Kommissionens beslutning

af 10. august 2001

om en rapporteringsformular, der skal udfyldes af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv 1999/94/EF

(meddelt under nummer K(2001) 1883)

(EØS-relevant tekst)

(2001/677/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler(1), særlig artikel 9, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Medlemsstaterne fremsender senest den 31. december 2003 en rapport til Kommissionen om effektiviteten af bestemmelserne i direktiv 1999/94/EF, som dækker perioden fra 18. januar 2001 til 31. december 2002.

(2) Formatet for rapporten fastlægges senest den 18. januar 2001.

(3) Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 10 i direktiv 1999/94/EF.

(4) Besvarelserne af spørgsmålene på rapporteringsformularen baseres på nationale data og oplysninger, der er indsamlet ved hjælp af passende metode nationalt, og som er så omfattende som mulige -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Medlemsstaterne fremsender deres rapport til Kommissionen i henhold til bestemmelserne i artikel 9 i direktiv 1999/94/EF i det format, der er angivet i bilaget.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. august 2001.

På Kommissionens vegne

Margot Wallström

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 12 af 18.1.2000, s. 16.

BILAG

Rapporteringsformular, der udfyldes af medlemsstaterne i henhold til artikel 9 i direktiv 1999/94/EF

ORDLISTE

De nedenstående vejledende definitioner gælder kun for denne rapport.

Klassifikationssystem for biler: et system til klassificering af biler, f.eks. efter deres type eller klasse (f.eks. familiebil, mini, kompakt, sedan, SUV ("sports utility vehicle" - jeeplignende luksusbil) eller andre parametre).

Kommerciel forbruger: forretningsforetagende eller privatperson, der betaler for leasing eller køb af en bil, som hovedsagelig skal anvendes til erhvervsformål.

Sælger: en person, der repræsenterer den forhandler, hvorigennem forbrugeren køber eller leaser en bil.

Forhandler: den forretning, hvor forbrugeren køber eller leaser en bil.

Flermærkeforhandler: en forhandler, som sælger flere bilmærker (dvs. fra mere end en fabrikant)

Salgssted: en lokalitet, f.eks. et biludstillingslokale eller en forplads, hvor nye personbiler er udstillet eller udbydes til salg eller leasing til potentielle kunder. Messer, hvor nye personbiler fremvises for offentligheden, er omfattet af denne definition.

Privat forbruger: privatperson, der betaler for leasing eller køb af en bil, som ikke anvendes til erhvervsformål.

Enkeltmærkeforhandler: en forhandler, som sælger ét bilmærke (dvs. fra én fabrikant)

Forkortelser

(O) Obligatorisk

(F) Fakultativ

A. OPLYSNINGER OM DEN ELLER DE MYNDIGHEDER, DER INDGIVER RAPPORTEN(1)

(ALLE OPLYSNINGER ER OBLIGATORISKE)

1. Navn på den person, der udfylder formularen:

2. Officiel titel på den person, der udfylder formularen:

3. Navn på myndigheden eller den pågældende afdeling i myndigheden:

4. Myndighedens art:

5. Adresse:

6. Internationalt telefonnummer:

7. Internationalt faxnummer:

8. E-post:

9. Er denne myndighed udpeget i henhold til direktivets artikel 8?

B. RAMMERNE FOR GENNEMFØRELSEN

1. Giv en beskrivelse af regulerings- eller markedsordninger, som har indflydelse på forbrugernes valg af nye personbiler, eller som på anden måde påvirker forbrugernes reaktion på den forbrugeroplysning, der er specificeret i direktivet. (O)

1.1. Giv en kort beskrivelse af eventuelle personbils- eller brændstofrelaterede økonomiske foranstaltninger, som er indført i Danmark. Beskriv disse foranstaltninger og hvordan de gennemføres. Angiv klart om og i givet fald hvordan de gennemføres forskelligt for henholdsvis forretningsforetagender og private forbrugere, der leaser eller køber nye personbiler (f.eks. afgiftslettelser for firmabiler). (O)

1.2. Er nogle af de økonomiske foranstaltninger, der er beskrevet i besvarelsen af spørgsmål 1.1, knyttet til mærkning, oversigter eller plakater? I bekræftende fald gives nærmere oplysninger. (O)

1.3. Er der andre end de ovenfor anførte statslige reguleringer eller markedsordninger for personbiler, som kan have indflydelse på forbrugernes valg af nye personbiler eller på forbrugernes reaktion på den i direktivet fastsatte forbrugeroplysning? I bekræftende fald gives nærmere oplysninger. (O)

1.4. Har De kendskab til andre end de ovenfor anførte ikke-statslige markedsordninger for personbiler, som kan have indflydelse på forbrugernes valg af nye personbiler eller på forbrugernes reaktion på den i direktivet fastsatte forbrugeroplysning? I bekræftende fald gives nærmere oplysninger. (O)

