32001D0689

2001/689/EF: Kommissionens beslutning af 28. august 2001 om miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til opvaskemaskiner (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 2600)

EF-Tidende nr. L 242 af 12/09/2001 s. 0023 - 0028


Kommissionens beslutning

af 28. august 2001

om miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til opvaskemaskiner

(meddelt under nummer K(2001) 2600)

(EØS-relevant tekst)

(2001/689/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljømærke(1), særlig artikel 3, 4 og 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I artikel 3 i forordning (EF) nr. 1980/2000 fastsættes det, at miljømærket kan tildeles et produkt, som besidder egenskaber, der giver det mulighed for i væsentlig grad at bidrage til forbedringer i forbindelse med vigtige miljøforhold.

(2) Artikel 4 i forordning (EF) nr. 1980/2000 foreskriver, at der fastsættes specifikke miljømærkekriterier for hver produktgruppe.

(3) I henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1980/2000 skal miljømærkekriterierne og de krav til vurdering og verifikation, der er knyttet til kriterierne, gennemgås i god tid, inden gyldighedsperioden udløber for de kriterier, som er specificeret for hver produktgruppe. Gennemgangen skal resultere i et forslag til forlængelse, tilbagetrækning eller revision.

(4) Ved beslutning 98/483/EF(2), ændret ved beslutning 2001/397/EF(3), fastlagde Kommissionen de miljøkriterier for tildeling af miljømærket til opvaskemaskiner, der efter beslutningens artikel 3 gælder indtil den 31. januar 2003.

(5) Den definition af produktgruppen og de miljøkriterier, der blev fastlagt ved beslutning 98/483/EF, bør revideres, således at de afspejler udviklingen på markedet.

(6) Kommissionen bør vedtage en ny beslutning, hvori der opstilles specifikke miljøkriterier for denne produktgruppe med en gyldighedsperiode på fem år.

(7) Både de nye kriterier, som opstilles ved denne beslutning, og de tidligere kriterier, der er fastlagt ved beslutning 98/483/EF, skal være gældende samtidigt i en begrænset periode på højst 12 måneder, således at virksomheder, der har fået tildelt miljømærket inden vedtagelsen af denne beslutning, har tid nok til bringe deres produkter i overensstemmelse med de nye kriterier.

(8) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er udformet og vedtaget i overensstemmelse med procedurerne for fastsættelse af miljømærkekriterier i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1980/2000.

(9) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 17 i forordning (EF) nr. 1980/2000 -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Ved produktgruppen "opvaskemaskiner" (i det følgende benævnt "produktgruppen") forstås: "Opvaskemaskiner med almindelig elnettilslutning til husholdningsbrug solgt til offentligheden. Apparater, der også kan benytte andre energikilder, som f.eks. batterier, eller som ikke er forsynet med et indbygget varmelegeme, er ikke omfattet."

Artikel 2

Den i artikel 1 definerede produktgruppes miljøpræstationer vurderes ud fra de specifikke miljøkriterier i bilaget.

Artikel 3

Definitionen af og kriterierne for produktgruppen gælder i fem år fra den dato, fra hvilken denne beslutning får virkning.

Den gyldighedsperiode for produktgruppedefinitionen og miljøkriterierne, der er fastsat i beslutning 98/483/EF, forlænges således, at den udløber 12 måneder efter den dato, fra hvilken nærværende beslutning får virkning.

Artikel 4

For administrative formål er kodenummeret for produktgruppen "002".

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. august 2001.

På Kommissionens vegne

Margot Wallström

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 237 af 21.9.2000, s. 1.

(2) EFT L 216 af 4.8.1998, s. 12.

(3) EFT L 139 af 23.5.2001, s. 21.

BILAG

RAMME

For at få tildelt et miljømærke skal en opvaskemaskine (herefter benævnt "produktet") tilhøre produktgruppen som defineret i artikel 1, den skal opfylde kriterierne i dette bilag, og det skal fremgå af ansøgningen, at der er udført prøvninger som anført i kriterierne. Der kan eventuelt anvendes andre prøvningsmetoder, hvis disse accepteres som ligeværdige af det ansvarlige organ, der skal vurdere ansøgningen. Hvor ingen prøvninger er nævnt, eller de nævnte prøvninger er bestemt til kontrol- eller tilsynsformål, bør de ansvarlige organer basere sig på erklæringer og dokumentation fra ansøgeren og/eller på uafhængige verifikationer.

