Kommissionens beslutning

af 28. marts 2001

om Tysklands statsstøtte til EFBE Verwaltungs GmbH & Co. Management KG (nu Lintra Beteiligungsholding GmbH, sammen med Zeitzer Maschinen, Anlagen Geräte GmbH; LandTechnik Schlüter GmbH; ILKA MAFA Kältetechnik GmbH; SKL Motoren- und Systembautechnik GmbH; SKL Spezialapparatebau GmbH; Magdeburger Eisengießerei GmbH; Saxonia Edelmetalle GmbH og Gothaer Fahrzeugwerk GmbH)

(meddelt under nummer K(2001) 1028)

(Kun den tyske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2001/673/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93(1), særlig artikel 9,

efter i overensstemmelse med de nævnte artikler(2) at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

I. SAGSFORLØB

(1) Ved skrivelse af 19. januar 1995 meddelte Tyskland, at der var ydet støtte til privatisering af følgende otte virksomheder: Zeitzer Maschinen, Anlagen Geräte GmbH, LandTechnik Schlüter GmbH, ILKA MAFA Kältetechnik GmbH, SKL Motoren- und Systembautechnik GmbH, SKL Spezialapparatebau GmbH, Magdeburger Eisengießerei GmbH, Saxonia Edelmetalle GmbH samt Gothaer Fahrzeugwerk GmbH (i det følgende benævnt: Lintra-datterselskaberne), som blev lagt sammen til et holdingselskab ejet af Treuhandanstalt, og som efter privatiseringen blev til Lintra-gruppen sammen med holdingselskabet EFBE Verwaltungs GmbH & Co. Management KG, nu Lintra Beteiligungsholding GmbH.

(2) Privatiseringen og den dertil knyttede omstrukturering omfattede støtteforanstaltninger, der blev registreret under støttenummer N 49/95. Kommissionen anmodede ved skrivelse af 7. februar 1995, 31. juli 1995 og 13. december 1995 Tyskland om oplysninger, som Tyskland gav ved skrivelse af 28. april 1995, 12. juli 1995, 24. august 1995 og 5. januar 1996. Kommissionen meddelte ved skrivelse af 23. april 1996(3) Tyskland, at den havde godkendt omstruktureringsstøtte som led i privatiseringen af Lintra Beteiligungsholding GmbH (i det følgende benævnt: beslutning af 13. marts 1996).

(3) Kommissionen fremsendte med skrivelse af 25. juni 1998 et spørgeskema, der tager udgangspunkt i de oplysninger, den havde modtaget i 1998 inden for rammerne af anmeldelsen af ny omstruktureringsstøtte til datterselskaber i Lintra-gruppen. Tyskland besvarede ved skrivelse af 8. december 1998 spørgsmålene, og de relevante bilag blev fremsendt den 14. december 1998. Sagen blev derefter drøftet på flere møder med de tyske myndigheder.

(4) Kommissionen meddelte ved skrivelse af 22. juni 1999 Tyskland, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for nævnte støtteforanstaltning. Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende(4). Kommissionen opfordrede parterne til at fremsætte deres bemærkninger til nævnte støtteforanstaltninger.

(5) Kommissionen har ikke modtaget kommentarer fra interesserede parter.

(6) Den 18. oktober 1999 fremsendte Tyskland svar på spørgsmålene i bilaget til beslutningen om at indlede proceduren. Den 19. november 1999 mødtes de tyske myndigheder med Kommissionen. Efter en rykkerskrivelse fra Kommissionen den 16. december 1999 og en anmodning af 2. februar 2000 fra Tyskland om at få forlænget svarfristen, som Kommissionen imødekom ved skrivelse af 9. februar 2000, fremsendte Tyskland ved skrivelse af 10. marts 2000 og 29. marts 2000 bemærkninger til beslutningen om at indlede proceduren.

(7) Den 1. august 2000 pålagde Kommissionen i et påbud om oplysninger Tyskland at give den alle nødvendige oplysninger til brug for undersøgelsen af, hvorledes omkostningerne i holdingselskabet fordeler sig på de enkelte datterselskaber, og oplysninger om den relevante tildeling af det støttebeløb, der forbliver i holdingselskabet. Efter en anmodning fra Tyskland om fristforlængelse indgik Tysklands svar den 4. oktober 2000 til Kommissionen. Efter et møde med Kommissionen den 12. oktober 2000 fremsendte Tyskland den 31. oktober 2000 yderligere oplysninger.

II. BAGGRUND OG UDVIKLING I LINTRA-GRUPPEN

(8) I 1993 var privatiseringen af de nationaliserede virksomheder i det tidligere DDR stort set tilendebragt, idet det dog ikke var lykkedes at finde en investor til alle virksomheder. Især viste det sig for visse selskaber, hvis aktiviteter primært havde været rettet mod økonomien i det tidligere Comecon, og som havde måttet omstille sig fuldstændigt, at der ikke fandtes nogen industriel investor, der var seriøst interesseret. Otte af disse virksomheder blev slået sammen til én gruppe med henblik på fælles omstrukturering og privatisering.