2. Beskrivelse af tilsvarende eller tidligere initiativer til forbrugeroplysning om bilernes brændstoføkonomi. (O)

2.1. Giv en kort beskrivelse af eventuelle initiativer eller programmer til oplysning af bilisterne om brændstoføkonomi (f.eks. brændstofmærkning, tv- og radiokampagner), som var iværksat, inden direktivets bestemmelser trådte i kraft i Danmark. (O)

2.1.1. Angiv, i hvilket tidsrum initiativerne eller programmerne er gennemført. (O)

2.1.2. Gør kort rede for initiativerne og om de havde nogen virkning eller ej, og forklar årsagerne hertil (jf. ovenfor). Alternativt kan De indgive eventuelle vurderingsrapporter, som besvarer disse spørgsmål. (O)

2.2. Har der været anvendt andre end de i direktivet anførte oplysningsmidler (f.eks. tv-, radio- eller aviskampagner; informationsdage, konferencer)? De anvendte medier, varigheden, et skøn over omkostningerne og et skøn over, hvor mange mennesker oplysningsforanstaltningerne har berørt, anføres for hvert af disse midler. (O)

3. Giv en kort beskrivelse af personbilmarkedets struktur. (O)

3.1. Antallet af forhandlere, der er registreret i Danmark. (O)

3.2. Procentdelen af selvstændige forhandlere (dvs. som ikke ejes af en fabrikant) og ikke-selvstændige forhandlere (dvs. som ejes af en fabrikant). (O)

3.3. Procentdelen af forhandlere, der kun sælger ét fabrikat, og procentdelen af forhandlere, der sælger flere fabrikater. (O)

3.4. Procentdelen af nye biler, som registreres (købes eller leases) af private forbrugere. (F)

3.5. Procentdelen af nye biler, som registreres (købes eller leases) af kommercielle forbrugere. (F)

C. VURDERING AF EFFEKTIVITETEN AF DIREKTIVETS BESTEMMELSER OG AF DERES GENNEMFØRELSE

1. Er der foretaget undersøgelser af, hvor effektivt direktiv 1999/94/EF virker med hensyn til at nedbringe de samlede CO2-emissioner eller de specifikke CO2-emissioner fra personbiler? Anfør resultaterne og beskriv undersøgelserne nærmere. (F)

2. Er der foretaget undersøgelser af omkostninger og fordele (f.eks. for sælgere, regering eller bilfabrikanter) ved gennemførelsen af direktivet for så vidt angår fremstilling og distribution af oversigt, mærkning og plakater? (F)

2.1. Anfør resultaterne af omkostningsoverslag eller costbenefitanalyser og giv en klar beskrivelse af de forudsætninger, der er lagt til grund for beregningerne, og beregningsmetoderne. Omkostningsoverlagene skal udelukkende omfatte omkostninger, der kan tilskrives direktivet. (F)

2.2. Anser alle de berørte instanser disse omkostninger for acceptable? Hvis ikke, gives nærmere oplysninger. (F)

2.3. Hvordan regner man i givet fald med at mindske omkostningerne? (F)

3. Vurdering af direktivets effektivitet for så vidt angår oplysning og påvirkning af forbrugerne. (O)

Vurderingsmetoder

3.1. Har man i Danmark foretaget en vurdering af forbrugernes viden om brændstoføkonomi, inden direktivets bestemmelser trådte i kraft? I så fald anføres resultaterne og konklusionerne heraf, en beskrivelse af vurderingsmetoderne og den omtrentlige nøjagtighed. Hvis der er gennemført spørgeundersøgelser, gives en beskrivelse heraf, herunder antal udspurgte og omtrentlig nøjagtighed og repræsentativitet. Anfør ligeledes, i hvilket tidsrum vurderingerne er foretaget. (O)

3.2. Er forskellige former for oversigter, mærkning og plakater blevet afprøvet i praksis? I bekræftende fald beskrives afprøvningsmetoderne og -vilkårene såvel som resultaterne. (O)

3.3. Har man i Danmark vurderet effektiviteten af direktivets bestemmelser (om mærkning, oversigter, plakater og reklamemateriale) som middel til at give forbrugerne mulighed for at træffe et informeret valg? Har man vurderet forbrugernes opfattelse af og reaktion på den forbrugeroplysning om brændstoføkonomi, der skal gives i henhold til direktivet? I så fald gives nærmere oplysninger om disse vurderinger, de anvendte vurderingsmetoder og den omtrentlige nøjagtighed. Hvis der er gennemført spørgeundersøgelser, gives en beskrivelse heraf, herunder antal udspurgte og omtrentlig nøjagtighed og repræsentativitet. Anfør ligeledes, i hvilket tidsrum vurderingerne er foretaget. (O)