Det anbefales de ansvarlige organer at tage hensyn til gennemførelse af anerkendte miljøledelsesordninger, såsom EMAS eller ISO 14001, når ansøgningerne og overensstemmelse med kriterierne i dette bilag vurderes (NB: Det er ikke et krav at gennemføre sådanne ledelsesordninger).)

Disse kriterier tager især sigte på:

- at mindske miljøskader eller -risici i forbindelse med anvendelsen af energi (drivhuseffekt, forsuring, opbrug af ikke-vedvarende ressourcer) ved at nedbringe energiforbruget

- at mindske miljøskader i forbindelse med anvendelsen af naturressourcer ved at nedbringe vandforbruget.

Kriterierne tilskynder til gennemførelse af den bedste praksis (optimal miljømæssig anvendelse) og til at øge forbrugernes miljøbevidsthed. Endvidere vil mærkning af komponenter af plast tilskynde til genvinding af maskinen.

Kriterierne er fastsat på niveauer, der fremmer mærkning af opvaskemaskiner med en relativt lav miljøbelastning, navnlig under driften.

MILJØKRITERIER

1. Energieffektivitet

a) Opvaskemaskiner til 10 kuverter eller derover skal have et energieffektivitetsindeks på under 0,58 som defineret i bilag IV til Kommissionens direktiv 97/17/EF af 16. april 1997 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 92/75/EØF for så vidt angår energimærkning af opvaskemaskiner(1) ved anvendelse af samme prøvningsmetode (EN 50242) og samme program som det, der er valgt i direktiv 97/17/EF.

Opvaskemaskiner til mellem 5 og 10 kuverter skal have et energieffektivitetsindeks på under 0,64 som defineret i bilag IV til direktiv 97/17/EF ved anvendelse af samme prøvningsmetode (EN 50242) og samme program som det, der er valgt i direktiv 97/17/EF.

Opvaskemaskiner til 5 kuverter eller derunder skal have et energieffektivitetsindeks på under 0,76 som defineret i bilag IV til direktiv 97/17/EF ved anvendelse af samme prøvningsmetode (EN 50242) og samme program som det, der er valgt i direktiv 97/17/EF.

Ansøgeren skal forelægge en kopi af det tekniske dokumentationsmateriale, der henvises til i artikel 2, stk. 1, i direktiv 97/17/EF. Dette dokumentationsmateriale skal indeholde rapporterne over de tre seneste målinger af energiforbruget, der er udført i henhold til EN 50242 under anvendelse af samme program som det, der er valgt i direktiv 97/17/EF. Det aritmetiske gennemsnit af disse målinger skal være mindre end eller lig med det ovennævnte krav. Værdien, som angives på energimærkningen, må ikke ligge under dette gennemsnit, og angivelsen af energieffektivitetsklassen på mærkningen skal svare til dette gennemsnit.

I tilfælde af kontrol, som ikke er krævet i forbindelse med ansøgningen, skal de kompetente myndigheder tage hensyn til de tolerancer og kontrolprocedurer, som er fastsat i EN 50242.

b) Opvaskemaskinen skal kunne tilsluttes varmtvandsforsyningen.

Ansøgeren skal erklære, at produktet opfylder dette krav.

2. Vandforbrug

Opvaskemaskinens vandforbrug (udtrykt som W(malt) skal være lavere end eller lig med den tærskelværdi, der er defineret ved nedenstående ligning, under anvendelse af samme prøvemetode (EN 50242) og samme program som det, der er valgt i direktiv 97/17/EF:

W(målt) <= (0,625 × S) + 9,25

hvor:

W(målt)= opvaskemaskinens målte vandforbrug i liter pr. opvask med en decimal

S= det antal standardkuverter, som opvaskemaskinen er beregnet til.

