Retningslinjer for Life-Miljø-demonstrationsprojekter

i medfør af artikel 4, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1655/2000 om det finansielle instrument for miljøet (Life)

(2000/C 308/02)

Den 17. juli 2000 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EF) nr. 1655/2000 om det finansielle instrument for miljøet (Life). Denne forordning udgør det nye retsgrundlag for Life-instrumentets tredje fase (2000-2004), og den vil i dette dokument blive omtalt som "den nye Life-forordning" eller "forordningen".

Den ... fastlagde Europa-Kommissionen retningslinjerne for demonstrationsprojekter inden for Life-Miljø.

I artikel 4 om Life-Miljø i Life-forordningen er det fastsat, at der skal udarbejdes retninglinjer for demonstrationsprojekter for at fremme synergien mellem demonstrationsaktiviteter og hovedprincipperne i Fællesskabets miljøpolitik med henblik på bæredygtig udvikling(1). Dette dokument udstikker retningslinjerne for dem, der kan ansøge om Life-Miljø, dvs. alle personer eller organisationer, som er etableret i EU eller i de ansøgerlande, der har indgået særaftaler til dette formål, og som påtænker at indgive ansøgning til Life-Miljø. I 2000-2001 deltager følgende ansøgerlande i Life: Estland, Letland, Ungarn, Rumænien og Slovenien.

I første del af dette dokument beskrives de væsentligste elementer i Life-instrumentet, jf. forordningen, og i den del af Life, der kaldes Life-Miljø. I den anden del uddybes forordningens fem emner i forbindelse med demonstrationsprojekter, hvor Kommissionens politiske mål inden for disse emner fremhæves. Det forklares, hvorledes demonstrationsprojekter inden for Life-Miljø kan bidrage til at nå disse mål, og der henvises til anden fællesskabsfinansiering, som tildeles lignende emner eller de samme emner i forbindelse med andre politiske mål.

Derudover findes en praktisk vejledning i at ansøge inden for Life-Miljø i en informationsbrochure på Life-netstedet på følgende adresse: http://europa.eu.int/comm/life/envir/infopk/index-en.htm

1. DE VÆSENTLIGSTE TRÆK VED LIFE OG LIFE-MILJØ

1.1. Life's anvendelsesområde

1. Det er Life's generelle mål at bidrage til gennemførelsen, ajourføringen og udviklingen af Fællesskabets miljøpolitik og miljølovgivningen med særlig vægt på integrering af miljøet i Fællesskabets andre politikker og i en bæredygtig udvikling.

2. Life er et finansielt instrument for tre store indsatsområder: natur, miljø og tredjelande. Alle tre områder tilstræber at forbedre miljøet, men de har hver især deres specifikke prioriteter.

a) Life-Natur vedrører aktioner, der tilsigter at bevare naturtyper samt vilde dyr og planter af intersse for EU.

b) Life-Miljø vedrører innovative demonstrationsaktioner i forbindelse med erhvervsaktiviteter og de lokale myndigheder samt forberedelsesaktioner til støtte for fællesskabslovgivning og fællesskabspolitikker.

c) Life-Tredjelande vedrører teknisk bistand til tredjelande i middelhavsområdet og ved Østersøen.

3. Der er afsat et rammebeløb på 640 mio. EUR til tredje fase af Life (2000-2004), hvoraf 47 % er afsat til Life-Miljø, 47 % til Life-Natur og 6 % til Life-Tredjelande.

1.2. Life-Miljø

1. Det er Life-Miljøs specifikke mål at bidrage til udvikling af innovative og integrerede teknikker og metoder og til den videre udvikling af Fællesskabets politik på miljøområdet.

2. Med henblik på at nå dette mål fokuserer Life-Miljø på to forskellige projekttyper: demonstrationsprojekter og forberedende projekter.

3. Disse retningslinjer gælder udelukkende for demonstrationsprojekter. Kommissionen vil foretage særskilte indkaldelser til forberedende projekter på ad hocbasis.