Forbrugernes viden om og forståelse for brændstoføkonomi

3.4. I hvilket omfang har forbrugerne viden om og forståelse for brændstoføkonomi? (F)

3.4.1. Hvilken vægt lægger de private og kommercielle forbrugere ved køb eller leasing af ny bil på de forskellige faktorer, herunder brændstoføkonomi, der kan tages i betragtning? (F)

3.4.2. Hvor stor mener de private og kommercielle forbrugere, at forskellene i brændstofforbrug kan være mellem biler af samme størrelse? (F)

3.4.3. Hvilken betydning har den påtænkte brug af bilen, føreren, økonomiske faktorer bortset fra brændstofomkostninger, organisationens miljøpolitik eller andre vigtige faktorer på kommercielle forbrugeres holdning til brændstoføkonomi? (F)

3.4.4. I hvor høj grad har de private og kommercielle forbrugere kendskab til global opvarmning og klimaændringer og den betydning, anvendelsen af brændstof (fossile brændstoffer) har for disse problemer? (F)

3.4.5. Hvilken betydning har forbrugernes sociale status, alder, køn, holdning til brændstofomkostninger og bilafgifter og alle andre relevante faktorer på deres viden om og forståelse for brændstoføkonomi? (F)

3.4.6. Hvor højt prioriterer de private og kommercielle forbrugere brændstoføkonomi, ifølge forhandlerne? (F)

3.4.7. Hvor ofte stiller de private og kommercielle forbrugere spørgsmål om brændstoføkonomi, ifølge forhandlerne? (F)

Forbrugernes holdning til kilderne til oplysning om brændstoføkonomi

3.5. Hvordan betragter de private og kommercielle forbrugerne kilderne til oplysning om brændstoføkonomi? (F)

3.5.1. Hvilke oplysningskiIder lægger de private og kommercielle forbrugere vægt på, når de køber eller leaser en ny personbil, herunder de kilder til oplysning om brændstoføkonomi, som er fastsat i direktivet? (F)

3.5.2. Hvor let har det været for de private og kommercielle forbrugere at indhente oplysninger om brændstoføkonomi og sammenligne forskellige bilers brændstoføkonomi? (F)

3.5.3. Hvor let har det været for de private og kommercielle forbrugere at indhente miljøoplysninger om bilerne og at sammenligne miljøoplysninger for forskellige biler? (F)

Effektiviteten af direktivets bestemmelser som helhed

3.6. Hvor effektive er direktivets bestemmelser (dvs. mærkning, oversigter, plakater og reklamemateriale) som helhed som middel til at give forbrugerne mulighed for at træffe et informeret valg? (O)

3.6.1. Hvor oplysende mener de private og kommercielle forbrugere (og sælgerne), at oplysningsordningen om brændstoføkonomi (dvs. mærkning, oversigter, plakater og reklamemateriale) er som helhed? Hvordan hænger dette sammen med forbrugernes viden om brændstoføkonomi, deres sociale status, alder, køn, holdning til brændstofomkostninger og bilafgifter og alle andre relevante faktorer? (F)

3.7. Hvilken indflydelse har direktivets bestemmelser som helhed på forbrugernes adfærd? (O)

3.7.1. Hvor stor betydning tillægger de private og kommercielle forbrugere (og sælgerne) oplysningsordningen om brændstoføkonomi som helhed (dvs. mærkning, oversigter, plakater og reklamemateriale)? Hvordan hænger forbrugernes reaktion sammen med deres viden om brændstoføkonomi, deres sociale status, alder, køn, holdning til brændstofomkostninger og bilafgifter og alle andre relevante faktorer? (F)

3.7.2. Hvilken indflydelse har direktivets forbrugeroplysningsordning på de private forbrugeres adfærd, når de vælger bil? Hvordan hænger forbrugernes reaktion sammen med deres viden om energiøkonomi, deres opfattelse af direktivets betydning, deres sociale status, alder, køn, holdning til brændstofomkostninger og bilafgifter og alle andre relevante faktorer? (F)

Oversigtens effektivitet

3.8. Hvor effektiv er oversigten som middel til at give forbrugerne mulighed for at træffe et informeret valg? (O)

3.8.1. Hvor stor en procentdel af de private og kommercielle forbrugere har kendskab til oversigten, og hvordan bliver de gjort opmærksomme på oversigten? (F)

3.8.2. Hvordan anskaffer private og kommercielle forbrugere sig oversigten? Hvorfor anskaffer private og kommercielle forbrugere, som har kendskab til oversigten, sig ikke en oversigt? Hvor stor en procentdel af de private og kommercielle forbrugere siger, at de ikke har modtaget nogen oversigt, selv om de har anmodet herom på salgsstedet? (F)

3.8.3. Hvor stor en procentdel af de private og kommercielle forbrugere tager hensyn til oplysningerne i oversigten? (F)

3.8.4. Hvor klar og forståelig mener de private og kommercielle forbrugere (og sælgerne), at oversigten er? (F)

3.8.5. Finder de private og kommercielle forbrugere (og sælgerne), at oversigten er nyttig? (F)

3.8.6. Mener de private og kommercielle forbrugere (og sælgerne), at oversigten vil kunne forbedres? Hvilke forbedringer anbefaler de? (F)

