Kommissionens beslutning

af 20. september 2000

om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81

(Sag COMP/36.653 - Opel)

(meddelt under nummer K(2000) 2707)

(Kun den nederlandske udgave er autentisk)

(EØF-relevant tekst)

(2001/146/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, første forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikler 85 og 86(1), senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1216/1999(2), særlig artikel 3 og artikel 15, stk. 2,

under henvisning til Kommissionens beslutning af 21. april 1999 om at indlede procedure i sagen,

efter at have givet de deltagende virksomheder lejlighed til at udtale sig vedrørende de af Kommissionen fremførte klagepunkter, jf. artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 17 og Kommissionens forordning (EF) nr. 2842/98 af 22. december 1998 om høring af parter i visse procedurer efter EF-traktatens artikel 85 og 86(3), om høringer i henhold til artikel 19, stk. 1 og 2, i forordning nr. 17,

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål, og

ud fra følgende betragtninger:

KAPITEL 1: SAGSFREMSTILLING

A. BAGGRUNDEN

I. Proceduren

(1) Kommissionen havde modtaget oplysninger om, at Opel Nederland BV fulgte en strategi gående ud på systematisk at lægge hindringer i vejen for eksport af nye motorkøretøjer fra Nederlandene til andre medlemsstater. Aftaler eller samordnet praksis, der tager sigte på at forhindre eller begrænse salg af nye motorkøretøjer til endelige forbrugere bosiddende i en anden medlemsstat og derved begrænse konkurrencen, må anses at have til formål at begrænse konkurrencen og falder dermed ind under EF-traktatens artikel 81, stk. 1. I henhold til Kommissionens forordning (EØF) nr. 123/85 af 12. december 1984 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på kategorier af salgs- og serviceaftaler vedrørende motorkøretøjer(4) og (EF) nr. 1475/95 af 28. juni 1995 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på kategorier af salgs- og serviceaftaler vedrørende motorkøretøjer(5) har bilfabrikanter og/eller deres importører ret til at afskære deres forhandlere fra at sælge nye motorkøretøjer til ikke-autoriserede videreforhandlere uden for deres forhandlernet, hvorimod der ikke må lægges hindringer i vejen for salg til endelige forbrugere, enten direkte eller indirekte via en autoriseret mellemmand, og salg til andre forhandlere tilhørende samme forhandlernet.

(2) For at få afklaret, om der på grundlag af disse oplysninger kunne påvises en overtrædelse af konkurrencereglerne, vedtog Kommissionen den 4. december 1996 en beslutning om iværksættelse af kontrolundersøgelser efter artikel 14, stk. 3, i forordning nr. 17. Disse kontrolundersøgelser blev gennemført den 11. og 12. december 1996 i to virksomheder i Nederlandene, nemlig Opel Nederland BV i Sliedrecht og Van Twist i Dordrecht, som er en af Opel-forhandlerne i Nederlandene.

(3) I sin klagepunktsmeddelelse af 21. april 1999 til Opel Nederland BV og General Motors Nederland BV gav Kommissionen virksomhederne mulighed for at fremsætte deres bemærkninger. I deres skriftlige svar af 21. juni 1999 på Kommissionens klagepunktsmeddelelse (i det følgende: "Opel Nederlands svar") samt i deres mundtlige og skriftlige bemærkninger under høringen den 20. september 1999 fremførte Opel Nederland BV og General Motors Nederland BV deres synspunkter med hensyn til de af Kommissionen fremsatte påstande(6).

II. Virksomhederne

(4) Opel Nederland BV, Sliedrecht, blev oprettet den 30. december 1994 som et helejet datterselskab af General Motors Nederland BV, Sliedrecht, og overtog fra sidstnævnte alle General Motors' kommercielle aktiviteter i Nederlandene. General Motors BV opererer herefter udelukkende som et kontrollerende holdingselskab, der igen er helejet af General Motors Corporation, Detroit, Michigan (USA)(7). Både Opel Nederland BV og General Motors Nederland BV og også General Motors (Europe) og Adam Opel AG, som nævnes i denne beslutning, indgår i General Motors' europæiske organisation. Denne organisation består af et stort antal virksomheder, der normalt er helejede datterselskaber af General Motors Corporation.

(5) Opel Nederland BV er Opel-mærkets eneste "nationale salgsselskab" i Nederlandene. Virksomhedens aktiviteter omfatter import, eksport og engrossalg af motorkøretøjer samt reservedele og tilbehør hertil. Den beskæftiger sig imidlertid ikke med produktion af Opel-biler. Den har indgået forhandleraftaler ("Dealer Verkoop en Service Contract") med ca. 150 forhandlere, der derved er blevet autoriserede forhandlere i Opels forhandlernet i Europa.

(6) De Opel Nederland BV-ansatte, der er nævnt i de dokumenter, der indgår i bevismaterialet, havde pr. 1. oktober 1996 følgende stillinger(8):

>TABELPOSITION>

(7) General Motors Corporation er bl.a. eneaktionær i bilfabrikanten Adam Opel AG, Rüsselsheim (Tyskland), der bl.a. ejer to yderligere fabrikker i Tyskland (Opel Automobilwerk Eisenach-PKW GmbH i Eisenach og Adam Opel-fabrikken i Bochum). Opel Nederland BV får sine biler til salg i Nederlandene fra disse eller andre fabrikker tilhørende General Motors Group.

(8) Denne beslutning er rettet til Opel Nederland BV og General Motors Nederland BV.

III. Opel-mærkets position på markedet

(9) I 1996 og 1997 blev der i Den Europæiske Union ("EU") indregistreret i alt hhv. 12796000 og 13007400 nye personbiler. I 1995-1997 tegnede General Motors Group sig med mærkerne Opel (markedsført under mærket Vauxhall i Det Forenede Kongerige og Irland), Saab og de amerikanske GM-mærker sig for en markedsandel på 12-13 % målt efter antallet af nye indregistreringer, og General Motors Group er således den næststørste udbyder af personbiler næst efter Volkswagen-koncernen med mærkerne Volkswagen, Audi, Seat og Skoda, der tegnede sig for ca. 17 % af alle nyindregistreringer. Med et samlet antal nyindregistreringer på 1532000 i 1996 og 1559000 i 1997 var Opel (inkl. Vauxhall) det største bilmærke i EU og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde foran Volkswagen, der tegnede sig for 1418000 nyindregistreringer i 1996 og 1386000 i 1997(9).

(10) Markedet for personbiler kan opdeles i talrige segmenter. De mest relevante faktorer at klassificere biler efter er bilens pris eller dens længde. Andre faktorer, såsom motorstørrelse og motorkraft eller kvalitet og prestigeværdi, spiller en mindre rolle for, hvilket segment en bil må anses at tilhøre. Man sondrer normalt mellem følgende segmenter: A: minibiler, B: små biler, C: mellemklassebiler, D: store biler, E: direktionsbiler, F: luksusbiler, G: multifunktionelle biler (MPV-biler) og "sport utility"-biler (SUV-biler). Det sidste segment - G-klassen - opdeles undertiden yderligere.

(11) Vedlagte oversigt (bilag I), der udgør en del af denne beslutning, viser markedsandelene for de vigtigste Opel-modeller alt efter markedssegment. Det bemærkes, at denne oversigt er baseret på antallet af solgte biler, eftersom det er den normale praksis i bilbranchen at opgøre markedsandele på dette grundlag og ikke på grundlag af værdien (omsætningen). Den anden tabel (se bilag II) angiver Opel-modellernes største konkurrenter på segmenterne B-E. Opel er også til stede på G-segmentet med modellerne Tigra, Zafira og Frontera, men det samlede salg på dette segment, der opdeles yderligere i MPV-biler, terrængående biler, cabrioleter og sportscoupéer, er dog langt lavere end salget i segment B-E.

B. PARALLELHANDEL MED OPEL-BILER

I. Paralleleksportens omfang

(12) Ifølge de dokumenter, der blev fundet under kontrolundersøgelserne(10), steg det samlede antal reeksporterede nye Opel-biler fra forskellige medlemsstater til f.eks. Tyskland betydeligt i årene mellem 1992 og 1996. Reeksporten fra Nederlandene til Tyskland var steget siden 1994 og nåede i 1996 op på et betydeligt højere niveau end i de foregående år.

II. Prisforskelle

(13) Ifølge de rapporter om bilpriserne i EU(14), som Kommissionen med jævne mellemrum offentliggør, og som er baseret på de af fabrikanterne opgivne vejledende katalogpriser før skat, var prisforskellene mellem Nederlandene og de øvrige medlemsstater i årene fra 1995 og 1997 tilstrækkeligt store for visse Opel-modeller til, at det kunne betale sig at eksportere fra Nederlandene, navnlig til Tyskland(15).

(14) I 1996 lå prisforskellen på nye Opel-biler mellem Nederlandene og andre medlemsstater, alt efter modellen, på op til 20 % og siden hen på op til 24 %. Alt efter modellen var Opel-biler i 1996 op til 16 % billigere i Nederlandene end i Tyskland. I 1997 var de op til 25 % billigere i Nederlandene end i andre medlemsstater, alt efter model, og forskellen steg senere til op til 28 %. I forhold til Tyskland var Opel-biler mellem 16 og 19 % billigere i Nederlandene.

(15) I et udkast til et brev af 10. september 1996 anførte Opel Nederland BV, at de eksisterende prisforskelle ville give incitament til paralleleksport, navnlig til Tyskland. Desuden anføres, at prisjusteringer, f.eks. i form af prisforhøjelser i Nederlandene, ville have negativ indvirkning på Opels konkurrencedygtighed på det nederlandske marked:"... Forskelle i afgifterne på nye biler og konkurrencevilkår i Europa kan resultere i, at priserne er mere fordelagtige i nogle lande end i andre ... Priserne på Opel-biler i Nederlandene konkurrerer i dag med Volkswagen og Ford, hvilket skaber en uligevægt bl.a. i forhold til de tyske priser. Men når det fører til en alt for stor eksport, må man forvente, at de tyske Opel-forhandlere vil klage. Der vil derefter opstå en diskussion om priserne, hvilket vil påvirke Opels konkurrenceevne i Nederlandene. Det vil gøre Dem og Deres kolleger mindre konkurrencedygtige til fordel for andre importører på det nederlandske marked ..."(16)

(16) Denne udvikling fremhæves i et internt memo fra Opel Nederland BV, dateret 23. september 1996: ".... Generelt er nettokatalogprisen på biler lavere i Holland end i andre lande uden nogen særlig afgift på nye biler (specielt Tyskland). Det skyldes i vid udstrækning bilimportørernes prisstrategi, der fører til lavere forbrugerpriser, hvilket er i den brede offentligheds interesse ..."(19)

C. DE PÅVISTE AFTALER OG DEN PÅVISTE ADFÆRD

I. Generel strategi over for forhandlerne

(17) Den 26. september 1996 traf Opel Nederland BV's ledelse en beslutning (se det nedenfor citerede dokument), der beviser, at der fandtes en generel strategi gående ud på at forhindre og/eller begrænse eksport fra Nederlandene til andre medlemsstater. Denne strategi omfattede bl.a. leveringsbegrænsninger, en restriktiv bonuspolitik og pålæg til forhandlerne om generelt at afstå fra at eksportere, og den blev fulgt i hvert fald i et vist tidsrum, således som det fremgår af nedenstående:

"... KONKLUSIONER FRA MØDET OM EKSPORT

Sliedrecht, 26. september 1996

Deltagere:

I.M. Aukema

C. Brown

W. de Heer

T.A. de Jong

R.A.H.M. de Leeuw

J.J. Naval

H.H.C. Notenboom

O.M. Wegner

L.W.M. Wennekers

L.O.M. Aelen

Følgende blev besluttet:

1. Opel Nederland BV skal foretage revision hos alle kendte eksportforhandlere (20). Prioriteringen svarer til rækkefølgen på listen over eksportforhandlere af 26. september 1996. Det skal organiseres af J.J. Naval.

2. W. de Heer vil skrive til alle de forhandlere, der besvarede det første brev om eksport, Opel sendte dem. De vil få besked om denne revision og om, at mangelsituationen vil resultere i en begrænset tildeling.

3. Distriktssalgscheferne skal drøfte eksportsalg med eksportforhandlerne i løbet af de næste to uger. Forhandlerne vil få at vide, at på grund af det begrænsede antal biler til rådighed vil de (indtil videre) kun få leveret et antal biler svarende til deres Sales Evaluation Guide. De vil blive bedt om at fortælle distriktschefen, hvilke enheder i deres udestående ordrer de virkelig ønsker at modtage. Forhandlerne skal selv løse eventuelle problemer med deres købere.

4. Forhandlere, der fortæller distriktschefen, at de ikke ønsker at stoppe med at eksportere biler i større målestok, vil blive indkaldt til møde med de Leeuw og de Heer den 22. oktober 1996.

5. H.H.C. Notenboom vil anmode GMAC om at foretage en opgørelse af forhandlerlagrene for at få afklaret, hvor mange biler de faktisk stadigvæk har. Det forventes, at en stor del i mellemtiden måske er blevet eksporteret

6. Fremtidige salgskampagner skal ikke omfatte biler, der vil blive indregistreret uden for Holland. Tilsvarende vilkår anvendes af konkurrenter.

7. I.M. Aukema vil slette de eksporterende forhandlere fra kampagnelisterne. Om de vil kunne komme med igen, vil afhænge af resultaterne af fremtidige revisioner.

8. L.O.M. Aelen vil skrive et brev til forhandlerne om, at Opel Nederland BV pr. 1. oktober 1996 vil beregne 150 NLG for efter anmodning at levere officielle importørerklæringer som f.eks. typegodkendelser og udfærdige tolddokumenter for visse afgiftsfrie biler (f.eks. til diplomater).

L.O.M. Aelen

26. september 1996".

(21)

(18) Allerede i juli 1996 havde Opel Nederland BV overvejet at træffe nogle af disse foranstaltninger for at forhindre og/eller begrænse eksport. I et e-brev af 15. juli 1996(32) foreslog salgschefen de andre ledere, at man i betragtning af det omfattende eksportsalg tog individuelle samtaler med forhandlerne, ændrede bonusvilkårene og foretog revision hos forhandlerne, da han mente, at nogle forhandlere havde solgt biler til uautoriserede forhandlere i Tyskland. I dette e-brev bekræftede salgs- og marketingdirektøren nødvendigheden af at tage en samtale med de pågældende forhandlere og foreslog bl.a., at de kun skulle have tildelt biler til salg i deres forhandlerområde. Som mere indgående beskrevet nedenfor blev der forud for den beslutning, der blev truffet den 26. september 1996, også iværksat eksportrestriktioner over for individuelle forhandlere, der til en vis grad foregreb denne beslutning.

(19) I løbet af september 1996 udviklede Opel Nederland BV i interne drøftelser den generelle strategi gående ud på at begrænse eller forhindre eksportsalg, der blev formelt vedtaget den 26. september 1996 (se betragtning 17) med det formål at sætte en stopper for alt eksportsalg. De planlagte foranstaltninger kan udledes af følgende dokument, hvori den administrerende direktør over for salgs- og marketingdirektøren den 18. september 1996 anbefalede en række foranstaltninger over for bestemte forhandlere, som havde henledt opmærksomheden på sig selv ved at have et stort eksportsalg:

"... Jeg er meget bekymret over eksporten. Især når vi ikke når op på de forventede indregistreringer og mangler biler. Store summer, som skulle bruges til at stimulere salget i Holland, ender i forhandlernes lommer, uden at det har nogen virkning. Jeg ønsker en stærk indsats over for de forhandlere, som eksporterer i stor målestok. Jeg har i dag opfordret alle de afdelinger, der berøres af denne eksport, til at forberede foranstaltninger mod disse forhandlere. Jeg har følgende forslag:

1) Forhandlerne får tildelt biler på basis af salgsmål og salgsresultater på deres eget område, eksportforhandlerne får ikke længere de biler, de bestiller.

2) Revision hos alle forhandlere med betydelig eksport.

3) Overtrædes kontrakten, vil alt blive debiteret.

4) Ingen eksport i kampagnerne (Excellence club, ...).

5) Brev undertegnet af mig til alle forhandlere.

6) De forhandlere, der gør grin med os, indkaldes til møde med mig.

Møde på mandag kl. 14 på mit kontor for at drøfte, hvad vi skal gøre".

(36)

(20) Flere forslag til foranstaltninger er fundet i et internt memo fra Opel Nederland BV dateret kort tid efter, nemlig 23. september 1996:

">TABELPOSITION>

... Vedr.: Indregistreringsbonus baseret på bestemmelsessted.

Denne diskussion er ikke af ny dato. Men så længe det ikke står helt klart, hvad man må, og hvad man ikke må, bliver nye spørgsmål ved med at stille sig. Vi er ikke alene bekymrede over, at vores eksportsalg til de andre EU-lande er i kraftig stigning i år, men vi ønsker også at sætte en stopper for det. Men spørgsmålet er bare, hvad vi kan gøre over for disse eksportforhandlere? I vedlagte memo skitserer Luc Aelen nogle muligheder ... I øvrigt giver Ford og VW i Nederlandene kun deres forhandlere bonus for biler indregistreret i Nederlandene. Det er netop, hvad vi ønsker at gøre ...

EKSPORT AF NYE BILER

I dette memo gives en kort gennemgang af nogle alternative foranstaltninger, der kunne iværksættes for at regulere den relativt omfattende eksport af nye biler, som hollandske forhandlere for øjeblikket foretager.

Alternative muligheder for at regulere eksporten:

1. begrænset accept af ordrer fra forhandlerne

2. ingen bonus for biler, der eksporteres

3. kun bonus til forhandlere, der kun sælger biler til indregistrering i deres eget område

4. revision hos forhandlerne angående salg til de endelige forbrugere

5. kontraktforpligtelse for forhandlerne til ikke aktivt at hverve kunder fra andre områder end forhandlerens eget ...".

(39)

(21) Dokumentet af 26. september 1996 viser, at der blev truffet en beslutning på det øverste ledelsesniveau i Opel Nederland BV efter interne overvejelser om alle tre dele af strategien, dvs. leveringspolitikken (se betragtning 23-30), bonuspolitikken (se betragtning 47-51) og den direkte begrænsning af eksportsalget (se betragtning 59-73).

(22) Disse foranstaltninger behandles mere indgående i betragtning 23-99:

- Importørens billeverancer til forhandlerne blev reguleret på en sådan måde, at kun de biler, der var behov for til kunder på den pågældende forhandlers område, skulle leveres, og disse ordrer skulle behandles med førsteprioritet.

- Den bonuspolitik, der blev indført i forbindelse med forskellige salgsfremmeprogrammer, var udformet på en sådan måde, at salg til udenlandske bilkunder blev udelukket fra bonusprogrammet.

- I forbindelse med revision hos forhandlerne blev der ført kontrol med forhandlernes salg til udlandet. Endelig blev det gentagne gange indskærpet over for forhandlerne, at de generelt skulle ophøre med at eksportere. Mange forhandlere indvilligede udtrykkeligt over for Opel Nederland BV i at afstå fra eksport i fremtiden.

II. Konkrete aftaler og foranstaltninger

1. Restriktiv leveringspolitik

(23) Som led i sin ovennævnte strategi gående ud på at begrænse og/eller forhindre eksport overvejede Opel Nederland BV i første halvår af 1996, om man skulle tildele forhandlerne biler udelukkende til det nederlandske marked.

(24) I den sammenhæng konstaterede Opel Nederland BV den 15. juli 1996, at den samlede eksport af Opel-biler i første halvdel af 1996 var nået op på 1121, svarende til 3 % af alle Opel-forhandlernes samlede salg i denne periode. Virksomheden identificerede fem forhandlere, som 937 af disse eksporttilfælde kunne tilregnes, og påtænkte at begrænse tildelingen af biler til disse forhandlere, således at de kun kunne få leveret biler til salg inden for deres eget forhandlerområde, med det formål derved at begrænse deres muligheder for eksport:"Må straks drøftes med forhandleren. Konsekvenserne! Tildeling kun til eget marked. Osv. W. de Heer".(42)

(25) En begrænset tildeling til forhandleren Van Zijll, som er en af de fem forhandlere, der var nævnt i e-brevet af 15. juli 1996 (se betragtning 24), blev allerede drøftet ti dage før, nemlig den 5. juli 1996 (se også betragtning 61). Tilsvarende drøftelser angående andre forhandlere havde fundet sted kort efter, den 11. juli 1996 (se betragtning 62). Forhandleren Van Zijll havde solgt 514 biler til eksport i første halvdel af 1996. Efter at denne forhandler igen havde haft et usædvanlig stort salg (272) i den første uge af september 1996, muligvis som følge af stort eksportsalg, foreslog salgs- og marketingdirektøren den 8. september 1996 over for salgspersonalechefen, at man indførte en kvotaordning for denne forhandler:"... Af de ca. 1000 biler, der blev solgt i sidste uge, kommer de 272 fra Van Zijll Arnhem ... Kan vi ikke med et tildelingssystem tvinge idioten til at stoppe? Er tyskerne også med i ordrerne?...".(45)

(26) I udkastet til brev af 10. september 1996 (se betragtning 15) påtænker salgs- og marketingdirektøren i forbindelse med prisforskellene navnlig i forhold til det tyske marked at give forhandlerne skriftlig besked på, at det antal biler, der var nævnt i salgsdirektivet ("verkooprichtlijn"), skulle sælges i Nederlandene. Samtidig ønskede han at fortælle forhandlerne, at på grund af mangelsituationen ville de ordrer, der skulle gå til det nederlandske marked, få førsteprioritet. Forhandlerne skulle også underrettes om, at det efter ikrafttrædelsen af den nye forhandleraftale den 1. oktober 1996(49) ikke længere ville være tilladt at hverve kunder uden for deres forhandlerområde via målrettede annoncer. Den pågældende passage i udkastet til brevet lyder således:"... Desuden skal det antal Opel-biler, der er nævnt i Deres salgsdirektiv, sælges i Nederlandene. I betragtning af den generelle mangel på Opel-biler vil vi give ordrer til det hollandske marked førsteprioritet. Bortset derfra er den kontrakt, der kommer til at gælde fra den 1. oktober, meget klar med hensyn til hvervning af kunder - det må kun ske inden for forhandlerens eget salgs- og serviceområde".

