2001/68/EF: Kommissionens beslutning af 16. januar 2001 om fastsættelse af referencemetoder til måling af PCB i medfør af artikel 10, litra a), i Rådets direktiv 96/59/EF om bortskaffelse af polychlorbiphenyler og polychlorterphenyler (PCB/PCT) (meddelt under nummer K(2001) 107)
EF-Tidende nr. L 023 af 25/01/2001 s. 0031 - 0031
Kommissionens beslutning af 16. januar 2001 om fastsættelse af referencemetoder til måling af PCB i medfør af artikel 10, litra a), i Rådets direktiv 96/59/EF om bortskaffelse af polychlorbiphenyler og polychlorterphenyler (PCB/PCT) (meddelt under nummer K(2001) 107) (2001/68/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 96/59/EF af 16. september 1996 om bortskaffelse af polychlorbiphenyler og polychlorterphenyler (PCB/PCT)(1), særlig artikel 10, litra a), og ud fra følgende betragtninger: (1) I medfør af artikel 10, litra a), i direktiv 96/59/EF fastsætter Kommissionen referencemålemetoderne til bestemmelse af PCB-indholdet i kontaminerede materialer. (2) Det er nu muligt at fastsætte en referencemetode til bestemmelse af PCB i olieprodukter og olieaffald og en referencemetode til bestemmelse af PCB i transformerolie og lignende. (3) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 18 i Rådets direktiv 75/442/EØF(2) - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Som referencemetode til bestemmelse af PCB i olieprodukter og olieaffald benyttes europæisk standard EN 12766-1 og prEN 12766-2 og efterfølgende reviderede udgaver heraf. Artikel 2 Som referencemetode til bestemmelse af PCB i transformerolie og lignende benyttes europæisk standard IEC 61619 og efterfølgende reviderede udgaver heraf. Artikel 3 Denne beslutning anvendes fra tredivtedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Artikel 4 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 16. januar 2001. På Kommissionens vegne Margot Wallström Medlem af Kommissionen (1) EFT L 243 af 24.9.1996, s. 31. (2) EFT L 78 af 26.3.1991, s. 32.