3.9. Hvor stor virkning har oversigten? (O)

3.9.1. Hvor stor virkning mener de private og kommercielle forbrugere (og sælgerne), at oversigten har som middel til at fremme brændstofeffektive biler? (F)

Mærkningens effektivitet

3.10. Hvor effektiv er mærkningen som middel til at give forbrugerne mulighed for at træffe et informeret valg? (O)

3.10.1. Hvor stor en procentdel af de private og kommercielle forbrugere ser mærkningen på eller i nærheden af bilen? (F)

3.10.2. Hvor stor en procentdel af de private og kommercielle forbrugere siger, at salgspersonalet gjorde opmærksom på mærkningen? Hvor stor en procentdel af de private og kommercielle forbrugere siger, at salgspersonalet har forklaret mærkningen for dem? Hvor stor en procentdel af disse forbrugere har bedt salgspersonalet om at forklare mærkningen for dem? (F)

3.10.3. Hvor stor en procentdel af de private og kommercielle forbrugere læser mærkningen? (F)

3.10.4. Hvor klar og forståelig er mærkningen ifølge de private og kommercielle forbrugere (og sælgerne)? (F)

3.10.5. Hvor nyttig mener de private og kommercielle forbrugere (og sælgerne), at mærkningen er? (F)

3.10.6. Ville de private og kommercielle forbrugere foretrække, at mærkningen indeholdt en sammenligning med andre bilers brændstoføkonomi? Hvilken form for sammenligning ville forbrugerne foretrække? (F)

3.10.7. Har de private forbrugere kendskab til den europæiske energimærkning for husholdningsapparater? Foretrækker de private forbrugere udformningen af den europæiske energimærkning for husholdningsapparater frem for udformningen af brændstoføkonomimærkningen? Ville de private forbrugere foretrække, at mærkningen for alle energiforbrugende produkter udformes ens? (F)

3.10.8. Mener de private og kommercielle forbrugere (og sælgerne), at mærkningen kan forbedres? Hvilke forbedringer anbefaler de? (F)

3.11. Hvor stor virkning har mærkningen? (O)

3.11.1. Hvor stor virkning mener de private og kommercielle forbrugere (og sælgerne), at mærkningen har som middel til at fremme brændstofeffektive biler? (F)

Plakatens (displayets) effektivitet

3.12. Hvor effektiv er plakaten som middel til at give forbrugeren mulighed for at træffe et informeret valg? (O)

3.12.1. Hvor stor en procentdel af de private og kommercielle forbrugere ser plakaterne? (F)

3.12.2. Hvilke oplysninger på plakaten hæfter de private og kommercielle forbrugere sig ved? (F)

3.12.3. Hvor klare og forståelige mener de private og kommercielle forbrugere (og sælgerne), at plakaterne er? (F)

3.12.4. Hvor nyttige mener de private og kommercielle forbrugere (og sælgerne), at plakaterne er? (F)

3.12.5. Mener de private og kommercielle forbrugere (og sælgerne), at plakaterne kan forbedres? Hvilke forbedringer anbefaler de? (F)

3.13. Hvor stor virkning har plakaten (displayet)? (O)

3.13.1. Hvor stor virkning mener de private og kommercielle forbrugere (og sælgerne), at plakaterne har som middel til at fremme brændstofeffektive biler? (F)

Effektiviteten af andre former for reklame

3.14. Hvor effektive er direktivets bestemmelser om andet reklamemateriale som middel til at give forbrugerne mulighed for at træffe et informeret valg? (O)

3.14.1. I hvor høj grad lægger de private og kommercielle forbrugere mærke til oplysninger om brændstoføkonomi i andet reklamemateriale? (F)

3.14.2. Hvor nyttigt er det ifølge de private og kommercielle forbrugere, at alt reklamemateriale indeholder klare oplysninger om brændstoføkonomi? (F)

3.15. Hvor stor virkning har direktivets bestemmelser om andet reklamemateriale? (O)

3.15.1. Hvor stor virkning mener de private og kommercielle forbrugere (og sælgerne), at direktivets bestemmelser om andet reklamemateriale har som middel til at fremme brændstofeffektive biler? (F)

3.16. Anfør konklusionerne om direktivets effektivitet med hensyn til oplysning og påvirkning af forbrugerne. (O)

D. OPLYSNINGSMIDLERNE - UDFORMNING OG ANVENDELSE

Mærkningens udformning

1. Hvilken udformning har den mærkning, der anvendes i Danmark? Anfør venligst eksempler. (O)

1.1. Indeholder mærkningen en sammenligning mellem den pågældende bils brændstoføkonomi og andre bilers brændstoføkonomi? Forklar i bekræftende fald, hvordan sammenligningen er udformet (f.eks. sammenligning af biler på grundlag af standardisering af brændstoføkonomien; eller opdeling af bilerne efter et klassifikationssystem, hvorved den pågældende bil kan sammenlignes med andre biler i samme klasse)? (O)