(27) Den 12. september 1996 sendte salgspersonalechefen et e-brev til Opel Nederland BV's ledelse angående muligheden for at begrænse leverancerne til eksporterende forhandlere. Han udtrykte dog tvivl om, hvorvidt dette ville være foreneligt med EF's konkurrenceregler:"... Konklusionen er klar: der er ingen muligheder for begrænsninger/restriktioner med hensyn til biler, der ender hos en endelig forbruger i en anden EU-medlemsstat. Hans henvisning til den verserende Bayer-sag, hvor Bayer lagde hindringer i vejen for eksport gennem en kvotering, er interessant, men giver overhovedet ingen sikkerhed nu. Hvis sagen får et positivt udfald (hvilket ikke er særlig sandsynligt), kunne vi prøve at begrænse ordrerne fra Opel-forhandlere med en stor eksport på samme måde ved at indføre en begrænset kvotering. I praksis forekommer det mig dog vanskeligt at gøre det på en god måde, således at det ikke bliver udlagt som en hindring for eksport. For modeller, som det er vanskeligt at skaffe, ville vi kunne bevise, at vi gør dette på et fuldstændig objetivt grundlag".(50)

(28) I flere breve fra forhandlere som svar på et standardbrev fra Opel Nederland BV af 28./29. august 1996 (se betragtning 71 og de dokumenter, der nævnes i fodnote 64, og under betragtning 72 og de dokumenter, der nævnes i fodnote 66), hvori forhandlerne erklærede, at alle deres biler var eksporteret i overensstemmelse med forhandleraftalen og udelukkende til endelige forbrugere, er der fundet håndskrevne notater påført af salgs- og marketingdirektøren og dateret den 16. september 1996.

(29) På brevet fra forhandleren Wolves Autoservice BV er der f.eks. påført følgende anmærkning: "... Guido Pot. Forklar venligst forhandleren, at han primært er antaget som forhandler i sit eget område (hvordan går det?). At hans eksport bringer vores nederlandske prisfremstød i fare. Adgang til leverancer 'baseret' på det hollandske marked. Nederlandene har førsteprioritet."(58)

(30) På tilsvarende svar fra forhandlerne Hemera, Staals og Nedam var der håndskrevne instrukser om "allocatie" (tildeling) eller "beschikbaarheid" (disponibilitet) fra salgs- og marketingdirektøren, der foreslog, at forhandlerne Wolves, Hemera og Nedam skulle have besked på først og fremmest at koncentrere sig om deres eget forhandlerområde. Desuden skulle det over for forhandlerne Wolves, Hemera, Staals og Nedam pointeres, at eksport bragte Opels stilling på det hollandske marked i fare(59). De dokumenter, der er nævnt i betragtning 19 og 20, og er dateret hhv. den 18. og den 23. september 1996, omtaler denne tildeling af leverancer til eksporterende forhandlere og bekræfter dermed, at formålet var at sætte en stopper for al eksport. Det bekræftes også af dokumentet af 18. september 1996, der er nævnt i fodnote 74 til betragtning 80.

(31) Den 26. september 1996 besluttede Opel Nederland BV's ledelse (se betragtning 17) at meddele sine forhandlere, at der på grund af "produktmangel" fremover ville blive skåret ned på leverancerne, og at hver forhandler kun ville få tildelt det antal biler, der var fastsat i salgsmålene, de såkaldte "Sales Evaluation Guidelines" (i det følgende benævnt "SEG"):"... De vil blive underrettet om den planlagte revision og om, at mangel på biler vil resultere i en begrænset tildeling ... Forhandlerne vil få at vide, at på grund af det begrænsede antal biler til rådighed vil de (indtil videre) kun få det antal biler, der er fastsat i deres Sales Evaluation Guideline ... De vil blive bedt om at fortælle distriktschefen, hvor mange biler af deres udestående ordrer de virkelig ønsker at få. Forhandlerne vil selv skulle løse eventuelle problemer med deres kunder ..."(60)

(32) I den forbindelse bemærkes, at Opel Nederlands forhandler- og serviceaftale fra 1992 ("Opel Nederland Dealer Verkoop en Service Contract Uit 1992"), herefter benævnt: "forhandleraftalen", fastsatte, at Opel Nederland BV og den enkelte forhandler skulle aftale et salgsmål (SEG), som havde til formål at angive, hvor mange nye biler forhandleren rimeligvis kunne ventes at sælge til kunderne i det pågældende år. Der er tale om et mål for, hvor mange biler der skal sælges, som benyttes til at vurdere forhandlerens faktiske salg. Det faktiske salg blev beregnet ved at opgøre det samlede antal biler solgt i en bestemt periode (normalt et kalenderår) som en procentdel af forhandlerens individuelle salgsmål, hvorefter denne procentdel sammenlignes med den tilsvarende procentdel for samtlige forhandlere i Nederlandene under ét(62).

(33) I praksis refererer salgsmålene til forhandleres primære salgsområde(63). I standardforhandleraftalen fra 1992 fastlægges en forhandlers forpligtelser inden for hans forhandlerområde ("speciale invloedsssfeer"), der bl.a. danner grundlag for fastsættelsen af hans individuelle salgsmål(64).

(34) Opel Nederlands forhandleraftale af 1. januar 1997 indeholdt følgende bestemmelser i et tillæg med titlen "Beoordelingsrichtlijnen":

"... 1. trin

OPEL opstiller hvert år et mål for antallet af de nye biler, som OPEL med rimelighed venter at få solgt via alle OPEL-forhandlere i det pågældende år. Ved opstillingen af dette mål tager OPEL bl.a. hensyn til tendenserne i indregistreringen af nye biler i landet (herunder udviklingen på de enkelte bilsegmenter) ...

2. trin

OPEL tildeler hvert år hver OPEL-forhandler en bestemt andel af det samlede antal biler, der ventes solgt, på basis af forhandleres procentvise andel af det samlede antal nyindregistreringer inden for sit forhandlerområde i det foregående kalenderår ..."

(65)

(35) Forhandleraftalen forudså også, at når særlige forhold gør sig gældende, kan leverancerne tilpasses på det respektive forhandlerområde(66). Selv om 3. trin i tillægget herom til forhandleraftalen taler om, at leverancerne kan tilpasses i tilfælde af ændringer i efterspørgslen på forhandlerområdet, består denne mulighed faktisk kun for ændringer i efterspørgslen fra nederlandske kunder og ikke i eksportefterspørgslen. De leveringsbegrænsningsforanstaltninger, der blev fastlagt i beslutningen af 26. september 1996, betød således i praksis, at disse forhandlere måtte være indstillet på, at deres leverancer ville blive begrænset til det antal biler, de forventedes at sælge til nederlandske kunder, hvilket ikke ville give dem nogen mulighed for derudover at sælge til eksport.

(36) Opel Nederland BV bestrider ikke, at de pågældende forhandlere efter beslutningen af 26. september 1996 "kan have været bibragt den forkerte opfattelse eller fået det fejlagtige indtryk", at Opel Nederland BV havde til hensigt at iværksætte en restriktiv leveringspolitik eller forventede, at de pågældende forhandlere indskrænkede eller standsede eksporten, uden at der blev foretaget nogen egentlig sondring mellem de forskellige typer salg. Opel Nederland BV indrømmer, at nogle af virksomhedens distriktschefer kan have fremsat mundtlige udtalelser til visse forhandlere eller givet dem det indtryk, at salgsmålene i deres respektive SEG'er fortrinsvis var rettet mod det nederlandske marked(67).

(37) I den forbindelse er det værd at bemærke, at distriktschefernes rolle består i at skabe og opretholde direkte og personlige kontakter mellem importøren og forhandlerne (eksempler herpå kan findes i betragtning 31 og fodnote 25, i betragtning 59 og 63 og fodnote 51 og 57). Distriktscheferne er underlagt salgschefen, som selv er underlagt salgs- og marketingdirektøren. Det må derfor konkluderes, at distriktschefernes handlinger, som blev omtalt af Opel Nederland BV, var en direkte konsekvens af den beslutning, der blev truffet den 26. september 1996, og at disse handlinger udmøntede denne beslutning. Dette bekræftes også af, at de individuelle revisioner rent faktisk blev gennemført, og af, at distriktscheferne rapporterede fra deres introduktionsbesøg. Det er også værd at bemærke, at Opel Nederland BV fandt det nødvendigt at iværksætte korrigerende foranstaltninger i oktober og december 1996(68).

(38) Opel Nederland BV fremfører også, at SEG-målene ikke fastsatte det antal biler, der skulle leveres, men derimod det antal biler, der skulle sælges (salgsmål) i det kommende kalenderår(69).

(39) Problemet drejer sig imidlertid ikke om salgsmålene som sådan. Det drejer sig om, at de kontraktlige leverancer til forhandlerne som følge af Opel Nederland BV's indgreb skulle tilpasses til dette mål (se også betragtningerne angående eksistensen af en aftale, betragtning 111).

(40) Opel Nederland BV gør videre gældende, at virksomhedens beslutning af 26. september 1996 om begrænset tildeling af biler kun omfattede 21 forhandlere. Opel Nederland BV mener, at produktmangel kan være en "objektiv grund", der kan retfærdiggøre en sådan foranstaltning(70).

(41) Kommissionen understreger, at der med disse 21 forhandlere af de i alt ca. 150 Opel-forhandlere i Nederlandene var tale om alle dem, som man havde opdaget solgte til eksport (se betragtning 17 - forhandleren Spoormaker kom til som nr. 21 ud over de 20, der oprindeligt blev nævnt i beslutningen(71)). Kommissionen finder også, at en sådan kvotering af leverancerne til forhandlere ikke kan retfærdiggøres med en mangelsituation, der kan opstå lejlighedsvis, f.eks. når der introduceres en ny model(72), eftersom foranstaltningen i princippet var rettet mod alle modeller i kontraktprogrammet uden nogen sondring og helt klart blev iværksat efter stigningen i eksporten. Desuden har Opel Nederland BV ikke fremlagt nogen konkrete oplysninger til støtte for påstanden om, at der rent faktisk var leveringsproblemer på dette tidspunkt.

(42) I en situation med stærk eksportefterspørgsel som i den foreliggende sag udgør den beslutning, Opel Nederland BV den 26. september 1996 traf om at henvise forhandlerne til deres individuelle SEG-mål, derfor en foranstaltning, der tager sigte på at begrænse det antal af biler, som den enkelte forhandler kan få leveret og sælge til eksport. Som et resultat heraf bliver dette SEG-salgsmål til det maksimale antal biler, forhandleren kan få leveret og sælge. Under sådanne omstændigheder mister forhandleren ethvert spillerum med hensyn til eksport af biler ud over sit lokale salg, da han ellers ville ødelægge mulighederne for at nå sit individuelle salgsmål for sit forhandlerområde og dermed også nå op på det fastsatte salg.

2. Bonuspolitikken

(43) Ud over forhandlerens avance er bonusbetalinger forhandlerens vigtigste indtægtskilde fra salg af biler. Forhandleravancen består af forskellen mellem katalogprisen på en given bil og den pris, som forhandleren har købt bilen til fra sin leverandør. Denne forskel, der normalt ligger på mellem 10 og 20 %, giver forhandleren et økonomisk spillerum til at få dækket sine administrations- og finansieringsomkostninger og yde kunderne rabatter. I praksis går hele avancen ofte til dækning af disse omkostninger og rabatter, således at forhandlerens fortjeneste kommer fra bonusbetalinger og andre ydelser, han præsterer i tilknytning til bilsalget.

(44) Bonus beregnes normalt som en procentandel eller et fast beløb, som leverandøren med jævne mellemrum betaler forhandleren for hver bil, han har solgt i overensstemmelse med de gældende betingelser. Ydelse af bonus er betinget af, at forhandleren har opfyldt bestemte kvalitative og kvantitative mål. Som kvantitative mål anvendes almindeligvis en bestemt markedsandel og forhandlerens opfyldelse af sin salgsprognose på sit forhandlerområde. Kvalitative mål er normalt kunderelaterede eller baseret på bestemte krav til forhandlerens salgslokaler.

(45) I perioden mellem august 1995 og januar 1998 kørte Opel Nederland BV et stort antal salgsfremstød ("kampagner"), ofte møntet på en bestemt model. I begyndelsen var betingelserne for deltagelse i disse salgskampagner udformet således, at der ikke blev udbetalt bonus for salg til bestemte kundegrupper (andre Opel-forhandlere, internationale biludlejningsselskaber og ikke-autoriserede forhandlere).

(46) Disse vilkår var gældende i salgsfremmeprogrammerne "STAR WARS Astra Actie"(73), der omfattede Opel Astra-biler og løb mellem 16. august 1995 og 31. januar 1996, og for to andre programmer i perioden mellem 1. juni 1996 og 30. september 1996, de såkaldte "Paradepaarden"(74), hvor der blev udbetalt bonus for hver Opel-bil af modellerne Omega, Tigra, Cabrio, Calibra, Frontera og Monterey, der blev solgt, og "Astra Zomer"(75), der igen drejede sig om Opel Astra-biler (også Cabrio og Van).

(47) Fra maj 1996 begyndte Opel Nederland BV at overveje mulighederne for generelt at udelukke eksportsalg fra bonussystemet. I et internt memo af 23. maj 1996 anførte Opel Nederland BV, at den bonus, der ydes inden for rammerne af salgsfremmeprogrammerne, ikke burde udbetales for salg til udlandet, heller ikke selv om kunderne var endelige forbrugere:

"... Vedr. Smit Zwolle/Nefkens Tradings eksportbiler: ... Hvis:

1) der fortsat er tale om Nefkens' leverancer til endelige forbrugere

2) det er muligt at spore hele transaktionen i forhandlerens administration ... er der faktisk ikke noget problem. Men det må slås fast endnu en gang, at forhandleren ikke kan gøre krav på kampagnepenge til det. Jeg mener, vi fremover må godkende tilsvarende transaktioner sådan ...(76)"

(48) Den 5. juli 1996 meddelte marketingchefen salgs- og marketingdirektøren, at forhandleren Van Zijll, Arnhem, under den løbende "Paradepaarden"-kampagne allerede havde solgt 36 biler og derfor havde ret til en bonus på 35000 NLG. Men eftersom 31 af disse biler helt klart var solgt til udenlandske kunder, understregede han, at:"... Eksport stemmer ikke overens med ånden i den hollandske kampagnestøtte. I sig selv er eksport o.k., men bonus for det ... Er det ikke muligt at gøre et eller andet???? ... Efter min mening må man tilpasse hans (kampagne)salgsdirektiver skarpt i fremtiden."(79)

(49) Den 23. august 1996 blev det klart, at Opel Nederland BV ønskede definitivt at ændre bonusreglerne og i fremtiden kun yde bonus for biler indregistreret i Nederlandene:"... Med hensyn til resten af CY96-perioden og RIP-forslaget må vi drøfte indførelse af et kampagnesystem baseret på antal indregistreringer eller antal solgte biler fra oktober 1996 (ligesom Ford på basis af de officielle RAI RDC-indregistreringer), så eksporten i det mindste ikke får nogen kampagnestøtte."(82)

(50) Opel Nederland BV anførte den 18. september 1996, at såkaldt "grænseoverskridende salg" i princippet var uønskeligt både for de nationale salgsselskaber og for General Motors Europe (i det følgende citat "GME"). Importøren foreslog, at man drøftede spørgsmålet på centralt hold med General Motors (Europe) for så vidt muligt at sørge for, at det, man nåede frem til, var foreneligt med EF's konkurrenceregler:

"... Grænseoverskridende salg er en torn i øjet på mange nationale salgsselskaber og også for GME som organisation.

En begrænsning af det grænseoverskridende salg (eksporten) gennem en ændring af kampagnestøtten er ikke kun i de nationale salgsselskabers interesse, men også i GME's. Det kan være en god idé at rådføre os med GME (der har eksperter i EF's konkurrenceret) herom, således at ordningen bliver så 'EF-retlig' som mulig."

(84)

(51) Opel Nederland BV var dog klar over, at udelukkelsen af eksport fra bonussystemet var ensbetydende med en indirekte hindring for samhandelen mellem medlemsstater og derfor ikke var forenelig med EF's konkurrenceregler:"... Konklusion: at kræve, at der fremvises et hollandsk registreringsnummer for biler, der vil blive eksporteret, for at de kan komme i betragtning i bonussystemet, forekommer at være en indirekte påmindelse til forhandleren om at afstå fra eksport. Det er ikke tilladt efter EF-retten."(89)

(52) Til trods for, at man var klar over det ulovlige i bonusordninger, som indebærer diskrimination mod eksport, besluttede Opel Nederland BV's ledelse den 26. september 1996 (se betragtning 17) kun at yde bonus for biler indregistreret i Nederlandene og dermed udelukke biler solgt til kunder i andre medlemsstater fra bonusordningen:"... 6. I fremtidige salgskampagner vil der ikke blive ydet bonus for biler, der indregistreres uden for Holland. Tilsvarende betingelser anvendes af konkurrenterne.

7. Aukema vil slette de eksporterende forhandlere fra kampagnelisterne. Om de vil kunne komme med igen, vil afhænge af resultaterne af revisionen."

(92)

(53) Efter denne beslutning blev der indført en ny bonusordning for de efterfølgende to kampagner. Disse salgsfremstød, der løb fra 1. oktober 1996 til 31. januar 1997, drejede sig om Opel-modelerne Astra ("Astra Bonuscampagne") og Corsa ("Corsa Inruil Ander Merk Campagne"). I begge kampagner blev der kun ydet bonus for biler solgt til indenlandske endelige forbrugere, på basis af indregistreringer i købernes navn i Nederlandene. Denne bonus udgjorde hhv. 600 og 900 NLG for hver Astra-model (og 1100 NLG for hver Corsa-model), der blev solgt under de respektive salgsfremstød, og udbetalingen af bonus var betinget af opfyldelsen af bestemte salgsmål:

"... Der ydes bonus for alle nye Opel Astra'er, også Cabrio og Van, der er solgt i løbet af kampagneperioden og leveret til en endelig forbruger i Nederlandene og indregistreret i dennes navn, og for hvilke forhandleren kan fremvise en fuldt udfyldt og underskrevet salgskontrakt og/eller faktura. Udelukket er salg til andre Opel-forhandlere, biler leveret til internationale leasingselskaber og ethvert salg, der ikke er i overensstemmelse med forhandleraftalen ... Bonus udbetales på betingelse af, at bilen indregistreres senest tre uger efter sidste kampagnedag (fredag den 21. februar 1997)."

(94)

(54) Med hensyn til klausulen om, at der ikke ydes bonus for salg til endelige forbrugere bosat i andre lande, indrømmede Opel Nederland BV, at den også gjaldt i alle de salgsfremmeprogrammer, der blev iværksat efter den 31. januar 1997 og frem til 20. januar 1998 (se betragtning 57)(95).

(55) En politik gående ud på ikke at yde bonus for biler solgt eller indregistreret uden for forhandlerområdet reducerer forhandlerens indtjening og fortjeneste på denne form for salg. Dermed indsnævres forhandlerens økonomiske muligheder for at gøre sådanne forretninger(96). Nægtelse af bonusudbetaling eller blot trusler om ikke at udbetale bonus eller om at tilbagetrække bonus mindsker normalt forhandlernes økonomiske incitament til at sælge til kunder i udlandet. Det dokument, der er nævnt i fodnote 44 til 51, viser, at Opel Nederland BV var klar over, at det var tilfældet. Eftersom forhandlerens samlede rentabilitet ofte i vid udstrækning afhænger af bonusbetalinger, kan en sådan foranstaltning eller alene truslen herom tilskynde forhandleren til at overholde de af leverandøren pålagte vilkår og instrukser.

(56) Forhandlerne deltog i alle de salgskampagner, der blev gennemført i perioden mellem 1. oktober 1996 og 31. januar 1997, og også efter 31. januar 1997 frem til 20. januar 1998 (se betragtning 57), inden for rammerne af deres kontraktforhold til deres leverandør, Opel Nederland BV. Det faktiske salg under disse kampagner og de deraf følgende bonusbetalinger fremgår af adskillige dokumenter. Betingelserne for disse programmer og i særdeleshed de restriktive bonusvilkår blev følgelig accepteret af forhandlerne.

Opel Nederland BV's svar

(57) Opel Nederland BV mener, at klausulen om, at der ikke ydes bonus for eksportsalg, kunne retfærdiggøres af den særlige bilafgift, der findes i Nederlandene, og som gælder for alle kunder bosat i landet. Opel Nederland BV indrømmer, at denne klausul har været gældende i alle de kampagner, der har kørt siden 1. oktober 1996 og frem til 20. januar 1998, men fremhæver, at den blev ophævet med tilbagevirkende kraft den 20. januar 1998, da alle forhandlerne blev skriftligt underrettet herom og fik tilbagebetalt enhver bonus, der var blevet tilbageholdt, mens klausulen havde været gældende. Opel Nederland BV understreger, at denne klausul ikke blev anvendt generelt på salg til kunder bosat uden for en forhandlers område, men kun på salg til kunder uden for Nederlandene, og hævder, at den ikke forhindrede, at der foregik eksportsalg(97).

Kommissionens opfattelse

(58) Med hensyn til klausulen om, at der ikke blev ydes bonus for salg til endelige forbrugere uden for Nederlandene, finder Kommissionen, at den omstændighed, at den blev ophævet med tilbagevirkende kraft den 20. januar 1998, ikke kan anses at have afhjulpet det formål eller den virkning, denne foranstaltning havde for konkurrencen i den periode, hvor den blev anvendt. Opel Nederland BV har selv bekræftet, at bonusordninger generelt har til formål at tilskynde forhandlerne til at sælge til endelige forbrugere. Heraf følger, at forhandlere, som hellere ville have solgt biler til kunder fra udlandet, mens de omhandlede to salgskampagner stod på(98), blev afskrækket fra at gøre det, eftersom de ikke kunne få udbetalt bonus for et sådant salg. Med hensyn til Opel Nederland BV's påstand om, at den særlige bilafgift kunne retfærdiggøre klausulen om, at der ikke blev ydet bonus for eksportsalg, henvises til, hvad der anføres i betragtning 132.

3. Direkte eksportforbud og direkte eksportrestriktioner generelt

1) Første fase: Interne overvejelser og instrukser

(59) Der er belæg for, at der i mindst et tilfælde allerede ved udgangen af juni 1995 blev udfoldet bestræbelser på generelt at få sat en stopper for eksportsalg. På det tidspunkt meddelte en af Opel Nederland BV's direktører de andre ledere, at han i forbindelse med et salg til en belgisk Opel-forhandler havde givet forhandleren Lathouwers Den Bosch, 's-Hertogenbosch, anvisning om kun at sælge Tigra-modellen inden for sit aftaleområde og ikke eksportere den:"... Jeg har sagt til forhandleren, at de Tigra'er, han har fået tildelt, skal sælges inden for hans område. Det er for at nå vores mål for antallet af indregistreringer og undgå eksport ..."(99)

(60) I løbet af 1996 konstaterede Opel Nederland BV, at de nederlandske forhandleres eksportsalg var steget betydeligt i løbet af det første halvår(108). Mellem januar og juni 1996 havde de nederlandske Opel-forhandlere solgt i alt 1 121 biler (3 % af hele salget i denne periode) til kunder fra andre medlemsstater. 937 af disse biler var solgt af kun fem forhandlere beliggende tæt ved grænsen til Tyskland og Belgien. Mellem 37 og 52 % af deres salg i denne periode bestod af eksport. Disse tal blev af salgsdirektøren i dennes e-brev til flere andre ledere betegnet som "chokerende" og "dødirriterende"(111).

