2001/523/EF: Kommissionens beslutning af 27. juni 2001 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til universalrengøringsmidler og sanitetsrengøringsmidler (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 1670)
EF-Tidende nr. L 189 af 11/07/2001 s. 0025 - 0037
Kommissionens beslutning af 27. juni 2001 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til universalrengøringsmidler og sanitetsrengøringsmidler (meddelt under nummer K(2001) 1670) (EØS-relevant tekst) (2001/523/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljømærke(1), særlig artikel 3, 4 og 6, og ud fra følgende betragtninger: (1) I artikel 3 i forordning (EF) nr. 1980/2000 fastsættes det, at miljømærket kan tildeles et produkt, som besidder egenskaber, der giver det mulighed for i væsentlig grad at bidrage til forbedringer i forbindelse med vigtige miljøforhold. (2) Artikel 4 i forordning (EF) nr. 1980/2000 foreskriver, at der fastsættes specifikke miljømærkekriterier for hver produktgruppe. (3) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er udformet og vedtaget i overensstemmelse med procedurerne for fastsættelse af miljømærkekriterier i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1980/2000. (4) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 17 i forordning (EF) nr. 1980/2000 - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Produktgruppen "universalrengøringsmidler og sanitetsrengøringsmidler" (herefter benævnt "produktgruppen") opdeles i to undergrupper, der defineres på følgende måde: Universalrengøringsmidler: rengøringsmidler, som er beregnet til regelmæssig rengøring af gulve, vægge, lofter og andre faste overflader, og som opløses eller fortyndes i vand før brug. Sanitetsrengøringsmidler: rengøringsmidler, som er beregnet til regelmæssig fjernelse (inklusive afskuring) af snavs og/eller aflejringer i sanitære faciliteter såsom vaskerum, badeværelser, bruserum og toiletter samt køkkener. Produkter, som automatisk bruges ved toiletskyl, for eksempel "automatisk doserende produkter" såsom toiletblokke, og produkter til brug i toiletcisterner, er ikke omfattet. Produkter, som ikke har anden rengøringseffekt end fjernelse af calciumcarbonat (kalkbelægninger), er ikke omfattet. Desinfektionsmidler er ikke omfattet. Produkter til mere specifikke rengøringsopgaver, såsom ovnrens, vinduesrens, voks- og polishfjernere, polisher, afløbsrens osv. er ikke omfattet. Produktgruppen omfatter ikke kun produkter, som kan anvendes af private forbrugere, men også produkter til professionel brug. Artikel 2 Produktgruppens indvirkning på miljøet og brugsegnethed vurderes ud fra miljøkriterierne i bilaget og tillæggene hertil. Artikel 3 Definitionen af og kriterierne for produktgruppen gælder i tre år fra den dato, fra hvilken denne beslutning får virkning. Er der inden afslutningen af den nævnte periode ikke vedtaget reviderede miljøkriterier, gælder de vedtagne kriterier i endnu et år. Artikel 4 Til administrative formål tildeles kodenummeret "020" til denne produktgruppe. Artikel 5 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juni 2001. På Kommissionens vegne Margot Wallström Medlem af Kommissionen (1) EFT L 237 af 21.9.2000, s. 1. BILAG GENERELT For at få tildelt et miljømærke, skal et universalrengøringsmiddel eller et sanitetsrengøringsmiddel (herefter benævnt "produktet") tilhøre produktgruppen som defineret i artikel 1, det skal opfylde kriterierne i dette bilag, og det skal fremgå af ansøgningen, at der er udført prøvninger som anført i kriterierne og i det tekniske tillæg. Der kan eventuelt anvendes andre prøvningsmetoder, hvis