(9) I 1994 besluttede Bundesanstalt für vereinigungsbedingte Sonderaufgaben (BvS) at sælge disse virksomheder samlet til et interessentskab. De nye ejere af Lintra-gruppen skulle dernæst delvis omstille og omstrukturere de enkelte selskaber på en måde, der sikrede deres fortsatte udvikling som uafhængige konkurrencedygtige virksomheder gennem et samarbejde med erfarne industrielle partnere, eller som gjorde dem attraktive for en industriel investor med henblik på en ny privatisering.

(10) Efter en offentlig licitation valgtes som investor Emans & Partner GbR, et interessentskab stiftet i henhold til tysk lovgivning. Interessenterne var: Dr. Hartmut Emans, Dr. Andreas Weise, Dr. Hellmut Kirchner, Friedrich-Carl Graup og Jörg Gehrhardt. Den 25. november 1994 blev der indgået en privatiseringsaftale. I henhold hertil fungerede det nye Lintra Beteiligungsholding GmbH som finansielt holdingselskab. Dette selskab stod primært for gruppens centrale cash-management, mens interessenterne overtog ledelsesbeføjelserne i Lintra Beteiligungsholding GmbH og i Lintra-datterselskaberne.

(11) På tidspunktet for Kommissionens godkendelse i 1996 bestod Lintra-gruppen af et holdingselskab, Lintra Beteiligungsholding GmbH, samt følgende otte datterselskaber:

>TABELPOSITION>

(12) Privatiseringen omfattede en gruppe virksomheder, der historisk havde været uafhængige af hinanden, og som beskæftigede 1000 personer. Derfor skulle de anmeldes særskilt, og Kommissionen vurderede projektet i overensstemmelse med rammebestemmelserne for bedømmelse af statsstøtte til redning og omstrukturering af virksomheder. Udgangspunktet var, at omstruktureringen ville være afsluttet inden udgangen af 1997.

(13) I marts 1996 godkendte Kommissionen følgende foranstaltninger til fordel for Lintra-datterselskaberne:

>TABELPOSITION>

(14) Kommissionen godkendte, at der blev ydet støtte i det omfang, det var nødvendigt for inden den 31. december 1994 at tilføre Lintra-datterselskaberne en egenkapital på 130 mio. DEM. Til finansiel støtte af selskaberne i omstruktureringsfasen fik BvS lov til at dække selskabernes årlige tab i perioden 1995-1997 op til maksimalt 175 mio. DEM, med en dækning i 1995 på op til 100 %, i 1996 op til 95 % og i 1997 op til 90 %. Derudover godkendte Kommissionen, at BvS frem til slutningen af 1997 kunne tilføre op til 40 mio. DEM i form af tilskud og op til 40 mio. DEM som formålsbestemte garantier til finansiering af investeringer til omstrukturering af Lintra-datterselskaberne.

(15) Det forventedes i starten, at Lintra-datterselskaberne ville begynde at give overskud senest i 1998. Men allerede fra starten levede de faktiske resultater ikke op til forventningerne. Efter al sandsynlighed stod det allerede ved fremlæggelsen af årsregnskabet for 1995 i juni 1996, og relativt kort tid efter Kommissionens godkendelse af støtten, klart for BvS, at der var betydelig risiko for, at privatiseringsplanen ville slå fejl. Frem til udgangen af 1996 var Lintra-gruppens finansielle situation blevet så kritisk som følge af højere tab end forventet, at Lintra-gruppen stod direkte over for en truende insolvens.

(16) En fælles privatisering og omstrukturering af en gruppe på otte af hinanden uafhængige virksomheder via et interessentskab viste sig ikke at være nogen heldig konstruktion. En af hovedårsagerne til, at den oprindelige plan slog fejl, var, at virksomhedernes produktionsprogram ikke var blevet tilpasset de vestlige markeders krav, samtidig med at de traditionelle markeder i Central- og Østeuropa og i SNG hurtigt brød sammen. I betragtning af de betydelige omkostninger, der er forbundet med udviklingen af nye produkter og deres introduktion på nye markeder, måtte det stå klart for virksomhederne, at de ville komme i økonomiske vanskeligheder, med mindre det lykkedes dem at finde en stærkere industriel partner. Samtidig savnede Lintra-gruppen, der var en ukoordineret kombination af fuldstændig modsatrettede aktiviteter, en kvalificeret ledelse og en egnet finanskontrol. En relativt stor del af ressourcerne blev brugt af Lintra Beteiligungsholding selv.

(17) For at forhindre den samlede gruppes insolvens greb BvS i begyndelsen af 1997 ind og overtog det økonomiske ansvar. Ved en aftale indgået den 6. januar 1997 mellem BvS og investorerne løstes de investorer, der forlod gruppen, fra enhver forpligtelse i henhold til privatiseringsaftalen mod betaling af 1,5 mio. DEM. I henhold til aftalen skulle administrationen og driften af de øvrige datterselskaber varetages af Lintra Beteiligungsholding. BvS fik vide rammer til at foretage revision samt ret til til enhver tid at erhverve det enkelte Lintra-datterselskab til en pris af 1,00 DEM. Yderligere indgik i aftalen af 6. januar 1997, at Lintra Beteiligungsholding GmbH fremover som primær opgave skulle have at videresælge Lintra-datterselskaberne eller dele deraf til nye investorer.

