Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 163/2001/EF

af 19. januar 2001

om iværksættelse af et uddannelsesprogram for branchefolk inden for den europæiske audiovisuelle programindustri (Media-uddannelse) (2001-2005)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 150, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3),

efter proceduren i traktatens artikel 251(4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kommissionen afholdt den 6.-8. april 1998 i samarbejde med det fungerende formandskab en europæisk audiovisuel konference "Den digitale tidsalders udfordringer og muligheder" i Birmingham. Denne høring viste, at det er nødvendigt, at der inden for den audiovisuelle sektor er et bedre uddannelsesprogram, som fokuserer på alle de nye aspekter ved den digitale tidsalder. Rådet noterede sig på mødet den 28. maj 1998 de endelige konklusioner fra nævnte konference og udtrykte ønske om, at der udvikles nye former til fremme af en stærk og konkurrencedygtig programindustri.

(2) I rapporten af 26. oktober 1998 fra refleksionsgruppen på højt plan vedrørende den audiovisuelle politik hedder det i konklusionen med titlen "The Digital Age: European Audiovisual Policy", at man i dette miljø bør styrke såvel grunduddannelse som efter- og videreuddannelse inden for den audiovisuelle sektor.

(3) Udfordringerne i forbindelse med produktion og distribution af samt adgang til audiovisuelt europæisk indhold var hovedtemaet for det audiovisuelle forum "European content for the digital millennium", som det fungerende formandskab arrangerede den 10. og 11. september 1999 i Helsingfors i samarbejde med Kommissionen.

(4) I konklusionerne fra seminaret "Uddannelse for det nye årtusind", som det fungerende formandskab afholdt den 10.-11. april 2000 i Porto i samarbejde med Kommissionen, blev det understreget, at en indsats på uddannelsesområdet er nødvendig for at fremme den ønskede vækst og internationalisering af den europæiske audiovisuelle industri.

(5) I meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Den audiovisuelle politik: Den videre udvikling" erkender Kommissionen, at den digitale tidsalder vil få betydelig indvirkning på beskæftigelsen inden for den audiovisuelle industri.

(6) I grønbogen om "Konvergensen mellem telekommunikationssektoren, mediesektoren og informationsteknologisektoren og de lovgivningsmæssige implikationer heraf" erkendes det, at fremkomsten af nye tjenesteydelser vil give anledning til, at der skabes nye job. Tilpasningen til de nye markeder kræver medarbejdere, der er uddannet i at bruge de nye teknologier. Den offentlige høring om grønbogen, som Kommissionen gennemførte, bekræftede, at der er efterspørgsel efter en specialiseret erhvervsuddannelse, som er tilpasset markedets behov.

(7) I sine konklusioner af 27. september 1999 om resultaterne af den offentlige høring om grønbogen(5) opfordrede Rådet Kommissionen til at tage hensyn til disse resultater ved udarbejdelse af forslag med henblik på foranstaltninger til styrkelse af den europæiske audiovisuelle industri, herunder multimedieindustrien.

(8) Det Europæiske Råd erkendte på sit møde den 20. og 21. november 1997 i Luxembourg, at efter- og videreuddannelse samt erhvervsuddannelse kan yde et vigtigt bidrag til medlemsstaternes beskæftigelsespolitik ved at øge beskæftigelsesegnethed, tilpasningsevne og iværksætterånd og fremme lige muligheder.

(9) Betydningen af en hensigtsmæssig uddannelse blev ligeledes understreget i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 24. marts 2000 i Lissabon, navnlig med hensyn til informationssamfundets nye teknologier.

(10) I sin rapport til Det Europæiske Råd om jobmuligheder i informationssamfundet konstaterede Kommissionen, at der ligger et stærkt jobskabelsespotentiale i de nye audiovisuelle tjenester.

(11) Investeringer i den europæiske audiovisuelle industri bør derfor fremmes og medlemsstaterne bør opfordres til på forskellige måder at tilskynde til oprettelse af nye arbejdspladser.

(12) Kommissionen har iværksat et "Handlingsprogram til fremme af udviklingen af den europæiske audiovisuelle industri (Media) (1991-1995)", som blev vedtaget ved Rådets afgørelse 90/685/EØF(6), og som blandt andet omfatter en støtte til uddannelsesaktiviteter for at forbedre den faglige kompetence hos de personer, der arbejder inden for den audiovisuelle programindustri.