disse accepteres som ligeværdige af det eller de ansvarlige organ(er), der skal vurdere ansøgningen (herefter benævnt det "ansvarlige organ"). De ansvarlige organer bør anerkende de test og verifikationer, som er foretaget af organer, der er akkrediteret efter standarderne EN 45 000-serien eller tilsvarende internationale standarder. Hvor ingen prøvninger er nævnt, eller de nævnte prøvninger er bestemt til kontrol- eller tilsynsformål, bør de ansvarlige organer basere sig på erklæringer og dokumentation fra ansøgeren og/eller på uafhængige verifikationer. Når der kræves specifik dokumentation og/eller erklæringer, skal ansøgeren og/eller producente(r)n(e) og/eller leverandøre(r)n(e) tilvejebringe de ønskede oplysninger. Når der henvises til ingredienser, omfatter dette stoffer og præparater. Det anbefales de ansvarlige organer at tage hensyn til, om der anvendes anerkendte miljøledelsesordninger, f.eks. EMAS eller ISO 14001, når de bedømmer ansøgningerne og kontrollerer, om kriterierne i dette bilag overholdes (NB: der er ikke krav om anvendelse af sådanne ledelsesordninger). Kriterierne har til formål: - at mindske miljøvirkningen ved at begrænse mængden af skadelige ingredienser, begrænse den mængde detergenter, der anvendes, og begrænse mængden af emballageaffald - at mindske eller forebygge miljømæssige eller sundhedsmæssige risici i forbindelse med anvendelse af farlige stoffer - at give oplysninger, som sætter forbrugeren i stand til at anvende produktet på en effektiv måde, som minimerer miljøbelastningen. Kriterierne er fastsat på niveauer, der fremmer mærkning af universalrengøringsmidler og sanitetsrengøringsmidler med en relativt lav miljøbelastning. FUNKTIONEL ENHED Den funktionelle enhed for universalrengøringsmidler (anvendes i nedenstående kriterier) defineres som den dosering i gram af produktet, producenten anbefaler til en liter rengøringsopløsning (vaskevand). Der defineres ingen funktionel enhed for sanitetsrengøringsmidler (det nedenstående kriterium beregnes i forhold til 100 gram af produktet). MILJØKRITERIER 1. Økotoksicitet og bionedbrydelighed Det kritiske fortyndingsvolumen, toksicitet, (KFVtox) beregnes for hver enkelt ingrediens (i) ved følgende formel: >PIC FILE= "L_2001189DA.002602.TIF"> hvor mængde (i) er mængden af ingrediensen pr. funktionel enhed (for universalrengøringsmidler) eller pr. 100 gram af produktet (for sanitetsrengøringsmidler), LF er belastningsfaktoren, og LTE er den koncentration, hvor ingrediensen medfører en langtidstoksicitetseffekt. Værdierne for LF- og LTE-parametrene skal tages fra listen i "databasen over vaskemiddelingredienser" (DID-listen) i tillægget, del A. Hvis den pågældende ingrediens ikke er optaget i DID-listen, skal ansøgeren skønne værdierne ifølge fremgangsmåden i tillægget, del B. KFVtox summeres for alle ingredienser, hvorved produktets KFVtox fremkommer. Produktets KFVtox for universalrengøringsmidler må ikke overstige 400 liter pr. funktionel enhed. Produktets KFVtox for sanitetsrengøringsmidler må ikke overstige 4000 liter pr. 100 gram produkt. Produktets nøjagtige formulering skal forelægges det ansvarlige organ sammen med de detaljerede beregninger af KFVtox, som skal dokumentere, at dette kriterium overholdes. 