Kommissionens beslutning

af 13. december 2000

om Kongeriget Nederlandenes støtteordning til fordel for seks gødningsforarbejdningsanlæg

(meddelt under nummer K(2000) 4070)

(Kun den nederlandske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2001/521/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93,

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler(1), og

ud fra følgende betragtninger:

I. SAGSFORLØB

(1) Siden 1994 er Kommissionen gennem forskellige klager blevet gjort opmærksom på tilfælde af støtte til gødningsforarbejdende projekter i Nederlandene under støtteordningen "Bijdrageregeling Proefprojecten Mestverwerking" herefter benævnt "BPM-ordningen". Kommissionens godkendelse af denne ordning gjaldt til 1994(2). Ifølge klagerne blev der også efter denne dato ydet støtte.

(2) Ved brev af 15. juli 1999 (SG(99) D/5241 ) pålagde Kommissionen Nederlandene inden 20 hverdage efter modtagelse af anmodningen om oplysninger at indsende alle nødvendige oplysninger for Kommissionens undersøgelse af, om den pågældende støtte kunne kategoriseres under BPM-ordningen, således som den var godkendt af Kommissionen; endvidere skulle det oplyses, om der var udbetalt anden form for støtte til sådanne projekter.

(3) Ved brev af henholdsvis 15. oktober (A/37878) og 26. oktober 1999 (A/38181) fremlagde de nederlandske myndigheder en række dokumenter uden at gå nærmere ind på de spørgsmål, Kommissionen havde stillet i sit pålæg om indsendelse af oplysninger.

(4) Ved brev af 17. maj 2000 (SG (2000) D/103702) meddelte Kommissionen Kongeriget Nederlandene, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende de seks projekter, som havde modtaget støtte efter ordningens udløb.

(5) Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende(3). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den omhandlede støtte.

(6) Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter.

II. DETALJERET BESKRIVELSE AF STØTTEN

(7) Den 6. juli 1989 godkendte Kommissionen BPM-ordningen (N 137/89) for perioden 1989-1990. Ved beslutning af 14. december 1990 blev denne ordning forlænget til udgangen af 1994 (C 17/90, ex N 88/90). Med den godkendte forlængelse af ordningen fik de nederlandske myndigheder tilladelse til at yde investeringsstøtte til 35 % af de støtteberettigede udgifter for cirka 20 store gødningsforarbejdningsanlæg.

(8) Hensigten med ordningen var at finde nyttige anvendelsesmuligheder for gødningsoverskuddet i Nederlandene. De nederlandske myndigheder rettede navnlig opmærksomheden mod støtte, som skulle forhindre overproduktion af gødning, og en miljømæssigt forsvarlig forarbejdning af overskudsgødningen.

(9) Hvad gødningsforarbejdningen angår, blev der tilkendt investeringsstøtte til forsøgsanlæg (hvor nye gødningsforarbejdningsmetoder blev afprøvet), pilotanlæg (der omfatter alle forarbejdningsfaser, fra gødning til salgbart produkt), foroprensningsanlæg (hvor relativt rent spildevand produceres) samt store lagre og forarbejdningsanlæg for fjerkrægødning (ofte med oplagring i fri luft med ammoniakudslip).

(10) Efter BMP-ordningens udløb har den nederlandske stat tildelt støtte på 2501089 EUR til gødningsforarbejdningsfabrikkerne Ferm-o-Feed BV, Fleuren Compost BV, Vloet Oploo BV, Smith Markelo, Arev Venhorst og Memon KPI.

(11) Endelig har én fabrik - Ferm-o-Feed - to gange modtaget statsstøtte, uden at der er bevis for, at støtten vedrørte to forskellige forsøgsprojekter.