Ansøgeren skal forelægge en kopi af det tekniske dokumentationsmateriale, der henvises til i artikel 2, stk. 1, i direktiv 97/17/EF. Dette dokumentationsmateriale skal indeholde rapporterne over de tre seneste målinger af vandforbruget, der er udført i henhold til EN 50242 under anvendelse af samme program som det, der er valgt i direktiv 97/17/EF. Det aritmetiske gennemsnit af disse målinger skal være mindre end eller lig med det ovennævnte krav. Værdien, som angives på energimærkningen, må ikke ligge under dette gennemsnit.

I tilfælde af kontrol, som ikke er krævet i forbindelse med ansøgningen, skal de kompetente myndigheder tage hensyn til de tolerancer og kontrolprocedurer, som er fastsat i EN 50242.

3. Forebyggelse af overforbrug af vaskemidler

Apparatets vaskemiddelbeholder skal forsynes med tydelige volumenrelaterede doseringsangivelser, således at forbrugeren kan tilpasse vaskemiddeldoseringen til fyldningens art og mængde samt tilsmudsningsgrad.

Ansøgeren skal erklære, at produktet opfylder dette krav.

4. Støj

a) Luftbåren støj fra apparatet, bestemt som lydeffekt, må ikke overstige 53 dB(A) for fritstående modeller og 50 dB(A) for indbygningsmodeller. Støjemissionerne måles ved anvendelse af EN 50242/EN 60704-2-3/EN 60704-3, og samme program som det, der er valgt i direktiv 97/17/EF.

b) Oplysning om maskinens støjniveau skal angives på en for forbrugeren klart synlig måde. Oplysningen angives på etiketten om energiforbrugskategorien for opvaskemaskiner.

Ansøgeren skal forelægge en kopi af det tekniske dokumentationsmateriale, der henvises til i artikel 2, stk. 1, i direktiv 97/17/EF. Dette dokumentationsmateriale skal indeholde rapporterne over de tre seneste målinger af støjemissioner, der er udført i henhold til EN 50242 under anvendelse af samme program som det, der er valgt i direktiv 97/17/EF. Det oplyste støjniveau afledes af målingerne i henhold til de standarder, der er henvist til i EN 50242, og skal fremgå af energimærkningen.

I tilfælde af kontrol, som ikke er krævet i forbindelse med ansøgningen, skal de kompetente myndigheder tage hensyn til de tolerancer og kontrolprocedurer, som er fastsat i EN 50242.

5. Returnering og genanvendelse

a) Producenten skal tilbyde uden beregning at tage opvaskemaskiner tilbage og komponenter hertil, som producenten eller dennes befuldmægtigede virksomheder udskifter. Dette gælder dog ikke opvaskemaskiner, som indeholder komponenter, der ikke tilhører opvaskemaskinen.

b) Komponenter af plast, der vejer over 50 g, skal være forsynet med en varig mærkning af materialets art i overensstemmelse med ISO 11 469. Dette krav gælder ikke dele af ekstruderet plast.

c) Plastdele, der vejer over 25 g, må ikke indeholde følgende flammehæmmere:

>TABELPOSITION>

d) Plastdele, der vejer mere end 25 g, må ikke indeholde flammehæmmende stoffer eller blandinger, som er forsynet med eller kan forsynes med faresætning R45 (kan fremkalde kræft), R46 (kan forårsage arvelige genetiske skader), R50 (meget giftig for organismer, der lever i vand), R51 (giftig for organismer, der lever i vand), R52 (skadelig for organismer, der lever i vand), R53 (kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet), R60 (kan skade forplantningsevnen) eller R61 (kan skade barnet under graviditeten), eller enhver kombination indeholdende nogen af ovennævnte faresætninger, som defineret i Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer(2), med senere ændringer.