(61) I lyset af det omfattende eksportsalg, som den største eksportør, Van Zijll, Arnhem, rapporteredes at have foretaget, besluttede salgs- og marketingdirektøren at beordre forhandleren til at reducere sit salg til kunder i udlandet og underrettede de andre medlemmer af Opel Nederland BV's ledelse herom:"... Nedenfor ser I virkningerne af Kirps aktiviteter. Jeg mener også, at når vi for øjeblikket ikke har Opel-biler nok, må vi give Kirp en kvota, baseret på hans Sales Evaluation Guideline. Desuden skulle vi pege på, at vi har antaget ham til Arnhem, og at han derfor må sikre, at der sælges tilstrækkeligt mange Opel-biler i Arnhem. Se engang på salget i hans område. Det passer sig ikke at sælge til indkøbspris i Tyskland, Wageningen, Veenendaal, Oosterbeek osv. - det behøver vi ikke Kirp til. Det er asocialt. Forestil jer, at en tysk forhandler gjorde det omvendte. Denne eksport og de andre problemer uden for vores dør må stoppes, det virker forstyrrende i hele organisationen. Under alle omstændigheder vil jeg have en snak med Kirp om det for at få dette salg ned på et normalt niveau."(120)

(62) Den 15. juli 1996 anbefalede salgsdirektøren over for de øvrige medlemmer af Opel Nederland BV's ledelse, at man ud over en ændring af reglerne for ydelse af bonus under salgsfremmeprogrammerne gennemførte yderligere revision hos forhandlerne, da der muligvis var blevet solgt biler til ikke-autoriserede forhandlere. I et håndskrevet notat på dette e-brev beordrede salgs- og marketingdirektøren salgsdirektøren til at tage en samtale med de forhandlere i Arnhem (Van Zijll), Brunssum (Welling), Sittard (Göttgens), Echt (Hemera) og Hengelo (Bleeker), som man havde opdaget havde eksporteret særlig meget. Samtidig bebudede han, at der ville blive skåret ned på leverancerne til disse forhandlere(125).

(63) I begyndelsen af august 1996 havde Opel Nederland BV opstillet en opgørelse af forhandlernes salg under salgskampagnen "ASTRA Zomer" mellem 1. juni og 30. september 1996. Som et resultat heraf følte salgs- og marketingdirektøren sig nødsaget til at indstille de forhandlere, der havde overskredet deres salgsmål betydeligt og derfor havde ret til bonus, til en revision. Det betød, at disse forhandlere havde solgt flere biler end forventet under drøftelserne af salgsmål. Forhandleren Van Zijll, Arnhem, som havde overskredet sit salgsmål under denne kampagne med 62 %, skulle være den første til at blive underkastet revision:"... Se her, eksporten løber løbsk. Illegal og legal. Der må straks gennemføres en revision ..."(137)"... Fordi den er ved at blive for stor, har jeg forlangt en revision, først af Van Sijll. Navnlig fordi der ser ud til at være tale om salg via ikke-autoriserede forhandlere. Bortset fra, at det rent forretningsmæssigt er uansvarligt af Opel Nederland BV, fører det også til en åbenlys trussel mod vores salgssystemer.... Jeg anmoder hermed igen om en omgående revision ... Jeg ser meget alvorligt på det, for det underminerer mit salg. Onsdag den 14. august skal Teus de Jong have en alvorlig snak med salgspersonalet om det."(140)

(64) I forbindelse med denne opgørelse af eksportsalget konstaterede Opel Nederland BV den 13. august 1996, at der i årets første syv måneder var blevet eksporteret i alt 1496 biler. Af dette salg kunne 1382 (dvs. 92 %) henføres til 15 forhandlere, alle beliggende i områder tæt ved grænsen(145).

(65) På baggrund af den øgede eksport af Opel-biler fra Nederlandene sendte Opel Nederland BV's salgsdirektør den 23. august 1996 en telefax til Sales Operations-direktøren i Adam Opel AG's Bochum-fabrik, som er en af Opel Nederland BV's leverandører i Tyskland. Han oplyste, at hans virksomhed var i gang med at undersøge hele eksportsituationen og havde besluttet at tage skridt til helt at forhindre eksport:"... Vi er i øjeblikket i gang med at undersøge hele eksportsituationen. Forhandleren er blevet anmodet om at rette op på situationen. Opel-forhandlerne får hele tiden anmodninger fra tyske forhandlere, biludlejningsselskaber osv. Vi vil tage skridt til (i samarbejde med den juridiske afdeling) at standse eksporten helt."(148)

(66) Ovenstående telefax var svar på en tidligere telefax, hvori Bochum-fabrikkens Sales Operations-direktør havde anmodet Opel Nederland BV om at identificere den nederlandske forhandler, der havde leveret en bil udbudt til salg i Tyskland af en ikke-autoriseret forhandler. Selv om denne anmodning drejede sig om en ikke-tilladt eksport, underrettede Opel Nederland BV med sin telefax af 23. august 1996 nævnt i betragtning 65 Bochum-fabrikken om, at man havde til hensigt at standse alt eksportsalg.

(67) Med hensyn til Opel Nederland BV's argument(153) om, at revisionen hos forhandlerne alene havde til formål at afsløre eksport foretaget i strid med forhandleraftalen og specielt eksportsalg til ikke-autoriserede forhandlere, bestrider Kommissionen ikke importørens rettigheder til at gøre noget sådant. Men de første instrukser til forhandlerne blev allerede givet før afslutningen af disse revisioner, der kunne have vist, at al eksport var foregået i overensstemmelse med forhandleraftalen.

(68) De dokumenter, der er fundet, bekræfter, at alle de eksporterende forhandlere blev underkastet revision, uanset størrelsen af deres eksportsalg(154). Ifølge oplysninger fra Opel Nederland BV lå eksportens andel af hver af de 21 forhandleres samlede salg på mellem 58,8 % (Van Zijll) og 1,9 % (Spoormaker). Medens otte af disse forhandlere i de første ni måneder af 1996 havde eksporteret mere end 20 % af deres samlede salg, lå de andre forhandleres eksportsalg væsentligt lavere, nemlig på mellem 0,5 og 10,6 %(155).

(69) Revisionen hos disse forhandlere viste, at de fleste af dem var impliceret i både tilladt og ikke-tilladt eksport. Som det fremgår af adskillige dokumenter, var formålet med denne revision langt mere vidtrækkende end blot ønsket om at fastslå størrelsen af den ikke-tilladte eksport (se betragtning 63 og 65 og de dokumenter, der henvises til i fodnote 56 og 59, samt betragtning 75 og de dokumenter, der henvises til i fodnote 69).

2) Anden fase: "Første advarselsbrev" og begivenhederne derefter

(70) Den 27. august 1996 meddelte salgs- og marketingdirektøren de andre ledere, at de forhandlere, som havde foretaget ti eksportsalg eller derover i årets første halvdel, ville få tilsendt et advarselsbrev. I den forbindelse skulle man finde frem til, hvordan man skulle få forhandlerne til at bære de meromkostninger, eksportsalget gav anledning til:"Vi forsøger nu at rette op på situationen inden for de snævre grænser af de muligheder, vi har. De mistænkte forhandlere, der har eksporteret 10 Opel-biler eller mere i første halvår, vil få tilsendt et brev med vores anklager. Vi vil skriftligt spørge dem, om alle biler er eksporteret i overensstemmelse med forhandleraftalens ånd og bogstav ... Desuden må vi finde en måde, hvorpå vi kan få dem til at bære de ekstraomkostninger, eksporten giver os."(156)

(71) I dette fortrolige brev, der blev sendt ud den 28.-29. august 1996 til hver af de mistænkte 18 forhandlere (i det følgende benævnt "første advarselsbrev" til forhandlerne), udtrykte importøren sin tvivl om, at disse forhandleres eksport var foregået i overensstemmelse med forhandleraftalens ånd og bogstav, og pålagde dem at koncentrere sig om deres forhandlerområde:"... Vi har bemærket, at Deres virksomhed har solgt et stort antal Opel-biler til udlandet i første halvår 1996. Der forekommer os at være tale om så stort et antal, at vi har en stærk mistanke om, at salget ikke er i overensstemmelse med ånd og bogstav i Opels nugældende og kommende forhandleraftale. ... Vi har til hensigt at tjekke Deres svar med de oplysninger, der er registreret herom i Deres bøger. Vi vil derefter meddele Dem, hvad der siden vil ske. Ovenstående ændrer intet ved det faktum, at De primært skal sørge for et tilfredsstillende salg i Deres særlige område ..."(159)

(72) De fleste af de forhandlere (15 af de 18)(163), der havde modtaget dette brev, nægtede pure at have foretaget ikke-autoriseret eksport og hævdede, at bilerne udelukkende var blevet eksporteret til endelige forbrugere og i overensstemmelse med forhandleraftalen(164). Svaret fra Automobielbedrijf Göttgens, Sittard, der havde eksporteret 176 biler i de første syv måneder af 1996, giver et godt eksempel på holdningen hos mange af de forhandlere, der havde modtaget dette brev:

"Vi har læst deres brev af 28. august med interesse. Vi har rent faktisk solgt et antal Opel-biler til udlandet. Antallet drejer sig om første halvdel af 1996 og hænger også sammen med, at leveringsaftalerne ikke blev overholdt, og vi fik leveret flere Vectra'er end planlagt. Vi har naturligvis fulgt de korrekte procedurer, som vi har drøftet med hr. G. Bouwens fra General Motors siden 1994.

Desuden er der også det, at vi ligger i en meget lille del af Nederlandene (faktisk den mindste) med et stort 'udland'. Derfor har vi i de seneste par år fået importeret et enormt antal biler, hvilket i høj grad gjorde det sværere for os at sælge, især brugte biler.

Det vækkede forbrugerne her, og disse bilkunder er nu rigtig begyndt at kigge på den anden side af grænsen, og det samme gælder både nederlandske og tyske købere. Det var også en af de ting, der satte skub i det forenede Europa.

Også på serviceområdet kan vi se et øget antal udenlandske kunder.

Derfor er vores forhandlerområde ('speciale invloedsfeer') ikke længere kun begrænset til Nederlandene."

(165)

(73) I ugerne efter udsendelsen af dette første advarselsbrev blev i hvert fald nogle forhandlere kontaktet af Opel Nederland BV og lovede helt at standse deres eksport - der var tale om forhandlerne Van Zijll (betragtning 80), Staals (betragtning 83) og Spoormaker (betragtning 86)(166). Den 18. september 1996 sendte salgs- og marketingdirektøren desuden et e-brev til Marketing Services Supervisor, hvori han gjorde det klart, at han agtede at "sætte en stopper for eksporten". Han oplyste, at forhandleren Van Zijll "er gået med til at holde op" og tilføjede: "Vi arbejder på de andre" (se betragtning 80).

3) Tredje fase: Beslutningen af 26. september 1996 og begivenhederne derefter

(74) Efter forhandlernes svar på det første advarselsbrev traf Opel Nederland BV beslutningen af 26. september 1996 (se betragtning 17 og dokumentet i fodnote 15). Der henvises især til punkt 1-4 i nævnte beslutning:

"1. Opel Nederland BV vil foretage revision hos alle kendte eksportforhandlere (20).

2. W. De Heer vil skrive til alle de forhandlere, der besvarede det første brev om eksport, Opel sendte dem. De vil få besked om denne revision .....

3. Distriktssalgscheferne skal drøfte eksportsalg med eksportforhandlerne i løbet af de næste to uger.

4. Forhandlere, der fortæller distriktschefen, at de ikke ønsker at stoppe med at eksportere biler i større målestok, vil blive indkaldt til møde med de Leeuw og De Heer den 22. oktober 1996."

(75) Den 27. september 1996 besluttede Opel Nederland BV følgende med hensyn til denne revision:

"... Nedenfor anføres fremgangsmåden for den eksportrevision, som er vedtaget i forskellige instanser og drøftelser ... Jeg håber, at det dækker alle relevante aspekter for at få sat denne revision i gang og opfylder vores (ON's) interesser.

I øvrigt har jeg bedt Luc Aelen om at tjekke ... angående lovligheden af de foranstaltninger, der blev foreslået på det sidste møde (selv om vi er fast besluttet på at sætte en stopper for denne praksis, finder jeg det vigtigt, at det er en kontrollabel risiko, vi tager, så vi undgår overraskelser).

... Opel Nederland BV - Eksportrevision

Baggrund

Ledelsen i Opel Nederland (ON) har besluttet at foretage en intensiv revision hos forhandlerne for at finde ud af, hvilke mængder og beløb der er tale om ved et antal identificerede forhandleres eksport.

Eftersom ON's implicitte hensigt med iværksættelse af sådanne støtteaktiviteter var at fremme salget på nederlandsk område (som er det område, ON beskæftiger sig med), må vi sigte på, at den kampagne- og salgsstøtte, der har været knyttet til eller er blevet udløst af denne eksport, tilbagebetales til ON.

Omfang

Denne revision gennemføres på ON's initiativ ... og koncentreres om salget i 1995 og 1996 frem til august ...

Det drejer sig om direkte salg til udlandet foretaget af Opel Nederland BV's forhandlere ..."

(167)

(76) Som anført i punkt 2 i beslutningen af 26. september 1996 sendte Opel Nederland BV den 30. september 1996 et nyt fortroligt brev ud til de pågældende forhandlere (i det følgende benævnt "andet advarselsbrev"), hvori importøren understregede, at han betvivlede rigtigheden af de oplysninger, forhandlerne havde givet i deres svar. Samtidig bebudede Opel Nederland BV yderligere foranstaltninger, f.eks. følgende:"... Under henvisning til Deres brev af 3. september angående salget af Opel-biler i udlandet skal vi bemærke følgende: Vi er skuffede over Deres svar, da det betyder, at De endnu ikke har forstået, hvad der er alle Opel-forhandlernes og Opel Nederland BV's fælles interesser. Vores revisionsafdeling vil undersøge Deres udtalelser. Før denne undersøgelse er afsluttet, vil De ikke få oplysninger om kampagnerne, da vi tvivler på, at Deres salgstal er korrekte."(170)

(77) Revisionen hos de 19 mistænkte forhandlere skulle ifølge planerne finde sted mellem den 4. og den 5. november 1996(172). Disse revisioner blev i realiteten gennemført mellem den 19. september (Van Zijll) og 27. november 1996 (Van Twist)(175).

(78) Det ser desuden ud til, at distriktscheferne kontaktede de såkaldte "eksportforhandlere" i overensstemmelse med punkt 3 og 4 i beslutningen af 26. september 1996. Mange forhandlere lovede rent faktisk, at de ikke mere ville eksportere - der henvises specielt til betragtning 84 og 87.

4) Dokumentation for pålæg til individuelle forhandlere og for løfter fra forhandlere

(79) Af de nedenfor nævnte dokumenter fremgår det klart, at forhandlerne fik pålæg om at standse eller begrænse eksporten, og at forhandlere lovede deres importør, at de ikke ville eksportere mere:

Van Zijll

(80) Umiddelbart efter at have modtaget det første advarselsbrev af 29. august 1996 gav forhandleren Van Zijll den 31. august 1996 Opel Nederland BV skriftligt tilsagn om ikke at tage imod flere eksportordrer(176). På et møde med salgs- og marketingdirektøren den 17. september 1996 gentog denne forhandler sit tilsagn om ikke at eksportere mere."... Vi gør, hvad vi kan, for at sætte en stopper for eksporten; Van Zijll, den største, har indvilliget i at standse. Vi arbejder på de andre."(177)"... Vi enedes om straks at standse eksporten, eftersom den skaber forstyrrelser i Opel Nederlands og forhandlernes virksomhed og problemer med tildelingerne. På grund af mangelsituationen har forhandleren opstillet en prioritering, således at han ikke vil have nogen biler til eksport, men derimod bruger dem i sin egen forretning ..."(180)

(81) Efter den første revision den 19. september 1996 blev der i begyndelsen af oktober 1996 foretaget en ny revision hos denne forhandler (se betragtning 77). En måned efter (den 4. november 1996) oplyste Van Zijll i et brev importøren om to ordrer, som man til trods for tilsagnet til Opel Nederland BV havde taget imod fra endelige forbrugere i udlandet, fordi man mente, at det stemte overens med forhandleraftalen og rundskrivelsen af 24. oktober 1996(183) (indholdet af denne skrivelse er gengivet i bilag III til nærværende beslutning):"... Den 31. august ... skrev vi til Dem og bekræftede, at vi ikke længere tager imod eksportordrer... I strid med dette, men i overensstemmelse med Deres brev af 24. oktober 1996 angående salg til endelige forbrugere i udlandet, har vi netop taget imod to ordrer. Da vi lige fra begyndelsen har lagt alle kortene på bordet, også med hensyn til eksport, og agter at fortsætte med at gøre det, vedlægger vi en kopi af disse to ordrer..."(184)

Wolves Autoservice

(82) Den 2. september 1996 besvarede forhandleren Wolves Autoservice, Rijssen, det første advarselsbrev fra Opel Nederland BV af 29. august 1996 (se betragtning 71) og fremførte, at denne eksport drejede sig om salg til tyske endelige forbrugere i overensstemmelse med forhandleraftalen. I et håndskrevet notat påført dette brev anmodede salgs- og marketingdirektøren den ansvarlige distriktschef om at pålægge forhandleren at koncentrere sig om sit eget forhandlerområde, eftersom denne eksport ville gå ud over Opels prisstilling på det nederlandske marked(185):

"Guido Pot

forklar venligst forhandleren, at han primært har ansvaret for sit eget område (hvordan går det?). At denne form for eksport kan ødelægge vores (gode) prisstilling på det nederlandske marked. Tildelingerne er baseret på det nederlandske marked. Nederlandene har førsteprioritet."

Denne anmodning til distriktschefen blev givet, før revisionen hos denne forhandler fandt sted (12. november 1996). Den viste, at alle biler (i alt ti) eksporteret af denne forhandler var solgt i overensstemmelse med hans forhandleraftale(186). Opel Nederland BV bestrider ikke, at distriktscheferne rent faktisk kontaktede forhandlerne, således som salgs- og marketingdirektøren havde anmodet om.

Staals

(83) Forhandleren Staals, Eindhoven, forsikrede i et svarbrev dateret 2. september 1996 importøren om, at alle biler eksporteret af ham var solgt til endelige forbrugere. Den 20. september 1996 lovede han imidlertid Opel Nederland BV, at han ikke mere ville eksportere:"... Efter interne samråd konkluderede vi, at bilfirmaet Staals ikke mere vil eksportere nye biler. Det er på grund af de negative virkninger, det kan få for os begge."(187)

Til trods for dette løfte modtog også denne forhandler det andet advarselsbrev af 30. september 1996 fra Opel Nederland BV. Forhandleren afgav sit tilsagn, før han blev underkastet revision den 1. november 1996(188).

Hemera, Göttgens-Beek, Loven, Canton Reiss, Welling Ing, Nedam

(84) Forhandlerne Hemera, Göttgens-Beek, Göttgens-Sittard, Loven, Canton Reiss og Welling havde som svar på det første advarselsbrev af 28./29. august 1996 forsikret importøren om, at de ikke havde foretaget noget uautoriseret eksportsalg, men de fik alligevel tilsendt det andet advarselsbrev, dateret 30. september 1996. Som et resultat af såkaldte "introductiebezoek(en)" (introduktionsbesøg), som Opel Nederland BV's ansvarlige distriktschefer i begyndelsen af oktober 1996 havde aflagt hos et antal forhandlere i "distrikt 5", noterede importøren den 5. oktober 1996, at seks forhandlere (Hemera, Göttgens-Beek, Loven, Canton Reiss, Welling og Nedam) havde lovet øjeblikkelig at ophøre med enhver eksport. Disse tilsagn blev givet, før nogen af disse forhandlere var blevet underkastet revision (se betragtning 77). Alle disse forhandlere lå i den sydlige del af Nederlandene, hvor der ifølge Opel Nederland BV fortrinsvis blev solgt biler til endelige forbrugere(189).

"... Under alle de introduktionsbesøg, vi aflagde i denne uge, gav vi forhandlerne hele 'eksporthistorien' ... de nedennævnte forhandlere har som følge af vores besøg lovet omgående at standse deres eksport."(192)

(85) I sit svarbrev af 29. august 1996 til Opel Nederland BV bekræftede Opel-forhandleren Canton-Reiss, Heerlen, at han i perioden fra 1. september 1993 til 1. januar 1996 i modsætning til andre forhandlere i området praktisk taget ikke have haft noget eksportsalg. I den forbindelse pegede forhandleren gentagne gange over for importøren på de markedsvilkår, der førte til eksport. Han meddelte endelig Opel Nederland BV, at han siden 1. januar 1996 havde givet sit salgspersonale lov til i moderat omfang at sælge til endelige forbrugere i udlandet:

"... Under Deres besøg hos os den 29. maj 1996 drøftede jeg dette spørgsmål [salg af Opel-personbiler til udlandet fra Automobielbedrijf Canton-Reiss BV, Kommissionens anmærkning]. Siden jeg trådte til i Automobielbedrijf Canton-Reiss pr. 1. september 1993 og frem til 1. januar 1996, er der næsten ikke solgt nogen Opel-personbiler til udlandet, hvorimod der er eksporteret fra de omkringliggende andre forhandlere.

I Deres reaktion på det ovennævnte har De forklaret, at Opel Nederland BV som følge af de gældende EF-regler er bundet af strengere regler i sine salgskampagner, og at det ikke er muligt at udelukke salg foretaget af Opel-forhandlere i overensstemmelse med de gældende retningslinjer til kunder i EF-lande. Den gældende salgsbonus finder således også anvendelse på eksportforretninger.

Under mine samtaler herom med Deres distriktschef, R. Liefhebber, og samtalen med Dem den 29. maj 1996 har jeg gentagne gange udtrykt min utilfredshed med de forstyrrelser, som disse (...) salgsbonuser for eksportbiler skaber på vores særlige område.

Pr. 1. januar 1996 har jeg givet salgscheferne lov til (...) i overensstemmelse med bestemmelserne i forhandleraftalen at sælge Opel-personbiler til endelige forbrugere i udlandet i moderat omfang. Jeg underrettede desuden samtidig Deres distriktschef herom..."

(195)

Efter importørens "introduktionsbesøg" i første uge af oktober 1996 lovede imidlertid også denne forhandler at stoppe med eksport i fremtiden(196).