1.2. Hvis bilerne rangordnes efter deres brændstoføkonomi, bedes det forklaret, hvordan rangordningssystemet anvendes på det udvalg af bilmodeller, der findes på markedet. Hvor ofte ajourføres rangordningen? På hvilket trin i denne rangorden ligger hele bilparkens gennemsnitlige brændstoføkonomi? (O)

1.3. Hvis brændstofomkostningerne er angivet på mærkningen, anføres beregningsgrundlaget herfor (afstand og brændstofomkostninger pr. liter for hver enkelt brændstoftype og antallet af år osv.). (O)

1.4. Hvis mærkningen indeholder et "miljøindeks" eller en "miljøklasse" som middel til at sammenligne bilens miljøbelastning med andre biler, anføres det, hvordan oplysningerne er beregnet og udtrykt. (O)

1.5. Hvis mærkningen indeholder oplysninger om støjniveau, anføres det, hvordan oplysningerne er beregnet og udtrykt. Hvis oplysninger om støjniveau sammenlignes mellem forskellige biler, anføres det, hvordan dette er gjort. (O)

1.6. Hvis mærkningen indeholder oplysninger om giftige emissioner, anføres det, hvordan oplysningerne er beregnet og udtrykt. Hvis oplysningerne sammenlignes mellem forskellige biler, anføres det, hvordan dette er gjort. (O)

1.7. Er der med henblik på mærkningen blevet udarbejdet et klassifikationssystem for opdeling af personbiler i forskellige klasser? I bekræftende fald anføres det, hvordan dette system fungerer. (O)

1.8. Indeholder mærkningen henvisninger til økonomiske fordele eller ulemper, som f.eks. afgifter, der kan påvirke valget af bil og således også brændstoføkonomien? I bekræftende fald anføres det, hvordan disse oplysninger er præsenteret. (O)

1.9. Går Danmarks brændstoføkonomimærkning i andre henseender end de ovenfor anførte ud over minimumsspecifikationerne i direktivets bilag I? I bekræftende fald anføres det, hvordan dataene er beregnet. Begrund også, hvorfor mærkningen er udformet på denne måde(r). (O)

1.10. Er der planer om at ændre udformningen af mærkningen i fremtiden? I bekræftende fald gives nærmere oplysninger, herunder de planlagte frister herfor, hvordan eventuelle yderligere oplysninger tilvejebringes, og årsagerne til de planlagte ændringer. (O)

Oversigtens udformning

2. Hvilken udformning har oversigten i Danmark? Anfør venligst eksempler. (O)

2.1. Bruges der kun én udgave af brændstoføkonomioversigten i Danmark (heri ikke beregnet udgaver på forskellige sprog)? (O)

2.2. Hvis brændstofomkostningerne er anført i oversigten, anføres grundlaget for beregningen heraf (afstanden og brændstofomkostninger pr. liter for hver enkelt brændstoftype og antal år osv.) (anfør, om det er de samme oplysninger som på mærkningen). (O)

2.3. Hvis der anvendes et "miljøindeks" eller en "miljøklasse" som middel til at sammenligne forskellige bilers miljøbelastning, anføres det, hvordan oplysningerne er beregnet (anfør, om det er de samme oplysninger som på mærkningen). (O)

2.4. Hvis oversigten indeholder oplysninger om støjniveau, anføres det, hvordan oplysningerne er beregnet og udtrykt. Hvis støj oplysningerne for forskellige biler sammenlignes, anføres det hvordan dette er gjort (anfør, om det er de samme oplysninger som på mærkningen). (O)

2.5. Hvis oversigten indeholder oplysninger om giftige emissioner, anføres det, hvordan oplysningerne er beregnet og udtrykt. Hvis oplysningerne sammenlignes mellem forskellige biler, anføres det, hvordan dette er gjort. (O)

2.6. Er der med henblik på anvendelse af oversigten blevet udarbejdet et klassifikationssystem for opdeling af personbiler i forskellige klasser? I bekræftende fald anføres det, hvordan dette system fungerer (anfør, om det er de samme oplysninger som på mærkningen). (O)

2.7. Indeholder oversigten henvisninger til økonomiske fordele eller ulemper, som f.eks. afgifter, der kan påvirke valget af bil og således også brændstoføkonomien? I bekræftende fald anføres det, hvordan disse oplysninger er præsenteret. (O)

2.8. Indeholder oversigten en rangordning af bilerne efter brændstoføkonomi? I bekræftende fald anføres det, hvordan disse oplysninger er præsenteret. (O)