(13) Fællesskabets strategi for udvikling og styrkelse af den europæiske audiovisuelle industri blev bekræftet med Media II-programmet, som blev vedtaget ved Rådets afgørelse 95/563/EF(7) og ved Rådets afgørelse 95/564/EF(8). I betragtning af, hvad der er opnået ved dette program, bør det forlænges under hensyntagen til de opnåede resultater.

(14) I sin rapport om resultaterne af Media II-programmet (1996-2000) fra 1. januar 1996 til 30. juni 1998 giver Kommissionen udtryk for, at programmet respekterer subsidiaritetsprincippet for forholdet mellem fællesskabsmidler og nationale midler, idet de nationale mekanismer traditionelt spiller en dominerende rolle, og foranstaltningerne under Media II-programmet supplerer og udbygger denne.

(15) Kommissionen har i sin meddelelse om Fællesskabspolitikkerne og beskæftigelsen erkendt den positive virkning, Media II-programmet har på beskæftigelsen inden for det audiovisuelle område.

(16) Det er nødvendigt at tage hensyn til den audiovisuelle sektors kulturelle aspekter som anført i traktatens artikel 151, stk. 4. Der bør derfor sørges for, at deltagelsen i det foreliggende program afspejler den kulturelle mangfoldighed i Europa.

(17) Kommissionen vil til fremme af europæiske audiovisuelle projekter undersøge muligheden for supplerende finansiering via andre fællesskabsinstrumenter, især "e-Europa" og f.eks. Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Den Europæiske Investeringsfond (EIF) samt femte rammeprogram for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, som blev vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 182/1999/EF(9). Branchefolk i den audiovisuelle sektor bør have oplysning om de forskellige former for støtte, der er til rådighed for dem inden for Fællesskabet.

(18) Det europæiske audiovisuelle marked, der er ved at opstå, kræver faglige kvalifikationer, som er tilpasset markedets nye dimension, særlig med hensyn til økonomisk, finansiel og forretningsmæssig virksomhedsledelse og i forbindelse med anvendelse af ny teknologi i både initiativfasen, udviklings-, produktions-, distributions-, markedsførings- og transmissionsfasen.

(19) Branchefolk bør have faglige kvalifikationer, der sætter dem i stand til bedst muligt at udnytte programmarkedets europæiske og internationale dimension, og de bør tilskyndes til at udarbejde projekter, som svarer til markedskravene.

(20) Det er vigtigt navnlig at støtte aktioner med henblik på faglig uddannelse i intellektuel ejendomsret, herunder fællesskabsbestemmelserne på området, samt i markedsføring af audiovisuelle produkter, med særlig vægt på de nye teknologiers muligheder inden for distribution og markedsføring.

(21) Lige muligheder er et grundlæggende princip i Fællesskabets politikker, og der skal tages hensyn hertil ved gennemførelsen af dette program.

(22) Branchefolks uddannelse bør indeholde de væsentligste økonomiske, juridiske, teknologiske og erhvervsmæssige elementer; de hurtige ændringer på dette område gør det nødvendigt at iværksætte livslange uddannelser.

(23) For at sikre, at branchefolkene behersker de nye teknologier, bør der lægges vægt på at videreuddanne dem i disse teknologier og således øge konkurrenceevnen for virksomhederne i den audiovisuelle sektor.

(24) I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet bør erhvervsuddannelsescentrene indgå i netværk, således at det bliver lettere at udveksle knowhow og den bedste praksis i international sammenhæng.

(25) I forbindelse med støtten til erhvervsuddannelse bør der tages hensyn til strukturelle mål som udvikling af skabelses-, produktions-, markedsførings- og distributionspotentialet i lande eller regioner med ringe audiovisuel produktionskapacitet og/eller et begrænset sprogligt eller geografisk område og/eller udvikling af en uafhængig europæisk produktions- og distributionssektor, navnlig af små og mellemstore virksomheder.