Beløb tilkendt efter BMP-ordningens udløb

>TABELPOSITION>

(12) Kommissionen indledte proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, fordi den nærede stærk tvivl om, hvorvidt de seks tilfælde faldt ind under BPM-ordningen, og om disse tilfælde eventuelt kunne falde ind under EF-traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, i betragtning af at ingen af de to undtagelser syntes at finde anvendelse. Med hensyn til den første undtagelse, som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), var Kommissionen af den mening, at betingelserne i Fællesskabets rammebestemmelse vedrørende statsstøtte til gavn for miljøet(4), herefter benævnt "miljørammebestemmelsen", ikke fandt anvendelse, da der ikke var fremlagt bevis for, at investeringsstøtten muliggjorde en væsentlig højere grad af miljøbeskyttelse, og da de påtænkte støtteintensiteter oversteg de i denne rammebestemmelse omhandlede tærskler. Heller ikke Fællesskabets rammebestemmelse vedrørende statsstøtte til små og mellemstore virksomheder(5) (herefter benævnt "SMV-rammebestemmelserne") syntes at finde anvendelse, eftersom støtte til store virksomheder og overskridelsen af den maksimalt tilladte støtteintensitet, som omhandlet i rammebestemmelsen, ikke var udelukket.

III. BEMÆRKNINGER FRA NEDERLANDENE

(13) Ifølge de nederlandske myndigheder udgør "steunverlening" (støttetildeling) eller "beslissing omtrent de toekenning van een bijdrage" (beslutning vedrørende tilsagn om et bidrag) det juridisk bindende dokument om tilkendelse af statsstøtten; ved denne beslutning forpligter staten sig til at udbetale ansøgeren støtte på det fastsatte maksimumbeløb, såfremt den begunstigede opfylder alle de i ordningen fastsatte betingelser. Denne beslutning skulle træffes inden den 31. december 1994 og blev meddelt de begunstigede ved "toekenningsbrief" (tilsagnsskrivelse).

(14) Under sagens videre forløb har de nederlandske myndigheder anført, at også den statsstøtte, der blev tilkendt efter udløbet af BPM, faldt ind under denne ordning, hvis bekræftelsen blev afsendt før ordningens udløb ("bevestigingsbrief").

(15) Endvidere var den nederlandske stat af den mening, at der kun krævedes særskilt anmeldelse for store gødningsforarbejdende projekter, hvorfor de ikke havde anmeldt de pågældende projekter.

(16) Endelig henviste den nederlandske stat til, i forbindelse med Ferm-o-Feed, at ordningen ikke forhindrede myndighederne i at yde støtte til to forskellige projekter, der blev foreslået af en og samme virksomhed.

IV. VURDERING AF STØTTEN

A. BPM-ordningens anvendelighed

(17) Med henblik på at undersøge, om støtten til de seks pågældende virksomheder skal karakteriseres som eksisterende støtte, har Kommissionen først undersøgt, hvorvidt BPM finder anvendelse på de førnævnte projekter.

(18) Det vigtigste juridiske spørgsmål i disse seks sager er forskellen på fortolkningen af, hvad der gælder som juridisk bindende beslutning ved støttetildeling. Skønt den nederlandske stat på den ene side anfører, at tilsagnsskrivelsen er det juridisk bindende dokument, hvormed de kompetente myndigheder tilkender støtte, er den på den anden side af den mening, at alle de pågældende subsidier, som der blev udsendt tilsagnsskrivelse om efter den 31. december 1994, falder ind under denne ordning, fordi bekræftelsen blev udsendt før denne skæringsdato.

(19) Efter en grundig undersøgelse af dokumenterne i forbindelse med den administrative procedure i de omtalte sager, er Kommissionen af den mening, at det juridisk bindende dokument er tilsagnsskrivelsen. Bekræftelsen er udelukkende en bekræftelse af modtagelsen af støtteansøgningen uden nogen forudgående undersøgelse af, om ordningens betingelser er opfyldt. Endvidere var støttetildelingen afhængig af en evaluering foretaget af et rådgivende udvalg bestående af repræsentanter fra diverse ministerier. Først efter at der på nationalt niveau havde fundet en vurdering sted i dette udvalg, sendte det kompetente ministerium for landbrug, fiskeri og naturforvaltning et tilsagnsbrev, hvori summen af de støtteberettigede omkostninger stod nævnt, såvel som støttebeløbet og betingelserne for støttetildelingen. Analysen af procedurens faser viste således, at støtten ikke automatisk blev tilkendt alle ansøgere, men kun efter de kompetente myndigheders skønsmæssige afgørelse.