Spoormaker

(86) Opel Nederland BV var vidende om, at forhandleren Spoormaker, Rotterdam, ligesom mange andre nederlandske Opel-forhandlere jævnligt modtog leveringsforespørgsler fra Opel-forhandlere fra andre medlemsstater. Forhandleren stod imidlertid ikke i første omgang på listen over de 20 forhandlere med omfattende eksport beliggende tæt ved grænserne til Tyskland og Belgien, eftersom han åbenbart kun havde haft eksportsalg i første halvdel af 1996. Spoormaker havde dog modtaget en forespørgsel fra en østrigsk Opel-forhandler angående en større leverance i juli 1996. Importøren forbød derefter forhandleren Spoormaker, Rotterdam, at foretage denne leverance:"... Jan Spoormaker bliver (ligesom mange andre forhandlere) jævnligt kontaktet af bl.a. udenlandske forhandlerkolleger angående levering af nye Opel-biler (se også ugerapporten af 8-18-96) ... Selv om der var tale om leverancer til en autoriseret forhandler, forbød jeg i slutningen af juli/begyndelsen af august Jan Spoormaker at efterkomme denne anmodning ... Selv om han har leveret til en anden autoriseret forhandler og lovede ikke at gøre det mere, foreslår jeg, at vi sender ham et brev svarende til det, de andre eksportforhandlere har modtaget ..."(199)

(87) I dette memo var det anført, at denne forhandler også modtog det andet advarselsbrev dateret 30. september 1996. Forhandleren lovede derefter den 1. oktober 1996, før revisionen hos ham den 15. november 1996(204), importøren helt at afholde sig fra at eksportere i fremtiden:"... Den 1. oktober drøftede jeg igen ovennævnte spørgsmål med Jan Spoormaker nærmere. Som nævnt i mine notater af 22. september var der tale om en engangsleverance af 14 Astra'er, og han lovede mig igen højt og helligt, at han ikke mere ville eksporte nogen biler, hvilket betyder, at han ikke har nogen eksportordrer mere. Siden han havde leveret bilerne til en forhandlerkollega, mente han ikke, at han handlede i strid med forhandleraftalen."(205)

Opel Nederland BV's svar

(88) I sit svar afviser Opel Nederland BV Kommissionens påstand om, at Opel Nederland BV fulgte en politik gående ud på direkte at hindre eller begrænse eksport(208). Virksomheden gør specielt gældende, at udsendelsen af et standardbrev (se betragtning 71) til et begrænset antal forhandlere med det formål at kontrollere, om deres eksportsalg stemte overens med deres forhandleraftale, og den efterfølgende revision hos forhandlerne (se betragtning 77) ikke kunne anses at være udtryk for en sådan politik.

(89) De tilsagn, en række forhandlere gav (se betragtning 80-87) Opel Nederland BV om at stoppe med ethvert eksportsalg, skulle betragtes enten som ensidige handlinger, der kunne forklares af, at de pågældende forhandlere tidligere havde handlet i strid med deres forhandleraftaler ved at sælge til uautoriserede forhandlere eller som et resultat af nogle distriktschefers forkerte instrukser til disse forhandlere. Opel Nederland BV understreger, at der under alle omstændigheder var blevet givet kontraordrer i form af de "korrigerende foranstaltninger", der blev truffet allerede fra den 24. oktober 1996, med udsendelsen af en rundskrivelse til alle Opel-forhandlerne(209).

(90) Med hensyn til den anden og den tredje fase(210), der ifølge Kommissionen omfattede advarsler og direkte pålæg til forhandlerne og som resultat heraf løfter fra nogle forhandlere om ikke mere at eksportere, finder Opel Nederland BV ikke, at virksomheden har fulgt en politik gående ud på direkte forhindring eller begrænsning af eksport(211). I stedet fremhæver virksomheden, at den alene anmodede 18 af sine forhandlere om oplysninger angående arten af deres eksportsalg. Da Opel Nederland BV fandt deres svar helt utilfredsstillende, besluttede man derefter at tjekke forhandlernes salgstal. Disse revisioner havde vist, at et stort flertal af forhandlerne havde handlet i strid med deres forhandleraftaler. Kommissionens påstand i klagepunktsmeddelelsen om, at Opel Nederland BV havde pålagt forhandlerne generelt at stoppe med eller begrænse eksporten, afvises således af Opel Nederland BV, fordi ingen af de dokumenter, der henvises til, kunne bevise sådanne foranstaltninger.

(91) I særdeleshed, og med hensyn til de ti forhandlere, hvis situation beskrives mere indgående i betragtning 80-87, og som af deres distriktschef fik besked på og/eller lovede at afholde sig fra enhver eksport i fremtiden, fremsætter Opel Nederland BV følgende bemærkninger(212):

- Van Zijll gav sit tilsagn den 31. august 1996, fordi denne forhandler vidste, at en stor del af hans eksportsalg var foregået i strid med hans forhandleraftale.

- Wolves Autoservice gav slet ikke noget tilsagn.

- Staals besluttede på eget initiativ at standse al eksport, fordi han vidste, at alt hans eksportsalg var foregået i strid med hans forhandleraftale.

- Hemera, Göttgens-Beek, Loven, Canton-Reiss, Welling og Nedam havde rent faktisk givet sådanne tilsagn i første uge af oktober 1996, men tilsagnene var dog ikke gældende mere fra den 6. november 1996.

- Spoormaker gav et tilsagn, selv om al hans eksport var foregået i overensstemmelse med hans forhandleraftale; Opel Nederland BV bestrider ikke, at en af Opel Nederland BV's distriktschefer havde givet denne forhandler forkerte instrukser om at stoppe med at eksportere til andre Opel-forhandlere, hvilket skulle være tilladt i henhold til forordning (EF) nr. 1475/95.

(92) Opel Nederland BV mener således, at med visse undtagelser havde forhandlerne ikke fået pålagt eller havde ikke givet tilsagn om at ophøre med enhver form for eksportsalg.

(93) Opel Nederland BV peger videre på en række foranstaltninger, virksomheden traf den 24. oktober 1996 og senere med det formål over for forhandlerne at præcisere den sondring, der gælder mellem den eksport, der er tilladt i henhold til deres forhandleraftale, og den eksport, der ikke er tilladt. Der var specielt tale om følgende:

- en rundskrivelse dateret 24. oktober 1996

- en beslutning af 23. december 1996 om ikke at skride ind over for forhandlere, der havde handlet i strid med deres forhandleraftale

- regionale forhandlermøder i november og december 1996

- en forklaring udsendt til potentielle mellemhandlere i november og december 1996

- forhandlerretningslinjer af 12. december 1996

- bestemmelserne i Opel Nederlands forhandleraftale af 1997

- ophævelse af bonusrestriktionerne for detailsalg til endelige forbrugere bosat uden for Nederlandene

- berigtigelse af fejlagtige artikler i dagspressen i marts 1998

- rundskrivelser til forhandlerne af 29. juli 1998

- det årlige forhandlermøde den 8. oktober 1998

- forklaringer på Franchise Board-mødet den 4. marts 1999

- forhandlermøderne "Doing business in Euroland" den 7.-9. april 1999(213).

Kommissionens opfattelse

(94) Med hensyn til Opel Nederland BV's bemærkninger angående den anden og den tredje fase har Kommissionen fundet et stort antal dokumenter, der støtter dens opfattelse(214). Der henvises heri til ti forhandlere ud af i alt 21, som man havde opdaget var impliceret i eksport. Til de af Opel Nederland BV fremførte bemærkninger skal Kommissionen anføre følgende:

- Van Zijlls skriftlige tilsagn, der blev givet den 31. august 1996 som svar på standardbrevet fra Opel Nederland BV af 29. august 1996, drejede sig om alt eksportsalg, og forhandleren bekræftede indirekte dette i sit brev af 4. november 1996 til Opel Nederland BV(215), hvori han meddelte sin leverandør, at han for nylig havde taget imod to eksportordrer i overensstemmelse med rundskrivelsen af 24. oktober 1996(216).

Den omstændighed, at forhandleren måske vidste, at størsteparten af hans eksportsalg stred mod hans forhandleraftale, kan imidlertid ikke give nogen forklaring på hans reaktion, som var et tilsagn omfattende alle former for eksportsalg. I den forbindelse bemærkes, at ifølge oplysninger fra Opel Nederland BV foregik en betydelig del af Van Zijlls eksportsalg faktisk i overensstemmelse med hans forhandleraftale (se også betragtning 81).

- Wolves Autoservice anførte i sit svar på standardbrevet af 29. august 1996 fra Opel Nederland BV, at al virksomhedens eksport foregik i overensstemmelse med dens forhandleraftale. Til trods for denne forklaring, og uden at den var blevet tjekket (der blev først gennemført revision hos denne forhandler den 12. november 1996), blev forhandleren beordret til at koncentrere sig om sit forhandlerområde(217). Oplysningerne fra Opel Nederland BV bekræftede, at faktisk hele denne forhandlers eksportsalg var foregået i overensstemmelse med forhandleraftalen(218).

- Staals havde over for Opel Nederland BV bekræftet, at han ikke mere ville eksportere nye biler i betragtning af de problemer, denne form for salg kunne give begge parter. I den forbindelse meddelte forhandleren importøren, at man ville sørge for, at alle de dokumenter, der var nævnt i hans brev af 2. september 1996, og som kunne bevise, at alt salg var sket til endelige forbrugere, blev lagt frem. Efter Kommissionens opfattelse viste forhandlerens udtalelse således, at han havde til hensigt at love mere end at undlade at handle i strid med forhandleraftalen, dvs. at stoppe med enhver eksport.

- Efter besøgene fra Opel Nederland BV's ansvarlige distriktschefer i første uge af oktober 1996 (se betragtning 84) lovede forhandlerne Hemera, Göttgens-Beek, Loven, Canton-Reiss, Welling og Nedam at standse enhver eksport omgående. Den 6. november 1996 blev revisionen hos alle disse forhandlere afsluttet. Disse tilsagn blev følgelig afgivet, før nogen af dem havde været underkastet revision.

- Opel Nederland BV's bemærkning angående Spoormaker bekræfter Kommissionens opfattelse af, at denne forhandler lovede ikke at eksportere mere.

(95) Selv ud fra de oplysninger, Opel Nederland BV har forelagt, fremgår det, at en betydelig del af disse forhandleres eksport var tilladt salg(219). I den forbindelse er det værd at bemærke, at Opel Nederland BV greb ind på den beskrevne måde uden at kende de nøjagtige tal med hensyn til tilladt og ikke-tilladt salg.

(96) Kommissionen konkluderer, at Opel Nederland BV havde opdaget, at eksportsalget fra Nederlandene var steget betydeligt i løbet af 1996. Importøren var i stand til at opspore de forhandlere, der havde eksporteret, og underkastede disse forhandlere en revision med det formål at undersøge, hvilken form for eksport der var tale om.

(97) Den eksport af Opel-biler, der foregik i 1996, blev i alt væsentligt foretaget af i alt 20 forhandlere, der næsten alle ligger i grænseområder, hvor størsteparten af eksportsalget normalt foregår(220). Disse forhandlere blev alt efter omstændighederne gentagne gange og/eller skriftligt og/eller i direkte samtaler beordret til i fremtiden af afstå fra sådant salg.

(98) Opel Nederland BV's påstand om, at der ikke blev givet nogen generelle instrukser til forhandlerne, men at "nogle distriktschefer kan have givet deres forhandlere forkerte oplysninger"(224) efter beslutningen af 26. september 1996, holder ikke. Der er tilstrækkeligt belæg for, at ansvarlige ledere i Opel Nederland BV allerede før denne dato gav forhandlere pålæg om at afstå fra eksportsalg (se betragtning 80, 81, 83 og 86), og at de foranstaltninger, der blev truffet efter beslutningen af 26. september 1996, navnlig introduktionsbesøgene, må betragtes som handlinger til udmøntning af denne beslutning (se betragtning 37).

(99) Som et resultat af disse foranstaltninger lovede ni af disse forhandlere, heriblandt den største eksportør, Van Zijll, udtrykkeligt importøren generelt at afholde sig fra at eksportere i fremtiden. Disse forhandlere tegnede sig f.eks. pr. 26. september 1996 for ca. 65 % af denne eksport(225). Alene på grundlag af disse forsikringer kunne Opel Nederland BV derfor være forvisset om at have opnået en betydelig reduktion af eksporten.

Argumenterne angående de foranstaltninger, der fra oktober 1996 blev truffet for at afklare situationen, gennemgås under vurderingen af overtrædelsens varighed (se afsnit 2.C).

KAPITEL 2: RETLIG VURDERING

A. ARTIKEL 81, STK. 1

(100) Virksomheden General Motors Corporation sælger sine biler af Opel-mærket i Nederlandene via sin importør, Opel Nederland BV, inden for rammerne af et eksklusivt og selektivt distributionssystem. Opel Nederland BV indgår individuelle forhandleraftaler med forhandlere i Nederlandene på grundlag af en standardforhandleraftale for salg af biler af Opel-mærket og andre aftalevarer (navnlig reservedele).

(101) Ifølge EF-Domstolens faste retspraksis(226) er aftaler mellem økonomiske aktører, der er aktive på forskellige økonomiske niveauer - såkaldte vertikale aftaler, som bl.a. de selektive og eksklusive distributionsaftaler, der findes for bilforhandling - aftaler, der kan falde ind under forbuddet i artikel 81, stk. 1.

I. Virksomhederne

(102) Opel (Opel Nederland BV og General Motors Nederland BV) og Opel-forhandlerne er virksomheder efter artikel 81, stk. 1.

II. Aftalen

1. Generel strategi

(103) Selv om Opel Nederland BV's generelle strategi (se betragtning 17, 19 og 20) ikke i sig selv var aftalt mellem importøren og forhandlerne, kom denne generelle strategi ikke desto mindre til at virke som en integrerende del af forhandleraftalerne mellem disse virksomheder, således som det fremgår af de konkrete foranstaltninger, der blev truffet af Opel Nederland BV. Disse foranstaltninger bestod bl.a. i begrænsninger i leverancerne til forhandlerne, en restriktiv bonuspolitik, der blev iværksat under adskillige salgskampagner og blev en integrerende del af forhandleraftalen, og direkte advarsler og pålæg til en række af forhandlerne med henblik på gennemførelse af eksportforbuddet. Disse foranstaltninger havde alle sammen til formål at begrænse og/eller forhindre eksport og blev en fast del af Opel Nederland BV's forhandleraftaler med sine forhandlere.

2. Konkrete foranstaltninger

(104) De i betragtning 17-87 beskrevne elementer viser, at virksomheden vedtog en politik gående ud på markedsopdeling sammen med sine forhandlere inden for rammerne af deres fælles eksklusive og selektive distributionssystem.

(105) Denne politik kom til udtryk i form af et eksportforbud og en række restriktioner pålagt forhandlerne. De blev udmøntet i en samlet række foranstaltninger, der tog sigte på forebyggelse og kontrol. Dette fremgår klart af de ovennævnte dokumenter. Disse foranstaltninger omfatter i særdeleshed den restriktive leveringspolitik, der er beskrevet i betragtning 23-42, den bonuspolitik, der er beskrevet i betragtning 43-58, og de foranstaltninger i relation til et direkte eksportforbud og/eller eksportbegrænsning, der er beskrevet i betragtning 59-99. At disse foranstaltninger virkede efter hensigten, fremgår specielt af reaktionerne fra de forhandlere, der havde solgt biler til udenlandske bilkunder, og som lovede generelt at holde op med at eksportere.

(106) De ovennævnte foranstaltninger tog sigte på at begrænse og/eller forhindre eksport af biler som en reaktion på den stigning i eksportsalget, der blev konstateret for 1996.

(107) De dokumenter, Kommissionen fandt under kontrolundersøgelsen, og som omtales i betragtning 23-42, viser, at Opel Nederland BV vedtog en leveringsbegrænsningspolitik i september 1996 med det formål at begrænse eller forhindre eksportsalg og underrettede de berørte forhandlere om denne politik.

(108) Den praksis, Opel Nederland BV har fulgt siden 1. oktober 1996, hvor virksomheden nægtede at yde bonus for salg til kunder fra andre medlemsstater, er beskrevet i betragtning 43-56. Den beslutning, Opel Nederland BV traf den 26. september 1996 om at indføre denne foranstaltning med hensyn til salg til forbrugere bosat uden for Nederlandene og gøre bonusudbetalinger betinget af bilens indregistrering i Nederlandene samt virkningerne heraf for eksportsalget, er beskrevet i betragtning 51-56. Denne foranstaltning udgør en hindring for eksport.

(109) Ovennævnte bonuspolitik blev udmøntet i adskillige salgsfremmeprogrammer, som Opel Nederland BV gennemførte i årene mellem 1996 og 1998. I disse kampagner, der hver især løb over en ret lang periode, fratog importøren forhandlerne en væsentlig del af den indtjening, de havde på salg af biler til udenlandske bilkunder.

(110) Den tredje foranstaltning bestod af et direkte eksportforbud og/eller en direkte begrænsning af eksport. De nederlandske Opel-forhandlere fik kraftigt pålagt at afstå fra og/eller udtrykkeligt forbud mod at levere biler til andre Opel-forhandlere og også til endelige forbrugere i andre medlemsstater. Mange forhandlere lovede da importøren at afholde sig fra eksportsalg i fremtiden. Denne praksis er dokumenteret ovenfor i betragtning 59-97 og specielt under beskrivelsen af den tredje og efterfølgende fase. Efter denne beslutning truffet af Opel Nederland BV lovede mange af de forhandlere, der var impliceret i denne eksport, at ophøre med enhver eksport.

3. Aftalen

(111) De foranstaltninger, Opel Nederland BV traf for at begrænse og/eller forhindre eksportsalg, er ikke ensidige handlinger, som falder uden for artikel 81, stk. 1. De indgår i det kontraktforhold, som bestod mellem Opel Nederland BV og selskabets forhandlere i det selektive og eksklusive distributionsnet, via hvilket virksomheden solgte Opel-biler og andre aftalevarer i Nederlandene. De blev iværksat efter fælles overenskomst inden for rammerne af forhandleraftalernes gennemførelse i praksis. EF-Domstolen har allerede fastslået(227), at en forhandlers optagelse i et distributionsnet indebærer, at forhandleren udtrykkeligt eller stiltiende accepterer den politik, der følges af producenten og leverandøren. De pågældende foranstaltninger blev aftalt med forhandlerne, til dels skriftligt, til dels mundtligt.

(112) Hvad angår den restriktive leveringspolitik henviste Opel Nederland BV forhandlerne til de SEG-salgsmål, der indgår som en integrerende del af enhver forhandleraftale og fastsætter, hvor mange biler forhandleren hvert år skal sælge(228). Opel-forhandlerne blev underrettet om, at ordrer til det nederlandske marked skulle have førsteprioritet, og at leverancerne derfor ville blive begrænset til det antal biler, der var fastsat i SEG-målet (se betragtning 31-42). Denne foranstaltning kom således til at indgå i kontraktforholdet mellem Opel Nederland BV og dennes forhandlere. Der er fast retspraksis for, at sådanne instrukser til forhandlere ikke skal betragtes som ensidige handlinger, der falder uden for artikel 81, men derimod som en aftale i denne artikels forstand, hvis de træffes inden for rammerne af et løbende forretningsforhold baseret på en gældende generel aftale(229).

(113) Den anden foranstaltning drejer sig om Opel Nederland BV's anvendelse af bonussystemet, hvor virksomheden indføjede særlige bestemmelser i vilkårene for deltagelse i en række salgsfremmeprogrammer ("kampagner").

(114) I to kampagner, "Astra Bonuscampagne" og "Corsa Inruil Ander Merk Campagne", der begge kørte i perioden mellem 1. oktober 1996 og 31. januar 1997, samt i senere kampagner efter denne dato og frem til 20. januar 1998, blev der ikke ydet bonus for eksportsalg til endelige forbrugere(230). Disse kampagner og vilkårene for at deltage i dem blev accepteret af forhandlerne, eftersom de solgte biler inden for rammerne af disse programmer (se betragtning 53 og 54).

(115) Med hensyn til den tredje foranstaltning er de instrukser, der blev givet til en række forhandlere (se betragtning 59, 73 og 78 samt 80-87 og de deri gengivne dokumenter), tilstrækkelige til at fastslå, at der forelå en aftale i artikel 81's forstand. Efter beslutningen af 26. september 1996 kontaktede nogle af Opel Nederland BV's distriktschefer deres forhandlere ved at aflægge såkaldte "introduktionsbesøg" i begyndelsen af oktober 1996, hvilket førte til, at forhandlerne individuelt indvilligede i at standse eksportsalget. Allerede ved udgangen af august 1996 tog Opel Nederland BV's udsendelse af de første advarselsbreve (se betragtning 71) til alle de forhandlere, der havde foretaget mere end ti eksportsalg i første halvdel af 1996, hvori importøren gav udtryk for tvivl om, hvorvidt forhandlerne handlede i overensstemmelse med ånd og bogstav i deres forhandleraftale(231), sigte på at lægge pres på disse forhandlere for at få dem til at indskrænke eller standse eksporten. Opel Nederland BV gentog denne tvivl og disse pålæg en måned senere i det andet advarselsbrev ved udgangen af september 1996 (se betragtning 76). En række forhandlere, der efter deres egen opfattelse havde eksporteret i overensstemmelse med deres forhandleraftale, fik desuden af importøren pålagt at afstå fra ethvert eksportsalg i fremtiden (se betragtning 80-87).

(116) En forhandler (Van Zijll, se betragtning 81), der gentagne gange havde lovet at stoppe med eksportsalget, underrettede importøren om to enkeltordrer til endelige forbrugere i udlandet; en anden (Canton-Reiss, se betragtning 85) meddelte Opel Nederland BV, at han havde til hensigt kun at eksportere sporadisk.

(117) Det skal understreges, at det i denne forbindelse er uden relevans, om forhandlerne udelukkende accepterede eksportforbuddet og/eller eksportbegrænsningen under pres fra importøren(232).

III. Begrænsning af konkurrencen

1. Konkurrencebegrænsende formål eller virkning

1) Formål

(118) Ovennævnte foranstaltninger, som Opel Nederland BV traf, havde til formål at begrænse "intrabrand"-konkurrencen. De var ikke alene rettet mod salg til uautoriserede forhandlere, men også mod salg til andre Opel-forhandlere og salg til forbrugere i andre medlemsstater, herunder også salg via autoriserede forhandlere. Konkurrencen blev derved hæmmet, specielt mellem nederlandske Opel-forhandlere og Opel-forhandlere i andre medlemsstater. Formålet var at forhindre Opel-forhandlere i Nederlandene i at udnytte de konkurrencefordele, de havde i forhold til Opel-forhandlere i andre medlemsstater, ved at sælge biler til kunder bosat uden for Nederlandene. Sondringen gik på, om kunden var bosat i eller uden for Nederlandene. At formålet var at begrænse konkurrencen, fremgår klart både af kombinationen af foranstaltninger og de enkelte foranstaltninger betragtet hver for sig. Sådanne foranstaltninger falder normalt ind under artikel 81, stk. 1.

a) Generel konkurrencebegrænsningsstrategi

(119) Opel Nederland BV udviklede og vedtog endelig, i andet halvår af 1996, en strategi, der tog sigte på at forhindre og/eller begrænse eksportsalg. At formålet med denne kombination af foranstaltninger var at forhindre eksport, fremgår klart af e-brevet "Indregistreringsbonus på basis af bestemmelsessted" fra Opel Nederland BV til General Motors (Europe) af 23. september 1996 (se betragtning 20) og af det dokument af 18. september 1996, der er nævnt i betragtning 19. Allerede før da overvejede og traf medlemmer af Opel Nederland BV's ledelse konkrete foranstaltninger med samme eksportbegrænsende formål (se betragtning 24-31 om leveringspolitikken, betragtning 47-50 om bonuspolitikken og betragtning 59-73 om pålæggene til individuelle forhandlere).

