær samordning med FN's fredsbestræbelser, og at levering udefra af våben, ammunition og andet materiel til militært brug til de stridende grupperinger samt inddragelse af udenlandsk militær, paramilitær og hemmeligt efterretningspersonale ophører.

(7) Unionen lægger den største vægt på, at folkeretten og menneskerettighederne respekteres, herunder at konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder overholdes, tager afstand fra den fortsatte diskrimination mod kvinder i Afghanistan og er navnlig bekymret over, at denne diskrimination lægger hindringer i vejen for internationale organisationers og ikke-statslige organisationers (ngo'ers) humanitære indsats.

(8) Unionen er dybt bekymret over beretningerne om massakrer på og tvangsfordrivelser af sagesløse civile, henrettelser af krigsfanger, forfølgelser og henrettelser baseret på etniske kriterier og trusler mod og drab på afghanske emigranter.

(9) Unionen er også bekymret over de fortsatte kampe, navnlig i visse provinser såsom Takhar og Baghlan, som er blevet ledsaget af nye ødelæggelser af beboelser, afgrøder og landbrugsinfrastrukturer samt af nye befolkningsbevægelser.

(10) Den yderligere forværring af den humanitære situation i Afghanistan som følge af den alvorligste tørke i tredive år kombineret med fortsættelsen af konflikten er endnu en kilde til bekymring.

(11) Rådet vedtog den 15. november 1999 fælles holdning 1999/727/FUSP om restriktive for anstaltninger over for Taleban(1) for at gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolution 1267/99 af 15. oktober 1999.

(12) Unionen vil træffe foranstaltninger til at gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolution 1333/2000 af 19. december 2000.

(13) Denne fælles holdning skal erstatte Rådets fælles holdning 2000/55/FUSP af 24. januar 2000 vedrørende Afghanistan(2); sidstnævnte bør derfor ophæves -

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES HOLDNING:

Artikel 1

Unionen har følgende mål i Afghanistan:

a) opnå varig fred, afslutte den udenlandske intervention og tilskynde til dialog mellem parterne i Afghanistan ved at støtte De Forenede Nationers centrale rolle

b) fremme stabilitet og udvikling i hele området gennem fred

c) fremme respekt for den humanitære folkeret og menneskerettighederne, herunder kvinders og børns rettigheder

d) yde effektiv humanitær bistand, herunder tilvejebringelse af et klima uden diskrimination, som tillader internationale organisationer og ngo'er at arbejde effektivt, og sikre, at den internationale samordning af hjælp gør det muligt at yde hjælpen i henhold til de internationale humanitære principper og en upartisk vurdering af behovene, under hensyntagen til de forskellige samfundsgrupper

e) øge bekæmpelsen af ulovlig narkotika og terrorisme

f) deltage i fredsskabelse og, når der er opnået varig fred, genopbygning af landet efter års borgerkrig

g) støtte internationale organisationers og ngo'ers programmer for afghanske flygtningegrupper i nabolandene.

Artikel 2

For at støtte De Forenede Nationers fredsbestræbelser, som blev bekræftet ved FN's Generalforsamlings resolution 203 A og B af 18. december 1998, vil Unionen fortsat

a) støtte og styrke det arbejde, der gøres af FN's særlige mission i Afghanistan (UNSMA), herunder dens enhed for civile spørgsmål

b) støtte den omfattende indsats, der udføres af FN's generalsekretær og hans særlige udsending for Afghanistan, især iværksættelsen af den aftale, som Taleban og Den Nordlige Alliance indgik den 2. november 2000, og hvori de forpligtede sig til at indlede en dialog for så hurtigt som muligt at afslutte den væbnede konflikt med politiske midler, samt opfordre de berørte parter til at overholde deres forpligtelser

c) indtrængende anmode andre lande, der har indflydelse på parterne, om at udøve denne konstruktivt til støtte for og i nær samordning med FN's fredsbestræbelser, og navnlig indtrængende anmode Pakistan om at anvende sin betydelige og særlige indflydelse på Taleban til at overtale dem til at deltage seriøst i fredssamtalerne i FN's regi

d) opfordre de stridende parter til at opfylde deres forpligtelser som nævnt i Tasjkent-erklæringen om de grundlæggende principper for en fredelig løsning på konflikten i Afghanistan, som blev undertegnet af begge parter den 20. juli 1999