2. Phosphor og phosphonater Den samlede mængde elementært phosphor i produktet skal beregnes pr. funktionel enhed (for universalrengøringsmidlernes vedkommende) eller pr. 100 gram (for sanitetsrengøringsmidlernes vedkommende), hvor der tages hensyn til alle ingredienser, som indeholder phosphor. Det samlede phosphorindhold (P) for universalrengøringsmidler må ikke overstige 0,2 gram pr. funktionel enhed. Det samlede phosphorindhold (P) for sanitetsrengøringsmidler må ikke overstige 2 gram pr. 100 gram produkt. Phosphonatindholdet (beregnet som P) må ikke overstige 0,02 gram pr. funktionel enhed for universalrengøringsmidler og 0,2 gram pr. 100 gram produkt for sanitetsrengøringsmidler. Produktets nøjagtige formulering skal forelægges det ansvarlige organ sammen med de detaljerede beregninger, som skal dokumentere, at dette kriterium overholdes. 3. Anaerob biologisk nedbrydelighed af overfladeaktive stoffer Alle overfladeaktive stoffer, som anvendes i produktet, skal være nedbrydelige under anaerobe forhold. Den nøjagtige formulering af produktet skal fremlægges. I DID-listen (se tillægget, del A) er det anført, om et givet overfladeaktivt stof er anaerobt bionedbrydeligt eller ej (dvs. de stoffer, der er markeret med "J" i kolonnen vedrørende anaerobt ikke-bionedbrydelige stoffer, må ikke anvendes). For overfladeaktive stoffer, som ikke er optaget i DID-listen, skal der tilvejebringes relevante oplysninger fra litteratur, andre kilder eller egnede testresultater til dokumentation for, at stofferne er anaerobt bionedbrydelige. Referencetesten for anaerob bionedbrydelighed er ISO 11734, ECETOG nr. 28 (juni 1988) eller ækvivalente prøvningsmetoder, og der kræves mindst 60 % nedbrydelighed under anaerobe forhold. 4. Farlige og giftige stoffer eller præparater a) De følgende ingredienser må ikke indgå i produktet hverken som en del af formuleringen eller som bestanddel af noget præparat, der anvendes i formuleringen. - Alkylphenolethoxylater (APEO) - Nitromoskus og polycyklisk moskus, bl.a.: Moskusxylen: 5-tert-butyl-2,4,6-trimtro-m-xylen Moskusambrette: 4-tert-butyl-3-methoxy-2,6-dinitrotoluen Mosken: 1,1,3,3,5-pentamethyl-4,6-dinitroindan Moskustibetin: 1-tert-butyl-3,4,5-trimethyl-2,6-dinitrobenzen Muskusketon: 4'-tert-butyl-2',6'-dimethyl-3',5'-dinitroacetophenon. HHCB: 1,3,4,6,7,8-hexahydro-4,6,6,7,8,8-hexamethylcyclopenta(g)-2-benzopyran AHTN: 6-acetyl-1,1,2,4,4,7-hexamethyltetralin - EDTA (ethylendiamintetraacetat) - NTA (nitrilotriacetat) - Kvaternære ammoniumforbindelser - Glutaraldehyd. Produktets nøjagtige formulering skal forelægges det ansvarlige organ sammen med en erklæring om, at ingen af ovennævnte stoffer anvendes i produktet - hverken som en ingrediens i formuleringen eller som bestanddel af noget præparat, der anvendes i formuleringen. b) Produktet må ikke indeholde ingredienser, der er klassificeret som: R31 (udvikler giftig gas ved kontakt med syre) R40 (mulighed for kræftfremkaldende effekt) R45 (kan fremkalde kræft) R46 (kan forårsage arvelige genetiske skader) R49 (kan fremkalde kræft ved indånding) R68 (mulighed for varig skade på helbredet) R50 + 53 (meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet) R51 + 53 (giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet) R59 (farlig for ozonlaget) R60 (kan skade forplantningsevnen) R61 (kan skade barnet under graviditeten) R62 (mulighed for skade på forplantningsevnen) R63 (mulighed for skade på barnet under graviditeten) R64 (kan skade børn i ammeperioden), eller enhver kombination af disse i henhold til Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivningen om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer(1) med senere ændringer, eller i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater(2) med senere ændringer. Alle bestanddele af de præparater, der anvendes i formuleringen, og som udgør mere end 0,1 vægtprocent af præparatet, skal også opfylde ovennævnte krav. Biocider, som anvendes i konserveringsøjemed (som det tillades i nedenstående kriterium om biocider) og er klassificeret som R50 + 53 eller R51 + 53, er dog tilladt, men kun hvis de ikke indebærer en risiko for bioakkumulering. Et biocid betragtes i den sammenhæng at være en bioakkumulerende, hvis log Pow = log (oktanol/vand fordelingskoefficienten) >= 3,0 (medmindre det eksperimentelt bestemte BCF <= 100). Produktets nøjagtige formulering skal forelægges det ansvarlige organ sammen med kopier af leverandørbrugsanvisninger for hver ingrediens med angivelse af klassificering eller manglende klassificering for hver ingrediens og en erklæring om, at ingen af ovennævnte stoffer anvendes i produktet. På tilsvarende vis skal leverandørerne af ethvert præparat, som anvendes i formuleringen, tilvejebringe en erklæring om, at deres præparater er i overensstemmelse med ovennævnte krav. 5. Flygtige organiske forbindelser Produktet må ikke indeholde mere end 10 vægtprocent flygtige organiske forbindelser med et kogepunkt lavere end 150 °C. Produktets nøjagtige formulering skal forelægges det ansvarlige organ sammen med kopier af leverandørbrugsanvisninger for hver organisk ingrediens og en erklæring om, at dette kriterium overholdes. 6. Farvestoffer Ethvert farvestof, som anvendes i produktet, skal være tilladt ifølge Rådets direktiv 76/768/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler(3) med senere ændringer. Der skal forelægges en erklæring om overholdelse af dette kriterium for det ansvarlige organ sammen med en fyldestgørende liste over alle anvendte farvestoffer. 7. Duftstoffer a) Produktet må ikke indeholde parfumer med nitromoskus eller polycyklisk moskus som specificeret i ovenstående kriterium. b) Hvis produktet indeholder et eller flere af følgende duftstoffer, skal dette klart anføres på emballagen med angivelse af navnet eller navnene på de pågældende duftstoffer. >TABELPOSITION> c) Enhver ingrediens, der anvendes som duftstof i produktet, skal være fremstillet og/eller håndteret i henhold til International Fragrance Association's regler for god praksis. Der skal forelægges en erklæring om overholdelse af hver del af dette kriterium for det ansvarlige organ. 8. Sensibiliserende stoffer Produktet må ikke være klassificeret som R42 (kan give overfølsomhed ved indånding) og/eller R43 (kan give overfølsomhed ved kontakt med huden) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999. Produktets nøjagtige formulering skal forelægges det ansvarlige organ sammen med kopier af leverandørbrugsanvisninger for hver ingrediens med angivelse af den relevante klassificering eller manglende klassificering for hver ingrediens og endvidere en erklæring om, at dette kriterium overholdes. 9. Biocider a) Produktet må kun indeholde biocider i konserveringsøjemed, og doseringen skal være afpasset dette ene formål. Dette gælder ikke for overfladeaktive stoffer, som også kan have biocide egenskaber. Produktets nøjagtige formulering skal fremlægges sammen med kopier af leverandørbrugsanvisninger for ethvert anvendt konserveringsmiddel med oplysninger om den nødvendige dosering. Der skal også fremlægges en erklæring om, at dette kriterium overholdes. b) Det er forbudt at hævde eller antyde på emballagen eller ved enhver anden kommunikationsform, at produktet har en antibakteriel virkning. Tekst og layout for hver emballagetype og/eller et eksemplar af hver emballagetype skal forelægges det ansvarlige organ sammen med en erklæring om, at dette kriterium overholdes. 