4. Demonstrationsprojekter inden for Life-Miljø bør fremme målet i punkt 1 og et af følgende specifikke formål:

a) udvikling og fysisk planlægning: integrere hensyn til miljøet og til bæredygtig udvirkning i fysisk planlægning og udvikling, herunder i byområder og kystområder(2), eller

b) vandforvaltning: fremme en bæredygtig forvaltning af grundvalgd og overfaldevand, eller

c) virkningen af erhversmæssige aktiviteter: minimere miljøbelastningen fra erhvervsmæssige aktiviteter, navnlig ved udvikling af renere teknologi og ved at lægge vægt på forebyggelse, bl.a. mindskelse af emissionen af gasser, der øger drivhuseffekten, eller

d) affaldsforvaltning: forebygge, genbruge, genvinde og recirkulere alle former for affald og sikre en forsvarlig håndtering af affaldsstrømmene, eller

e) integreret produktpolitik: mindske miljøbelastingen fra produkter gennem en integreret tilgang til produktion, distribution, forbrug og håndtering ved afslutningen af produkternes levetid, herunder udvikling af miljøvenlige produkter.

5. Demonstrationsprojekter skal have til formål at afprøve innovative løsninger på miljøproblemer og føre til konkrete, praktiske projektresultater. De skal gennemføres i et omfang, som muliggør en evaluering af denne løsnings tekniske og økonomiske levedygtighed ved gennemførelse.

6. Life-Miljø er ikke tiltænkt forskning eller investering i eksisterende teknologi eller infrastruktur. Life-miljø sigter mod at slå bro over kløften mellem forsknings- og udviklingsresultater og udbredt gennemførelse.

I denne henseende tilskyndes der til demonstrationsprojekter, der udspringer som resultat af andre fremgangsrige projekter inden for rammerne af andre tidligere eller eksisterende udviklingsprogrammer for forskning og teknologi på miljøområdet.

2. RETNINGSLINJER FOR DEMONSTRATIONSPROJEKTER

1. I Life-forordningen under Life-Miljø fastlægges fem emner (se afsnit 1.2, punkt 4, som er rettet mod forskellige politiske områder, initiativer og lovgivningstiltag inden for Fælleskabets miljøpolitik. Formålet med følgende retningslinjer er at gøre potentielle ansøgere bekendt med disse politiske områder, at påpege hovedmålene for Fællesskabets politik på disse områder og at henvise til relevant fællesskabslovgivning.

2. Life-finansierede projekter skal være af fællesskabsinteresse. De skal bidrage til udviklingen, gennemførelsen og ajourføringen af Fællesskabets miljøpolitik og miljølovgivningen med særlig vægt på integrering af miljøet i andre politikker og på bæredygtig udvikling i Fællesskabet. Potentielle ansøgere bør derfor være opmærksomme på den væsentligste lovgivning og den politiske udvikling inden for Life, og retningslinjerne er udarbejdet til dette formål.

3. Skønt retningslinjerne har vejledende karakter, giver de et godt indblik i Fællesskabts miljøpolitik og miljølovgivning, hvilket projekterne skal bidrage til. Der stilles ikke krav om overholdelse af retningslinjerne i forbindelse med udvælgelsen af projektforslag. Imidlertid er det ikke nødvendigt, at projektforslagene fuldstændigt afspejler retningslinjerne, for at blive udvalgt. Denne udvælgelse foretages på grundlag af forslagenes relative fordele i henhold til de kriterier, der er defineret i Life-forordningen.

4. Der er, hvor det er relevant, henvist til andre fællesskabsprogrammer, som arbejder med lignende temaer. Disse henvisninger er ikke udtømmende. Det er op til ansøgerne at efterprøve, om andre fællesskabsprogrammers mål svarer bedre til deres projekt.

5. Ansøgerne kan få flere oplysninger om den europæiske miljøpolitik og om andre fællesskabsprogrammer i de dokumenter, der henvises til i fodnoterne, og på Europa-netstedet: http://www.europa.eu.int/

2.1. Fysisk planlægning og udvikling

1. Denne del henviser til det første emneområde: integration af miljøhensyn og bæredygtig udvikling inden for fysisk planlægning bl.a. i by- og kystområder.