(120) At Opel Nederland BV var fast besluttet på at indføre disse foranstaltninger, fremgår klart af den beslutning, der blev truffet den 26. september 1996: "Konklusioner fra mødet om eksport" (se betragtning 17). I dette dokument refereres den beslutning, der blev taget på dagens møde på det øverste ledelsesniveau med det formål at begrænse eksportsalget gennem forskellige foranstaltninger, bl.a. de tre foranstaltninger nævnt i betragtning 104-110.

(121) Dette dokument beviser, at kombinationen af foranstaltninger var baseret på en strategi udviklet af Opel Nederland BV og gående ud på en drastisk nedbringelse af eksporten fra Nederlandene. Med disse foranstaltninger havde importøren til hensigt at gribe ind på markedet og bestemme udviklingen på det. Opel Nederland BV's udtrykkelige mål var at få reduceret eksporten mest muligt ved at iværksætte en kombination af foranstaltninger og derigennem begrænse intrabrand-konkurrencen mellem nederlandske og udenlandske Opel-forhandlere samt opretholde prisforskellene mellem det nederlandske marked og de andre medlemsstater. En sådan strategi er ensbetydende med en markedsopdeling, der er uforenelig med artikel 81(233).

(122) At formålet med denne kombination af foranstaltninger var at begrænse konkurrencen, illustreres af kombinationen af bonusudbetalinger og leveringsbegrænsninger. Formålet med denne kombination af foranstaltninger var at gøre det endnu mere ufordelagtigt for forhandlerne at eksportere.

(123) Sammen med forhandleravancen udgør bonusbetalingerne grundlaget i de beregninger, enhver forhandler foretager for at afgøre, hvordan han klarer omkostningerne ved salg af biler og dertil knyttede driftsomkostninger (salgspersonale, showrooms, annoncering osv.) i sin forretning. Forhandlerens avance og den bonus, han får udbetalt, er afgørende for, hvilket spillerum han har i sine prisforhandlinger med kunderne.

(124) En forhandler, der ved, at han vil miste sin bonus, hvis han sælger en bil til udlandet, vil afholde sig fra et sådant salg, i hvert fald hvis han er i stand til at sælge de biler, han har fået tildelt, i sin egen medlemsstat (her Nederlandene) og specielt inden for sit eget forhandlerområde. Forhandlerens fortjeneste ved salg til udenlandske kunder bliver mindre. Han kan ikke forhøje salgsprisen på bilen tilsvarende, fordi det ville gå ud over hans konkurrencedygtighed i forhold til andre indenlandske forhandlere.

(125) Samtidig ved forhandleren, at han kun vil få et bestemt antal biler leveret af importøren, i overensstemmelse med hans individuelle salgsmål for den pågældende periode(234).

(126) Når den kontraktlige leveringsmængde er afpasset alene efter den nederlandske efterspørgsel, eller når ordrer fra indenlandske kunder gives førsteprioritet, har den enkelte forhandler kun ringe eller slet intet spillerum til at eksportere. Hvis forhandleren sælger biler til udenlandske kunder, må han regne med, at importøren ikke vil forhøje hans årlige forudfastsatte leverancer til det nødvendige antal, og han vil derfor ikke have biler nok til at kunne dække efterspørgslen fra indenlandske kunder. Forhandleren vil således ikke kunne nå op på det årlige salgsmål, han i henhold til forhandleraftalen har pligt til at nå på sit forhandlerområde. I denne situation vil forhandleren forståeligt nok foretrække kun at sælge til indenlandske kunder, navnlig kunder inden for sit forhandlerområde, eftersom han ved dette salg ikke behøver at bekymre sig om leveringsproblemer eller økonomiske ulemper, ligesom han heller ikke risikerer at få opsagt sin forhandleraftale på grund af et for ringe salg i forhold til sit salgsmål.

b) Konkrete konkurrencebegrænsende foranstaltninger

(127) De konkrete foranstaltninger, Opel Nederland BV traf over for sine eksporterende forhandlere, havde til formål at begrænse konkurrencen, ikke alene i kraft af kombinationen af foranstaltninger, men også betragtet enkeltvis. Alle disse foranstaltninger havde det fælles formål at forhindre eksport og indebar dermed en markedsopdeling.

(128) Begrænsningerne i leverancerne til forhandlerne havde som anført i betragtning 23-42 til formål at henvise forhandlerne til deres forhandlerområde for dermed at begrænse og/eller forhindre salg til kunder i udlandet. Den begrænsede tildeling ("allocatie") af biler til de forhandlere, som tidligere havde eksporteret, indgik i en pakke af foranstaltninger, der blev vedtaget den 26. september 1996 i Opel Nederland BV's ledelse med det formål at begrænse og/eller forhindre eksport:

"... Følgende blev besluttet:

3. Distriktssalgscheferne skal drøfte eksportsalg med eksportforhandlerne i løbet af de næste to uger. Forhandlerne vil få at vide, at på grund af det begrænsede antal biler til rådighed vil de (indtil videre) kun få leveret et antal biler svarende til deres Sales Evaluation Guide. De vil blive bedt om at fortælle distriktschefen, hvilke enheder i deres udestående ordrer de virkelig ønsker at modtage. Forhandlerne skal selv løse eventuelle problemer med deres køber."

(235)

(129) Opel Nederland BV anerkender, at de europæiske forbrugeres grundlæggende rettigheder omfatter retten til at kunne købe en bil inden for fællesmarkedet i den medlemsstat, hvor den kan købes til den mest fordelagtige pris. Denne ret omfatter, men er ikke begrænset til, nye biler udbudt til salg af de autoriserede forhandlere i de mængder og med de specifikationer, der kræves for at imødekomme efterspørgslen hos de endelige forbrugere på den pågældende forhandlers område.

(130) Denne ret beskyttes i praksis af EF's konkurrenceregler om parallelhandel. I lyset af disse regler kan en opdeling af markedet gennem foranstaltninger til begrænsning af leverancerne af biler til forhandlere i forhandlernettet ikke accepteres. Sådanne foranstaltninger har til formål at begrænse konkurrencen i artikel 81's forstand.

(131) De bonusbetingelser, der blev fastsat i betingelserne for deltagelse i adskillige salgsfremmeprogrammer, der blev gennemført i årene fra 1996 til 1998, fratog forhandlerne ethvert incitament til at sælge til endelige forbrugere bosat i en anden medlemsstat, enten direkte eller via en autoriseret forhandler. Som det fremgår af de dokumenter, der er nævnt i betragtning 20 og 50-52, blev denne foranstaltning vedtaget med det formål at begrænse eksportsalget og havde følgelig til formål at begrænse konkurrencen. Kommissionen har allerede fastslået(237), at aftaler eller praksis angående bonus er ulovlige, hvis de gøres betinget af, at bonusmodtageren ikke eksporterer den pågældende vare. En sådan klausul har i sig selv til formål at begrænse konkurrencen. Det er ikke nødvendigt, at den rent faktisk gennemføres, for at artikel 81, stk. 1, finder anvendelse(238).

(132) Opel Nederland BV henviser specielt til artikel 6, stk. 1, nr. 8, i forordning (EF) nr. 1475/95(239) og gør gældende, at virksomhedens beslutning af 26. september 1996 om at udelukke salg til udenlandske forbrugere fra bonus blev truffet i betragtning af den retlige usikkerhed om, hvorvidt denne foranstaltning var forenelig med EF's konkurrenceregler. Opel Nederland BV pegede i den forbindelse på, at virksomheden havde modtaget modstridende juridisk rådgivning i dette spørgsmål, og fremfører, at flere store konkurrenter anvendte en tilsvarende bonuspolitik for salg til endelige forbrugere bosat i andre lande(240).

(133) Kommissionen finder for det første, at argumentet angående juridisk rådgivning og konkurrenternes påståede praksis ikke ændrer noget ved foranstaltningens formål, således som det klart fremgår af ovenstående analyse. Denne analyse påvirkes ej heller af den blotte eksistens af den særlige indregistreringsafgift i Nederlandene(241), som alle nye personbiler købt til indregistrering i Nederlandene er belagt med. Det fremgår af betragtning 51-53, at denne foranstaltning blev indført i oktober 1996 som et led i den pakke af foranstaltninger, Opel Nederland BV traf beslutning om den 26. september 1996 med det klare formål at begrænse eller forhindre eksportsalg, og uden nogen henvisning til den nederlandske indregistreringsafgift(242). Denne foranstaltning var derfor ikke knyttet til indførelsen af denne indregistreringsafgift i Nederlandene den 1. januar 1993. Det bemærkes i den forbindelse, at tilsvarende afgifter på bilkøb findes i andre medlemsstater, og at Opel Nederland BV ikke hævder at have anvendt samme bonuspolitik som i Nederlandene i disse medlemsstater.

(134) Det udtrykkelige eksportforbud og/eller eksportbegrænsning (se betragtning 59-87 og specielt de dokumenter, der henvises til i fodnote 51, 54, 64, 78, 83 og 88) havde til formål at lægge hindringer i vejen for den grænseoverskridende handel med biler mellem nederlandske forhandlere og forhandlere i andre medlemsstater og at opdele de forskellige markeder. Det havde følgelig til formål at begrænse parallelhandelen med nye biler og opfyldte betingelserne for at falde ind under artikel 81, stk. 1. På denne måde kunne man opretholde de eksisterende prisforskelle for biler af Opel-mærket på det indre marked (se betragtning 13-16 og det dokument, der nævnes i fodnote 14). Kommissionen og EF-Domstolen har gentagne gange fremhævet, at det er uforeneligt med artikel 81, stk. 1, at lægge hindringer i vejen for eller forbyde grænseoverskridende leverancer(243).

2) Virkning

(135) Ifølge fast retspraksis er det med hensyn til anvendelse af artikel 81 tilstrækkeligt at påvise, at en foranstaltning har til formål at begrænse konkurrencen. En sådan foranstaltnings virkning er en alternativ og ikke en nødvendig betingelse for, at der foreligger en overtrædelse af artikel 81(244). Nærværende beslutning er i første række baseret på det konkurrencebegrænsende formål. Med hensyn til virkningerne for konkurrencen er det ikke muligt at sige, hvor mange eksportforretninger der rent faktisk blev forhindret ved disse foranstaltninger. Opel Nederland BV indrømmer dog, at de kan have haft en vis virkning for eksportsalget(245). Det bemærkes desuden, at virksomhedens argumenter om, at der kun kunne iagttages få virkninger, udelukkende relaterer til salg til tyske endelige forbrugere. De anfægtede foranstaltninger var imidlertid rettet mod alle former for tilladt eksport, dvs. til alle endelige forbrugere og Opel-forhandlere i udlandet, i samtlige medlemsstater. Opel Nederland BV gjorde under alle omstændigheder alt, hvad der var i virksomhedens magt, for at opnå den største mulige virkning. I særdeleshed opfordrede eller beordrede den i hvert fald igennem et vist tidsrum de pågældende forhandlere til kun at sælge inden for deres respektive forhandlerområde i Nederlandene og fik mange forhandlere til at love ikke mere at eksportere (se betragtning 115 og 116)(246). Forhandlerne foretog i den forbindelse ingen sondring mellem salg til endelige forbrugere, enten direkte eller via deres autoriserede forhandlere, salg til andre Opel-forhandlere og salg til forhandlere uden for distributionsnettet.

3) Konklusion

(136) Opel Nederland BV vedtog en strategi gående ud på at begrænse eksportsalget. Denne strategi såvel som hver af de enkelte foranstaltninger, der indgik i den, havde til formål og i det mindste i et vist omfang til følge at begrænse konkurrencen efter artikel 81, stk. 1.

3. Mærkbar konkurrencebegrænsning

(137) Adam Opel AG i Tyskland er en af de største europæiske divisioner i General Motors-koncernen, der er en fremtrædende udbyder af nye personbiler både i Den Europæiske Union som helhed og i Nederlandene og de andre medlemsstater (for nærmere enkeltheder henvises til betragtning 9-11). Prisforskellene på Opel-biler mellem Nederlandene og de andre medlemsstater, specielt Tyskland, var tilstrækkeligt store til at give incitamenter til parallelhandel(247).

(138) Begrænsningerne af leverancerne til nederlandske forhandlere, bonuspolitikken og det direkte eksportforbud og/eller eksportbegrænsningen tog sigte på at yde Opel-forhandlere i andre medlemsstater områdebeskyttelse mod import fra Nederlandene.

(139) De konkurrencebegrænsninger, der er påvist i denne sag, er følgelig mærkbare.

IV. Mærkbar påvirkning af handelen mellem medlemsstater

(140) Handelen mellem medlemsstater blev påvirket, eftersom det forbud mod og/eller begrænsning af eksporten, som Opel Nederland BV iværksatte, havde til formål at begrænse den grænseoverskridende samhandel. Det nederlandske marked blev udelukket som en potentiel kilde til eksport, medens de markeder, hvortil denne eksport gik, og hvor priserne generelt lå højere, såsom det tyske og det britiske marked, blev beskyttet mod denne import (se også betragtning 137 angående Opels position på markedet).

(141) Opel Nederland BV henviste selv lejlighedsvis (f.eks. i 1996) til den - efter virksomhedens opfattelse - omfattende eksport, der foregik (se f.eks. betragtning 15, 18, 20, 24 og 25), og udfoldede betydelige bestræbelser på at forhindre sågar tilladt eksport. Som det fremgår af det i betragtning 13-16 anførte, var der et betydeligt potentiale for eksport. Prisforskelle (beregnet på grundlag af vejledende katalogpriser før skat) på over 12 % udgør for mange bilkunder et tilstrækkeligt økonomisk incitament til at købe en bil i en anden medlemsstat(248). De eksporttal, Opel Nederland BV har fremlagt, viste, at eksportefterspørgslen efter Opel-biler udgjorde mindst 3526 i 1996, 2746 i 1997 og 1686 i 1998(249). Opel Nederland BV's påstand om, at en del af denne eksport var foregået i strid med forhandleraftalen, er uden relevans. For det første foregik en betydelig del af den eksport, som de anfægtede foranstaltninger var rettet mod, i overensstemmelse med forhandleraftalen. For det andet har Opel Nederland BV ret til at forhindre eksportsalg i strid med forhandleraftalen, men i så fald skulle den efterspørgsel, dette salg imødekom, normalt blive flyttet over på tilladt salg. Den af Opel Nederland BV trufne foranstaltning var følgelig egnet til at påvirke handelen mellem medlemsstater mærkbart.

V. Konklusion

(142) Opel Nederland BV vedtog at begrænse eksportsalget inden for rammerne af en overordnet strategi og gennem de ovenfor beskrevne konkrete foranstaltninger.

(143) Det formål, der bestod i at forhindre eller begrænse parallelhandelen på grund af de eksisterende prisforskelle, indgik som en integrerende del af de anfægtede aftaler mellem Opel Nederland BV og forhandlerne i dennes distributionsnet. De af importøren trufne foranstaltninger indgik i det kontraktforhold, der bestod mellem importøren og dennes forhandlere.

(144) Disse foranstaltninger indebar en mærkbar begrænsning af konkurrencen. De var egnet til at påvirke handelen mellem medlemsstater mærkbart. Betingelserne for, at forbuddet i artikel 81, stk. 1, finder anvendelse, er følgelig opfyldt.

B. ARTIKEL 81, STK. 3.

I. Gruppefritagelsesforordning (EØF) nr. 123/85 og (EF) nr. 1475/95

(145) Forordning (EØF) nr. 123/85 var gældende fra 1. juli 1985 til 30. juni 1995. Den blev den 1. juli 1995 afløst af forordning (EF) nr. 1475/95. Artikel 13 i forordning (EF) nr. 1475/95 fastsætter, at bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 123/85 fortsat fandt anvendelse indtil den 30. september 1995. Artikel 7 i forordning (EF) nr. 1475/95 fastsætter, at forbuddet i artikel 81, stk. 1, ikke gjaldt i perioden fra den 1. oktober 1995 til den 30. september 1996 for aftaler, der allerede var trådt i kraft den 1. oktober 1995, og som opfyldte betingelserne for fritagelse efter forordning (EØF) nr. 123/85.

(146) Det er ikke nødvendigt i denne sag nøjagtigt at fastslå, hvordan de forskellige foranstaltninger falder ind under de respektive gyldighedsperioder for forordning (EØF) nr. 123/85 og (EF) nr. 1475/95. Ingen af de to forordninger indrømmer fritagelse for aftaler, der begrænser eksportsalget til endelige forbrugere, det være sig direkte eller via deres autoriserede forhandlere, eller til andre forhandlere i Opels distributionsnet i andre medlemsstater.

1. Artikel 3, nr. 10, litra a), i forordning (EØF) nr. 123/85 og (EF) nr. 1475/95

(147) Artikel 3, nr. 10, litra a), i begge forordninger tillader fabrikanten og/eller hans importør at forbyde forhandlerne at levere aftalevarer eller dertil svarende varer til forhandlere, der ikke tilhører salgsnettet. Gruppefritagelsesforordningen tager således hensyn til fabrikantens interesse i at beskytte sit selektive distributionssystem.

(148) Forordning (EØF) nr. 123/85 var i kraft fra 1. juli 1985 til 30. juni 1995. Forordning (EF) nr. 1475/95 har været i kraft siden 1. juli 1995 og fundet anvendelse siden 1. oktober 1996.

(149) Hvis de af Opel Nederland BV pålagte foranstaltninger til begrænsning af eksportsalget kun skulle have omfattet foranstaltninger rettet mod salg til uafhængige forhandlere uden for distributionsnettet, ville de have været fritaget efter forordning (EØF) nr. 123/85 og (EF) nr. 1475/95. De trufne foranstaltninger er imidlertid ikke fritaget, fordi de også omfattede former for eksport, som en fabrikant eller leverandør ikke må begrænse eller forhindre. Den eksport, der skal være tilladt, betragtes i forordningerne som en forudsætning for en effektiv intrabrand-konkurrence mellem forhandlerne og for, at forbrugerne kan få fordelene ved det indre marked. Opel Nederland BV's foranstaltninger var rettet mod denne eksport, der skal være tilladt. Dette følger af det nedenstående:

(150) I de fleste af de dokumenter, der er nævnt i denne beslutning, henviste Opel Nederland BV både i terminologi og i den konkrete udformning af foranstaltningerne til eksport i al almindelighed. Der blev ikke foretaget nogen sondring mellem salg til forhandlere uden for Opels distributionsnet og salg til endelige forbrugere, disses befuldmægtigede forhandlere eller andre kontraktforhandlere i Opel-nettet. I andre dokumenter, hvor en sådan sondring ganske vist blev foretaget, var de trufne foranstaltninger udtrykkeligt rettet mod salg, der i henhold til gruppefritagelsesforordningerne ikke må forbydes eller begrænses. Det gælder navnlig tilfælde, hvor forhandleren udtrykkeligt gjorde gældende, at hans fortsatte eksport var en form for salg, der i overensstemmelse med forhandleraftalen og gruppefritagelsesforordningerne ikke måtte forbydes (se betragtning 80-87).

1) Terminologi

(151) Som beskrevet i betragtning 17-20 benyttede Opel Nederland BV i sine dokumenter hyppigt udtrykket "eksport i almindelighed", uden at sondre mellem forskellige kundegrupper. I individuelle tilfælde blev der dog foretaget en sondring, f.eks. mellem "ulovlig" og "lovlig" eksport, hvorved der klart tænktes på restriktioner, der er fritaget eller ikke fritaget i henhold til gruppefritagelsesforordningerne. Formålet var i alle tilfælde at sætte en stopper også for "lovligt" eksportsalg.

(152) I forbindelse med de trufne foranstaltninger forekom det ofte, at Opel Nederland BV ikke foretog nogen sondring mellem de former for salg, der var tilladt; virksomheden talte ofte udtrykkeligt om alle former for eksport og eksportsalg. F.eks. i de følgende dokumenter beordrede virksomheden standsning af bonusbetalinger for bestemte former for eksport, der i henhold til gruppefritagelsesforordningerne ikke må begrænses:

"... I fremtidige salgskampagner vil der ikke kunne ydes bonus for biler indregistreret uden for Holland ..."(250)

"... Der ydes bonus for alle nye Opel Corsa'er, der er solgt i løbet af kampagneperioden og er leveret til en endelig forbruger i Nederlandene og indregistreret i dennes navn ..."(252)

(153) I dokumentet "Konklusioner fra mødet om eksport"(253), som gengiver væsentlige beslutninger truffet af importøren, blev der ikke foretaget nogen sondring mellem de forskellige kundegrupper. Formålet med de vedtagne foranstaltninger var således at begrænse eller forhindre eksportsalg til kunder, også endelige forbrugere og Opel-forhandlere.

(154) I forhandlernes reaktioner på det første advarselsbrev fra importøren dateret 29. august 1996 (se betragtning 70-72) var der en meget klar sondring mellem "tilladt" og "ikke-tilladt" salg i relation til forhandleraftalen. Næsten alle de forhandlere, der havde modtaget advarselsbrevet (15 ud af 18), pegede i deres svar på, at den eksport, som man havde opdaget, de foretog, udelukkende drejede sig om salg til endelige forbrugere eller salg i overensstemmelse med deres forhandleraftale(255). Mange forhandlere lovede ikke desto mindre under pres fra importøren, at de i fremtiden ville afholde sig fra enhver eksport (se betragtning 70-88). Forhandlernes reaktioner bekræftede, at de også opfattede de af Opel Nederland BV trufne foranstaltninger som havende til formål at begrænse alt eksportsalg. Den terminologi, Opel Nederland BV benyttede, var således utvetydig og bekræftede, at virksomheden havde til hensigt at begrænse og/eller forhindre alle former for eksport, også de former, der ikke må lægges hindringer i vejen for i henhold til gruppefritagelsesforordningerne.

2) Foranstaltningernes udformning

(155) I sin beslutning om at gennemføre revision hos forhandlerne (se betragtning 17 og 19) sondrede Opel Nederland BV ikke mellem forhandlere, der angiveligt havde solgt til ikke-autoriserede forhandlere, og forhandlere, der havde solgt til andre kunder.

(156) De af Opel Nederland BV trufne foranstaltninger til begrænsning af leverancerne af biler til forhandlerne var baseret på den forventede efterspørgsel fra nederlandske kunder og/eller det forventede antal indregistreringer i Nederlandene eller i de respektive forhandleres områder. Disse foranstaltninger er beskrevet i betragtning 23-42. Den bonuspolitik, der blev anvendt i forbindelse med en række kampagner, er beskrevet i betragtning 43-58.

(157) Endelig fremgår det af betragtning 59-99, at Opel Nederland BV pålagde forhandlerne af afholde sig fra eller begrænse eksportsalg i almindelighed, og at forhandlerne accepterede disse pålæg.

2. Andre bestemmelser i forordning (EØF) nr. 123/85 eller (EF) nr. 1475/95

(158) De ovenfor beskrevne foranstaltninger er ikke fritaget i henhold til andre bestemmelser i forordning (EØF) nr. 123/85 eller (EF) nr. 1475/95.

II. Individuel fritagelse

(159) Kommissionen kan i henhold til artikel 81, stk. 3, på visse betingelser indrømme individuel fritagelse fra forbuddet i artikel 81, stk. 1.