Dette krav gælder ikke flammehæmmere, som ved anvendelsen ændrer deres kemiske natur således, at de ikke længere bør klassificeres med nogen af ovennævnte fareangivelser, og hvor mindre end 0,1 % af flammehæmmeren bibeholder sine oprindelige egenskaber i den behandlede del.

e) Producenten skal ved udformningen af produktet tage hensyn til demonteringen, kontrollere, at det er muligt at skille opvaskemaskinen ad, og levere en demonteringsrapport, som på anmodning skal stilles til rådighed for tredjeparter. Rapporten skal bl.a. bekræfte, at:

- samlinger er lette at finde og tilgængelige

- elektroniske komponentsamlinger er lette at finde og afmontere

- produktet let kan skilles ad uden brug af specialværktøjer

- inkompatible og farlige materialer kan adskilles.

Ansøgeren skal erklære, at produktet opfylder disse krav. Ansøgeren skal levere et eksemplar af demonteringsrapporten til det ansvarlige organ, som vurderer ansøgningen. Ansøgeren og/eller dennes leverandør eller leverandører skal oplyse om de flammehæmmere, som i givet fald er anvendt i eller på plastdele, der vejer mere end 25 g, til det ansvarlige organ.

6. Forlængelse af levetiden

a) Producenten skal garantere, at opvaskemaskinen kan fungere i mindst to år. Garantien skal gælde fra datoen for levering til kunden.

b) Fra det tidspunkt, hvor produktionen indstilles, skal der i 12 år tilbydes kompatible reservedele.

Ansøgeren skal erklære, at produktet opfylder disse krav.

7. Udformning af apparatet

a) Apparatet skal gøre det muligt for brugeren at vælge et program til opvask af en standardfyldning, hvor der anvendes de opvaskemidler, der giver det bedste resultat ved temperaturer under 65 °C.

b) Apparatet skal være forsynet med klare angivelser af de programvalgmuligheder, der findes (f.eks. normalprogram, lav temperatur, halv fyldning, kraftig eller let tilsmudsning osv.).

c) En eventuel saltdosering skal kunne indstilles efter det stedlige vands hårdhedsgrad, og der skal være en saltpåfyldningsindikator.

Ansøgeren skal erklære, at produktet opfylder disse krav.

8. Opvaskeevne

Opvaskemaskinen skal have et opvaskeevneindeks på over 1,00 som defineret i bilag IV til direktiv 97/17/EF ved anvendelse af samme prøvningsmetode (EN 50242) og samme program som det, der er valgt i direktiv 97/17/EF. Opvaskemaskinen kan således klassificeres under kategori A eller B som defineret i bilag IV til direktiv 97/17/EF.

Ansøgeren skal forelægge en kopi af det tekniske dokumentationsmateriale, der henvises til i artikel 2, stk. 1, i direktiv 97/17/EF. Dette dokumentationsmateriale skal indeholde rapporterne over de tre seneste målinger af opvaskeevneindeks, der er udført i henhold til EN 50242 under anvendelse af samme program som det, der er valgt i direktiv 97/17/EF. Det aritmetiske gennemsnit af disse målinger skal være større end det ovennævnte krav. Klassen for opvaskeevne, der er angivet på energimærkningen, skal svare til dette gennemsnit.

I tilfælde af kontrol, som ikke er krævet i forbindelse med ansøgningen, skal de kompetente myndigheder tage hensyn til de tolerancer og kontrolprocedurer, som er fastsat i EN 50242.

9. Tørreevne

Opvaskemaskinen skal have et tørreevneindeks på over 0,93 som defineret i bilag IV til direktiv 97/17/EF ved anvendelse af samme prøvningsmetode (EN 50242) og samme program som det, der er valgt i direktiv 97/17/EF. Opvaskemaskinen kan således klassificeres under kategori A eller B som defineret i bilag IV til direktiv 97/17/EF.

Ansøgeren skal forelægge en kopi af det tekniske dokumentationsmateriale, der henvises til i artikel 2, stk. 1, i direktiv 97/17/EF. Dette dokumentationsmateriale skal indeholde rapporterne over de tre seneste målinger af tørreevneindeks, der er udført i henhold til EN 50242 under anvendelse af samme program som det, der er valgt i direktiv 97/17/EF. Det aritmetiske gennemsnit af disse målinger skal være større end det ovennævnte krav. Klassen for tørreevne, der er angivet på energimærkningen, skal svare til dette gennemsnit.