(26) Da målene for den påtænkte handling, iværksættelse af en erhvervsuddannelsespolitik, ikke kan gennemføres af medlemsstaterne, navnlig fordi der skal etableres tværnationale partnerskaber mellem uddannelsescentrene, bør Fællesskabet i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet i traktatens artikel 5 kunne iværksætte de aktioner, der er nødvendige for gennemførelsen. Denne afgørelse går i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(27) Foranstaltningerne i henhold til dette program tilsigter alle et tværnationalt samarbejde, som giver de foranstaltninger, der iværksættes i medlemsstaterne, en værditilvækst i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

(28) De associerede lande i Central- og Østeuropa, de EFTA-lande, der er parter i EØS-aftalen, samt Cypern, Malta og Tyrkiet er anerkendt som potentielle deltagere i fællesskabsprogrammer på grundlag af supplerende bevillinger og efter procedurer, der skal aftales med disse lande. De europæiske lande, der har undertegnet Europarådets konvention om grænseoverskridende fjernsyn, tilhører det europæiske audiovisuelle område og kan derfor, såfremt de ønsker det og under hensyntagen til budgetmæssige overvejelser eller andre prioriteter i deres audiovisuelle industrier, deltage i programmet eller nyde godt af en begrænset samarbejdsordning på grundlag af supplerende bevillinger efter de procedurer, der fastlægges i aftaler mellem de berørte parter.

(29) Europæiske tredjelandes deltagelse i programmet bør være betinget af en undersøgelse af, om deres nationale lovgivning er i overensstemmelse med gældende fællesskabsret, særlig Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed(10).

(30) Samarbejdet på erhvervsuddannelsesområdet mellem de europæiske organer og institutioner i tredjelande på grundlag af fælles interesser kan skabe en værditilvækst for den europæiske audiovisuelle industri. I øvrigt vil åbningen over for tredjelande øge bevidstheden om Europas kulturelle mangfoldighed og gøre det muligt at sprede fælles demokratiske værdier. Samarbejdet udvikles på grundlag af supplerende bevillinger og efter procedurer, der skal fastlægges i aftaler mellem de berørte parter.

(31) Med henblik på at styrke værditilvæksten som følge af Fællesskabets indsats er det nødvendigt på alle niveauer at sikre sammenhæng og komplementaritet mellem de aktioner, der iværksættes inden for rammerne af denne afgørelse og andre fællesskabsforanstaltninger. Det er ønskeligt at samordne aktiviteter i henhold til programmet med aktiviteter, der udfoldes af internationale organisationer som Europarådet.

(32) I henhold til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon, skal Rådet og Kommissionen inden udgangen af 2000 aflægge rapport om revisionen af de finansielle instrumenter under EIB og EIF med henblik på at omdirigere midlerne, så der ydes støtte til iværksættere, højteknologivirksomheder og mikrovirksomheder samt til andre initiativer med risikovillig kapital eller garantifaciliteter, der foreslås af EIB og EIF. I denne sammenhæng bør der tages særligt hensyn til den audiovisuelle sektor, herunder uddannelsesprogrammerne.

(33) I denne afgørelse fastlægges der for programmets samlede varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag som omhandlet i punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(11).

(34) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(12) -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Programmets udarbejdelse

Der indføres et erhvervsuddannelsesprogram, Media-uddannelse, i det følgende benævnt "programmet", for perioden 1. januar 2001 til 31. december 2005.

Programmet har til formål hovedsagelig gennem efter- og videreuddannelse at give den europæiske audiovisuelle industris branchefolk de nødvendige kvalifikationer til at drage størst mulig fordel af markedets europæiske og internationale dimension og af anvendelsen af de nye teknologier.

Artikel 2

Programmets formål

1. Programmet har følgende mål:

a) At opfylde industriens behov og styrke dens konkurrenceevne ved at forbedre efter- og videreuddannelse af den audiovisuelle sektors branchefolk for at give dem de nødvendige kvalifikationer med henblik på at skabe konkurrencedygtige produkter på det europæiske marked og de øvrige markeder, især på følgende områder:

- anvendelse af ny teknologi, især digital, til produktion og spredning af audiovisuelle programmer med høj kommerciel og kunstnerisk værditilvækst

- økonomisk, finansiel og forretningsmæssig virksomhedsledelse, herunder de retlige regler og teknikker til finansiering af produktion og distribution af audiovisuelle programmer

- teknikker til affattelse af drejebøger og fortællekunst, herunder teknikker til udvikling af nye typer audiovisuelle programmer.