2. Et af Life-Miljøs væsentligste mål er at støtte projekter, der som eksempler til efterlevelse på et senere stadium kan påvirke udformningen af regionalpolitikkerne, herunder Fællesskabets strukturfonde, Samhørighedsfonden og det strukturpolitiske instrument for ansøgerlande, forud for tiltrædelsen.

3. I denne sammenhæng foretrækkes forslag fra organisationer med direkte ansvar for fysisk planlægning (herunder lokale myndigheder), og som inddrager bidrag fra offentligheden i lokale beslutninger samt bidrag fra alle relevante sociale og økonomiske deltagere.

4. Andre fællesskabsmidler på dette område: Fællesskabets initiativprogrammer (Interreg(3)), Leader(4) og Urban(5)) samt Den Europæiske Regionaludviklingsfond(6) med hensyn til innovative aktioner.

5. Inden for emneområdet fysisk planlægning er de politiske områder bymiljø, luftkvalitet, støjbekæmpelse og integreret kystzoneforvaltning genstand for udformning af nye initiativer eller lovgivning. Forslag til demonstrationsprojekter er derfor velkomme på disse områder.

2.1.1. Bymiljø

1. I oktober 1998 vedtog Kommissionen en meddelelse med en handlingsramme for en bæredygtig byudvikling i Den Europæiske Union(7). Den meddelelse angiver de vejledende principper for en fremtidig fællesskabspolitik på dette område og understreger behovet for en integreret tilgang til miljøforvaltning og fysisk planlægning: dette forudsætter en koordinering af eksisterende initiativer og en ensretning af disse principper for bæredygtig udvikling og lokale Agenda 21.

2. Inden for denne ramme tilskyndes til følgende projekttyper:

a) projekter, der tilsigter en kombineret anvendelse af en række instrumenttyper af regulerende, økomisk, skattemæssig eller informativ art, for at fremme miljøets integration i økonomiske og samfundsmæssige myndigheder

b) projekter, der tilsigter at belyse og reducere byernes økologiske fodaftryk(8) eller andre bæredygtighedskoncepter, såsom det miljømæssige rum(9)

c) projekter, der tilstræber en række miljømål gennem fysisk planlægning.

3. Andre fællesskabsmidler på dette område: femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, nøgleaktionen "Fremtidens by og kulturarven"(10). Specifikke demonstrationsprojekter om kulturarv vil ikke komme i betragtning under Life-Miljø.

4. I storbyer, hvor man har planlagt eller gennemført et program under fællesskabsinitiativet Urban(11), skal potentielle ansøgere tilstræbe at integrere deres miljøprojekt i denne ramme snarere end at foreslå et isoleret projekt under Life-Miljø.

2.1.2. Luftkvalitet og støjbekæmpelse

1. I det seneste årti er koncentrationen af svovldioxid i luften mindsket betydeligt takket være industriens og energisektorens indsats. Selv om Auto-Olie II-programmet forventes at give positiver resultater, giver koncentrationerne af nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser, ozon og partikler grund til bekymring i de fleste europæiske byer og kan gøres til genstand for demonstrationsprojketer.

2. Life-Miljøs rolle på dette område er at støtte rammedirektivet om luftkvalitet(12). Dette direktiv forpligter samfund med mere end 250000 indbyggere og områder med stærk forurening til at definere og gennemføre handlingsprogrammer, der sigter mod en forbedring af luftkvaliteten. Life-Miljø kan støtte de mest innovative foranstaltninger i programmer, som behandler direktivets mål, eller dem, som er nødvendige for at lancere, overvåge og evaluere resultaterne af disse programmer.

3. Derudover er Life-Miljø interesseret i demonstrationsprojekter, der tilsigter at validere nye metoder til overvågning af luftkvalitet og forøger den offentlige bevågenhed, som f.eks. bioindikatorer(13).