I tilfælde af kontrol, som ikke er krævet i forbindelse med ansøgningen, skal de kompetente myndigheder tage hensyn til de tolerancer og kontrolprocedurer, som er fastsat i EN 50242.

10. Brugsanvisning

Med apparatet skal der følge en instruktionsmanual, der bl.a. giver anvisninger om, hvorledes det anvendes miljørigtigt, og især gode råd om, hvordan man opnår optimalt forbrug af energi, vand og vaskemidler (sæbe, salt osv.) ved brugen af apparatet. Instruktionsmanualen skal indeholde:

a) På forsiden eller første side skal stå følgende (eller ækvivalent tekst): "Dette produkt har opnået EU-miljømærket. Yderligere oplysninger om, hvorledes miljøpåvirkningerne kan mindskes, findes i instruktionsbogen."

b) En anvisning i, hvordan maskinen opstilles, så den støjer mindst muligt.

c) Rådgivning om, at tilslutning til varmtvandsnettet kan spare primær energi og mindske emissioner, hvis vandet opvarmes med solenergi, fjernvarme, moderne naturgas- og olievarmeanlæg eller gennemløbsvandvarmere til naturgas. Brugeren skal oplyses om, at rørledningen mellem varmtvandskilden og vaskemaskinen skal været kort og velisoleret.

d) Anvisning i tilpasning af en eventuel saltdosering til det stedlige vands hårdhedsgrad.

e) Anvisning i så vidt muligt altid at fylde maskinen op.

f) Anvisning i at undlade skylning af service, inden det anbringes i opvaskemaskinen.

g) Anvisning i, hvordan et eventuelt skylleprogram bedst anvendes.

h) Anvisning i, hvilke af de opvaskemidler, som findes på markedet, der er bedst egnede til temperaturer under 65 °C og kan være energibesparende.

i) Anvisning i at dosere opvaskemidlet efter fyldningens art, mængde og tilsmudsningsgrad (f.eks. at halv fyldning kræver mindre opvaskemiddel). Der henvises til vaskemiddelbeholderens doseringsangivelse.

j) Oplysning om opvaskemaskinens energi- og vandforbrug for de forskellige programmer, således at forbrugeren kan vælge et passende program med minimalt energi- og vandforbrug, samt oplysning om standbyforbruget.

k) Anvisning i ikke at lade opvaskemaskinen blive stående på "tændt", når programmet er færdigkørt, da der kan være betydeligt energiforbrug i standbyposition. Instruktionsmanualen skal indeholde oplysninger om programmernes varighed.

l) Oplysninger om effektforbruget i følgende tilstande: slukket, på timer (programmeret), og når vaskeprogrammet er fuldført.

m) Anvisning i vedligeholdelse af opvaskemaskinen, herunder regelmæssig rengøring af filtre, og oplysninger om reservedeles disponibilitet.

n) Oplysning om, at det kan føre til større forbrug af energi, vand og/eller opvaskemidler, hvis ovenstående anvisninger ikke følges, hvilket igen kan forøge udgifterne til brug af maskinen og medføre en utilfredsstillende vaskeevne.

o) Anvisning i, hvordan forbrugeren kan benytte producentens tilbagetagningsgaranti.

p) Oplysning om, at produktet er tildelt EU-miljømærket, med en kort forklaring om, hvad det indebærer, samt angivelse af, at yderligere oplysninger om miljømærket kan findes på netadressen http://europa.eu.int/ecolabel, og at der findes miljømærkede vaskemidler.

Ansøgeren skal erklære, at produktet opfylder disse krav, og levere et eksemplar af instruktionsmanualen til det ansvarlige organ, som vurderer ansøgningen.

11. Oplysninger på miljømærket

I miljømærkets kasse 2 anføres følgende:

- meget lavt energiforbrug

- lavt vandforbrug

- udformet med henblik på genanvendelse.

(1) EFT L 118 af 7.5.1997, s. 1.

(2) EFT 196 af 16.8.1967, s. 1.