(18) Straks efter overtagelsen af kontrollen gennemgik BvS hvert enkelt selskab med henblik på at vurdere dets chancer for at give overskud ved en videreførelse af omstruktureringen. I henhold hertil besluttede BvS,

a) at lukke de virksomheder, der entydigt ikke var i stand til at overleve økonomisk (Magdeburger Eisengießerei GmbH og SKL-A)

b) at sælge det rentable Saxonia Edelmetalle GmbH direkte uden yderligere støtte

c) at fortsætte omstruktureringen af ZEMAG, ILKA MAFA, SKL-M, LTS og Gothaer Fahrzeugwerke i et samarbejde mellem Lintra og BvS med det formål at gøre disse potentielt rentable virksomheder parate til at blive videresolgt hurtigst muligt.

(19) I en købsaftale indgået i september 1999 mellem BvS, Lintra Beteilungsholding GmbH og de tilbageblevne investorer, erhvervede BvS Lintra Beteilungsholding GmbH til en pris af 1 DEM. Virksomheden har siden den 1. januar 2000 været under likvidation.

(20) Kommissionen har ved skrivelse af 22. juni 1999 meddelt Tyskland, at den har besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2. Den gav udtryk for tvivl om følgende punkter: a) om den inden sin beslutning af 13. marts 1996 var blevet fuldstændigt og korrekt informeret af Tyskland, b) i hvilket omfang støtten var blevet anvendt inden for rammerne af beslutningen af 13. marts 1996 og c) om der var blevet givet yderligere støtte til Lintra-gruppen.

III. UDTALELSE FRA INTERESSEREDE PARTER

(21) Kommissionen har ikke modtaget udtalelser fra interesserede parter.

IV. BEMÆRKNINGER FRA TYSKLAND

(22) Kommissionen stillede i bilaget til beslutningen om at indlede proceduren efter artikel 88, stk. 2, yderligere spørgsmål, som Tyskland besvarede ved skrivelse af 10. oktober 1999. Tyskland kommenterede ved skrivelse af 10. marts 2000 de af Kommissionen konstaterede sagsforhold i beslutningen om at indlede proceduren. Tyskland beskriver her i hovedtræk forløbet af omstruktureringen af Lintra-gruppen, orienterer om den af BvS ydede støtte og den videre anvendelse heraf inden for Lintra-gruppen, lige som der tages stilling til de tvivlsspørgsmål, der rejses i beslutningen om at indlede proceduren. Tyskland anfører i sit svar på påbuddet om oplysninger, som blev afsendt til Tyskland den 1. august 2000, at anvendelsen af støtten inden for rammerne af Lintra Beteiligungsholding GmbH er omfattet af beslutningen af 13. marts 1996. Kommissionen havde i 1996 godkendt et beløb på i alt 824,2 mio. DEM til omstruktureringen af Lintra-gruppen, som imidlertid kun fik tildelt 658,202 mio. DEM. Det eneste formål med holdingselskabet, som ikke drev nogen selvstændig forretningsvirksomhed, var ifølge Tyskland at fremme omstruktureringen af datterselskaberne. Holdingselskabet havde leveret ydelser specifikt til datterselskaberne mod vederlag, og den støtte, datterselskaberne havde brugt til refinansiering heraf, blev ydet med henblik på at fremme omstruktureringen. I modsat fald havde Lintra-holdingselskabets ydelser til datterselskaberne måttet fordeles eksternt. Både i den anmeldte omstruktureringsplan for Lintra-datterselskaberne og i beslutningen af 13. marts 1996 blev der udtrykkeligt henvist til holdingstrukturen.

V. VURDERING AF STØTTEN

A. Fuldstændige/korrekte oplysninger

(23) Den tvivl, som Kommissionen gav udtryk for i sin beslutning om at indlede proceduren, nemlig om Tyskland havde fremlagt fuldstændige og korrekte oplysninger, drejede sig om følgende to aspekter:

a) Den tyske forbundsrevisionsret gennemførte en undersøgelse af privatiseringen af Lintras datterselskaber, som Kommissionen på tidspunktet for sin beslutning ikke var blevet underrettet om. Alene det forhold, at der var gennemført en undersøgelse, ville have været relevant for Kommissionens vurdering af støtteforanstaltningernes forenelighed med fællesmarkedet. Kommissionen nærede således ved indledningen af proceduren tvivl om, hvorvidt den inden sin beslutning af 13. marts 1996 var blevet fuldstændigt underrettet.

b) Kommissionen gav i sin beslutning om at indlede proceduren udtryk for tvivl om, hvorvidt Tyskland måske allerede på det tidspunkt, hvor Kommissionen behandlede de pågældende støtteforanstaltninger, kan have haft kendskab til, at Lintra-gruppen var løbet ind i alvorlige problemer, men undlod at informere Kommissionen korrekt herom.

(24) Til spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionen inden sin beslutning af 13. marts 1996 var blevet fuldstændigt underrettet, konstaterer Kommissionen, at den tyske forbundsrevisionsret rent faktisk havde gennemført en undersøgelse af privatiseringen af Lintra-datterselskaberne, der blev indledt i september 1995 og afsluttet med en rapport den 16. september 1996. Efter indledningen af proceduren fremsendte Tyskland den samlede korrespondance mellem BvS og forbundsrevisionsretten samt den afsluttende rapport. Det fremgår af korrespondancen fra september 1995 til marts 1996, at revisionsretten i dette tidsrum kun nærede betænkeligheder ved en af aftalebestemmelserne, nærmere betegnet spørgsmålet om BvS eventuelle andel i datterselskabernes fremtidige overskud. Kendskabet til korrespondancen mellem revisionsretten og BvS frem til marts 1996 ville ikke have været af afgørende betydning for beslutningen. Resultaterne af den afsluttende rapport blev først forelagt af revisionsretten i september 1996, dvs. seks måneder efter beslutningen af 13. marts 1996, og Kommissionen havde således ikke haft mulighed for at vurdere dem, før den traf beslutning om støttens forenelighed med fællesmarkedet.