(160) Der er ikke blevet anmodet om eller indrømmet nogen sådan fritagelse. Aftalerne ville under ingen omstændigheder opfylde betingelserne for en fritagelse. Selv om man antog, at sådanne eksportrestriktioner fremmede fordelingen af varer, får den endelige forbruger ikke nogen del i de deraf følgende fordele. Forbrugerne afskæres fra at udnytte det indre marked og drage fordel af prisforskellene på biler mellem medlemsstaterne, eftersom deres ret til at købe de varer, de ønsker, hvor de ønsker det på det indre marked, indskrænkes. De af Opel Nederland BV iværksatte eksportrestriktioner er således i stærk strid med det forbrugerbeskyttelsesmål, der ifølge artikel 81, stk. 3, indgår som en integrerende del af EF's konkurrenceregler.

III. Konklusion

(161) De af Opel Nederland BV pålagte eksportrestriktioner falder ikke ind under forordning (EØF) nr. 123/85 og/eller (EF) nr. 1475/95.

(162) Der er ikke indrømmet og kan heller ikke indrømmes individuel fritagelse.

C. OVERTRÆDELSENS VARIGHED

(163) I sin vurdering af varigheden af overtrædelsen af artikel 81, stk. 1, har Kommissionen lagt sagsfremstillingen i betragtning 17-99 og de dokumenter, der her henvises til, til grund.

(164) Foranstaltningerne angående begrænsning af leverancerne til forhandlerne blev formelt vedtaget ved Opel Nederland BV's beslutning af 26. september 1996 (se betragtning 31). Allerede i juli 1996 (se betragtning 24 og 25) og i ugerne i september før denne beslutning (se betragtning 26 og 30) havde de ansvarlige ledere i Opel Nederland BV overvejet sådanne foranstaltninger. De fundne dokumenter tyder imidlertid på, at foranstaltningerne angående leveringsbegrænsninger blev meddelt forhandlerne i ugerne efter den formelle beslutning af 26. september 1996 (se betragtning 36 og 37). Kommissionen finder derfor, at disse foranstaltninger blev indført i begyndelsen af oktober 1996.

(165) Med hensyn til tidspunktet for deres ophør accepterer Kommissionen, at de delvis blev ophævet ved den generelle rundskrivelse af 24. oktober 1996 til alle forhandlere hvad angår eksport til endelige forbrugere, herunder salg via deres autoriserede forhandlere, og ved rundskrivelsen af 12. december 1996 til alle forhandlerne, der havde til formål at præcisere, hvilke muligheder der generelt var for tilladt eksport. Der er desuden ikke fundet nogen dokumenter, der kunne støtte den opfattelse, at denne foranstaltning fortsatte efter december 1996. Det er rigtigt, at den ikke blev specielt nævnt i de nævnte rundskrivelser. Men disse skrivelser gjorde det klart, at de deri omhandlede former for eksport var tilladt. Det kan opfattes således, at man dermed ophævede også det skjulte eksportforbud, som disse leveringsbegrænsningsforanstaltninger indebar. I denne beslutning har Kommissionen derfor lagt til grund, at denne foranstaltning var gældende fra begyndelsen af oktober 1996 og indtil december 1996.

(166) De restriktive foranstaltninger angående bonuspolitikken kan med sikkerhed påvises fra 1. oktober 1996 (se betragtning 53). I to kampagner, "Astra Bonuscampagne, Deelnemingsvoorwaarden" og "CORSA Inruil ander merk campagne, Deelnemingsvoorwaarden", der begge løb fra 1. oktober 1996 til 31. januar 1997, var bonus udelukket ved salg til forbrugere bosat uden for Nederlandene, hvad enten salget foregik direkte eller via en autoriseret forhandler(256).

(167) Med hensyn til denne politiks ophør henvises der til betragtning 54, hvor det anføres, at ifølge Opel Nederland BV var denne restriktive foranstaltning ikke længere gældende efter 20. januar 1998. Som beskrevet i betragtning 58 kan Kommissionen godtage Opel Nederland BV's påstand om, at denne foranstaltning blev ophævet med tilbagevirkende kraft ved rundskrivelsen af 20. januar 1998 (se betragtning 57). Denne foranstaltning varede derfor fra 1. oktober 1996 til 20. januar 1998.

(168) Med hensyn til pålæggene til forhandlerne og de efterfølgende løfter fra forhandlerne viser de fundne dokumenter, at det første løfte blev modtaget fra forhandleren Van Zijll den 31. august 1996 (se betragtning 80 og 81), efterfulgt af tilsvarende løfter fra andre forhandlere (se betragtning 84-87)(257).

(169) Med hensyn til denne foranstaltnings ophør gælder det samme som anført i betragtning 165, dvs. at Kommissionen finder, at denne foranstaltning delvis blev tilbagekaldt ved den generelle rundskrivelse af 24. oktober 1996 til alle forhandlerne hvad angår eksport til endelige forbrugere, herunder via deres autoriserede forhandlere, og ved den generelle rundskrivelse af 12. december 1996 til alle forhandlere. Denne foranstaltning varede derfor mindst fra udgangen af august/begyndelsen af september og indtil december 1996. Der er ikke fundet noget belæg for, at den fortsatte efter december 1996.

(170) Kommissionen finder følgelig, at overtrædelsen kan bevises fra udgangen af august/begyndelsen af september 1996 (med det første løfte fra en forhandler) og indtil januar 1998 (tilbagekaldelse af den restriktive bonusforanstaltning). Efter december 1996 var det kun bonusforanstaltningerne i forstærket form i månederne oktober til december 1996, der var i kraft indtil den 20. januar 1998. Der er ikke fundet noget belæg for, at overtrædelsen fortsatte efter denne dato.

D. ARTIKEL 3, STK. 1, I FORORDNING NR. 17

(171) I henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 17 kan Kommissionen, når den har konstateret, at der foreligger en overtrædelse af artikel 81, pålægge de deltagende virksomheder at bringe den konstaterede overtrædelse til ophør. Opel Nederland BV har i vid udstrækning bestridt, at der er begået en overtrædelse. Det er desuden ikke helt sikkert, at overtrædelsen til trods for tilbagekaldelsen af foranstaltningerne i oktober og december 1996 og i januar 1998 ikke reelt er fortsat. Kommissionen pålægger derfor de virksomheder, denne beslutning er rettet til, at bringe den konstaterede overtrædelse til ophør, i det omfang, hvor dette ikke allerede er sket, samt at afstå fra at genindføre eller videreføre disse foranstaltninger og fra at vedtage andre foranstaltninger med samme formål eller virkning.

E. BESLUTNINGENS ADRESSATER

(172) Det var Opel Nederland BV, der begik den i denne beslutning påviste overtrædelse. Opel Nederland BV kontrolleres af General Motors Nederland BV, der således også er ansvarlig for denne overtrædelse. Denne beslutning er følgelig rettet til begge virksomheder.

F. ARTIKEL 15 I FORORDNING NR. 17

(173) Overtrædelser af artikel 81 kan straffes med bøder. Artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 giver Kommissionen beføjelse til inden for rammerne af de deri fastsatte beløbsgrænser at pålægge virksomheder, der enten forsætligt eller uagtsomt har overtrådt artikel 81, stk. 1, sådanne bøder.

1. Bødepålæg

(174) Kommissionen finder, at Opel Nederland BV i den foreliggende sag bør pålægges bøde for forsætligt at have overtrådt artikel 81, og at også General Motors Nederland BV bør have pålagt bøde som medansvarlig (jf. ovenfor). De nederlandske Opel-forhandlere, som sammen med Opel Nederland BV deltog i overtrædelsen via aftalerne om at forhindre eller begrænse eksport, er ofre for den restriktive politik, som deres kontrahent vedtog, og som de måtte indvillige i under pres. Forhandlerne deltog ikke aktivt. Kommissionen finder derfor ikke, at de bør pålægges nogen bøde.

2. Bødens størrelse

(175) Ved udmåling af bøden har Kommissionen fulgt bestemmelserne i artikel 15 i forordning nr. 17.

(176) Ved fastsættelsen af bødens størrelse skal Kommissionen tage hensyn til alle relevante omstændigheder og i særdeleshed til overtrædelsens grovhed og varighed.

Grovhed

(177) I sin vurdering af den foreliggende overtrædelses grovhed har Kommissionen taget hensyn til dens art, dens faktiske virkninger på markedet, hvor disse kan påvises, og det relevante geografiske markeds størrelse.

(178) Kommissionen skal bemærke, at alle de omhandlede foranstaltninger havde til formål at forhindre eksport til endelige forbrugere og grænseoverskridende leverancer inden for Opels forhandlernet.

(179) Det dokument, der er nævnt i betragtning 50 og i fodnote 43, "Cross border sales and campaign structure" af 18. september 1996, viser, at virksomheden generelt betragtede "grænseoverskridende salg" som uønsket. Med det formål systematisk at forhindre eller begrænse al eksport udtænkte Opel Nederland BV en samlet række foranstaltninger (se betragtning 17-20 og de der nævnte dokumenter).

(180) Af det i betragtning 23-42 anførte fremgår, at Opel Nederland BV besluttede at indføre leveringsbegrænsninger over for en række af sine aftaleforhandlere. Den i betragtning 43-58 beskrevne bonuspolitik blev praktiseret af Opel Nederland BV i forbindelse med en række forskellige salgsfremmeprogrammer. Af betragtning 59-99 fremgår, at Opel Nederland BV forhindrede eller lagde hindringer i vejen for eksport som helhed til endelige forbrugere bosat uden for Nederlandene og salg til Opel-forhandlere i andre medlemsstater.

(181) Hindringerne for eksport af biler til endelige forbrugere og grænseoverskridende leverancer mellem nederlandske Opel-forhandlere og forhandlere uden for Nederlandene strider mod det mål, der ligger til grund for det indre marked som fastsat i EF-traktaten, og må allerede af den grund betragtes som en meget alvorlig overtrædelse.

(182) Kommissionen har allerede i tidligere beslutninger fastslået, at hindring af eksport er en overtrædelse af EF's konkurrenceregler(258).

(183) Opel-mærket indtager en fremtrædende position på de relevante markeder i Den Europæiske Union. Som det anføres i betragtning 9 og 11, har Opel betydelige markedsandele i Den Europæiske Unions medlemsstater, både inden for de forskellige markedssegmenter og i personbilsektoren som helhed. Opel er det tredjemest solgte bilmærke i Den Europæiske Union efter Volkswagen og Renault(259).

(184) Overtrædelsen påvirkede det nederlandske marked for salg af nye biler ved at gøre det væsentligt vanskeligere at sælge biler til eksport til endelige forbrugere og andre Opel-forhandlere. Omvendt påvirkede den også markederne for nye biler i andre medlemsstater. Forhandlerne på disse markeder, f.eks. i Tyskland, blev beskyttet mod priskonkurrence fra Nederlandene. Selv om Opel Nederland BV i nogle af de fundne dokumenter udtrykkeligt henviste til kunder fra Tyskland, må faktisk alle de medlemsstater, hvor priserne på Opel-biler før skat lå væsentligt over priserne i Nederlandene, betragtes som potentielle kilder til eksportefterspørgsel. Kommissionen understreger desuden, at det som anført i betragtning 187 er forbrugernes ret at købe en bil, hvor de ønsker det på det indre marked.

(185) Som beskrevet betragtning 135 er allerede formålet med en foranstaltning tilstrækkeligt til at fastslå en overtrædelse. Artikel 15 i forordning nr. 17 fastsætter ikke, at overtrædelsen skal vurderes på grundlag af, hvilke virkninger den rent faktisk havde på markedet, eller hvilken skade den påførte køberne af de pågældende varer(260). De af Opel Nederland BV trufne foranstaltninger havde til formål at begrænse konkurrencen i artikel 81's forstand (se betragtning 118-136). Derudover bemærkes, at Opel Nederland BV ikke selv har benægtet, at de kan have haft en vis virkning på markedet.

(186) Opel Nederland BV har fremlagt en undersøgelse, hvori det konkluderes, at der ikke kunne påvises nogen eller ingen større virkninger på det tyske marked for nye personbiler(261). Undersøgelsen antyder, at den økonomiske skade for de tyske forbrugere stadigvæk ville have været ret begrænset i betragtning af de forskellige alternative leveringsmuligheder, de havde. Den giver udtryk for den opfattelse, at de tyske Opel-forhandlere kunne have købt Opel-biler hos Opel-forhandlere i andre medlemsstater, samt at tyske endelige forbrugere kunne have købt andre bilmærker i Nederlandene, hvor de også var billigere end i Tyskland. Undersøgelsen konkluderer, at det ud fra en kvantitativ vurdering af skaden på basis af de foreliggende oplysninger må antages, at foranstaltningerne på basis af en rimelig vurdering af den potentielle efterspørgsel efter importerede Opel-biler ikke havde nogen negative virkninger for de tyske endelige forbrugere.

(187) Kommissionen skal for det første bemærke, at undersøgelsen ikke dækker alle sagens aspekter. Den omhandler udelukkende eksportsalg til tyske endelige forbrugere, selv om foranstaltningerne også forhindrede eksport til andre medlemsstater. Den tager heller ikke stilling til foranstaltningernes virkninger for krydsleverancer til Opel-forhandlere i udlandet, det være sig Tyskland eller andre medlemsstater.

(188) For det andet kan heller ikke påstanden om, at de tyske forbrugere havde alternative muligheder for at købe Opel-biler fra andre leveringskilder eller kunne købe andre mærker end Opel, godtages. Kommissionen finder, at det er forbrugernes ret at købe en bil af det mærke, de ønsker, i en hvilken som helst medlemsstat(262). Ved de trufne foranstaltninger indskrænkede Opel Nederland BV netop denne frihed betydeligt. Som det fremgår af f.eks. betragtning 14-16, var den potentielle eksportefterspørgsel også i Opel Nederland BV's øjne af betydeligt omfang. At eksportsalget til tyske kunder fortsatte efter foranstaltningernes indførelse, ændrer intet ved overtrædelsens grovhed. Opel Nederland BV udfoldede betydelige bestræbelser, der objektivt set alle var egnet til at begrænse eksporten betydeligt. Det gælder hver enkelt af de tre anfægtede foranstaltninger og i særdeleshed de handlinger, der bestod i at give forhandlerne pålæg og få dem til at afgive individuelle løfter.

(189) Det er åbenlyst, at Opel Nederland BV handlede forsætligt. Virksomheden kan ikke have været uvidende om, at de anfægtede foranstaltninger havde til formål at begrænse konkurrencen(263).

(190) Som det fremgår af det dokument, der er nævnt i betragtning 27 og i fodnote 22, "Bonus bij export", dateret 12. september 1996, var Opel Nederland BV klar over, at enhver begrænsning af eksporten og også begrænsningerne i leverancerne til forhandlerne er ulovlige. Med hensyn til bonuspolitikken henvises der til betragtning 52. Af de i betragtning 20 og 50 nævnte dokumenter ("Cross border sales and campaign structure", dateret 18. september 1996) og betragtning 51 fremgår det klart, at Opel Nederland BV ikke desto mindre var besluttet på at indføre de anfægtede eksportbegrænsninger.

(191) Endelig viser de betragtning 72 nævnte dokumenter, at til trods for pålæggene og instrukserne fra importøren henviste forhandlerne til deres forhandleraftale og afviste klagerne over, at de havde foretaget ikke tilladt salg. Trods disse forsikringer og henvisninger til forhandleraftalen pålagde Opel Nederland BV sine forhandlere også at afholde sig fra "tilladt" eksport. Også her var Opel Nederland BV klar over det ulovlige i disse foranstaltninger.

(192) Opel Nederland BV's argument om, at virksomheden havde modtaget modstridende juridiske ekspertudtalelser, samt at flere store konkurrenter anvendte en tilsvarende bonuspolitik, ændrer intet ved den ovenstående analyse. Under alle omstændigheder har Opel Nederland BV ikke kontaktet Kommissionen for at få afklaret dette spørgsmål. Allerede i 1988 havde Kommissionen præciseret sin holdning til en forretningspolitik gående ud på at udelukke salg af nye biler til endelige forbrugere bosat i udlandet fra bonussystemer(264), idet den fastslog, at eksportsalg ikke må behandles mindre gunstigt end indenlandsk salg.

(193) Kommissionen konkluderer derfor, at Opel Nederland BV begik overtrædelsen forsætligt og fuldt vidende om foranstaltningernes ulovlige karakter.

(194) Kommissionen har draget den konklusion, at den af Opel Nederland BV begåede overtrædelse i betragtning af alle disse omstændigheder er en meget alvorlig overtrædelse af artikel 81. Dette gælder både den bonuspolitik, der blev anvendt fra oktober 1996 til januar 1998, og de andre foranstaltninger, der blev iværksat siden udgangen af august 1996 for at lægge yderligere hindringer i vejen for eller forhindre eksportsalg. Der bør følgelig pålægges en bøde, der afspejler denne overtrædelses meget alvorlige karakter og kan afskrække fra gentagelser.

(195) Kommissionen finder, at en bøde på 40 mio. EUR er et rimeligt beløb som grundlag for fastsættelse af bødens størrelse.

Varighed

(196) En anden faktor af betydning for udmåling af bøden er i henhold til artikel 15, stk. 2, overtrædelsens varighed.

(197) Det følger af det i afsnit 2.C anførte, at den af Opel Nederland BV begåede overtrædelse varede fra udgangen af august 1996/begyndelsen af september 1996 og til januar 1998, dvs. i 17 måneder.

(198) I den foreliggende sag begik Opel Nederland BV således en overtrædelse af mellemlang varighed.

(199) I sin afvejning af denne varighed med henblik på udmålingen af bøden tager Kommissionen hensyn til,

a) at overtrædelsen fra udgangen af august 1996 og frem til begyndelsen af oktober 1996 kun bestod i individuelle foranstaltninger truffet over for bestemte forhandlere

b) at overtrædelsen nåede sin største intensitet i oktober 1996 i betragtning af de systematiske pålæg til forhandlerne og de efterfølgende løfter fra forhandlerne, foranstaltningerne angående leverancer og den restriktive bonuspolitik

c) at overtrædelsen fra udgangen af oktober 1996 og indtil midten af december 1996 endnu ikke var bragt til ophør med hensyn til bonuspolitikken og heller ikke med hensyn til de to andre elementer for så vidt angår salg til andre Opel-forhandlere

d) at overtrædelsen fra midten af december 1996 indtil udgangen af januar 1998 stadig omfattede den restriktive bonuspolitik.

Under hensyn til alle disse elementer finder Kommissionen, at det ovennævnte beløb bør forhøjes med 7,5 % (3 mio. EUR) til en samlet grundbøde på 43 mio. EUR.

(200) Ved udmåling af bøden bør der desuden tages hensyn til eventuelle skærpende og formildende omstændigheder.

(201) I den foreliggende sag har Kommissionen i særdeleshed overvejet, om Opel Nederland BV's argument om, at virksomheden havde truffet "omgående korrigerende foranstaltninger", kan godtages som en formildende omstændighed.

(202) Kommissionen er nået frem til den konklusion, at dette argument ikke bør godtages. Overtrædelsens objektive varighed og dens forskellige elementer er allerede taget i betragtning ved vurderingen af overtrædelsens varighed. Selv om Kommissionen havde foretaget kontrolundersøgelser den 11. og 12. december 1996, fortsatte Opel Nederland BV ydermere et væsentligt element af overtrædelsen frem til den 20. januar 1998. Kommissionen finder derfor ikke, at der foreligger formildende omstændigheder i denne sag -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Opel Nederland BV har overtrådt EF-traktatens artikel 81, stk. 1, ved at indgå aftaler med forhandlere i Opels distributionsnet i Nederlandene med det formål at begrænse eller forbyde salg til endelige forbrugere i andre medlemsstater, enten direkte eller via forhandlere, der handler på deres vegne, samt salg til forhandlere i Opels distributionsnet i andre medlemsstater.

Artikel 2

Den i artikel 1 nævnte virksomhed skal omgående bringe den i artikel 1 omhandlede overtrædelse til ophør i det omfang, hvori den ikke allerede har gjort det. Den skal i dette øjemed afstå fra at gentage eller videreføre nogen af de foranstaltninger, der indgår i overtrædelsen, og afstå fra at træffe nogen foranstaltning med samme formål eller virkning.

Artikel 3

I betragtning af grovheden af overtrædelsen af EF-traktatens artikel 81, stk. 1, pålægges Opel Nederland BV og General Motors Nederland BV en bøde på 43 mio. EUR. Virksomhederne hæfter solidarisk for bødens betaling.

Artikel 4

Den i artikel 3 fastsatte bøde indbetales i euro senest tre måneder efter datoen for meddelelsen af denne beslutning på følgende bankkonto tilhørende Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber:

642-0029000-95

Banco Bilbao Vizcaya Argentaria (BBVA) Avenue des Arts//Kunstlaan 43 B - 1040 Bruxelles//Brussel.

Efter udløbet af denne frist påløber der renter efter rentesatsen for Den Europæiske Centralbanks vigtigste refinansieringstransaktioner den første arbejdsdag i den måned, hvor denne beslutning er vedtaget, forhøjet med 3,5 procentpoint, dvs. i alt 8,18 %.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til

Opel Nederland BV Baanhoek 188 NL - 3361 GN Sliedrecht

og

General Motors Nederland BV Baanhoek 188 NL - 3361 GN Sliedrecht.

Denne beslutning kan tvangsfuldbyrdes efter EF-traktatens artikel 256.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. september 2000.

På Kommissionens vegne

Mario Monti

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 13 af 21.12.1962, s. 204/62.

(2) EFT L 148 af 15.6.1999, s. 5.

(3) EFT L 354 af 30.12.1998, s. 18.

(4) EFT L 15 af 18.1.1985, s. 16.

(5) EFT L 145 af 29.6.1995, s. 25.

(6) Svaret på de enkelte påstande, Kommissionen fremførte i sin klagepunktsmeddelelse af 21. april 1999, refereres i følgende afsnit i denne beslutning: 1.A.I, 1.C.I og 1.C.II. Der var tale om et fælles svar på vegne af Opel Nederland BV og General Motors Nederland BV, og henvisninger til påstande fremført af Opel Nederland BV skal forstås som omfattende begge virksomheder. Kommissionens holdning til disse svar er anført i de respektive kapitler i denne beslutning.

(7) Efter denne omlægning var der dog visse tilfælde af personsammenfald mellem Opel Nederland BV's og General Motors Nederland BV's personale.

(8) Opel Nederland BV: "Staff overview persons and functions", oktober 1996 (dok. 59, engelsk originaltekst).

(9) Kilde: ACEA.

(10) Tal for 1992, 1993 og 1994: telefax (med bilag) fra M.H. Klinke (Adam Opel AG, Rüsselsheim) til (distributionsliste): "Reimport til Tyskland", dateret 23. september 1994 (dok. 14); tal for 1996: intern telefax fra [Marketing Services Supervisor](11)(11) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til flere: "Eksportsalg", dateret 18. september 1996 (dok. 17c, nederlandsk originaltekst), og interne e-breve [Sales Staff Manager](12)(12) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til [Treasurer](13)(13) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.:

"Eksportsalg", dateret 20. september 1996 (dok. 53e).