Der lægges særlig vægt på de muligheder for fjernundervisning og pædagogisk fornyelse, som ligger i udvikling af online-teknologier.

I forbindelse med disse uddannelsesaktioner fremmes samarbejdet mellem de forskellige aktører i den audiovisuelle industri, såsom drejebogsforfattere, instruktører og producenter.

Visse initiativer inden for erhvervsmæssig grunduddannelse, som industrien er direkte involveret i, såsom "master's degrees", kan undtagelsesvis også støttes, såfremt der ikke er anden fællesskabsstøtte til rådighed, og på områder, hvor der ikke er støtteforanstaltninger på nationalt plan.

b) At fremme samarbejde og udveksling af knowhow samt den bedste praksis gennem oprettelse af netværk mellem de parter, som er ansvarlige for uddannelsen, såsom uddannelsesinstitutioner, branchen og virksomheder, samt gennem fremme af uddannelsen af lærere.

Det skal navnlig ske ved at fremme gradvis oprettelse af netværk inden for uddannelse på det audiovisuelle område samt videreuddannelse af undervisere.

2. Med henblik på gennemførelsen af de i stk. 1, litra a), første afsnit, og stk. 1, litra b), opstillede mål skal der tages særligt hensyn til de specifikke behov i lande eller regioner med ringe produktionskapacitet og/eller et begrænset sprogligt eller geografisk område, samt til udviklingen af en selvstændig europæisk produktions- og distributionssektor og navnlig af små og mellemstore virksomheder.

3. Realiseringen af de i stk. 1 anførte mål sker i overensstemmelse med de i bilaget fastlagte retningslinjer.

Artikel 3

Koordination

For at opnå den højeste grad af koordination sørger Kommissionen for, at der etableres et samarbejde mellem de uddannelsesaktiviteter, der er omfattet af programmet, og de udviklingsprojekter, som modtager støtte inden for rammerne af Media Plus-programmet, der er udarbejdet i medfør af Rådets afgørelse 2000/821/EF(13).

Artikel 4

Finansielle bestemmelser og finansieringsbetingelser

1. De modtagere af fællesskabsstøtte, som deltager i gennemførelsen af de aktioner, der er beskrevet i bilaget, skal selv sørge for en væsentlig del af finansieringen. Fællesskabets finansiering overstiger ikke 50 % af omkostningerne ved aktiviteterne. I de tilfælde, der er udtrykkeligt anført i bilaget, kan finansieringen dog komme op på 60 % af omkostningerne ved aktiviteterne.

2. Modtagere af fællesskabsstøtte skal sikre, at flertallet af deltagerne i en uddannelsesaktion, som er statsborgere i de stater, der deltager i programmet, i princippet kommer fra et andet land end modtagerens. Med henblik herpå kan der i Fællesskabets finansiering af uddannelsesaktionen kunne indgå en støtte, der skal gøre det lettere for branchefolk fra bestemte sprogområder at deltage.

3. Kommissionen sikrer sig, at en passende del af de årlige disponible midler, der fastlægges i overensstemmelse med proceduren i artikel 6, stk. 2, så vidt muligt forbeholdes nye aktiviteter.

4. Fællesskabets finansiering fastlægges i forhold til omkostningerne ved og arten af hvert af de påtænkte projekter.

5. Finansieringsrammen for gennemførelsen af dette program er for den i artikel 1 nævnte periode fastsat til 50 mio. EUR.

6. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag.

Artikel 5

Programmets gennemførelse

1. Kommissionen er ansvarlig for programmets gennemførelse.

2. De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse vedtages, for så vidt angår de emneområder, der er nævnt nedenfor, efter forvaltningsproceduren i artikel 6, stk. 2:

a) de generelle retningslinjer for alle de aktioner, der er beskrevet i bilaget

b) indholdet af indkaldelserne af forslag, fastlæggelsen af kriterier og procedurer for projekternes udvælgelse

c) fastlæggelsen af den procentdel af de disponible midler, der hvert år skal forbeholdes nye aktiviteter

d) de nærmere bestemmelser for overvågning og evaluering af aktionerne

e) alle forslag om tildeling af fællesskabsmidler på over 200000 EUR pr. modtager og om året. Denne tærskel kan revideres i lyset af erfaringerne.