(25) Til spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionen var korrekt informeret på tidspunktet for sin beslutning, konstaterer Kommissionen, at støtten var blevet anmeldt til Kommissionen i januar 1995, og at Tyskland i januar 1996 havde forelagt Kommissionen et skønnet tab for 1995 (65 mio. DEM). BvS havde modtaget dette skøn fra Lintra-gruppen i december 1995. I juni 1996 fremlagde revisorerne årsregnskabet for 1995 for BvS (regnskabet blev forelagt på dette tidspunkt i henhold til en forpligtelse i privatiseringsaftalen), hvoraf fremgik, at der i modsætning til det underskud på 65 mio. DEM, som Lintra-Holding skønnede i december 1995, reelt havde været tale om tab på 115 mio. DEM. I betragtning af størrelsen af Kommissionens støtte og størrelsen af den godkendte dækning af tabet forekommer det sandsynligt, at Kommissionen i forbindelse med sin beslutning ville have accepteret, at selskaberne havde en begrænset levetid i de første omstruktureringsår og måske ikke ville være kommet til nogen anden beslutning, også selv om den havde haft mere nøjagtige tal for de reelle tab i 1995. Disse oplysninger ville således ikke have været af afgørende betydning for beslutningen, heller ikke selv om Kommissionen på tidspunktet for dens vedtagelse til dels ikke var blevet korrekt informeret.

B. Anvendelse af godkendte og fremtidige støtteforanstaltninger

(26) Efter indledningen af proceduren efter artikel 88, stk. 2, fremlagde Tyskland en oversigt over anvendelsen af den ydede støtte. Resultatet gengives i nedenstående tabel. I henhold hertil blev der af den samlede støtte på 824,2 mio. DEM, som Kommissionen havde godkendt i 1996, kun bevilget en del (nemlig 658,202 mio. DEM) til Lintra-gruppen. Efter Tysklands oplysninger gik af disse 658,202 mio. DEM til Lintra-gruppen, de 623,224 mio. DEM til datterselskaberne og de resterende 34,978 mio. DEM forblev i Lintra Beteiligungsholding (frem til 31. december 1997).

>TABELPOSITION>

(27) Med hensyn til kapitaltilførslen godkendte Kommissionen i sin beslutning af 13. marts 1996, at Lintra-datterselskaberne pr. 31. december 1994 fik tilført egenkapital på 130 mio. DEM. Dette skulle ske gennem annullering af forpligtelsen til at tilbagebetale aktionærydede lån på 314,3 mio. DEM og i form af tilskud på 68,9 mio. DEM. Desuden fik BvS lov til at dække tab i 1994 med op til 186 mio. DEM i form af tilskud. Dermed udgjorde den støtte, som Kommissionen havde bevilget til kapitaltilførslen på 130 mio. DEM, i alt 569,2 mio. DEM. Under hensyntagen til de forandringer, der fandt sted på grundlag af afregningen i Lintra-gruppen og BvS' forsinkede tilførsel af egenkapital, finder Kommissionen, at BvS' tilførsel af egenkapital på 130 mio. DEM til Lintra-gruppen var forenelig med beslutningen af 13. marts 1996. For at nå den egenkapital på 130 mio. DEM, som Lintra-gruppe havde fået godkendt, var det kun nødvendigt med 415,437 mio. DEM i stedet for de godkendte 569,2 mio. DEM.

(28) Kommissionen har i sin beslutning af 13. marts 1996 godkendt støtte op til 175 mio. DEM til dækning af årlige underskud i perioden 1995-1997 i form af annullering af den eksisterende forpligtelse med udgangspunkt i en dækning i 1995 på op til 100 %, i 1996 95 % og i 1997 90 %. Dækning af tabene skulle ske i form af annullering af forpligtelser. De påløbne tab i Lintra-gruppen blev dækket fuldstændigt i 1995 (med 115,1 mio. DEM), for 1996 derimod kun delvist (med 30,9 mio. DEM ud af 123,8 mio. DEM). Eftersom der ikke var noget aktionærydet lån i det oprindeligt antagne omfang, ydede BvS de resterende 29 mio. DEM til Lintra-datterselskaberne til dækning af årets underskud for 1996 på basis af forpligtelserne til dækning af tab.

(29) Lintra-datterselskaberne fik tildelt 12 mio. DEM til forberedelse af en yderligere omstrukturering, efter at den første omstrukturering som bekendt slog fejl. Selv om den første omstrukturering af Lintra-gruppen måtte anses for at være slået fejl i december 1996, besluttede BvS på dette tidspunkt så hurtigt som muligt at fortsætte med omstruktureringen af potentielt mere rentable virksomheder med henblik på et videresalg til industrielle partnere. I denne situation fik en række datterselskaber et likviditetslån på 12 mio. DEM af budgettet, som endnu stod til rådighed for den første omstrukturering af Lintra-gruppen. Disse midler blev brugt til at betale forfaldne regninger med, og de blev ydet i tidsrummet april-juni 1997 til de datterselskaber, hvor en anden omstrukturering forekom at være mulig. Da denne støtte blev ydet af BvS efter den kendte fejlslagne første omstrukturering af Lintra-gruppen og til forberedelse af den anden omstrukturering, er den åbenlyst ikke omfattet af beslutningen af 13. marts 1996.