2.9. Går oversigten (oversigterne) i andre henseender end de ovenfor anførte ud over minimumsspecifikationerne i direktivets bilag II? I bekræftende fald gives en nærmere beskrivelse heraf og årsagerne til de yderligere krav. (O)

2.10. Findes der en elektronisk udgave af oversigten? Anfør venligst websted-adresse, hvor lang tid webstedet har fungeret, og antallet af hits indtil nu. Er der adgang til sorterings- og søgeværktøjer? Hvor ofte opdateres den elektroniske oversigt? Giv en kort beskrivelse af oversigtens indhold og udformning. (O)

2.11. Er der planer om at ændre udformningen af papiroversigten eller den oversigt i fremtiden? I bekræftende fald gives nærmere oplysninger, herunder de planlagte frister herfor, hvordan eventuelle yderligere oplysninger tilvejebringes, og årsagerne til de planlagte ændringer. (O)

Plakatens (displayets) udformning

3. Hvilken udformning har den plakat, der anvendes i Danmark? Anfør venligst eksempler. (O)

3.1. Har Danmark indført bestemmelser om brændstoføkonomiplakater ud over, hvad direktivet foreskriver? I bekræftende fald anføres disse yderligere bestemmelser, som de optræder i lovgivningen eller i form af foranstaltninger, og årsagerne til disse bestemmelser. (O)

3.2. Er der planer om at ændre udformningen af plakaten i fremtiden? I bekræftende fald gives nærmere oplysninger, herunder de planlagte frister herfor, hvordan eventuelle yderligere oplysninger tilvejebringes, og årsagerne til de planlagte ændringer. (O)

Udformningen af reklamemateriale

4. Hvordan er reklamematerialet udformet? (O)

4.1. Har Danmark indført bestemmelser ud over hvad direktivet foreskriver for "andre former for reklame"? I bekræftende fald anføres disse yderligere bestemmelser, som de optræder i lovgivningen eller i form af foranstaltninger, og årsagerne til disse bestemmelser. (O)

4.2. Har Danmark indført bestemmelser om ikke-papirbaseret reklamemateriale (f.eks. Internet, tv, radio). I bekræftende fald gives nærmere oplysninger. (O)

4.3. Er der planer om at ændre bestemmelserne om reklamemateriale i fremtiden? I bekræftende fald gives nærmere oplysninger, herunder de planlagte frister herfor, hvordan eventuelle yderligere oplysninger tilvejebringes, og årsagerne til de planlagte ændringer. (O)

Ændringer i udformningen siden gennemførelsen af direktivet

5. Er nogle af direktivets bestemmelser (f.eks. om plakater, oversigter og mærkning), i den form de er gennemført i Danmark, blevet ændret i vurderingsperioden (dvs. siden direktivets bestemmelser for første gang blev gennemført i Danmark)? (O)

5.1. Anfør, hvilke af direktivets bestemmelser, som er blevet gennemført efter den 18. januar 2001, er blevet ændret siden da. Anfør om muligt eksempler (f.eks. mærkning, oversigt). (O)

5.2. Begrund de forskellige ændringer. (O)

E. GENNEMFØRELSE

Generelt

1. Hvordan er ansvaret fordelt mellem regering, sælgere, fabrikanter og importører? (O)

1.1. Hvem er ansvarlig for at føre tilsyn med oversigternes udformning, fremstilling og distribution? (O)

1.2. Hvem er ansvarlig for at føre tilsyn med mærkningens udformning, fremstilling og distribution? (O)

1.3. Hvem betaler for fremstilling og distribution af oversigter, mærkning og plakater? (O)

2. Hvilke ordninger er der indført for fremstilling, forvaltning og distribution af oplysningerne? (O)

2.1. Hvor mange oversigter trykkes der hvert år? Hvordan og til hvem distribueres oversigterne? (O)

2.2. Hvordan anskaffer sælgerne sig mærker? (O)

2.3. Hvordan anskaffer sælgerne sig plakater? (O)

2.4. Hvordan mener sælgerne, at de nemmest kan anskaffe sig mærker, oversigter og plakater, og hvad mener de forhindrer dem i at anvende disse mest effektive metoder? (F)

3. Har man i Danmark til hensigt fortsat at anvende de nuværende systemer til fremstilling og distribution af oversigter, mærker og plakater? I benægtende fald anføres begrundelsen for ønsket om at foretage ændringer, og hvornår disse ændringer forventes at træde i kraft. (O)

4. På hvilken dato blev direktivets bestemmelser sat i kraft i Danmark? Anfør, hvis forskellige bestemmelser blev sat i kraft på forskellige tidspunkter. (O)