e) anmode Taleban om at forpligte sig til at gennemføre de aftaler, der er undertegnet med FN om FN's personales sikkerhed

f) tage hensyn til rapporten fra FN's Udvalg for Prøvelse af Fuldmagter om Afghanistans repræsentation i De Forenede Nationer

g) opretholde embargoen på eksport af våben, ammunition og militærudrustning til Afghanistan, som blev besluttet i fælles holdning 96/746/FUSP(3), og tilskynde andre lande til at føre en til svarende tilbageholdende politik

h) indtrængende anmode de berørte lande om at ophøre med yderligere at inddrage deres militær, paramilitær og hemmelige efterretningspersonale i konflikten i Afghanistan og at stoppe al anden militær støtte til parterne i den afghanske konflikt, herunder anvendelsen af deres egne områder til sådanne formål.

Unionen vil endvidere

i) fortsætte kontakterne med de afghanske parter og fremtrædende afghanere for at gøre dem opmærksom på, at de fortsatte kampe er nytteløse og har alvorlige og uacceptable humanitære konsekvenser, og indtrængende opfordre til øjeblikkelig våbenhvile og forhandlinger om en politisk løsning i FN's regi, bl.a. etablering af en fuldt repræsentativ, bredt funderet regering

j) nøje følge og støtte den indsats, der udøves af enkeltpersoner og organisationer med indflydelse i Afghanistan, f.eks. den såkaldte Rom-proces, der blev iværksat af den tidligere kong Zahir Shah, og som tager sigte på at afholde en Loya Jirgah som et skridt på vejen til at opnå fred og en bredt funderet regering

k) fortsat gøre det klart for alle lande med indflydelse i Afghanistan, at Unionen lægger vægt på, at konflikten hurtigt løses i FN's regi, og tilskynde dem til at støtte FN på alle måder.

Artikel 3

For at fremme respekt for alle menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og den humanitære folkeret vil Unionen

a) opfordre alle parter til at anerkende, beskytte og fremme alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, bl.a. retten til liv, frihed og personlig sikkerhed, og til at respektere verdenserklæringen om menneskerettigheder, som Afghanistan har tilsluttet sig

b) opfordre de afghanske grupperinger til at ophøre med diskrimination og anerkende, beskytte og fremme lige rettigheder og ligeværd for mænd og kvinder, bl.a. adgang til uddannelse og sundhedsfaciliteter, beskæftigelse, personlig sikkerhed og frihed fra trusler og chikane, og understrege, hvilke negative følger diskrimination vil få for en effektiv levering af hjælp

c) se positivt på anvendelsen af civile menneskerettighedsmonitorer i enheden for civile spørgsmål under den særlige mission og støtte FN's generalsekretærs forslag om disse enheders virksomhed

d) lægge særlig vægt på menneskerettighedsaspekterne under den internationale samordning af den humanitære bistand til Afghanistan

e) støtte hjælpeprogrammer i Afghanistan, der omfatter kønsaspekter og aktivt forsøger at fremme ligelig deltagelse af mænd og kvinder, og som fremmer fred og menneskerettigheder

f) indtrængende anmode alle grupperinger om at respektere og beskytte Afghanistans kulturarv og tilskynde til aktiviteter på området, som udføres af UNESCO og selskabet til bevarelse af Afghanistans kulturarv (SPACH).

Artikel 4

For at hjælpe den nødlidende civilbefolkning i Afghanistan vil Unionen

a) fortsat yde humanitær bistand til Afghanistan, hvis forholdene tillader det

b) indtrængende anmode de stridende grupperinger om at sikre nationalt og internationalt humanitært personale bevægelsesfrihed samt fri og sikker adgang til alle i nød, uden restriktioner på grund af køn, race, religion eller nationalitet, og om fuldt ud og åbent at samarbejde med de humanitære organisationer om at opfylde det afghanske folks humanitære behov

c) fortsat støtte den nationale og internationale indsats med hensyn til mineaktion og afhjælpning af tørken som en vigtig forudsætning for en bæredygtig udvikling

d) indtrængende anmode de stridende grupperinger om ikke at udlægge flere landminer og samtidig understrege, at det er dens faste politik ikke at finansiere minerydning i områder, hvor der fortsat udlægges miner

e) gøre bistanden mere effektiv gennem tættere international donorsamordning, især ved at arbejde via støttegruppen og programmeringsorganet for Afghanistan