(30) Til finansiering af omstruktureringen af Lintra-datterselskaberne frem til udgangen af 1997 ydede Kommissionen i sin beslutning af 13. marts 1996 et tilskud på 40 mio. DEM og garantier på 40 mio. DEM. De bevilgede tilskud på 40 mio. DEM kom til fuld udbetaling. Af garantierne på 40 mio. DEM blev bevilget op til 7,042 mio. DEM, som blev suppleret med et investeringslån på 8,711 mio. DEM.

(31) Til spørgsmålet om, hvorvidt de i beslutningen af 13. marts 1996 bevilgede støtteforanstaltninger blev anvendt til andre formål end den godkendte omstruktureringsplan, fremlagde Tyskland ved skrivelse af 18. oktober 1999 og 10. marts 2000 detaljerede oplysninger om omstruktureringsforanstaltningerne. Kommissionen har med hensyn til udviklingen i de enkelte virksomheder frem til den fejlslagne oprindelige privatiseringsplan i december 1996 noteret sig følgende:

(32) Gothaer Fahrzeugwerk GmbH: En sammenligning af de gennemførte investeringer fra 1994 til 1997 med den oprindelige investeringsplan fra Emans & Partner GbR leder ikke frem til den konklusion, at det oprindeligt planlagte investeringsprojekt ikke blev gennemført. Også selv om det oprindelige planlagte beløb næsten blev nået, kan det dog samtidig konstateres, at investeringerne er foretaget med en vis tidsforskydning. Efter Tysklands oplysninger hænger dette både sammen med de teknisk betingede projekterings- og afviklingstider og sammen med det forhold, at virksomhedens endelige markedspositionering på mellemlang sigt ikke var tilstrækkeligt klar.

(33) ILKA MAFA: Med hensyn til ILKA MAFA finder Kommissionen, at den oprindelige investeringsplan fra Emans & Partner GbR fremviser den ringeste detaljeringsgrad af alle investeringsplaner og med 6,6 mio. DEM det næst ringeste investeringsvolumen. De faktiske investeringer på 4,5 mio. DEM ligger under det budgetterede beløb for årene 1994 til 1997. De til sammenligning hermed ringe investeringer hænger sammen med den usikkerhed, der lige fra begyndelsen herskede omkring selskabets positionering på markedet.

(34) LandTechnik Schönebeck GmbH: Frem til den fejlslagne omstrukturering lå de gennemførte investeringer i det store og hele inden for rammerne af de oprindelige investeringsplaner. De faktiske investeringer ligger for perioden 1994-1997 under det budgetterede. Dette misforhold mellem investeringsplan og faktisk investering afspejler de problemer, som selskabet havde i forbindelse med den nye markedspositionering, og som det ikke kunne løse på tilfredsstillende vis. I mangel af overbevisende resultater eller udsigt til resultater i forbindelse med udviklingen af let afsættelige produkter var der klart færre investeringsplaner, der nåede frem til beslutningsfasen.

(35) Magdeburger Eisengießerei GmbH (MEG): Selv om den oprindelige investeringsplan fra Emans & Partner GbR for perioden 1994-1997 forudså et investeringsvolumen på i alt 5,9 mio. DEM, blev der i selskabet allerede frem til ultimo 1996 foretaget investeringer til en samlet værdi af 6,8 mio. DEM. Kommissionen konkluderer, at disse forholdsmæssigt store investeringer på ingen måde førte til gode resultater på markedet. Et af de vigtigste strategiske mål i forbindelse med saneringen var at få MEG frigjort fra afhængigheden af ordrer fra SKL-virksomhederne. Den planlagte nye positionering på markedet kunne imidlertid ikke realiseres, fordi det ikke lykkedes at finde nye solide kundegrupper. Med bortfaldet af SKL-A som ordregiver som følge af likvidation og med den vigende efterspørgsel fra SKL-M kom også MEG i stigende omfang under pres og måtte i november 1997 indgive konkursbegæring. Efter det af Tyskland oplyste modtog hverken MEG eller dets efterfølger, Eisengießerei Magdeburg GmbH (EGM), statsstøtte efter indledningen af konkursen.

(36) Saxonia Edelmetalle GmbH: Oversigten over de i 1994-1997 gennemførte investeringer viser, at den oprindelige investeringsplan i ændret form blev gennemført, og at de gennemførte investeringer på 26,0 mio. DEM lå over det budgetterede investeringsvolumen på 24,0 mio. DEM for denne periode. De gennemførte investeringer førte til, at selskabet gennemførte en ny strategi på markedet, der kronedes med held. Ud over investeringer til forbedring af produktionen af ædelmetal-halvfabrikata ligger investeringsfokus primært på en styrkelse af hydrokemi til udvinding af ædelmetaller, genindvinding af ædelmetaller samt en omfattende udvidelse af galvaniseringsteknik. Med denne fokus skabtes forudsætningerne for, at en stærkere industripartner kunne overtage selskabet, hvilket skete med salget til Vereinigte Deutsche Nickelwerke. Efter oplysning fra Tyskland indebærer planen fra de nye aktionærer i Saxonia, at der skal gennemføres investeringer til et samlet volumen af 10 mio. DEM frem til slutningen af 2000 uden BvS' deltagelse.