5. Er der foretaget en vurdering af overholdelsen af direktivets bestemmelser? I bekræftende fald gives nærmere oplysninger om de anvendte vurderingsmetoder og omtrentlig nøjagtighed. Det anføres klart, hvis der ved vurderingen er anvendt forskellige kriterier for mærker, plakater, oversigter og reklamemateriale. Hvis der er foretaget spørgeundersøgelser, anføres nærmere oplysninger, herunder antal udspurgte og omtrentlig nøjagtighed og repræsentativitet. Anfør ligeledes, i hvilket tidsrum vurderingerne er foretaget. (O)

6. I hvilken grad overholdes direktivets bestemmelser? (O)

Mærkningens overensstemmelse

6.1. Er mærkningens indhold og udformning i overensstemmelse med direktivet, og anbringes mærket også som fastsat i direktivet? (O)

6.1.1. Er mærkerne standardiserede, så forbrugerne har let ved at genkende dem? (O)

6.1.2. Er alle mærkerne af A4-størrelse (dvs. 297 mm x 210 mm)? (O)

6.1.3. Indeholder mærkerne oplysninger om brændstofforbrug og CO2-emissioner i overensstemmelse med direktivets bilag I? (O)

6.1.4. Indeholder mærkerne teksten i direktivets bilag I om adgang til oversigten og om CO2-emissioner? (O)

6.1.5. Hvor stor en procentdel af bilerne er forsynet med et mærke, som opfylder alle direktivets bestemmelser? (F)

6.1.6. For hvor stor en procentdel af bilerne er mærket anbragt på bilen? (F)

6.1.7. For hvor stor en procentdel af bilerne er mærket anbragt passende tæt ved bilen? (F)

6.1.8. For hvor stor en procentdel af bilerne er mærkningen ikke anbragt på selve bilen eller i nærheden heraf? Hvad er, ifølge sælgerne, årsagerne til, at mærkerne ikke fremvises på eller i nærheden af bilerne? (F)

6.1.9. For hvor stor en procentdel af bilerne er mærkningen ikke klart synlig? (F)

6.1.10. For hvor stor en procentdel af bilerne er mærkningen beskadiget? (F)

6.1.11. For hvor stor en procentdel af bilerne er der ikke fuld overensstemmelse mellem mærkningen og bilen? (F)

6.1.12. For hvor stor en procentdel af bilerne opfylder mærkningens indhold ikke direktivet? Hvor dette er tilfældet, anføres grundene hertil. (F)

6.1.13. For hvor stor en procentdel af bilerne opfylder mærkningens udformning ikke direktivet? Hvor dette er tilfældet, anføres grundene hertil. (F)

6.1.14. Beskriv eventuelle tilfælde med mærkning, der indeholder forvirrende mærker, symboler eller påskrifter om brændstofforbrug eller CO2-emissioner, som ikke er i overensstemmelse med direktivets krav. (O)

6.1.15. Findes der tilfælde, hvor biler er udstillet med ikke-officielle mærkninger indeholdende oplysninger om brændstoføkonomi, som er i strid med oplysningerne på den officielle mærkning? I bekræftende fald beskrives sådanne tilfælde nærmere. (F)

6.2. Anfør konklusionerne om mærkning og om overholdelsen af direktivets bestemmelser. (O)

Oversigtens overensstemmelse

6.3. Er oversigtens indhold og udformning i overensstemmelse med direktivet, og distribueres oversigten også som fastsat i direktivet? (O)

6.3.1. Hvilken størrelse og hvor mange sider har oversigten? (O)

6.3.2. Er bilmodellerne inddelt efter fabrikat og i alfabetisk rækkefølge? (O)

6.3.3. Er bilmodellerne, ud over i alfabetisk rækkefølge, inddelt efter andre systemer? Beskriv, hvordan modellerne er inddelt. (O)

6.3.4. Hvor ofte ajourføres oversigten? (O)

6.3.5. Indeholder den ajourførte oversigt en liste over alle nye personbilmodeller, der kan fås på den dato, hvor den ajourførte oversigt offentliggøres? (O)

6.3.6. Er brændstoftypen, den numeriske værdi for det officielle brændstofforbrug og de officielle specifikke CO2-emissioner anført korrekt i overensstemmelse med direktivet for hver af modellerne i oversigten? (O)

6.3.7. Er der anført andre oplysninger, ud over de i direktivet specificerede, for hver af modellerne i oversigten? Giv i bekræftende fald en beskrivelse heraf og anfør årsagerne til, at disse oplysninger er medtaget i oversigten. (O)

6.3.8. Er der anvendt forvirrende mærker, symboler eller påskrifter vedrørende brændstofforbrug eller CO2-emissioner i oversigten, som ikke er i overensstemmelse med direktivet? I bekræftende fald gives nærmere oplysninger. (O)

6.3.9. Findes der tilfælde, hvor der på salgsstedet er fremlagt ikke-officielle oversigter indeholdende oplysninger om brændstoføkonomi, som er i strid med oplysningerne i den officielle oversigt? I bekræftende fald beskrives sådanne tilfælde nærmere. (F)