3. De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse for så vidt angår alle andre emneområder vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 6, stk. 3. Denne procedure anvendes også ved det endelige valg af kontorerne for faglig bistand.

4. Den faglige bistand fastlægges i de bestemmelser, der vedtages i forbindelse med finansforordningen.

5. Kommissionen underretter regelmæssigt og i god tid Europa-Parlamentet og Rådet om, hvor langt man er kommet med gennemførelsen af programmet, især for så vidt angår anvendelsen af de disponible midler.

Artikel 6

Udvalg

1. Kommissionen bistås af et udvalg.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dens artikel 8.

Fristen i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til to måneder.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dens artikel 8.

4. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 7

Sammenhæng og komplementaritet

Når Kommissionen gennemfører programmet, sikrer den i nært samarbejde med medlemsstaterne den generelle sammenhæng og komplementaritet med de relevante fællesskabspolitikker, -programmer og -aktioner, der har indvirkning på uddannelse og det audiovisuelle område.

Kommissionen sikrer især koordination mellem programmet og de øvrige fællesskabsprogrammer på området for grund- og videreuddannelse samt med interventionerne fra Den Europæiske Socialfond i overensstemmelse med forordningen om denne fond.

Kommissionen sikrer en effektiv forbindelse mellem dette program og de programmer og aktioner på uddannelsesområdet og det audiovisuelle område, der gennemføres som led i Fællesskabets samarbejde med tredjelande og kompetente internationale organisationer.

Artikel 8

Programmets åbning over for tredjelande

1. Dette program er åbent for deltagelse af de associerede lande i Central- og Østeuropa i overensstemmelse med betingelserne i associeringsaftalerne eller tillægsprotokoller hertil vedrørende deltagelse i fællesskabsprogrammer, der er indgået eller skal indgås med disse lande.

2. Cypern, Malta, Tyrkiet og de EFTA-lande, der er parter i EØS-aftalen, kan deltage i dette program på grundlag af supplerende bevillinger efter procedurer, der skal aftales med disse lande.

3. Ud over de i stk. 1 og 2 nævnte lande kan de lande, der har tiltrådt Europarådets konvention om grænseoverskridende fjernsyn, deltage i dette program på grundlag af supplerende bevillinger på de betingelser, der fastlægges i aftalerne mellem de berørte parter.

4. Åbningen af programmet for de i stk. 1, 2 og 3 nævnte europæiske tredjelande er betinget af en forudgående undersøgelse af, om deres nationale lovgivning er i overensstemmelse med gældende fællesskabsret, herunder med artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i Rådets direktiv 89/552/EØF.

5. Dette program er ligeledes åbent for samarbejde med andre tredjelande på grundlag af supplerende bevillinger og med en medfinansiering i henhold til fremgangsmåder, der skal fastlægges i aftaler mellem de berørte parter. De i stk. 3 nævnte europæiske tredjelande, der ikke måtte ønske fuld deltagelse i programmet, kan indgå i et samarbejde på de i nærværende stykke fastsatte betingelser.

Artikel 9

Overvågning og evaluering

1. Kommissionen påser, at der for de i denne afgørelse omhandlede aktioner foretages en forudgående vurdering, en overvågning og en efterfølgende evaluering, og den sørger for, at programmerne er tilgængelige, og at iværksættelsen er gennemsigtig.

2. De udvalgte modtagere foretager årligt indberetning til Kommissionen.

3. Efter afslutning af projekterne evaluerer Kommissionen, hvorledes de er udført, og hvilke virkninger deres gennemførelse har haft, for at fastslå, om de oprindeligt fastsatte mål er nået.

4. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en evalueringsrapport om programmets virkninger og effektivitet på grundlag af resultaterne efter to års gennemførelse. Denne rapport skal indeholde resultatindikatorer som f.eks. virkningen på beskæftigelsen.

Denne rapport ledsages i givet fald af forslag til tilpasninger.

5. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en udførlig beretning om gennemførelsen og resultaterne af programmet efter dets afslutning.

I denne beretning redegør Kommissionen navnlig for den værditilvækst, der er opstået gennem Fællesskabets finansielle støtte, de eventuelle beskæftigelsesmæssige virkninger og de i artikel 3 og 7 nævnte koordinationsforanstaltninger.