(37) SKL-A: Investeringsplanen kan for hele perioden ikke leve op til de faktiske investeringer, og det bemærkes, at der efter 1995 ikke længere er blevet gennemført nogen nævneværdige investeringer. Eftersom det ikke var muligt at bringe selskabet på markedet gennem en stærkere industripartner, blev det i juni 1996 besluttet at likvidere selskabet.

(38) SKL-M: Efter de oprindelige investeringsplaner fra Emans & Partner GbR havde SKL-M med et volumen på 45,2 mio. DEM det mest omfattende investeringsprogram af alle Lintra-datterselskaberne. Selv om de realiserede investeringer i perioden 1994-1997 klart oversteg de oprindelige forventninger, bragte virksomhedens nye markedsstrategi ikke nogen tilfredsstillende resultater. Det var opstillingen af nye motorprøvebænke, der lå til grund for de største investeringer. Efter oplysning fra Tyskland blev de konstruktionsmæssige investeringer til fire universalprøvebænke samt en yderligere prøvebænk til encylindrede maskiner til brug for forskning og udvikling samt en FoU-prøvebænk gennemført fuldt ud. Kommissionen går ud fra, at den oprindelige investeringsplan i det store og hele blev gennemført frem til det tidspunkt, omstruktureringen slog fejl.

(39) ZEMAG GmbH: En sammenligning af den oprindelige investeringsplan fra Emans & Partner GbR med det faktiske investeringsvolumen fra 1994 til 1997 viser, at det faktiske investeringsvolumen ligger ca. 1,7 mio. DEM under det budgetterede investeringsvolumen. Efter det af Tyskland oplyste skyldes dette mindre investeringsvolumen først og fremmest usikkerheden omkring udviklingen inden for kranbygning, hvor der ikke er blevet gennemført nogen strategier og foranstaltninger med henblik på en positionering på markedet, der kan bære frugt. Pr. ultimo 1997 blev virksomheden solgt til investorerne Jacobi & Lobeck, som indstillede kranbygningen og frasolgte dette virksomhedsområde.

(40) Sammenfattende konstaterer Kommissionen med hensyn til anvendelsen af støtte i Lintra-datterselskaberne, at støtten stort set blev anvendt i overensstemmelse med kravene i de af Kommissionen godkendte omstruktureringsplaner frem til den fejlslagne omstruktureringsplan i december 1996. I den forbindelse har Kommissionen taget hensyn til, at omstruktureringsplanerne, som beslutningen af 13. marts 1996 refererede til, i sin tid ikke var udarbejdet specielt detaljeret. Med udgangspunkt heri, og i de oplysninger, som Tyskland har givet efter indledningen af proceduren, antager Kommissionen, at datterselskaberne inden for rammerne af den første omstrukturering har fået bevilget følgende støttebeløb i overensstemmelse med beslutningen af 13. marts 1996:

>TABELPOSITION>

(41) I beslutningen om at indlede proceduren gav Kommissionen ligeledes udtryk for tvivl om, hvorvidt der var blevet ydet ny støtte til Lintra-gruppen. Kommissionen konstaterer, at omstruktureringsprocessen blev afbrudt i begyndelsen af 1997 - efter at den oprindelige omstruktureringsplan var slået fejl - og omstruktureringsplanerne blev væsentligt modificeret som følge af omstændigheder, der på tidspunktet for godkendelsen af omstruktureringen i det mindste delvist ikke var til at forudse. Fra det tidspunkt, det blev klart, at den oprindelige omstruktureringsplan var slået fejl, kan Tyskland ikke længere henholde sig til Kommissionens oprindelige godkendelse med det formål at retfærdiggøre, at der ydes støtte til Lintra-datterselskaber og til forberedelse af en anden omstrukturering. Åbenbart var der vanskeligheder forbundet med BvS' overvågning af Lintra-privatiseringsprogrammet, hvilket synes at være årsagen til den forsinkede anmeldelse af yderligere støtte til Lintra-datterselskaberne, der blev ydet til forberedelse af en ny og anden omstrukturering. På grundlag af de supplerende oplysninger, som Tysklands tilvejebragte, lykkedes det at kaste lys over de tvivlsspørgsmål, der var rejst i beslutningen, for så vidt angår formodningen om en tildeling på 73,6 mio. DEM i december 1996, et yderligere investeringslån på 8,711 mio. DEM og en tildeling på 29 mio. DEM i december 1998. Tyskland har bekræftet, at samtlige nye støtteforanstaltninger nu i fuldt omfang er medtaget i de nye anmeldelser vedrørende tidligere Lintra-datterselskaber. Enhver ny støtte til den videre omstrukturering af datterselskaberne vil blive vurderet særskilt med udgangspunkt i den anden omstrukturering af tidligere Lintra-datterselskaber.