6.3.10. Hvor stor en procentdel af forhandlerne tilbyder gratis oversigter på salgsstedet, og hvor stor en procentdel stiller ikke oversigter til rådighed for kunderne? Hvad er grundene til, at der ikke er adgang til gratis oversigter på salgsstedet? (F)

6.3.11. Har forhandlerne vanskeligheder ved at anskaffe sig oversigter? (F)

6.3.12. Er der udstillet oversigter på salgsstedet? Hvorfor udstiller sælgerne ikke oversigterne? (F)

6.4. Anfør konklusionerne om oversigten og om overholdelsen af direktivets bestemmelser. (O)

Plakatens (displayets) overensstemmelse

6.5. Er plakatens indhold og udformning i overensstemmelse med direktivet, og udstilles den også som fastsat i direktivet? (O)

6.5.1. Hvor stor en procentdel af sælgerne udstiller ikke plakaten på salgsstedet? (F)

6.5.2. Hvor stor en procentdel af sælgerne udstiller ikke plakaten på et iøjnefaldende sted på salgsstedet? (F)

6.5.3. I hvilke henseender opfylder de plakater, som er udstillet på salgsstedet, ikke direktivets krav? (F)

6.5.4. Hvilke grunde giver sælgerne for ikke at udstille en plakat med oplysninger om brændstofforbrug)? (F)

6.5.5. Hvilke grunde giver sælgerne for ikke at anbringe plakaten med oplysninger om brændstofforbrug på et iøjnefaldende sted? (F)

6.5.6. Hvilke grunde giver sælgerne, når plakatens indhold ikke er i overensstemmelse med direktivet? (F)

6.6. Anfør konklusionerne om plakaten og om overholdelsen af direktivets bestemmelser. (O)

Overensstemmelsen mellem andre former for reklamemateriale og direktivets krav

6.7. Opfylder reklamematerialet direktivets bestemmelser? (O)

6.8. Anfør venligst eksempler på tilfælde, hvor man har fundet, at reklamematerialet ikke opfyldte direktivets bestemmelser? (O)

6.9. Anfør konklusionerne om reklamematerialets overensstemmelse med direktivets bestemmelser. (O)

Vurdering af tendenserne i overholdelsen af direktivets krav

6.10. Hvordan varierer forhandlernes overholdelse af direktivets bestemmelser (med hensyn til anbringelse af mærkning og plakat og distribution af oversigten) efter region og forhandlertype (selvstændig eller ikke-selvstændig; forhandler af et eller flere fabrikater; fabrikant)? (F)

6.11. Hvordan varierer forhandlernes overholdelse af direktivets bestemmelser (med hensyn til anbringelse af mærkning og plakat og distribution af oversigten) efter de bonus- eller provisionssystemer, der anvendes over for salgspersonalet? (F)

6.12. Hvordan varierer overholdelsen af direktivet i Danmark efter forbrugernes viden om brændstoføkonomi og direktivets skønnede indvirkning på forbrugernes adfærd? (F)

Sanktioner

6.13. Hvilke sanktioner har Danmark fastsat for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af direktivet? (O)

6.13.1. Har Danmark fastsat sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af direktivet? (O)

6.13.2. Giv en nærmere beskrivelse af sanktionerne. (O)

6.13.3. Har der været idømt sanktioner? I bekræftende fald anføres over for hvem og i hvilken form. (O)

Grupperingssystem

7. Artikel 2 (punkt 5 og 6) i direktivet bestemmer, at versioner og varianter af køretøjstypen kan grupperes under én model. Er der udarbejdet sådan et grupperingssystem? I bekræftende fald angives grundlaget for det udarbejdede grupperingssystem. Angiv, hvorledes grupperingssystemet er anvendt på direktivets bestemmelser. (F)

F. INDDRAGELSE AF ANDRE MEDIER

1. Har Danmark allerede eller har det planer om at videreudvikle forbrugeroplysningsordningen, f.eks. gennem andre medier? I bekræftende fald anføres hvordan og med hvilket formål. (F)

2. Har Danmark afprøvet alternative medier i praksis? I bekræftende fald beskrives afprøvningsmetoderne og -vilkårene såvel som resultaterne. (F)

3. Har der i Danmark været juridiske eller institutionelle hindringer for, at kravene til reklamemateriale også gælder andre medier? I bekræftende fald gives nærmere oplysninger. (F)

G. SAMLET VURDERING

1. Der gives en beskrivelse af de vigtigste erfaringer med gennemførelsen af direktivet i Danmark (og af Danmarks yderligere nationale foranstaltninger). (F)

2. Det anføres, hvor der efter Deres mening først og fremmest bør sættes ind for at forbedre direktivets effektivitet både i Danmark og i EU som helhed. (F)

(1) Hvis mere end én person (eller myndighed/afdeling) udfylder formularen, skal oplysningerne anføres for hver enkelt person.