(20) Som følge heraf er Kommissionen af den mening, at datoen for afsendelse af tilsagnsskrivelsen gælder som dato for støttetildelingen, således som de nederlandske myndigheder også i første instans havde bekræftet. Som følge heraf faldt den støtte, som blev tilkendt de seks gødningsforarbejdningsfabrikker, ikke ind under ordningen, hvorfor den må betragtes som ulovlig støtte, der er tildelt i strid med EF-traktatens artikel 88, stk. 3.

B. Støtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87

(21) Investeringsstøtten, der blev tildelt af den nederlandske regering, var beregnet på at muliggøre og fremme investeringer i gødningsanlæg, og begunstigede således de pågældende virksomheder. Efter forarbejdning vil den animalske gødning navnlig blive sendt på markedet i form af tørret gødning i pilleform. Gødningsforarbejdningsfabrikkerne konkurrerer med andre producenter af organiske og kemiske gødningsstoffer. Ved at styrke deres finansielle stilling truer det kontante incitament med at fordreje konkurrencen på EU's indre marked, idet staldgødning anvendt som gødningsstof konkurrerer med andre organiske gødningsstoffer.

(22) Ifølge en undersøgelse af afsætningsmulighederne for bearbejdet animalsk gødning fra Nederlandene(6), der i 1990 blev foretaget for det pågældende nederlandske ministerium, er der ikke alene konkurrence for animalsk og vegetabilsk gødning på lokalt niveau, men også på de franske, spanske, portugisiske, italienske og græske markeder. I perioden 1988-1990 udgjorde den nedelandske andel af den samlede handel inden for Fællesskabet af disse produkter 44 til 60 %. Den nederlandske eksport af bearbejdet animalsk gødning til andre medlemsstater forventes at stige, navnlig på grund af de omtalte projekter.

(23) Trods pålægget om at indsende oplysninger har de nederlandske myndigheder ikke givet de nødvendige oplysninger med hensyn til markedssituationen for hver enkelt virksomhed. Disse kunne have gjort det muligt at foretage en vurdering af de enkelte virksomheders indvirkning på markederne for gødningsforarbejdning og gødningsstoffer. Derfor baserede Kommissionen sig på dataene for hele markedet, som angivet ovenfor.

(24) Som følge heraf kan støtten påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne ugunstigt, hvorfor den udgør statsstøtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

C. Støttens forenelighed med EF-traktatens artikel 87

(25) Støtten faldt ikke ind under en godkendt og endnu ikraftværende støtteordning, eftersom BPM udløb i 1994. Som følge deraf var - i modsætning til hvad den nederlandske stat hævder - en særskilt anmeldelse af støtten til de pågældende gødningsforarbejdningsvirksomheder, uanset disse virksomheders størrelse. De nederlandske myndigheder har ikke overholdt deres forpligtelse i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Kommissionen vurderede på grundlag af EF-traktatens artikel 88, stk. 3, støtteforanstaltningen til at være ny støtte og anvendte derfor principperne i EF-traktatens artikel 87.

(26) Den påtænkte støtte ville kun kunne betragtes som forenelig med fællesmarkedet, såfremt en af undtagelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, fandt anvendelse.

(27) Af følgende runde finder undtagelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2, og stk. 3, litra a), b), c)(7) og d), ikke anvendelse på denne sag.

(28) Det drejer sig her hverken om støtte af social karakter til enkelte forbrugere eller støtte, der råder bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer, eller støtteforanstaltninger for økonomien i visse af Forbundsrepublikken Tysklands områder, som er påvirket af Tysklands deling. Undtagelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), finder heller ikke anvendelse på denne sag, eftersom det ikke drejede sig om støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse. Hvad den i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra b), omhandlede undtagelse angår, er Kommissionen af den mening, at støtten tydeligvis ikke var beregnet på virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse eller at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi. Det regionale aspekt af undtagelsen i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), finder ikke anvendelse, da virksomhederne ikke er hjemmehørende i støtteberettigede områder, og støtten er heller ikke beregnet på fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra d).