f) sørge for tæt samordning og komplementaritet mellem De Forenede Nationers fredsbestræbelser og hjælpearbejdet, således som det er planlagt i den strategiske ramme, der er fælles for det internationale donorsamfund og FN-organisationerne

g) sikre, at dens hjælp ydes i overensstemmelse med den fælles strategiske ramme, der er vedtaget af donorsamfundet og FN-organisationerne, og derved fremme gennemførelsen af en mere effektiv fælles programmering i Afghanistan

h) fortsat støtte UNHCR's bestræbelser i Afghanistan og nabolandene

i) støtte UNHCRS's forslag om at oprette et Afghanistan-forum for asyl og indvandring bestående af donorer tillige med første asyllande, UNHCR og andre organer.

Artikel 5

For at fremme narkotikabekæmpelsen vil Unionen

a) benytte kontakter med grupperingerne og de lande, der har indflydelse på dem, til at understrege, at Unionen er bekymret over den stærke stigning i den ulovlige produktion af og handel med narkotika i Afghanistan, der truer stabiliteten i området og skader befolkningens sundhed og livskvalitet i Afghanistan, nabolandene og andre lande, og understrege, at Unionen vil tage hensyn til narkotikakontrolmålsætningerne, når den overvejer bidrag til udviklingsbistand til genopbygning af Afghanistan, efter at der er opnået varig fred. Unionen vil især opfordre Taleban til at omsætte deres tilsagn for så vidt angår den ulovlige produktion af og handel med narkotika i handling og vil meget omhyggeligt følge gennemførelsen af det dekret, som blev udstedt i juli 2000 af Mollah Omar om fuldstændig rydning af opiumsvalmueafgrøder

b) opfordre hjælpeorganisationerne til at tage narkotikakontrolmålsætninger i betragtning ved planlægning og gennemførelse af projekter ved at tage hensyn til, hvordan de indvirker på narkotikadyrkning, -produktion, -handel og -misbrug

c) støtte en bæredygtig alternativ udvikling som et vigtigt element i en afbalanceret og omfattende narkotikakontrolstrategi. Alternative udviklingsprogrammer bør tilpasses til de konkrete forhold i Afghanistan, respektere menneskerettighederne og omfatte kønsaspekter, således at kvinder og mænd kan deltage på lige fod i udviklingsprocessen. Disse programmer skal ledsages af retshåndhævelsesforanstaltninger

d) støtte alle konsekvente forsøg, herunder de bestræbelser, der udfoldes inden for De Forenede Nationers internationale narkotikakontrolprogram (UNDCP), for at nedbringe narkotikaproduktion, -handel og -misbrug i Afghanistan væsentligt, og den understreger betydningen af, at fællesskabsprojekterne til støtte for Unionens narkotikabekæmpelsesinitiativ i Centralasien gennemføres.

Artikel 6

Unionen fordømmer terrorisme under alle former, når som helst og hvor som helst den forekommer. For at fremme bekæmpelsen af terrorisme vil Unionen

a) anmode alle afghanske parter om ikke at finansiere, sørge for træning af eller tilflugtssteder for terroristorganisationer eller på anden måde støtte terroristaktiviteter

b) indtrængende anmode alle afghanske myndigheder om at lukke træningslejre for udenlandske terrorister i Afghanistan og om at tage de nødvendige skridt til at sikre, at de ansvarlige for terroristhandlinger stilles for retten

c) indtrængende anmode Taleban om fuldt ud og hurtigt at opfylde FN's Sikkerhedsråds resolution 1267/99 af 15. oktober 1999 og 1333/2000 af 19. december 2000.

Artikel 7

Rådet noterer sig, at Kommissionen, hvor det er passende, vil koncentrere sin indsats omkring virkeliggørelse af målene og prioriteringerne i denne fælles holdning på grundlag af relevante fællesskabsforanstaltninger.

Artikel 8

Fælles holdning 2000/55/FUSP ophæves.

Artikel 9

Denne fælles holdning har virkning fra dagen for vedtagelsen.

Den tages op til fornyet overvejelse senest 12 måneder efter vedtagelsen.

Artikel 10

Denne fælles holdning offentliggøres i EF-Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. januar 2001.

På Rådets vegne

A. Lindh

Formand

(1) EFT L 294 af 16.11.1999, s. 1.

(2) EFT L 21 af 26.1.2000, s. 1.

(3) EFT L 342 af 31.12.1996, s. 1.