(14) Rapporter om bilpriserne i EU, udsendt af Generaldirektoratet for Konkurrence, se især pressemeddelelse IP/96/145 af 15. februar 1996, IP/96/722 af 29. juli 1996, IP/97/113 af 14. februar 1997, IP/97/640 af 11. juli 1997, IP/98/154 af 13. februar 1998 og IP/98/652 af 10. juli 1998.

(15) Det hævdes ofte, at en prisforskel på over 12 % på en given model giver tilstrækkeligt stort incitament til parallelhandel; denne procentsats kan variere alt efter prisen på bilen.

(16) (Udkast til) brev fra Opel Nederland BV til forhandlere, dateret 10. september 1996 (dok. 58.22, nederlandsk originaltekst) og internt e-brev fra [Finance Staff Manager](17)(17) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til [Director of Sales and Marketing](18)(18) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.:

"Export2-brief", dateret 10. september 1996 (dok. 58.23, nederlandsk originaltekst) med bilag (ændret version af ovennævnte udkast, dateret 10. september 1996).

(19) Internt notat (udkast) fra [Finance Staff Manager](20)(20) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.:

"Export of new vehicles", dateret 23. september 1996 (dok. 60).

(21) Internt e-brev fra [Finance Staff Manager](22)(22) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til [Merchandising Manager](23)(23) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.,

[Senior Merchandising Specialist](24)(24) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.,

[Director of Sales and Marketing](25)(25) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.,

[Sales Manager](26)(26) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.,

[Managing Director](27)(27) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.,

[Treasurer](28)(28) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.,

[Sales Staff Manager](29)(29) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.,

[Dealer Organization & Development Manager](30)(30) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

og [Marketing Services Supervisor](31)(31) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.:

"Konklusioner fra mødet om eksport", dateret 26. september 1996 (dok. 17h, engelsk originaltekst).

(32) Internt e-brev fra [Secretary](33)(33) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

(signeret [Sales Manager](34)(34) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.)

til [Director of Sales and Marketing](35)(35) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

m.fl.: "Dealer Audits - Export", dateret 15. juli 1996 (dok. 22, engelsk originaltekst).

(36) Internt e-brev fra [Managing Director](37)(37) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til [Director of Sales and Marketing](38)(38) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.:

"Van Zijll Arnhem/Export", dateret 18. september 1996 (dok. 43, nederlandsk originaltekst).

(39) E-brev fra [Finance Staff Manager](40)(40) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til General Motors (Europe): "Destination based registration bonuses", dateret 23. september 1996 med notat fra [Finance Staff Manager](41)(41) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.:

"Eksport af nye biler", dateret 23. september 1996 (dok. 60, engelsk originaltekst). Med hensyn til punkt 4 i dette dokument ("revision hos forhandlerne med hensyn til levering til endelige forbrugere") anerkender Kommissionen fabrikanternes eller deres importørers ret til at kontrollere, om salget stemmer overens med bestemmelserne i forhandleraftalen. Opel Nederland BV hævdede, at dette dokument måtte være underlagt "legal privilege", da det var baseret på skriftlige udtalelser fra en uafhængig juridisk rådgiver og mundtlige udtalelser fra en ekstern juridisk rådgiver (punkt 71 i Opel Nederlands svar). Kommissionen afviser denne påstand, da det omhandlede dokument ikke blot gengiver teksten til eller indholdet af juridiske ekspertudtalelser, og de deri indeholdte juridiske betragtninger ikke benyttes som bevismateriale.

(42) Håndskrevet notat på internt e-brev fra [Secretary](43)(43) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

(paraferet [Sales Manager](44)(44) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.):

"Dealer Audits - Export", dateret 15. juli 1996 (dok. 22, engelsk originaltekst).

(45) Internt e-brev fra [Sales Staff Manager](46)(46) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til [Director of Sales and Marketing](47)(47) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.:

"Retail (en delen I) September", dateret 8. september 1996 og svar fra [Director of Sales and Marketing](48)(48) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

(dok. 54a, nederlandsk originaltekst).

(49) Kommissionens anmærkning: tilpasning af standardforhandleraftalen til den dengang nye gruppefritagelsesforordning - forordning (EF) nr. 1475/95.

(50) Internt e-brev fra [Finance Staff Manager](51)(51) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til [Mercandising Manager](52)(52) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.,

[Systems & Audit Manager](53)(53) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.,

[Director of Sales and Marketing](54)(54) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.,

[Sales Manager](55)(55) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.,

[Sales Staff Manager](56)(56) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

og [Marketing Manager](57)(57) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.:

"Bonus bij export", dateret 12. september 1996 (dok. 55a, nederlandsk originaltekst).

(58) Brev fra Wolves Autoservice, Rijssen, til Opel Nederland BV, dateret 2. september 1996 (dok. 70, nederlandsk originaltekst).

(59) Se breve til Opel Nederland BV fra Wolves Autoservice BV, dateret 2. september 1996 (dok. 70b), Hemera (30. august 1996, dok. 73b), Staals (2. september 1996, dok. 75) og Nedam (30. august 1996, dok. 77), alle med nederlandsk originaltekst.

(60) Internt e-brev fra [Finance Staff Manager](61)(61) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til alle Opel Nederland BV-ansatte, der deltog i mødet: "Konklusioner fra mødet om eksport", dateret 26. september 1996 (dok. 17h).

(62) Se punkt 54 i Opel Nederland BV's svar.

(63) Se f.eks. citatet i betragtning 26 og de udkast til brev, der er nævnt i fodnote 13.

(64) Se "Dealer Verkoop en Service Contract 2/92", General Motors Nederland BV, f.eks. § 2.2, § 7.12 og "Supplement Speciale Invloedssfeer" (dok. 110, nederlandsk originaltekst).

(65) "Opel Nederland BV, Dealer Verkoop en Service Contract, Supplement Beoordelingsrichtlijnen, ... van kracht vanaf 1 januari 1997, 2.1.1.1, stap 1 en 2" (dok. 111, nederlandsk originaltekst).

(66) Se forhandleraftalen (fodnote 29), stap 3-6.

(67) Se punkt 5 på s. 4 samt punkt 20, 57, 82 og 119 i Opel Nederlands svar.

(68) Se punkt 82 og 83 i Opel Nederland BV's svar og betragtning 163 og 164 i denne beslutning angående varigheden heraf.

(69) Se punkt 53 og 54 samt 138 og 139 i Opel Nederland BV's svar.

(70) Se punkt 75, 78 og 83 i Opel Nederland BV's svar.

(71) Af disse forhandlere modtog i alt 18 endnu et advarselsbrev.

(72) Se f.eks. punkt 53 i Opel Nederland BV's svar.

(73) "Star Wars Astra Actie - Deelnemingsvoorwaarden (correctie)", dateret 8. september 1995 (dok. 93b, nederlandsk originaltekst).

(74) "Opel Paradepaarden, Deelnemingsvoorwaarden", udateret (dok. 99, nederlandsk originaltekst).

(75) Breve fra Opel Nederland BV til forhandlerne: "Astra retail bonus actie 'Zomer' 1 juni - 30. september 1996", dateret 11. juni 1996 (dok. 90, nederlandsk originaltekst) med bilag: "Astra 'Zomer' Deelnemingsvoorwaarden", udateret (dok. 99, nederlandsk originaltekst); oversigt: "Status overzicht Astra Retail bonus actie 'Zomer'", dateret 8. august 1996 (dok. 92, nederlandsk originaltekst).

(76) Internt e-brev fra [District Manager](77)(77) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til [Sales Manager](78)(78) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.:

'Transito car - II', dateret 23. maj 1996 (dok. 51, nederlandsk originaltekst).

(79) Internt e-brev fra [Marketing Manager](80)(80) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til [Director of Sales and Marketing](81)(81) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.:

"Paradepaarden-scoren door export - van Zijll", dateret 5. juli 1996 (dok. 54b, nederlandsk originaltekst).

(82) Internt e-brev fra [Marketing Manager](83)(83) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til flere: "Export of retailed units, impact on market reason", dateret 23. august 1996 (dok. 54i, engelsk originaltekst).

(84) Internt e-brev fra [Marketing Manager](85)(85) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til flere: "Cross border sales and campaign structure", dateret 18. september 1996 (dok. 26, engelsk originaltekst); se angående bonuspolitikken også internt e-brev fra [Merchandising Manager](86)(86) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til flere: "Export", dateret 23. august 1996 (dok. 54h, nederlandsk originaltekst), internt e-brev fra [Marketing Manager](87)(87) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til flere: "Export of retailed units, impact on market ratio", dateret 23.8.1996 (dok. 54i, engelsk originaltekst) og e-brev fra Opel Nederland BV ([Dealer Organization & Development Manager](88)(88) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.)

til General Motors (Europe) (M. Bergmann): "Destination based Registration bonuses", dateret 23. september 1996 (dok. 17i, engelsk originaltekst).

(89) Internt e-brev fra [Finance Staff Manager](90)(90) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til [Merchandising Manager](91)(91) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.:

"Bonuses bij export", dateret 3. september 1996 (dok. 27, nederlandsk originaltekst).

(92) Internt e-brev fra [Finance Staff Manger](93)(93) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til flere: "Konklusioner fra mødet om eksport", dateret 26. september 1996 (dok. 17h).

(94) "Astra Bonuscampagne, Delnemingsvoorwaarden", udateret (dok. 108, nederlandsk originaltekst); samme formulering blev anvendt i "CORSA Inruil ander merk campagne, Deelnemingsvoorwaarden", udateret (dok. 99, nederlandsk originaltekst).

(95) Se punkt 50, 51 og 101 i svaret; Opel Nederland BV indrømmer i øvrigt, at den restriktive klausul allerede blev anvendt i september 1996.

(96) Kommissionens beslutning 98/273/EF, sag IV/35.733 - Volkswagen (EFT L 124 af 5.4.1998, s. 73), betragtning 81.

(97) Se f.eks. punkt 3, 48-52, 86, 99, 101 og 162-165 i Opel Nederlands svar.

(98) Se betragtning 53 angående salgskampagnerne "Astra" og "Corsa".

(99) Internt e-brev fra [Secretary Sales Manager](100)(100) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til [Managing Manager](101)(101) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

(med kopi til [Treasurer](102)(102) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.,

[Systems & Audit Manager](103)(103) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.,

[Director of Sales and Marketing](104)(104) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.,

[Managing Director](105)(105) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.,

[Director After-Sales](106)(106) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

og [Finance Staff Manager](107)(107) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.):

"Kort geding", dateret 28. juni 1995 (dok. 58.15; nederlandsk originaltekst) og i forbindelse hermed telefax fra Barents & Krans, Advocaten Notarissen, til Opel Nederland BV: "Levering aan buitenlandse dealers", dateret 7. juni 1995 (dok. 58.1; nederlandsk originaltekst), specielt afsnittet: "Bij brief van 2 June j.l....", og brev fra Lathouwers Den Bosch BV til AGS Nederland Beheer bv: "Levering auto's", dateret 2. juni 1995 (dok. 58.4; nederlandsk originaltekst).

(108) Internt e-brev fra [Sales Staff Manager](109)(109) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til [Treasurer](110)(110) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.:

"Export Sales", dateret 20. september 1996 (dok. 53e).

(111) Internt e-brev fra [Secretary](112)(112) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

(paraferet [Sales Manager](113)(113) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.)

til flere ([Treasurer](114)(114) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.,

[Systems & Audit Manager](115)(115) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.,

[Director of Sales and Marketing](116)(116) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.,

[Managing Director](117)(117) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.,

[Director After-Sales](118)(118) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

og [Finance Staff Manager](119)(119) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.):

"Dealer Audits - Export", dateret 15. juli 1996 (dok. 22).

(120) Internt e-brev fra [Director of Sales and Marketing](121)(121) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til [District Manager](122)(122) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

og [Sales Manager](123)(123) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.:

"Paradepaarden-scoren door export - van Zijll", dateret 5. juli 1996 (dok 54b, nederlandsk originaltekst), og svar fra [Marketing Manager](124)(124) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.,

dateret 5. juli 1996 (dok. 54b; nederlandsk originaltekst): (Kommissionens anmærkning: Kirp (fulde navn: J.H. Kirpestein), som nævnes i dette dokument, var administrerende direktør hos Van Zijll og samtidig direktør i NIMOX-Holding, som var et selskab, hvorigennem forhandleren Van Zijll solgte til eksport; se dokument 17f nævnt i fodnote 75).

(125) Internt notat fra [District Manager](126)(126) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

og [Sales Manager](127)(127) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.:

"Export", dateret 11. juli 1996 (dok. 28 bilag, dok. 28a; nederlandsk originaltekst); internt e-brev fra [Sales Manager](128)(128) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

(via [Secretary](129)(129) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.)

til [Treasurer](130)(130) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.,

[Systems & Audit Manager](131)(131) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.,

[Director of Sales and Marketing](132)(132) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.,

[Managing Director](133)(133) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.,

[Director After-Sales](134)(134) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

og [Finance Staff Manager](135)(135) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.):

"Dealer Audits-Export", dateret 15. juli 1996 (dok. 22). Fra januar til august 1996 var eksportens andel af det samlede salg i Nederlandene steget til 3,5 %; se internt e-brev fra [Marketing Manager](136)(136) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til flere: "Export of retailed units, impact on market ratio", dateret 23. august 1996 (dok. 54i, engelsk originaltekst).

(137) Håndskrevet notat fra [Director of Sales and Marketing](138)(138) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

på en intern opgørelse fra [Senior Merchandising Specialist](139)(139) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.:

"Status overzicht Astra Retail bonus actie 'Zomer'", dateret 8. august 1996 (dok. 92; nederlandsk originaltekst); se også internt notat dateret 11. juli 1996 (dok. 28; nederlandsk originaltekst).

(140) Interne e-breve fra [Director of Sales and Marketing](141)(141) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til [Systems & Audit Manager](142)(142) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

og fra [Sales Staff Manager](143)(143) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til [Sales Manager](144)(144) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.:

"Export", dateret 13. august 1996 (dok. 39; nederlandsk originaltekst).

(145) Internt e-brev fra [Sales Staff Manager](146)(146) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til [Sales Manager](147)(147) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.:

"Export", dateret 13. august 1996 (dok. 39; nederlandsk originaltekst).

(148) Telefax fra [Sales Manager](149)(149) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

(med kopi til [Managing Director](150)(150) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

og [Director of Sales and Marketing](151)(151) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.)

til [Sales Operations Manager](152)(152) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.,

Adam Opel AG, Bochum-fabrikken: "Yr. fax aug. 13, '96, Violation of DSSA.", dateret 23. august 1996 (dok. 19, engelsk originaltekst).

(153) Se f.eks. punkt 106 i Opel Nederland BV's svar.

(154) Se f.eks. betragtning 74 nedenfor og det deri nævnte dokument 17k.

(155) Se punkt 18 i Opel Nederland BV's svar.

(156) Internt e-brev fra [Director of Sales and Marketing](157)(157) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til [Managing Director](158)(158) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.:

"Export", dateret 27. august 1996 (dok. 54g; nederlandsk originaltekst).

(159) Standardbreve fra Opel Nederland BV [Director of Sales and Marketing](160)(160) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til forhandlere, dateret 28./29. august 1996; se internt e-brev fra [Sales Staff Manager](161)(161) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til [Treasurer](162)(162) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.:

"Export Sales", dateret 20. september 1996 (dok. 42, engelsk originaltekst). Brevet blev sendt til følgende 18 forhandlere: Wieling's Automobielbedrijf BV, Winschoten (dok. 67a); Engelsma & Wijnia BV, Leeuwarden (dok. 68c); Auto Bleeker BV, Hengelo (dok. 69a); Wolves Autoservice BV, Rijssen (dok. 70); Automobielmij. Canton Reiss BV, Heerlen (dok. 71); Automobielbedrijf Göttgens Beek BV, Sittard (dok. 72c); Hemera BV, Echt (dok. 73); Auto Bakkenes BV, Apeldoorn (dok. 74); Autobedrijf L. Staals BV, Eindhoven (dok. 75); Autobedrijf Loven Kerkrade BV, Heerlen (dok. 76); Nedam Automobiel Mij. Roermond BV, Roermond (dok. 77); Automobielbedrijf Göttgens CV, Sittard (dok. 78); Welling Ing Autobedrijf BV, Brunssum (dok. 79); Gebra Garage BV, Venlo (dok. 80); Vriens Autocenter BV, Breda (dok. 80), Autocenter W. van Zijll BV, Arnhem (dok. 80); Van Twist Opel BV, Dordrecht (dok. 81); Auto Hendriks Goes BV, Goes (dok. 82); alle med nederlandsk originaltekst.

(163) Undtagen forhandlerne Van Zijll, Gebra og Vriens.

(164) Se breve fra Wieling's Automobielbedrijf BV, dateret 3. september 1996 (dok. 67b), Engelsma & Wijna, dateret 3. september 1996 (dok. 68b), Auto Bleeker BV, dateret 29. august 1996; Wolves Autoservice BV, dateret 2. september 1996 (dok. 70b) samt tilsvarende breve fra forhandlerne Canton Reiss (29. august 1996, dok. 71b) (se også den oversatte passage om forhandlernes reaktioner), Göttgens Beek (30. august 1996, dok. 72), Hemera (30. august 1996, dok. 73b), Bakkenes (30. august 1996, dok. 74b), Staals (2. september 1996, dok. 75), Loven (30. august 1996, dok. 76b), Nedam (30. august 1996, dok. 77), Göttgens CV (30. september 1996, dok. 78b), Welling Ing (30. august 1996, dok. 79b), Van Twist (4. september 1996, dok. 81), Hendriks Goes (2. september 1996, dok. 82); nederlandsk originaltekst.

(165) Breve fra Automobielbedrijf Göttgens, Sittard, til Opel Nederland BV, dateret 30. september 1996 (dok. 78b); en tilsvarende argumentation findes i svaret fra Welling Ing Autobedrijf BV, dateret 30. august 1996 (dok. 72b); nederlandsk originaltekst.

(166) Det er interessant, at ifølge de revisionsresultater, Opel Nederland BV har fremlagt (se punkt 24, 25 og 117 (6) i svaret), var i hvert fald Spoormakers eksport i fuld overensstemmelse med dennes forhandleraftale.

(167) Internt e-brev fra [Treasurer](168)(168) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til [Managing Director](169)(169) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.:

"Opel Nederland - Export Sales Audit", dateret 27. september 1996 (dok. 17k, engelsk originaltekst).

(170) Brev fra Opel Nederland BV ([Director of Sales and Marketing](171)(171) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.)

til Wieling's Automobilbedrijf, dateret 30. september 1996 (dok. 67c), og identiske breve til forskellige andre forhandlere, alle dateret 30. september 1996 (dok. 68a ff.); nederlandsk originaltekst.

(172) Internt e-brev: "Opel Nederland-Export Sales Audit", dateret 27. september 1996 (dok. 17k), og memo fra [Director of Sales and Marketing](173)(173) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til Adam Opel AG, Bochum ([Sales Operations Manager](174)(174) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.):

"Violation of DSSA or Rental Agreement - Your faxes dated 4. novmeber 1996 - HJR-ha/re nl1", dateret 6. november 1996 (dok. 4a). I den nævnte telefax af 4. november 1996 havde Opel Bochum muligvis identificeret biler solgt til forhandlere.

(175) I sit svar (punkt 30) udtalte Opel Nederland BV, at revisionen hos Van Zijll fandt sted den 19. september 1996 og den 1. oktober 1996, hos ti andre forhandlere mellem den 5. oktober og den 5. november 1996 og hos de resterende ti forhandlere efter den 5. november og frem til den 27. november 1996.

(176) At der blev givet et sådant tilsagn og dets dato, fremgår af et brev fra Van Zijll til Opel Nederland BV, dateret 4. november 1996 (dok. 112p; nederlandsk originaltekst).

(177) Internt e-brev fra [Director of Sales and Marketing](178)(178) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til [Marketing Services Supervisor](179)(179) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.:

"Export sales", dateret 18. september 1996 (dok. 17a; engelsk originaltekst).

(180) Internt e-brev fra [Director of Sales and Marketing](181)(181) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til [Managing Director](182)(182) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.:

"Van Zijll Arnhem/Export", dateret 18. september 1996 (dok. 17f, engelsk originaltekst).

(183) Rundskrivelse fra Opel Nederland BV til alle Opel-forhandlere: "Verkopen aan eindgebruikers in het buitenland", dateret 24. oktober 1996 (dok. 17; nederlandsk originaltekst).

(184) Brev fra Opel-forhandleren Van Zijll til Opel Nederland BV, dateret 4. november 1996 (dok. 112p; se fodnote 73).

(185) Brev til Opel Nederland B.V.: "Wolves Autoservice BV", dateret 2. september 1996 (dok. 70b; nederlandsk originaltekst).

(186) Se punkt 30 (16) i Opel Nederland BV's svar.

(187) Brev fra Opel Staals til Opel Nederland BV: "Export van nieuwe Opel's", dateret 20. september 1996 (dok. 75b; nederlandsk originaltekst).

(188) Se punkt 30 (9) i Opel Nederland BV's svar.

(189) Memo fra Opel Nederland BV ([Director of Sales and Marketing])(190)(190) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til Adam Opel AG, Bochum ([Sales Operations Manager])(191)(191) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.:

"Violation of DSSA or Rental Agreement - Your Faxes of 4. november 1996 - HJR-ha/re n11", dateret 6. november 1996 (dok. 4a).

(192) Internt e-brev fra [District Manager](193)(193) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til [Sales Manager](194)(194) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.:

"Export dealers", dateret 5. oktober 1996 (dok. 63; nederlandsk originaltekst).

(195) Brev fra Canton-Reiss BV til Opel Nederland BV, dateret 29. august 1996 (dok. 71b; nederlandsk originaltekst).

(196) Internt e-brev fra [District Manager](197)(197) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til [Sales Manager](198)(198) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.:

"Eksportforhandlere", dateret 5. oktober 1996 (dok. 63; nederlandsk originaltekst).

(199) Internt e-brev fra [Metropolitan District Manager](200)(200) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til [Sales Manager](201)(201) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.:

"Eksport", dateret 22. september 1996 (dok. 45; nederlandsk originaltekst), og internt e-brev fra [Metropolitan District Manager](202)(202) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til [Sales Manager](203)(203) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

"Eksport", dateret 2. oktober 1996 (dok. 46; nederlandsk originaltekst); til trods for sin meget lille eksportandel (1,9 %) blev Spoormaker tilføjet på listen over de eksportforhandlere, der skulle underkastes revision.

(204) Se punkt 30 (19) i Opel Nederland BV's svar.

(205) Internt e-brev fra [Metropolitan District Manager](206)(206) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til [Sales Manager](207)(207) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.:

"Eksport", dateret 2. oktober 1996 (dok. 46; nederlandsk originaltekst).

(208) Se punkt 1, 5, 68-74 og 102-109 i Opel Nederland BV's svar.

(209) Se betragtning 81.

(210) Se betragtning 70-87.