(29) De nederlandske myndigheder har da heller ikke forsøgt at retfærdiggøre støtten med en af de ovennævnte grunde.

D. Støttens uforenelighed med EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c)

(30) Hvad angår anden del af undtagelsen i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c) - støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner - gik Kommissionen i sin vurdering ud fra det faktum, at BPM fra 1989/90 i første instans var beregnet på at hjælpe mellemstore virksomheder ved opstilling af pilotanlæg til gødningsforarbejdning med henblik på, at overskudsgødning kunne bortskaffes på en miljørigtig måde i henhold til den nederlandske lovgivning, der siden 1987 har begrænset gødningsproduktionen, og Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget(8), herefter benævnt "nitratdirektivet".

(31) Kommissionen godkendte forlængelsen af BPM-ordningen i 1990 som en undtagelse for at give den nederlandske regering mulighed for at give et incitament til indførelsen af innovativ teknologi. Det vellykkede udfald af disse projekter afhang af landmændenes vilje til at betale for forarbejdning af den gødning, der produceres på deres gårde. Ved den lejlighed påpegede Kommissionen allerede, at hvis disse projekter skulle vise sig ikke at være levedygtige, er den a priori negativt indstillet til yderligere gødningsstøtte i Nederlandene(9). Det var således klart for den nederlandske regering, at Kommissionen grundigt havde revideret sin holdning til BPM-ordningen. Den nederlandske stat kunne da heller ikke længere forvente, at nye projekter ville være forenelige med EF-traktatens artikel 87 på de samme betingelser som dem, der gjaldt for BPM-ordningen.

(32) Kommissionen har først vurderet støttens forenelighed på baggrund af SMV-rammebestemmelserne.

(33) I henhold til rammebestemmelsernes punkt 4.2.1 kan Kommissionen godkende støtte til SMV'er, som er beliggende uden for områder, der er berettigede til regionalstøtte, når støtteintensiteten ikke overstiger 15 % for små virksomheder eller 7,5 % for mellemstore virksomheder. Begge dele betyder, at SMV-rammebestemmelserne i fem af disse tilfælde ikke finder anvendelse. Selv om alle disse virksomheder opfylder kriterierne i punkt 3.2 i SMV-rammebestemmelserne, overstiger den tildelte støtte langt de tilladte lofter.

(34) Kun hos Fleuren Compost BV lå støtteintensiteten under det i SMV-rammebestemmelserne fastsatte maksimum. De nederlandske myndigheder har imidlertid ikke påvist, at denne virksomhed opfylder kriterierne i punkt 3.2 i SMV-rammebestemmelserne, på trods af den tvivl vedrørende størrelsen af de pågældende virksomheder, som Kommissionen gav udtryk for i sit pålæg om fremsendelse af oplysninger i sin beslutning om at indlede proceduren.

(35) De nederlandske myndigheder har således hverken leveret bevis for, at disse seks virksomheder opfylder SMV-kriterierne i SMV-rammebestemmelserne, eller retfærdiggjort støtten på dette grundlag. Desuden leverede de ikke beviset for, at de generelle principper i SMV-rammebestemmelsernes punkt 4.1 blev efterlevet. Derfor er Kommissionen af den mening, at SMV-rammebestemmelserne ikke finder anvendelse.

(36) Kommissionen har også vurderet projekterne på baggrund af miljørammebestemmelserne.

(37) Kommissionen vurderede for det første, om de pågældende foranstaltninger opfyldte de betingelser for tildeling af investeringsstøtte, der er anført i miljørammebestemmelsernes punkt 3.2.