(42) I det omfang støtteforanstaltninger til Lintra-gruppen ikke blev anvendt til de formål, der er fastlagt i den godkendte omstruktureringsplan, er de ikke omfattet af beslutningen af 13. marts 1996, i henhold til hvilken den samlede støtte skulle have været anvendt direkte til omstruktureringen af Lintra-datterselskaberne. Der er hverken i den anmeldte omstruktureringsplan eller i denne beslutning udtrykkeligt fastsat bestemmelser om, at støtten kunne anvendes i Lintra Beteiligungsholding GmbH; sådanne støtteforanstaltninger ville i øvrigt slet ikke kunne anvendes som omstruktureringsstøtte, da der ikke var tale om en kriseramt virksomhed. Ej heller var det i omstruktureringsplanen og i beslutningen af 13. marts 1996 udtrykkeligt foreskrevet, at datterselskaberne skulle anvende støtte til at betale for ydelser fra Lintra Beteiligungsholding GmbH. Tyskland har bekræftet, at det ikke kan udelukkes, at datterselskaberne rent faktisk havde anvendt støtten til at betale for ydelser fra dette selskab. Desuden har Tyskland som svar på påbuddet om oplysninger kun fremlagt meget summariske tal for de samlede omkostninger i Lintra Beteiligungsholding GmbH (personaleomkostninger, retsomkostninger, kontorleje osv.) og har ikke klart gjort rede for, hvilke ydelser dette selskab har tilvejebragt mod betaling på hvilket tidspunkt og til hvilke datterselskaber. Da Tyskland ikke var i stand til at fremlægge tilstrækkeligt belæg herfor, må Kommissionen gå ud fra, at det beløb på 34,978 mio. DEM, der fortsat befinder sig i Lintra Beteiligungsholding ikke er omfattet af beslutningen af 13. marts 1996.

(43) Den del af den ydede støtte, der forblev i Lintra Beteiligungsholding, dvs. de 34,978 mio. DEM, er ikke blevet anvendt i overensstemmelse med det, der er fastlagt i den godkendte omstruktureringsplan. Følgelig blev denne del anvendt i modstrid med beslutningen af 13. marts 1996, hvorfor denne støtte kan misbruges i medfør af EF-traktatens artikel 88, stk. 2, jf. artikel 1, litra g) i forordning (EF) nr. 659/1999. Kommissionen når frem til den konklusion, at de 34,978 mio. DEM, der forblev i Lintra Beteiligungsholding, er blevet misbrugt.

(44) Tyskland er forpligtet til at kræve den støtte på 34,978 mio. DEM, der er misbrugt, tilbagebetalt af Lintra Beteiligungsholding GmbH og dettes datterselskaber. I dette beløb indgår de likviditetslån på 12 mio. DEM, som blev overført til enkelte datterselskaber i begyndelsen af 1997, samt et restbeløb på 22,978 mio. DEM, som Tyskland ikke konkret kunne gøre rede for i sit svar på påbuddet om oplysninger. Af de grunde, der især er nævnt i betragtning 29 og 42, er hverken de 12 mio. DEM eller de 22,978 mio. DEM omfattet af beslutningen af 13. marts 1996. Da støtten oprindeligt blev ydet til Lintra-gruppen som helhed, og da denne gruppe ikke længere eksisterer, er Kommissionen ikke forpligtet til at undersøge, i hvilket omfang de enkelte virksomheder i gruppen har draget fordel af støtten. Følgelig bør tilbagebetalingspligten også pålægges alle de virksomheder, som tilhørte gruppen på tidspunktet for ydelsen af støtten.

(45) På basis af de af Tyskland modtagne oplysninger hersker der ingen tvivl om, at Lintra Beteiligungsholding GmbH har modtaget det samlede støttebeløb. Med hensyn til de 22,978 mio. DEM har Tyskland ikke godtgjort, at beløbet blev sendt videre til datterselskaberne. Under disse omstændigheder skal det samlede beløb kræves tilbagebetalt af Lintra Beteiligungsholding og af datterselskaberne. Selv om Tyskland ikke har gjort det muligt for Kommissionen at fastslå i enkeltheder, hvordan denne del af støtten præcist er blevet anvendt, forekommer det imidlertid rimeligt at begrænse det enkelte datterselskabs tilbagebetalingspligt med et beløb, der svarer til dets andel af den samlede støtte, der er forenelig med fællesmarkedet, og som datterselskaberne har modtaget. De 12 mio. DEM kan entydigt henføres til de datterselskaber, som de blev ydet til, efter at det blev kendt, at den første omstrukturering af Lintra-gruppen var slået fejl. På baggrund af de oplysninger, som Tyskland har givet, skal de 12 mio. DEM kræves tilbagebetalt af de enkelte datterselskaber på følgende måde:

>TABELPOSITION>

(46) Eftersom de tilgængelige oplysninger ikke gjorde en opdeling af de 22,978 mio. DEM på de enkelte datterselskaber mulig, besluttede Kommissionen at pålægge Tyskland at afgive alle nødvendige oplysninger. På baggrund af de oplysninger, Tyskland har fremlagt efter at have modtaget påbuddet om oplysninger, er det Kommissionens opfattelse, at de 22,978 mio. DEM skulle have været opdelt på datterselskaberne i forhold til den støtte, de har modtaget i omstruktureringsperioden:

>TABELPOSITION>

Den støtte på 22,978 mio. DEM, der er misbrugt, skal herefter kræves tilbagebetalt solidarisk af Lintra Beteiligungsholding GmbH, der hæfter for hele beløbet, og af de enkelte Lintra-datterselskaber op til deres andel af den modtagne støtte (se omstående kvoter) efter følgende skema:

>TABELPOSITION>

Beløb, der måtte blive betalt af Lintra Beteiligungsholding, reducerer de enkelte datterselskabers forpligtelser i samme forhold. Et salg af Lintra-datterselskaber efter den fejlslagne første omstrukturering forhindrer ikke, at fællesskabsretten anvendes fuldt ud, og berører ikke forpligtelsen til at kræve den omstridte støtte tilbagebetalt(5).