(211) Se punkt 110-117 i Opel Nederland BV's svar.

(212) Se punkt 117 i Opel Nederland BV's svar.

(213) Se punkt 5 (s. 4) og punkt 23, 24, 31-33 og 36-41 i Opel Nederland BV's svar. Rundskrivelsen af 24. oktober 1996 og forhandlerretningslinjerne af 12. december 1996 er gengivet i henholdsvis bilag III og IV til nærværende beslutning.

(214) Se betragtning 80-87.

(215) Se brev fra Van Zijll til Opel Nederland BV, dateret 4. november 1996, nævnt i fodnote 73 (dok. 112 p).

(216) Brev til alle forhandlere fra Opel Nederland BV, dateret 24. oktober 1996, nævnt i fodnote 76 (dok. 17).

(217) Se betragtning 82.

(218) Se punkt 24 og 117 i Opel Nederland BV's svar.

(219) Se punkt 24 og 30 i Opel Nederland BV's svar.

(220) Internt e-brev fra [Sales Staff Manager](221)(221) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til [Treasurer](222)(222) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.:

"Eksportsalg", dateret 20. september 1996 (dok. 53e); se også internt e-brev fra [Finance Staff Manager](223)(223) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til flere: "Konklusioner fra mødet om eksport", dateret 26. september 1996, og bilaget "Eksportforhandlere", dateret 26. september 1996 (dok. 65).

(224) Se punkt 57 og 191 i Opel Nederland BV's svar.

(225) Se punkt 18 i Opel Nederland BV's svar.

(226) Se f.eks. EF-Domstolens dom af 24. oktober 1995, sag C-266/93, Bundeskartellamt/Volkswagen AG, V.A.G. Leasing GmbH, Sml. 1995 I, s. 3477.

(227) Se EF-Domstolens dom af 25. oktober 1983, sag 107/82, Allgemeine Elektricitäts Gesellschaft AEG - Telefunken AG/Kommissionen, Sml. 1983, s. 3151; dom af 17. september 1985, forenede sager 25 og 26/84, Ford Werke AG og Ford of Europe Inc./Kommissionen, Sml. 1985, s. 2725, præmis 21.

(228) Se fodnote 25.

(229) Se EF-Førsteinstansrettens dom af 6. juli 2000, sag T-62/98, Volkswagen AG/Kommissionen, præmis 236, og de deri nævnte domme. Se EF-Domstolens dom af 17. september 1985, forenede sager 25 og 26/84, Ford Werke AG og Ford of Europe Inc./Kommissionen, Sml. 1985, s. 2725.

(230) Se punkt 47-52, 96, 101 og 162 i Opel Nederlands svar. Opel Nederland BV indrømmer i øvrigt, at tilsvarende ordninger var gældende siden 16. september 1996.

(231) Se de breve, der er nævnt i betragtning 70 og 71 samt fodnote 63 og 64.

(232) Se Kommissionens beslutning 82/367/EØF (Hasselblad) (EFT L 161 af 12.6.1982, s.18), betragtning 47, og Kommissionens beslutning 98/273/EF (sag IV/35.733 - VW) (EFT L 124 af 25.4.1998), betragtning 128.

(233) Se henvisningerne i fodnote 120 og specielt en tilsvarende sag i beslutning 98/273/EF (sag IV/35.733 - Volkswagen), betragtning 130 og 135 ff.; stadfæstet ved Førsteinstansrettens dom af 6. juli 2000, T-62/98, Volkswagen AG/Kommissionen (endnu ikke offentliggjort), præmis 334.

(234) Opel Nederland BV's forhandleraftale, "Supplement Beoordelingsrichtlijnen", § 2.1.1 (se dok. 110 nævnt i fodnote 28 og dok. 111 nævnt i fodnote 29). Det fastsættes heri, at Opel en gang om året fastsætter, hvor mange biler alle Opel-forhandlerne med rimelighed kan ventes at ville sælge, således at der tages hensyn til udviklingen i antallet af nyindregistreringer i landet og indførelsen af nye modeller.

(235) Internt e-brev fra [Finance Staff Manager](236)(236) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til flere: "Konklusioner fra mødet om eksport", dateret 26. september 1996 (dok. 17h, se fodnote 25).

(237) Se Kommissionens beslutning 85/617/EØF (Sperry New Holland) (EFT L 376 af 31.12.1985, s. 21), betragtning 54 og 55.

(238) Se Kommissionens beslutning 84/405/EØF (Zinc Producer Group) (EFT L 220 af 17.8.1984, s. 27), betragtning 71; Kommissionens beslutning 85/79/EØF (John Deere) (EFT L 35 af 7.2.1985, s. 58), betragtning 26; beslutning 98/273/EF (VW) betragtning 136.

(239) Artikel 6, stk. 1, nr. 8, fastsætter, at fritagelsen ikke gælder, når "leverandøren uden objektive grunde betaler forhandlerne i forhold til de solgte motorkøretøjers destination eller køberens bopæl".

(240) Se f.eks. punkt 96-98 og 100 i svaret.

(241) "B.P.M. Belasting Personenauto's Motorrijwielen", gældende siden 1. januar 1993; afgiften udgør 45,2 % af nettokatalogprisen på en bil før moms.

(242) Opel Nederland BV har heller ikke givet nogen forklaring på, hvordan den nederlandske indregistreringsafgift skulle kunne betragtes som en objektiv grund, der kan retfærdiggøre virksomhedens bonuspolitik.

(243) Se Kommissionens beslutning 73/322/EØF (Deutsche Philips) (EFT L 293 af 20.10.1973, s. 40), EF-Domstolens dom af 1. februar 1978, sag 19/77, Miller International Schallplatten GmbH/Kommissionen, Sml. 1978, s. 131 og 148, præmis 7; EF-Domstolens dom af 21. februar 1984, sag 86/82, Hasselblad (GB) Limited/Kommissionen, Sml. 1984, s. 883; beslutning 98/273/EF (sag IV/35.733 - VW), betragtning 130 og 135 ff., stadfæstet ved Førsteinstansrettens dom af 6. juli 2000, T-62/98, Volkswagen AG/Kommissionen, præmis 334.

(244) Se f.eks. Førsteinstansrettens dom af 6. april 1995, T-143/89, Ferriere Nord/Kommissionen, Sml. 1995 II, s. 1167; Førsteinstansrettens dom af 6. juli 2000, T-62/98, Volkswagen AG/Kommissionen, præmis 178.

(245) Se punkt 142 og 143 i Opel Nederland BV's svar og s. 11, 12 og 19 i den rapport fra NERA, der var vedlagt dette svar.

(246) Sådanne løfter blev givet af forhandlerne Van Zijll (31. august og 17. september 1996), Staals (20. september 1996), Spoormaker (20. september og 1. oktober 1996), Hemera, Göttgens, Loven, Canton Reiss, Welling og Nedam (5. oktober 1996) og Smit & Co. (1. november 1996).

(247) Se også beslutning 98/273/EF (sag IV/35.733 - VW), betragtning 148, stadfæstet ved Førsteinstansrettens dom af 6. juli 2000, T-62/98, Volkswagen AG/Kommissionen.

(248) Se også Kommissionens meddelelse af 12. december 1984, afsnit II (EFT C 17 af 18.1.1985, s. 4).

(249) Se punkt 5 i Opel Nederland BV's svar.

(250) Internt e-brev fra [Finance Staff Manager](251)(251) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til flere: "Konklusioner fra mødet om eksport", dateret 26. september 1996 (dok. 17h, se fodnote 25).

(252) Dokument: "Corsa Inruil ander merk campagne, Deelnemingsvoorwaarden", udateret (dok. 99, se fodnote 46).

(253) Internt memo fra [Finance Staff Manager](254)(254) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå, at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med en asterisk.

til flere: "Konklusioner fra mødet om eksport", dateret 26. september 1996 (dok. 17h, se fodnote 25).

(255) Se de breve fra forhandlere, der er nævnt i fodnote 66, og det i fodnote 86 nævnte dokument (e-brev dateret 22. september 1996 angående forhandleren Spoormaker, Rotterdam).

(256) Se punkt 50, 51 og 101 i Opel Nederland BV's svar. Virksomheden indrømmer i øvrigt, at den restriktive bonusforanstaltning allerede havde været gældende fra den 16. september 1996.

(257) Som det fremgår af punkt 86, blev det første pålæg om ikke at levere biler til Opel-forhandlere givet til forhandleren Spoormaker ultimo juli/primo august 1996. Da Kommissionen i sin klagepunktsmeddelelse tidsfæstede begyndelsen af de systematiske pålæg til forhandlerne til et senere tidspunkt, er der i denne beslutning ikke taget hensyn til dette konkrete pålæg.

(258) Der henvises til følgende beslutninger: beslutning Hasselblad, stadfæstet af EF-Domstolen ved dom af 21. februar 1984 - Hasselblad (GB) Limited/Kommissionen, sag 86/82, Sml. 1984, s. 883, præmis 35; beslutning John Deere, beslutning Sperry New Holland og beslutning Volkswagen.

(259) Kilde: ACEA (f.eks. for året 1999 og for januar-maj 2000).

(260) Se f.eks. Førsteinstansrettens dom af 11. marts 1999, sag T-141/99, Thyssen/Kommissionen, Sml. 1999 II, s. 347, præmis 636, samt generaladvokat Mischos forslag til afgørelse af 18. maj 2000, sag C-283/98 P, Mo och Domsjö AB/Kommissionen, præmis 96-101, og de domme afsagt af EF-Domstolen, der er nævnt i præmis 98 og 99 i denne dom.

(261) "Economic Impact of the Measures taken by Opel Nederland to control Exports", 21. juni 1999, se punkt 144 i Opel Nederlands svar og punkt 7 i NERA's udtalelse af 20. september 1999 til Kommissionen.

(262) Se Førsteinstansrettens dom af 6. juli 2000, sag T-62/98, Volkswagen AG/Kommissionen, præmis 336; se også Kommissionens meddelelse om forordning (EØF) nr. 123/85 (EFT C 17 af 18.1.1985, s. 1) og den forklarende brochure, Kommissionens generaldirektorat for konkurrence har udsendt om salg af motorkøretøjer i henhold til forordning (EF) nr. 1475/95, spørgsmål 29.

(263) Se Førsteinstansrettens dom af 6. juli 2000, sag T-62/98, Volkswagen AG/Kommissionen, præmis 334.

(264) Se Kommissionens pressemeddelelse IP(88) 778 af 6. december 1988.

BILAG I

>TABELPOSITION>

Kilde:

Svar givet af General Motors Europe den 18. december 1998 til anmodningen om information fra Kommissionen af 4. december 1998.

BILAG II

>TABELPOSITION>

Kilde:

Rapport: "Bilpriser i Den Europæiske Union", Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Generaldirektoratet for Konkurrence.

BILAG III

OPEL

Opel Nederland

Sliedrecht, den 24. oktober 1996

Til alle Opel-forhandlere i Nederlandene

Vedr.:

Salg til endelige forbrugere i udlandet

Vi finder det formålstjenligt at minde Dem om de vigtigste regler, der gælder for salg af nye Opel-biler til endelige forbrugere i udlandet.

Udgangspunktet er, at De helt frit kan bestemme, hvilken endelig forbruger De sælger en Opel til, og til hvilken pris. Det uddybes nærmere i forhandleraftalen (§ 2.4.4.1).

Endelige forbrugere kan også gøre brug af en mellemmand. Denne skal før salget forelægge Opel-forhandleren en skriftlig fuldmagt udstedt af den endelige forbruger. Salget skal foregå i den endelige forbrugers navn og for dennes regning. Ordresedlen, fakturaen, garantibeviset og alle andre dokumenter i forbindelse med bilen skal være udstedt i den endelige forbrugers navn. I henhold til Opels forhandlerbetingelser skal leveringen af bilen finde sted i forhandlerens lokaler.

Som bekendt er det ikke tilladt at sælge biler til en uautoriseret forhandler eller personer bosat uden for Den Europæiske Union, Island, Liechtenstein eller Norge.

I den forbindelse henleder vi Deres opmærksomhed på følgende: En endelig forbruger har som kunde ret til Opel Assistance. Ved salg af en nederlandsk Opel-bil til en endelig forbruger i udlandet må De regne med, at yderen af Opel Assistance vil nægte at yde den, når den ikke er tegnet i samme land som det, hvor bilen er indregistreret. De må derfor selv anmelde bilen hos den ansvarlige udenlandske Opel Assistance-yder og eventuelt opkræve en præmie. Opel Nederland yder ingen refusion for beløbet til Opel Assistance.

Med hensyn til ikrafttrædelsesdatoen for garantien på disse biler gør vi opmærksom på, at ved detailsalg af biler er det normalt den dato, hvor bilen er solgt til den endelige forbruger, der gælder som garantiens ikrafttrædelsesdato. Det er den dato, der anføres som indregistreringsdatoen. Indregistreres bilen i udlandet, skal De derfor sende en kopi af indregistreringsattesten til den ansvarlige udenlandske Opel-organisation. Denne skal derefter ændre ikrafttrædelsesdatoen til datoen for indregistreringen i det pågældende land.

Med venlig hilsen

OPEL NEDERLAND BV

W. de Heer

Salgs- og marketingdirektør

BILAG IV

OPEL

Opel Nederland

Sliedrecht, den 12. december 1996

Til alle Opel-forhandlere i Nederlandene

Att. direktionen

Vedr.:

Betingelser for Opel-forhandleres salg af nye biler til andre forhandlere og via mellemmænd

I forbindelse med præsentationen af vor nye forhandleraftale ("Dealer Verkoop en Service Contract"), der fandt sted i perioden fra 27. november til 9. december 1996, talte vi også om salg til endelige forbrugere i udlandet. Som bebudet fremsendes hermed den nye udgave af ovennævnte betingelser.

De bygger videre på de retningslinjer, som De modtog fra os den 1. februar 1993. Den 24. oktober 1996 sendte vi Dem et sammendrag.

Har De nogen spørgsmål angående indholdet af disse betingelser, kan De altid tage kontakt til vor Dealer Organisation & Development-afdeling.

Med venlig hilsen

OPEL NEDERLAND BV

W. de Heer

Salgs- og marketingdirektør

Bilag: 1

Betingelser for Opel-forhandleres salg af nye biler til andre forhandlere og via mellemmænd

Salg til uautoriserede forhandlere

OPEL finder, at kun autoriserede forhandlere kan give garanti for den service, kunderne forventer i hele bilens brugstid. Som følge heraf fastsættes det i § 2.4.4.1 i de supplerende bestemmelser i "Dealer Verkoop en Service Contract" ("forhandleraftalen"), at officielle OPEL-forhandlere ikke må sælge nogen nye biler til uautoriserede forhandlere. I den nye forhandleraftale, der er gældende fra 1. januar 1997, er denne bestemmelse indeholdt i § 2.3.4.2 i de supplerende bestemmelser.

Ved forhandler forstås her enhver, der køber en ny bil med videresalg for øje og videresælger den nye bil. Kun officielle OPEL-forhandlere er autoriserede forhandlere, alle andre forhandlere er uautoriserede forhandlere.

Salg via mellemmænd

Endelige forbrugere kan frit købe nye biler via befuldmægtigede mellemmænd. Af hensyn til distributionssystemet er det meget vigtigt for OPEL, at de mellemmænd, som endelige forbrugere køber biler gennem, er behørigt befuldmægtiget og ikke optræder som uautoriserede forhandlere.

Forhandleraftalen indeholder begrænsninger for salg af nye biler via mellemmænd med det formål at undgå, at mellemmænd optræder som uautoriserede forhandlere. I særdeleshed fastsættes det i § 2.4.4.1 i de supplerende bestemmelser i forhandleraftalen, at en Opel-forhandler kun må sælge en ny bil til en endelig forbruger via en mellemmand efter at have fået forelagt:

- den originale skriftlige fuldmagt fra den endelige forbruger, og

- enhver anden oplysning, som OPEL rimeligvis kan forlange.

Formålet med denne retningslinje

Denne retningslinje giver en oversigt over de oplysninger, som forhandleren skal have i henhold til § 2.4.4.1 i de supplerende bestemmelser i forhandleraftalen, således at det undgås, at der sælges biler til uautoriserede forhandlere.

Krævede dokumenter

Før modtagelse af en kundeordre

Før Opel-forhandleren tager imod en ordre fra en kunde, skal han af mellemmanden have forelagt:

- en kopi af den endelige forbrugers pas, identitetskort, kørekort eller andet identitetsdokument eller - såfremt hans bopæl ikke fremgår af dette identitetsdokument - en kopi af vedkommendes opholdstilladelse

- skriftlig bekræftelse af, at handelen mellem mellemmanden og den endelige forbruger er gennemsigtig, og at mellemmanden videregiver de fordele, han har opnået ved sine forhandlinger med Opel-forhandleren, til den endelige forbruger

- den originale skriftlige fuldmagt undertegnet af den endelige forbruger.

Fuldmagten skal være af ny dato og indeholde følgende oplysninger:

- erklæring fra den endelige forbruger om, at mellemmanden har fuldmagt til at købe den pågældende nye bil og eventuelt få den leveret i hans navn og for hans regning

- den endelige forbrugers og mellemmandens navn, fulde adresse og telefonnummer, hvis mellemmanden er en virksomhed tillige dennes handelsregisternummer

- fuldstændige specifikationer på den nye bil, herunder navnlig motorstørrelse, farve, indtræk og alt ekstraudstyr.

Fuldmagten skal være retsgyldig. Den skal således opfylde alle de krav, der stilles hertil i lovgivningen. I nogle lande betyder det, at den skal udfærdiges for en notar. Er den endelige forbruger eller mellemmanden hjemmehørende i et andet land, skal fuldmagten opfylde de lovgivningskrav, der stilles i de lande, hvor Opel-forhandleren, den endelige forbruger og mellemmanden er hjemmehørende. Er fuldmagten udfærdiget på et sprog, som ikke beherskes af Opel-forhandleren, skal han kræve en fuldstændig oversættelse af den.

Er den endelige forbruger eller mellemmanden hjemmehørende i et andet land, der ikke er med i Den Europæiske Union eller Den Europæiske Frihandelssammenslutning, må Opel-forhandleren ikke foretage dette salg. Et sådant salg vil da være i strid med § 2.4.4.1 i de supplerende bestemmelser i forhandleraftalen.

Salgsdokumenter

Salgskontrakten skal udfærdiges af Opel-forhandleren og mellemmanden i den endelige forbrugers navn og for dennes regning.

Ordresedlen, fakturaen, garantibeviset og alle andre dokumenter i forbindelse med salget skal udstedes i den endelige forbrugers navn.

Levering af bilen

Bilen må kun leveres til mellemmanden, når denne af den endelige forbruger har fået fuldmagt til at modtage den. Har den endelige forbruger ikke givet mellemmanden fuldmagt til at få bilen leveret, må Opel-forhandleren udelukkende levere den til den endelige forbruger.

Efter salget

For at OPEL skal kunne kontrollere salg via mellemmænd, skal OPEL-forhandleren give følgende oplysninger efter hvert salg:

- den endelige forbrugers navn, fulde adresse og telefonnummer

- mellemmandens navn, fulde adresse og telefonnummer - er mellemmanden en virksomhed tillige dennes handelsregisternummer

- fuldstændige specifikationer på den solgte nye bil, herunder navnlig motorstørrelse, farve, indtræk, alt ekstraudstyr samt stelnummer.

Opbevaring af dokumenter

Som fastsat i § 2.4.4.1 i de supplerende bestemmelser i forhandleraftalen skal Opel-forhandleren opbevare alle fuldmagter samt al dokumentation og andre oplysninger i en periode på mindst tre år efter den dato, hvor den nye bil er blevet leveret. På OPELs forlangende skal Opel-forhandleren sammen med OPEL gennemgå fuldmagterne, dokumenterne og de andre oplysninger.

Uacceptabel adfærd

Mellemmænd kan generelt frit selv fastlægge deres forretningsforhold med Opel-forhandlerne. OPEL vil kun betragte en mellemmand som en uautoriseret forhandler, hvis mellemmanden hos Opel-forhandleren har opnået vilkår, der ikke er normale markedsvilkår. Tilsvarende gælder, at en mellemmand anses at optræde som en uautoriseret forhandler, hvis

- mellemmanden indgår en fast aftale med en Opel-forhandler om køb af nye biler hos ham, eller

- mellemmanden af en Opel-forhandler modtager rabatter, der ikke normalt ydes for salg til endelige forbrugere i Opel-forhandlerens forhandlerområde.

Såfremt mere end 10 % af en Opel-forhandlers årlige salg af nye biler foregår via en bestemt mellemmand, vil OPEL gå ud fra, at denne mellemmand optræder som en uautoriseret forhandler, og underkaste Opel-forhandleren en revision.

OPEL har gennem prøvekøb af nye biler via mellemmænd fastslået, at uautoriserede forhandlere benytter visse metoder til at købe og sælge nye biler. Disse metoder består bl.a. i følgende:

- Den uautoriserede forhandler bruger en falsk fuldmagt. I virkeligheden køber den uautoriserede forhandler nye biler til sig selv med videresalg for øje. Fuldmagten var enten a) udstedt til et andet formål end køb af en ny bil, b) udstedt til en ny bil, som fuldmagtsgiveren allerede har købt og fået leveret, c) udstedt for at gøre den uautoriserede forhandler en tjeneste uden at ville købe en ny bil, eller d) forfalsket af den uautoriserede forhandler.

- Den uautoriserede forhandler bestiller en ny bil hos Opel-forhandleren under foregivende af, at bilen skal bruges i den uautoriserede forhandlers leasing- eller udlejningsforretning. I virkeligheden udbydes bilen til salg som en ny bil eller leveres til en uautoriseret forhandler til videresalg.

Hvis OPEL konstaterer, at en Opel-forhandler sælger nye biler til en mellemmand eller en uautoriseret forhandler, som køber og videresælger nye biler, kan OPEL underkaste Opel-forhandleren en revision og kræve, at Opel-forhandleren ophører med at sælge nye biler via disse mellemmænd eller til uautoriserede forhandlere.

Konsekvenser af tilsidesættelse af disse regler

Opel-forhandleren har ansvaret for at sikre, at der ikke sælges nye biler til uautoriserede forhandlere.

Hvis en Opel-forhandler sælger en ny bil til en uautoriseret forhandler, kan OPEL opsige forhandleraftalen i medfør af § 4.1.2 i de supplerende bestemmelser. OPEL kan tillige kræve tilbagebetaling af alle godtgørelser, rabatter, bonuser og andre beløb, som OPEL har udbetalt til Opel-forhandleren for enhver bil, der er solgt til en uautoriseret forhandler.

Af det ovenstående følger, at Opel-forhandleren må udvise den største forsigtighed ved salg af nye biler via mellemmænd og forhandlere, der kan være uautoriserede. I særdeleshed skal Opel-forhandleren grundigt undersøge enhver anmodning om oplysninger eller enhver kundeordre modtaget fra en mellemmand eller en muligvis uautoriseret forhandler, bl.a. på grundlag af bopæl og antal bestilte biler.

I ethvert tvivlstilfælde bør han søge bistand hos OPEL.