(38) Kommissionen er af den mening, at en del af miljørammebestemmelsen ikke finder anvendelse, eftersom de miljøforpligtelser, der følger af nitratdirektivet gælder landmændene med henblik på en begrænsning af gødningsproduktionen, mens disse forpligtelser ikke er henvendt til de støttebegunstigede.

(39) Men selv om miljørammebestemmelsen alligevel skulle finde anvendelse, må der, ifølge punkt 3.2.3, litra B, angående tilskyndelse af virksomhederne til at gå videre end de retligt forpligtende miljøstandarder, kun ydes støtte til investeringer, hvis d gør det muligt at opnå betydeligt højere grader af miljøbeskyttelse end de retligt forpligtende miljøstandarder. De nederlandske myndigheder har ikke fremlagt bevis for, at dette var tilfældet i forbindelse med de pågældende foranstaltninger. Kommissionen tvivler på, at gødningsforarbejdningsanlæggene kan bidrage til, at man når længere end de målsætninger, der er opstillet i direktiv 91/676/EØF, eftersom mindst fire af de forsøgsanlæg, der modtog støtte, mens ordningen stadig var i kraft, senere måtte lukkes. Ifølge Kommissionen er det derfor udelukket, at den støtte, der blev udbetalt efter ordningens udløb, stadig kan retfærdiggøres ved de samme overvejelser, som dem, der førte til den undtagelsesvise forlængelse af ordningen.

(40) Kommissionen undersøgte også foranstaltningerne ud fra aspektet vedrørende støtte til virksomheder i forbindelse med opfyldelsen af nye retligt forpligtende standarder. På grundlag af de til rådighed stående oplysninger er Kommissionen af den mening, at kravene i punkt 3.2.3, litra A, i miljørammebestemmelserne ikke er opfyldt: heri bestemmes det, at statsstøtte kan tillades op til et niveau på 15 % brutto af de støtteberettigede omkostninger, og at den kun må ydes i en begrænset periode og til anlæg, der har været i drift i mindst to år inden det tidspunkt, hvor de pågældende standarder eller forpligtelser træder i kraft. I strid med disse betingelser blev der ydet støtte til nye gødningsforarbejdningsfabriker med en intensitet op til 35 %.

(41) Hvad den dobbelte støtte til Ferm-o-Feed BV angår, er Kommissionen af den mening, at det faktum, at der blev ydet støtte en ekstra gang, var i strid med det i BPM fastsatte princip, at kun forsøgsprojekter tildeles støtte med henblik på en miljømæssigt forsvarlig gødningsforarbejdning. Kommissionen baserer denne vurdering på det faktum, at Ferm-o-Feed BV's miljøgodkendelse, ifølge en artikel i Agrarisch Dagblad af 26. november 1997, blev trukket tilbage af de kompetente nederlandske myndigheder, fordi virksomheden ikke overholdt den nederlandske miljølov. På trods af det blev der tilkendt støtte, uden at man kontrollerede, om de betingelser, der var fastsat i tilsagnsskrivelsen, stadig blev overholdt.

(42) Ifølge de pågældende sagsakter blev anden støtte desuden tilkendt med henblik på fornyelse og udvidelse af produktionskapaciteten i de pilotafprøvningsanlæg, der blev bygget for den statsstøtte, der blev tilkendt første gang i 1988. De nederlandske myndigheder kunne ikke fremlægge bevis med hensyn til spørgsmålet om, på hvilken måde det andet projekt var innoverende i forhold til det første.

(43) Kommissionen er derfor af den mening, at det faktum, at der for anden gang blev ydet støtte til Ferm-o-Feed BV, ikke er foreneligt med miljørammebestemmelsen, hvilket har samme begrundelse som ovenfor beskrevet med hensyn til de andre tilfælde, hvor der blev udbetalt støtte efter ordningens udløb.