Artikel 10

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft den 1. januar 2001.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. januar 2001.

På Europa-Parlamentets vegne

N. Fontaine

Formand

På Rådets vegne

B. Ringholm

Formand

(1) EFT C 150 af 30.5.2000, s. 59.

(2) EFT C 168 af 16.6.2000, s. 8.

(3) EFT C 317 af 6.11.2000, s. 60.

(4) Europa-Parlamentets udtalelse af 6.7.2000 (endnu ikke offentliggjort i EFT), Rådets fælles holdning af 23.11.2000 (EFT C 375 af 28.12.2000, s. 44) og Europa-Parlamentets afgørelse af 13.12.2000.

(5) EFT C 283 af 6.10.1999, s. 1.

(6) EFT L 380 af 31.12.1990, s. 37.

(7) EFT L 321 af 30.12.1995, s. 25.

(8) EFT L 321 af 30.12.1995, s. 33.

(9) EFT L 26 af 1.2.1999, s. 1.

(10) EFT L 298 af 17.10.1989, s. 23. Direktivet er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF (EFT L 202 af 30.7.1997, s. 60).

(11) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1.

(12) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(13) Rådets afgørelse 2000/821/EF af 20. december 2000 om iværksættelse af et program til fremme af udvikling, distribution og markedsføring af europæiske audiovisuelle produktioner (Media Plus - udvikling, distribution og markedsføring) (2001-2005) (EFT L 336 af 30.12.2000, s. 82; berigtiget i EFT L 13 af 17.1.2001, s. 34).

BILAG

1. PLANLAGTE AKTIONER

Dette program har til mål som støtte og supplement til medlemsstaternes aktioner at gøre det muligt for branchefolk at tilpasse sig det audiovisuelle markeds dimension, især det europæiske markeds dimension, ved at fremme erhvervsuddannelsen på følgende områder:

- ny teknologi (herunder bevarelse og bedre udnyttelse af den europæiske filmiske og audiovisuelle kulturarv)

- økonomisk, finansiel og forretningsmæssig virksomhedsledelse, herunder de juridiske aspekter, distribution, marketing

- teknikker til affattelse af drejebøger og udvikling af nye typer programmer.

Uddannelsesaktionerne tager hensyn til de retlige rammer for intellektuel ejendomsret, især fællesskabsbestemmelserne på området.

De støttede uddannelsesaktioner er tilgængelige for branchefolk i de berørte sektorer af den audiovisuelle industri og radioindustrien.

Programmet tilskynder til samarbejde inden for de foreslåede aktioner mellem den audiovisuelle industris forskellige aktører, såsom drejebogsforfattere, instruktører og producenter, med henblik på at forbedre projekternes kvalitet og kommercielle potentiale ved et tættere samarbejde mellem de forskellige faggrupper.

1.1. Uddannelse i ny teknologi

Uddannelsen har til mål at udvikle branchefolks evne til at anvende avancerede kreative teknikker og spredningsteknikker, navnlig på områderne animation, computergrafik, multimedier og interaktivitet, herunder postproduktionsteknikker, der kan lette den grænseoverskridende udbredelse af europæiske produktioner.

De foreslåede aktioner skal omfatte følgende:

- fremme af udarbejdelse og ajourføring af uddannelsesmoduler vedrørende ny audiovisuel teknologi som supplement til medlemsstaternes aktioner

- integrering af uddannelsesaktionerne i netværk og lette udvekslingen af lærere og branchefolk ved tildeling af stipendier og tilrettelæggelse af praktikophold i virksomheder i andre medlemsstater ved at bidrage til uddannelse af lærerne og til fjernundervisning, idet udvekslinger og partnerskaber mellem lande og regioner med ringe audiovisuel produktionskapacitet og/eller et begrænset sprogligt eller geografisk område især skal fremmes.

1.2. Uddannelse i økonomisk, finansiel og forretningsmæssig virksomhedsledelse

Uddannelsen har til mål at udvikle branchefolks evne til at forstå og drage fordel af den europæiske dimension i sektorerne vedrørende udvikling, produktion, marketing og distribution/udsendelse af audiovisuelle programmer.

