2001/745/EF: Kommissionens beslutning af 17. oktober 2001 om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat med henblik på indførsel af fersk oksekød fra Ny Kaledonien (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 3098)
EF-Tidende nr. L 278 af 23/10/2001 s. 0037 - 0040
Kommissionens beslutning af 17. oktober 2001 om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat med henblik på indførsel af fersk oksekød fra Ny Kaledonien (meddelt under nummer K(2001) 3098) (EØS-relevant tekst) (2001/745/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 72/462/EØF af 12. december 1972 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførsel af kvæg, svin, får og geder samt fersk kød og kødprodukter fra tredjelande(1), senest ændret ved direktiv 97/79/EF(2), særlig artikel 16, stk. 1, og artikel 22, stk. 2, og ud fra følgende betragtninger: (1) Veterinærsagkyndige fra EF har under et besøg i Ny Kaledonien konstateret, at dyresundhedssituationen her er lige så god som i medlemsstaterne, især hvad angår sygdomme, der kan overføres via kød. (2) Ny Kaledoniens veterinærmyndigheder har endvidere bekræftet, at øerne i mindst 12 måneder har været fri for mund- og klovesyge og kvægpest, og at der ikke er blevet vaccineret mod disse sygdomme i mindst 12 måneder. (3) Ny Kaledoniens myndigheder har givet tilsagn om at underrette Kommissionen og medlemsstaterne pr. telefax, telex eller telegram inden for 24 timer, hvis der bekræftes forekomst af en af de ovennævnte sygdomme, eller politikken for vaccination mod dem ændres. (4) Der bør indføres andre dyresundhedsmæssige betingelser for kød, som ikke er beregnet til konsum, i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets direktiv 92/118/EØF(3) og Kommissionens beslutning 89/18/EØF(4). (5) Det bør derfor være tilladt at indføre fersk oksekød fra dette land. (6) I Rådets direktiv 96/93/EF(5) fastsættes der standarder for udstedelse af certifikater, som det er nødvendigt at følge, for at certifikaterne er gyldige, og for at forhindre bedrageri bør det sikres, at bestemmelser og principper, som følges af tredjelandes certifikatudstedere, er forbundet med mindst samme garantier som i nævnte direktiv. (7) De dyresundhedsmæssige betingelser og bestemmelserne om udstedelse af sundhedscertifikat bør tilpasses sundhedssituationen i det pågældende tredjeland. Der bør derfor udarbejdes en model for certifikater, som kun gælder fersk oksekød. (8) Ifølge Rådets direktiv 93/119/EF(6) skal det sundhedscertifikat, der ledsager kød, som indføres til EF fra tredjelande, suppleres med en erklæring om, at dyrene er blevet slagtet under forhold, der giver garantier for human behandling, som mindst svarer til de relevante bestemmelser i direktivet. (9) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 1. Medlemsstaterne tillader indførsel fra Ny Kaledonien af fersk oksekød, der opfylder kriterierne i sundhedscertifikatet i bilaget til denne beslutning. 2. Ved indførsel af fersk kød i henhold til stk. 1 til andre formål end konsum drager medlemsstaterne omsorg for, at følgende betingelser er opfyldt: - betingelserne i stk. 1 - betingelserne i direktiv 92/118/EØF - betingelserne i beslutning 89/18/EØF. 3. Det ovennævnte certifikat skal ledsage sendingen og være behørigt udfyldt og underskrevet. Artikel 2 Denne beslutning gælder for kød af dyr, der er slagtet efter den 1. november 2001. Artikel 3 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 17. oktober 2001. På Kommissionens vegne David Byrne Medlem af Kommissionen (1) EFT L 302 af 31.12.1972, s. 28. (2) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 31. (3) EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49. (4) EFT L 8 af 11.1.1989, s. 17. (5) EFT L 13 af 16.1.1997, s. 28. (6) EFT L 340 af 31.12.1993, s. 21. BILAG >PIC FILE= "L_2001278DA.003902.TIF"> >PIC FILE= "L_2001278DA.004001.TIF">