(44) Endvidere undersøgte Kommissionen om miljørammebestemmelsernes punkt 3.4 finder anvendelse. Betingelsen for godkendelse af driftsstøtte til miljøbeskyttelse er, at denne kompenserer - i forhold til de traditionelle omkostninger - for de ekstra produktionsomkostninger. Desuden skal støtten være af midlertidig og principielt degressiv karakter. Da Kommissionen i december 1990 besluttede ikke at gøre indvendinger mod de nederlandske myndigheders påtænkte tildeling af 35 % investeringsstøtte til opførelsen af store gødningsforarbejdningsfabrikker i perioden til udgangen af 1994, var denne beslutning baseret på deres miljømålsætninger og de dermed forbundne store kommercielle risici.

(45) Hvad den kommercielle risiko angår, påpeger Kommissionen, at investeringerne i store gødningsforarbejdningsfabrikker blev betragtet som forsøgsprojekter, der skulle give et særligt incitament til at bygge disse fabrikker i henhold til den fastsatte tidsplan og til at påvise store gødningsforarbejdningsfabrikkers levedygtighed.

(46) Kommissionen er sig bevidst, at de nederlandske myndigheders væsentligste mål med støtten til de pågældende gødningsforarbejdningsfabrikker hænger sammen med en planlagt miljøvenlig gødningsforarbejdning, for at undgå eksterne udgifter - navnlig i forbindelse med grundvandsforurening, luftformige emissioner og rester af tungmetaller. Blot det faktum, at man ikke kunne godkende nok projekter i BPM's løbetid, er en tydelig illustration af de muligheder, der er forbundet med opførelsen af levedygtige gødningsforarbejdningsanlæg. Det skal her gentages, at gødningsforarbejdning i sig selv ikke er en udbyttegivende aktivitet, og at sådanne anlægs levedygtighed er afhængig af landmændenes vilje til at levere gødning og betale for forarbejdning af den. Disse usikkerheder i forbindelse med store gødningsforarbejdningsfabrikkers økonomiske levedygtighed bekræftes af en klage(10) og skriftlige forespørgsler fra et medlem af Europa-Parlamentet(11). Gødningsforarbejdning synes, efter deres mening, at være en for dyr aktivitet og fortsat afhængig af støtte.

(47) Det viste sig, at nogle fabrikker havde finansielle problemer, der kun kunne løses med yderligere driftsstøtte. I 1992 traf Kommissionen, i overensstemmelse med sin konstante, negative holdning til driftsstøtte, en endelig beslutning, der forbød en sådan støtte til gødningsforarbejdning(12).

(48) Fire gødningsforarbejdningsfabrikker, der havde modtaget støtte inden for rammerne af BPM, måtte lukke, fordi de ikke var levedygtige. Derfor er Kommissionen af den mening, at de projekter, som der blev ydet støtte til efter ordningens udløb - til brug for indførelsen af den samme teknologi som under ordningen - er afhængige af fortsat støtte for at kunne holde produktionen i gang, hvilket udelukker, at støtten er midlertidig og degressiv. Som følge deraf er ingen af de to betingelser i miljørammebestemmelsernes punkt 3.4 opfyldt.

(49) Eftersom de pågældende foranstaltninger ikke opfylder SMV-rammebestemmelserne og miljørammebestemmelsen, kan de ikke betragtes som et bidrag til udviklingen af økonomiske aktiviteter, uden at det ændrer så meget på de betingelser, hvorunder samhandelen mellem medlemsstaterne finder sted, at det er til skade for de fælles interesser. I betragtning af at undtagelsen i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), ikke er relevant, finder det principielle forbud i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, fuldt ud anvendelse. De nederlandske myndigheder har heller ikke anført begrundelser vedrørende støttens forenelighed med EF-traktatens bestemmelser.

(50) Hvis det viser sig, at en støtteforanstaltning er uforenelig med det fælles marked, skal Kommissionen, i henhold til Domstolens dom i sag 70/72(13), der blev bekræftet i sag 310/85(14) og C-5/89(15), anmode medlemsstaten om at kræve den ulovligt udbetalte støtte tilbage fra støttemodtageren. Denne tilbagebetaling er nødvendig for genoprettelsen af de tidligere forhold ved ophævelsen af alle ulovlige finansielle fordele, som er tilkendt den virksomhed, der uretmæssigt har modtaget støtte, fra den dato, hvor støtten blev ydet. Tilbagesøgning af den uforenelige og ulovlige støtte er en forpligtelse, som er Kommissionen pålagt ved forordning (EF) nr. 659/1999.