De foreslåede aktioner skal omfatte følgende:

- fremme af udarbejdelse og ajourføring af uddannelsesmoduler i virksomhedsledelse som supplement til medlemsstaternes aktioner og med fremhævelse af den europæiske dimension

- integrering af uddannelsesaktionerne i netværk, lette udvekslinger af branchefolk ved tildeling af stipendier og tilrettelæggelse af praktikophold i virksomheder i andre medlemsstater ved at bidrage til uddannelse af lærerne og til fjernundervisning, idet udvekslinger og partnerskaber mellem lande og regioner med ringe audiovisuel produktionskapacitet og/eller et begrænset sprogligt eller geografisk område især skal fremmes.

1.3. Teknikker til affattelse af drejebøger

Denne uddannelse henvender sig til erfarne drejebogsforfattere og instruktører med henblik på at forbedre deres evne til at udvikle teknikker, der er baseret på både traditionelle og interaktive skrive- og fortællemetoder i alle typer audiovisuelle programmer.

De foreslåede aktioner skal omfatte følgende:

- fremme af udarbejdelse og ajourføring af uddannelsesmoduler inden for identificering af målgrupper, redigering og udformning af drejebøger til et internationalt publikum med henblik på kvalitetsproduktion, relationerne mellem drejebogsforfatter, instruktør, producent og distributør

- integrering af uddannelsesaktionerne i netværk, lette udvekslinger af branchefolk ved tildeling af stipendier og tilrettelæggelse af praktikophold i virksomheder i andre medlemsstater ved at bidrage til uddannelse af lærerne og til fjernundervisning, idet udvekslinger og partnerskaber mellem lande og regioner med ringe audiovisuel produktionskapacitet og/eller et begrænset sprogligt eller geografisk område især skal fremmes.

1.4. Uddannelsesnetværk

Målet er at tilskynde modtagerne af støtte under programmet til at styrke samordningen af deres aktiviteter på efter- og videreuddannelsesområdet med henblik på at oprette europæiske netværk.

1.5. Grunduddannelsesaktiviteter

Inden for den grundlæggende erhvervsuddannelse, hvor der hverken sker finansiering fra Fællesskabets eller fra national side, kan der undtagelsesvis ydes støtte til aktiviteter. Der kan navnlig være tale om "master's degrees", hvor der er en forbindelse med industrien i form af partnerskab og/eller praktikophold.

2. GENNEMFØRELSE AF PROGRAMMET

2.1. Fremgangsmåde

Ved gennemførelsen af programmet arbejder Kommissionen bistået af det i afgørelsens artikel 6 omhandlede udvalg snævert sammen med medlemsstaterne. Den hører også de involverede parter. Den sikrer, at der i forbindelse med udvælgelsen af deltagere tages passende hensyn til den kulturelle mangfoldighed i Europa.

Den tilskynder modulkonstruktørerne til at samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, branchen og virksomhederne om udarbejdelsen af modulerne og opfølgningen af dem.

Kommissionen sørger for, at konstruktørerne af uddannelsesmoduler gør, hvad der er muligt for at overholde princippet i afgørelsens artikel 4, stk. 2, og hvis dette princip af særlige årsager må fraviges, sørger den for, at de ekstra fordele ved en fællesskabsindsats på dette uddannelsesområde sikres.

Den påser, at uddannelsesinstitutionerne tilbyder sproglige faciliteter, især når det drejer sig om teknikker til affattelse af drejebøger.

Den letter deltagelsen af praktikanter navnlig fra lande og regioner med ringe produktionskapacitet og/eller et begrænset sprogligt eller geografisk område.

2.2. Fællesskabsstøtte

Fællesskabets samfinansiering af de samlede uddannelsesomkostninger ligger inden for rammerne af en finansiering, som er fælles med offentlige og/eller private parter, som regel maksimalt 50 %. Denne procentsats kan forhøjes til 60 % til uddannelsesaktioner i lande eller regioner med begrænset audiovisuel produktionskapacitet og/eller et begrænset sprogligt eller geografisk område.

Som hovedregel kan den finansielle fællesskabsstøtte, der ydes til projekter inden for programmet, dække en periode på højst tre år, idet der foretages jævnlige vurderinger af de opnåede resultater.

Proceduren i artikel 6, stk. 2, anvendes ved fastlæggelsen af finansieringens anvendelse for hver type aktion, der er opført i nr. 1.

