2001/144/EF: Kommissionens beslutning af 12. februar 2001 om ændring af beslutning 93/195/EØF om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved genindførsel af heste, der er registreret med henblik på væddeløb, konkurrencer og kulturelle arrangementer, efter midlertidig udførsel (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 347)
EF-Tidende nr. L 053 af 23/02/2001 s. 0023 - 0024
Kommissionens beslutning af 12. februar 2001 om ændring af beslutning 93/195/EØF om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved genindførsel af heste, der er registreret med henblik på væddeløb, konkurrencer og kulturelle arrangementer, efter midlertidig udførsel (meddelt under nummer K(2001) 347) (EØS-relevant tekst) (2001/144/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 90/426/EØF af 26. juni 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for enhovede dyrs bevægelser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande(1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 19, nr. ii), og ud fra følgende betragtninger: (1) Efter Kommissionens beslutning 93/195/EØF(2) senest ændret ved beslutning 2000/754/EF(3), er genindførsel af heste, der er registreret med henblik på væddeløb, konkurrencer og kulturelle arrangementer, efter midlertidig udførsel begrænset til heste, som har opholdt sig mindre end 30 dage i et tredjeland. (2) For at lette deltagelse af heste med oprindelse i EF i De Forenede Arabiske Emiraters Endurance World Cup bør ovennævnte periode udvides til mindre end 60 dage. (3) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 I beslutning 93/195/EØF foretages følgende ændringer: 1) I artikel 1 indsættes som syvende led: "- når der er tale om heste, der har deltaget i De Forenede Arabiske Emiraters Endurance World Cup, og som opfylder betingelserne i det sundhedscertifikat, hvortil modellen er vist i bilag VII." 2) Bilaget til nærværende beslutning indsættes som bilag VII. Artikel 2 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 12. februar 2001. På Kommissionens vegne David Byrne Medlem af Kommissionen (1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 42. (2) EFT L 86 af 6.4.1993, s. 1. (3) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 34. BILAG "BILAG VII >PIC FILE= "L_2001053DA.002403.EPS">"