10. Krav til emballage a) For universalrengøringsmidlers vedkommende skal vandindholdet være 90 % (w/w) eller derunder (for at minimere emballageforbruget). b) Spraydåser eller -flasker med drivgasser må ikke anvendes. c) Plastvarer skal mærkes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald(4), eller DIN 6120, del 1 og 2, i sammenhæng med DIN 7728, del 1. d) Hvis primæremballagen består af genanvendte materialer, skal enhver angivelse af dette på emballagen være i overensstemmelse med ISO-standard 14021 "Environmental labels and declarations - Self declared claims (type II environmental labelling)". e) De forskellige materialer i primæremballagen skal let kunne adskilles. Produktets nøjagtige formulering skal forelægges det ansvarlige organ sammen med et eksemplar af produktemballagen med mærkning. Der skal også fremlægges en erklæring om, at hver enkelt del af dette kriterium overholdes. BRUGSEGNETHED 11. Brugsegnethed Produktet skal være brugsegnet og opfylde forbrugernes behov. Alle relevante data skal forelægges det ansvarlige organ. Dette skal som minimum omfatte resultaterne af en vaskeevnetest, hvor produktet (med den anbefalede dosering) sammenlignes med vand og med mindst ét andet produkt (der markedsføres i området, hvor det miljømærkede produkt skal markedsføres, og dette produkts anbefalede dosering skal anvendes). Valget af referenceprodukt(er) og testprotokol med henblik på disse sammenligninger skal begrundes. Den relative ydeevne skal sammenlignes for en eller flere typiske overflader, som produktet er bestemt til. De anvendte testparametre og tilsmudsningsgraden bør afspejle realistiske forhold såsom gammelt fedt ved prøvning af rengøringsmidler til køkkener og inddrage parameteren fjernelse af kalksæbe i forbindelse med prøvning af rengøringsmidler til badeværelser. For sure toiletrengøringsmidlers vedkommende kan ansøgeren f.eks. anvende IKW testen for sure toiletrengøringsmidler, der er offentliggjort i SÖFW Journal 126 11-2000. For universalrengøringsmidlers vedkommende kan ansøgeren f.eks. anvende testmetoden "Vask af flisegulve og affedtning af overflader i køkkener", der er opstillet af CTTN-IREN. FORBRUGEROPLYSNINGER 12. Mærkning af emballagen a) Doseringsanvisning Der skal anføres en præcis anbefalet dosering på emballagen af alle universalrengøringsmidler indeholdende et piktogram (f.eks. antal hættefulde med ml-angivelse og et 5-liters kar). For koncentrerede rengøringsmidler skal det klart anføres på emballagen, at der kun er behov for en mindre mængde af produktet sammenlignet med normale (d.v.s. ikke-koncentrerede) produkter. Følgende (eller tilsvarende) oplysninger skal være anført på produktet: "En korrekt dosering er billigere og minimerer miljøbelastningen". b) Råd om sikkerhed Følgende (eller tilsvarende) råd om sikkerheden skal anføres på produktet (både i tekstform og med et tilsvarende piktogram): "Holdes uden for børns rækkevidde" "Bland ikke forskellige rengøringsmidler" "Indånd ikke dette spraymiddel" (Bemærk: kun for produkter, der emballeres som spray). c) Oplysninger og deklarering af ingredienser Kommissionens henstilling 89/542/EØF af 13. september 1989 om mærkning af vaske- og rengøringsmidler(5) skal følges. Hvis produktet indeholder parfume, skal dette angives på emballagen. d) Oplysninger om miljømærket Følgende (eller tilsvarende) oplysninger skal være anført på produktet: "Der findes yderligere oplysninger om EU's miljømærke på følgende web-sted: http://europa.eu.int/ecolabel". Et eksemplar af produktemballagen med mærkning skal forelægges det ansvarlige organ sammen med en erklæring om, at hver del af dette kriterium overholdes. 13. Oplysninger på miljømærket Miljømærkets kasse 2 skal indeholde følgende tekst: - mindsket påvirkning af vandlevende organismer - klar doseringsanvisning. 