I overensstemmelse med Fællesskabets finansieringsregler og under anvendelse af proceduren i afgørelsens artikel 6, stk. 2, fastlægger Kommissionen et finansieringsregelsæt med henblik på at fastsætte et tilskudsloft for hver efter- og videreuddannelsesaktivitet og pr. uddannet person.

Modulkonstruktørerne og uddannelsescentrene udvælges efter indkaldelse af forslag.

Kommissionen sikrer så vidt muligt, at en passende procentdel af de disponible midler hvert år tildeles nye aktiviteter.

2.3. Gennemførelse

2.3.1. Kommissionen gennemfører programmet efter proceduren i afgørelsens artikel 6. Den indgår et samarbejde med konsulenter og kontorer for faglig bistand, der udvælges efter en udbudsprocedure på grundlag af deres branchemæssige sagkundskab, erfaringer fra Media II-programmet eller andre erfaringer på området. Den faglige bistand finansieres over programmets budget. Kommissionen kan ligeledes efter proceduren i afgørelsens artikel 6, stk. 2, indgå partnerskaber om aktiviteter med specialiserede foretagender, herunder sådanne, som er blevet oprettet i medfør af andre europæiske initiativer, f.eks. den audiovisuelle del af Eureka-programmet, Eurimages og Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område, med henblik på at gennemføre fælles aktioner, der opfylder programmets mål på uddannelsesområdet. Kommissionen foretager den endelige udvælgelse af modtagere af støtte fra programmet og træffer beslutning om den økonomiske støtte, der skal bevilges i henhold til afgørelsens artikel 5.

Den begrunder sine afgørelser over for ansøgerne om fællesskabsstøtte og sørger for gennemsigtighed i programmets iværksættelse.

Støttemodtagerne sørger for, at offentligheden orienteres om fællesskabsstøtten.

Ved udvælgelsen af de foranstaltninger, der skal støttes, tager Kommissionen ud over de prioriteringer, der er nævnt i afgørelsens artikel 2, stk. 2, navnlig hensyn til følgende kriterier:

- partnerskab mellem uddannelsesinstitutioner, branchen og virksomheder

- foranstaltningens nyskabende karakter

- foranstaltningens multiplikatorvirkning (navnlig foreliggende brugbare resultater, f.eks. håndbøger)

- foranstaltningens omkostningseffektivitet

- eventuelt andre foreliggende nationale eller fællesskabsstøtteforanstaltninger.

Med henblik på gennemførelsen af programmet, herunder navnlig evalueringen af de projekter, der modtager finansiel støtte fra programmet, og aktionerne til fremme af netværkssamarbejde bistås Kommissionen af anerkendte eksperter fra den audiovisuelle sektor på områderne uddannelse, udvikling, produktion, distribution og markedsføring samt bestemmelserne om forvaltning af rettigheder, navnlig i det nye digitale miljø.

For at sikre, at de rådgivere og sagkyndige, som Kommissionen har inddraget, er uafhængige, fastsætter Kommissionen bestemmelser om uforenelighed vedrørende disse persongruppers deltagelse i de indkaldelser af forslag, der er fastsat i programmet.

2.3.2. Gennem relevante aktioner informerer Kommissionen om mulighederne under programmet og sikrer, at det fremmes. Desuden skal Kommissionen via Internettet give alle oplysninger om de former for støtte, der findes i forbindelse med Fællesskabets politik vedrørende den audiovisuelle sektor.

Kommissionen og medlemsstaterne træffer navnlig de nødvendige foranstaltninger for at fortsætte aktiviteterne i netværket af Media-kontorer og styrke disses faglige kvalifikationer for:

- at orientere branchefolk i den audiovisuelle sektor om de forskellige muligheder for at modtage støtte i forbindelse med Fællesskabets politik

- at sikre information om og fremme af programmet

- at tilskynde til den størst mulige deltagelse fra branchens side i aktionerne under programmet

- at bistå branchefolk i udformningen af de projekter, de ønsker at indsende i forbindelse med indkaldelse af forslag

- at fremme grænseoverskridende samarbejde mellem branchefolk

- at sikre forbindelse med medlemsstaternes forskellige støtteinstitutioner, således at aktionerne under dette program og de nationale støtteforanstaltninger supplerer hinanden.