4. I november 1996 offentliggjorde Kommissionen en grønbog(14) med henblik på at indlede en debat om en fremtidig støjbekæmpelsespolitik. Projekter, som foreslås på dette område, kunne især tage fat på følgende emner:

a) validering på europæisk plan af eksponeringsindikatorer for støj og simulering af mulige virkninger af beslutninger om fysisk planlægning

b) innovative strategier for information af offentligheden baseret på tilstrækkelig registering af støjniveauer

c) beslutningsstøttesystemer, udarbejdelse af planer til støjdæmpning i byområder, overvågning og evaluering af resultaterne af politikkerne på dette felt.

5. Transportens indflydelse på luftkvaliteten og støjniveauet kan også være genstand for demonstrationsprojekter. Projekterne kan for eksempel omfatte initiativer til bæredygtig mobilitet, transitforvaltning og luftransportens bæredygtighed.

6. Andre fællesskabsmidler på dette område: femte rammeprogram, konkurrence- og bæredygtig vækst, nøgleaktionen "Bæredygtig mobilitet og intermodalitet", "Morgendagens by og kulturarv"(15).

2.1.3. Integreret kystzoneforvaltning

1. Kystområder og deres naturlige ressourcer (hav- og landressourcer) plages i stigende grad af konflikter mellem brugerne og institutionelle og politiske problemer, som medfører en fremadskridende og undertiden irreversibel nedslidning.

2. På grundlag af resultaterne af et demonstrationsprogram(16) gennemført fra 1995 til 1999 overvejer Europa-Kommissionen at udvikle en europæisk strategi for integreret kystzoneforvaltning. Denne strategi kunne fokusere på følgende principper, ifølge hvilke bæredygtig forvaltning af kystzonerne skal:

a) være baseret på en integreret områdespecifik tilgang, som tager hensyn til alle de menneskelige og naturlige systemer, der har indflydelse på kystzonen, og som arbejder med naturlige processer

b) bruge nærdemokratisk planlægning for at udvikle konsensus og inddrage alle relevante organer, ligesom de forskellige administraive og territoriale niveauer, inklusive den regionale dimension, når det forlanges

c) bruge en kombination af instrumenter (regulerende og økonomiske, frivilige aftaler, tekniske løsninger, information, forskning og uddannelse)

d) sikre, at trufne beslutninger er kompatible med de specifikke lokale forhold og ikke udelukker fremtidige muligheder.

3. Life-Miljø kan støtte denne politik ved at finansiere projekter, der fører disse principper ud i livet. Der er særlig interesse for projekter i områder med mangeartet og modstridende brug af kystzonen, eller hvor kystzonen udsættes for en hastig vækst i den permanente eller sæsonbetingede befolkning eller en betydelig ændring i arealanvendelsen.

2.2. Forvaltning af vandressourcerne

1. Denne del henviser til andet emneområde: tilskyndelse til bæredygtig udnyttelse af grund- og overfladevand.

2. Vandressourcerne udsættes stadig for stærke belastninger både kvalitativt og kvantitativt. Beretningen fra Det Europæiske Miljøagentur(17) (Mijøet i Den Europæiske Union ved århundredeskriftet, juni 1999) fremhæver opnåede fremskridt, især hvad angår forurening med organisk materiale og fosfater i Nordeuropa. Alligevel volder iltsvindet både i de kystnære havområder og længere ude fortsat bekymring på grund af høje nitratkoncentrationer i overfladevandet, og det gælder også nitratforureningen af grundvandet, der hovedsagelig er fremkaldt af diffuse kilder i landbruget.

3. Der tilskyndes til at fremsætte forslag indenfor følgende emner:

a) Vandforvaltning på flodbækkenniveau: Life-Miljø er udformet med henblik på at støtte det fremtidige vandrammedirektiv(18). Projekterne skal tilstræbe at afprøve virkeliggørelsen af global og samlet aktion på foldbækkenniveau, dvs. aktioner vedrørende alle former for vand i flodbækkenet (overfladeferskvand, grundvand, overgangsvand, kystvande, vekselvirkninger mellem vandområder), og involvere alle relevante deltagere.