(51) Støtten skal tilbagebetales omgående og i overensstemmelse med gældende procedurer i nederlandsk ret, forudsat at disse procedurer giver mulighed for en omgående og effektiv gennemførelse af Kommissionens beslutning. Det beløb, der skal tilbagebetales indeholder renter fra den dato, hvor støtten er stillet til rådighed, og indtil den betales tilbage. Renten beregnes på grundlag af den referencerente, der anvendes til beregning af støtteækvivalenten inden for rammerne af regionale støtteordninger.

E. Konklusioner

(52) Den støtte, der blev udbetalt til de pågældende seks gødningsforarbejdningsfabrikker, udgør støtte, der har fordrejet konkurrencen og haft en ugunstig indvirkning på samhandelen som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Undtagelsen efter artikel 87, stk. 3, litra c), finder ikke anvendelse, da betingelserne i Fællesskabets rammebestemmelse vedrørende statsstøtte til gavn for miljøet eller Fællesskabets rammebestemmelse om statsstøtte til små og mellemstore virksomheder ikke er opfyldt.

(53) Derfor er støtten uforenelig med det fælles marked. Kommissionen fastslår, at Nederlandene på ulovlig vis har anvendt støtteforanstaltningen i strid med traktatens artikel 88, stk. 3. Støtten skal betales tilbage -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den af Nederlandene gennemførte støtteforanstaltning til fordel for gødningsforarbejdningsfabrikkerne Ferm-o-Feed BV, Fleuren Compost BV, Vloet Oploo BV, Smith Markelo, Arev Venhorst en Memon KPI til en sum af 2501089 EUR er uforenelig med det fælles marked.

Artikel 2

1. Nederlandene træffer alle nødvendige foranstaltninger til at kræve den i artikel 1 omhandlede og ulovligt udbetalte støtte tilbage fra støttemodtagerne.

2. Tilbagebetalingen skal ske omgående og i overensstemmelse med de gældende procedurer i den nationale ret, forudsat at denne giver mulighed for omgående og effektiv gennemførelse af denne beslutning. Den støtte, der skal tilbagebetales, indeholder renter fra den dato, hvor støtten var til rådighed for støttemodtagerne, til den dato, hvor den tilbagebetales. Renten beregnes på grundlag af den referencerentesats, der anvendes til beregning af støtteækvivalenten inden for rammerne af regionale støtteordninger.

Artikel 3

Nederlandene underretter senest to måneder efter meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at efterkomme beslutningen.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Nederlandene.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. december 2000.

På Kommissionens vegne

Mario Monti

Medlem af Kommissionen

(1) EFT C 272 af 23.9.2000, s. 22.

(2) Godkendelse givet den 6. juli 1989.

(3) Se fodnote 1.

(4) EFT C 72 af 10.3.1994, s. 3.

(5) EFT C 213 af 23.7.1996.

(6) Booz-Allen & Hamilton: Afzetmogelijkheden voor verwerkte dierlijke mest, Den Haag 1990.

(7) Undtagelse vedrørende regionalstøtte.

(8) EFT L 375 af 31.12.1991.

(9) Støtteforanstaltning C 17/90, EFT C 82 af 27.3.1991, s. 3.

(10) Stichting Natuur en Milieu (Natur- og miljøforeningen) indgav skriftlig klage den 30. november 1994.

(11) Skriftlig forespørgsel E-2746/94 og E-2782/94 af Nel van Dijk, EFT C 103 af 24.3.1994.

(12) Beslutning 92/316/EØF, EFT L 170 af 25.6.1992, s. 34.

(13) Kommissionen/Tyskland, Sml. 1973, s. 813.

(14) Deufil/Kommissionen, Sml. 1987, s. 901.

(15) Kommissionen/Tyskland, Sml. 1990 I, s. 3437.