32001D0197

2001/197/EF: Rådets afgørelse af 26. februar 2001 om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Canadas regering om forlængelse af samarbejdsprogrammet inden for højere uddannelse og erhvervsuddannelse

EF-Tidende nr. L 071 af 13/03/2001 s. 0015 - 0015


Rådets afgørelse

af 26. februar 2001

om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Canadas regering om forlængelse af samarbejdsprogrammet inden for højere uddannelse og erhvervsuddannelse

(2001/197/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 149 og 150 sammenholdt med artikel 300, stk. 3, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådet har ved sin afgørelse af 22. maj 2000 bemyndiget Kommissionen til at forhandle samarbejdsaftaler vedrørende højere uddannelse og erhvervsuddannelse mellem Det Europæiske Fællesskab, Canada og Amerikas Forenede Stater.

(2) Fællesskabet og Canada forventer at få gensidigt udbytte af et sådant samarbejde, som, for så vidt angår Fællesskabet, skal være et supplement til de bilaterale programmer mellem de enkelte medlemsstater og Canada og have større gennemslagskraft ved at blive gennemført på fællesskabsplan.

(3) Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Canadas regering om forlængelse af samarbejdsprogrammet inden for højere uddannelse og erhvervsuddannelse bør godkendes -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Canadas regering om forlængelse af samarbejdsprogrammet inden for højere uddannelse og erhvervsuddannelse godkendes herved på Fællesskabets vegne.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Det Europæiske Fællesskabs delegation i det paritetiske udvalg, der er omhandlet i aftalens artikel 6, består af en repræsentant for Kommissionen, bistået af en repræsentant for hver medlemsstat.

Artikel 3

Rådets formand foretager de notifikationer, der er omhandlet i aftalens artikel 12.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. februar 2001.

På Rådets vegne

A. Lindh

Formand