14. Professionel oplæring Drejer det sig om rengøringsmidler, som anvendes af professionelt rengøringspersonale, skal producenten, distributøren eller en tredjepart tilbyde oplæring eller uddannelsesmaterialer. Heri skal bl.a. indgå anvisninger, der skridt for skridt beskriver korrekt fortynding, brug, bortskaffelse og anvendelse af udstyr. Et eksemplar af uddannelsesmaterialet og/eller en beskrivelse af uddannelsesforløbet skal forelægges det ansvarlige organ. (1) EFT 196 af 16.8.1967, s. 1. (2) EFT L 200 af 31.5.1999, s. 1. (3) EFT L 262 af 27.9.1976, s. 169. (4) EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10. (5) EFT L 291 af 10.10.1989, s. 55. Tillæg DATABASE FOR VASKEMIDDELINGREDIENSER OG FREMGANGSMÅDE, DER SKAL ANVENDES FOR INGREDIENSER, SOM IKKE FINDES I DATABASEN A. De nedenfor anførte data for de mest almindeligt anvendte vaskemiddelingredienser skal anvendes ved beregningen af miljøkriterierne (Bemærk: Parametrene a NBO, SI, II, THOD samt KF-faktorerne i forbindelse med an NBO anvendes ikke inden for denne produktgruppe) Database for vaskemiddelingredienser (DID-liste; version 29.9.1998) >TABELPOSITION> Bemærk: J= ja, kriteriet finder anvendelse. O= nej, kriteriet finder ikke anvendelse. LTE= Langtidseffekt. NOEC= Nuleffektkoncentration. KF= Korrektionsfaktor for anaerobt ikke-bionedbrydelige organiske stoffer. THOD= Teoretisk iltforbrug. B. Fremgangsmåde, der skal anvendes for ingredienser, som ikke findes i DID-listen Ansøgeren skal på eget ansvar finde passende værdier af de relevante parametre for de ingredienser, som ikke findes i DID-listen. Referencen for de relevante testmetoder skal være de relevante bilag til Rådets direktiv 67/548/EØF(1). Den koncentration, hvor ingrediensen medfører en langtids-toksicitetseffekt (LTE), og belastningsfaktorerne skønnes efter nedenstående fremgangsmåde. 1. SKØN AF DEN KONCENTRATION, SOM MEDFØRER EN LANGTIDS-TOKSICITETSEFFEKT (LTE) LTE vælges som den laveste, validerede koncentration, der medfører en langtids-toksicitetseffekt for fisk, daphnia magna eller alger. I tilfælde, hvor der anvendes data for homologe og/eller QSAR (kvantitative struktur/aktivitets-relationer), bør der overvejes en korrektion for den endeligt udvalgte LTE. Hvis der mangler data for langtids-toksicitet (som f.eks. NOEC) for en eller flere af de tre arter, eller der kun findes korttids-toksicitetsdata (som f.eks. LC50), skal de følgende usikkerhedsfaktorer (UF) benyttes: 1.1) Usikkerhedsfaktorer (UF) for ikke-overfladeaktive stoffer >TABELPOSITION> Afvigelser fra denne regel kan finde sted, hvis det kan påvises, at lavere faktorer eller data er videnskabeligt begrundede. 1.2) Usikkerhedsfaktorer (UF) for overfladeaktive stoffer >TABELPOSITION> 2. SKØN AF BELASTNINGSFAKTORERNE (LF) Belastningsfaktorerne (LF), som skal bruges til at beregne det kritiske fortyndingsvolumen (KFVtox), afspejler den procentdel af stoffet, som passerer spildevandsbehandlingssystemet, og de afhænger af stoffets bionedbrydelighed og sorptionstendens. 2.1) Belastningsfaktorer for organiske stoffer >TABELPOSITION> Bemærk: Sorptionen kan skønnes ved hjælp af log Pow (oktanol/vand-fordelingskoefficienten), hvor Pow < 2 betragtes som "lav sorption", Pow 2 < x < 4 er "mellem sorption" og Pow > 4 er "høj sorption". Hvis der ikke foreligger sorptionsdata, antages det, at sorptionen er lav. 2.2) Særlig fremgangsmåde for let nedbrydelige overfladeaktive stoffer >TABELPOSITION> 2.3) Særlig fremgangsmåde for uorganiske stoffer >TABELPOSITION> (1) EFT 196 af 16.8.1967, s. 1.