VI. KONKLUSIONER

(47) På baggrund af de oplysninger, som Tyskland har afgivet efter indledningen af proceduren efter artikel 88, stk. 2, finder Kommissionen, at Tyskland inden dens beslutning har undladt at informere Kommissionen korrekt og fuldstændigt, men at disse oplysninger ikke ville have været af afgørende betydning for beslutningen. Det objektive indhold i artikel 9 i forordning (EF) nr. 659/1999 for ophævelse af beslutningen af 13. marts 1996 foreligger således ikke.

(48) Kommissionen konstaterer, at Lintra-gruppen af det i 1996 godkendte beløb på i alt 824,2 mio. DEM har modtaget 658,202 mio. DEM. Med hensyn til spørgsmålet om, i hvilket omfang den ydede støtte blev anvendt i medfør af beslutningen af 13. marts 1996, konkluderer Kommissionen, at et beløb på 623,224 mio. DEM er blevet anvendt i overensstemmelse med dens beslutning og derfor er forenelig med fællesmarkedet. De 34,978 mio. DEM, som forblev i Lintra Beteiligungsholding, blev derimod ikke anvendt i overensstemmelse med beslutningen af 13. marts 1996.

(49) Den støtte på 34,978 mio. DEM, der er misbrugt, skal kræves tilbagebetalt af Lintra Beteiligungsholding GmbH og Lintra-datterselskaberne som følger: 12 mio. DEM af Lintra-datterselskaberne som beskrevet i betragtning 45, 22,978 mio. DEM af Lintra Beteiligungsholding og de enkelte Lintra-datterselskaber, der hæfter solidarisk, som beskrevet i betragtning 46 -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Støtte på 623,224 mio. DEM, som Kommissionen havde godkendt til privatisering og omstrukturering af følgende virksomheder, Zeitzer Maschinen, Anlagen Geräte GmbH, LandTechnik Schlüter GmbH, ILKA MAFA Kältetechnik GmbH, SKL Motoren- und Systembautechnik GmbH, SKL Spezialapparatebau GmbH, Magdeburger Eisengießerei GmbH, Saxonia Edelmetalle GmbH og Gothaer Fahrzeugwerk GmbH (i det følgende benævnt: Lintra-datterselskaberne), sammen med holdingselskabet EFBE Verwaltungs GmbH & Co. Management KG, nu Lintra Beteiligungsholding GmbH, er blevet ydet i overensstemmelse med beslutningen af 13. marts 1996.

Artikel 2

Et beløb på 34,978 mio. DEM, som Kommissionen havde godkendt til omstrukturering af Lintra-datterselskaberne, er blevet misbrugt i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 2.

Artikel 3

1. Tyskland træffer alle nødvendige foranstaltninger for at kræve den i artikel 2 nævnte støtte på i alt 34,978 mio. DEM, der er misbrugt, tilbagebetalt af Lintra Beteiligungsholding GmbH og af Lintra-datterselskaberne.

Et delbeløb på 12 mio. DEM skal kræves tilbagebetalt af datterselskaberne efter følgende skema:

>TABELPOSITION>

Restbeløbet på 22,978 mio. DEM skal kræves tilbagebetalt solidarisk af Lintra Beteiligungsholding GmbH, der hæfter for det fulde beløb, og af Lintra-datterselskaberne op til følgende beløb:

>TABELPOSITION>

Beløb, der måtte blive betalt af Lintra Beteiligungsholding GmbH, reducerer de enkelte datterselskabers forpligtelser i samme forhold.

2. Tilbagebetalingen skal ske straks i overensstemmelse med de nationale procedurer, såfremt de tillader en omgående og effektiv gennemførelse af beslutningen. Det beløb, der skal tilbagebetales, forrentes fra det tidspunkt, hvor den støtte, der er misbrugt, stod til disposition for modtagerne, indtil de rent faktisk var tilbagebetalt. Renterne beregnes på grundlag af den referencesats, der benyttes til beregning af subventionsækvivalenten for regionalstøtte.

Artikel 4

Tyskland meddeler Kommissionen senest to måneder efter meddelelsen af nærværende beslutning, hvilke foranstaltninger der er truffet for at efterkomme beslutningen.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. marts 2001.

På Kommissionens vegne

Mario Monti

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

(2) EFT C 238 af 21.8.1999, s. 4.

(3) Skrivelse til Tyskland af 23. april 1996 (SG (96) D/4218). Der blev offentliggjort et kort resumé i EFT C 168 af 12.6.1996, s. 10.

(4) Se fodnote 1.

(5) Domstolens dom af 21. marts 1991 i sag C-303/88, Italien/Kommissionen, sml. 1991 I, s. 1433, præmis 60.