b) Beskyttelse af grundvandet: Demonstration af innovative metoder til forvaltning og genopretning af grundvandet, herunder overvågning og reduktion af forureningskilder, vekselvirkning med overfladevande, reduktion af efterspørgslen, løsning af konflikter vedrørende brug samt forebyggelse af økologiske skader, som især skyldes diffuse forureningskilder.

c) Spildevandsbehandling: Hvad spildevandsrensning angår er der behov for demonstrationsprojekter, der behandler problemer, som er specifikke for små samfund og individuelle eller delvis fælles rensningsanlæg. Der er også interesse for projekter, som tilsigter genbrug af spildevand efter rensning og genbrug af vand fra dræning i landbruget. Fælles spildevandsrensningssystemer kan komme i betragtning, hvis vigtige tekniske innovationer skal demonstreres.

d) Forebyggelse mod og begrænsning af vandforurening fra diffuse og spredte kilder: Der er behov for innovation og demonstration af god praksis inden for landbruget og fysisk planlægning og for at evaluere denne praksis' positive miljøvirkninger. Eksempelvis kunne man med fordel afprøve og evaluere stødpudeteknikker, hvor beplantning begrænser afledningen af diffus forurening til overfladevande.

e) Planlægningsaspekter og organisatoriske aspekter af vandforvaltning: Projekterne skal tilsigte at behandle følgende udfordringer på lang sigt:

- den fysiske planlægnings indflydelse på oversømmelsesrisici og på vandområders kvalitet og kvantitet

- de kombinerede kvalitets-/kvantitetsvirkninger (koncentration af forurenende stoffer ved begrænset gennemstrømning, flodbækkenområdet og opstrøms-/nedstrømsvirkninger af indgriben, som ændrer gennemstrømningsforløb og -mængde)

- interessemodsætningerne mellem landbrugets, turismens, industriens og lokale forbrugeres vandforbrug

- de økonomiske og sociale aspekter ved efterspørgslen efter vand

- forringelse af store transnationale vandområder eller alvorlig forsuring.

4. Andre fællesskabsmidler på dette område: femte rammeprogram, konkurrence- og bæredygtig vækst(19), programmet for energi, miljø og bæredygtig udvikling, nøgleaktionen "Bæredygtig forvaltning og kvaliteten af vand", bæredygtige marine økosystemer(20), fællesskabsinitiativet Interreg(21).

2.3. Belastingen fra erhversaktitiveter

1. Denne del henviser til det tredje emneområde: en mindskelse af miljøbelastingen fra erhvervsaktiviteter, navnlig ved udvikling af renere teknologi og ved at lægge vægt på forebyggelse, bl.a. mindskelse af emissionen af gasser, der øger drivhuseffekten.

2. Inden for dette emneområde er følgende politiske områder rettet mod væsentlige initiativer og lovgivningstiltag under gennemførelsen. Derfor er forslag til demonstrationsprojekter på disse områder velkomne.

2.3.1. Renere teknologi

1. Renere teknologi er nye industrielle processer eller ændringer af eksisterende processer, der tilsigter at reducere de miljømæssige følger samt energi- og råstofforbruget.

2. På dette område fremmer Life-Miljø især projekter, som enten foreslås af små og mellemstore virksomheder fra alle erhvervssektorer, eller hvori disse er stærkt involveret, for at hjælpe dem til at tage fat på tekniske og finansielle hindringer for udvikling af disse teknologier.

3. Derudover søger Life-Miljø at støtte gennemførelsen af direktivet om integreret forureningsforebyggelse og -kontrol (IPPC)(22). Dette direktiv vil kræve, at operatører inden for en række industrielle og ikke-industrielle sektorer (anført i bilag I til direktivet) overholder forbrugs- og emissionsstandarder baseret på gennemføreslen af den bedste tilgængelige teknik (BAT), som beskrevet i referencedokumenterne, som IPPC-kontoret i Sevilla, Spanien, skal fastlægge. Når projekter indgives til Life inden for sektorer, hvor der er vedtaget referencedokumenter, skal projekterne klart beskrive innovationsgraden i forhold til teknikker beskrevet som bedste tilgængelige teknik (BAT) i referencedokumenter. Når projekter indgives inden for sektorer, hvor der endnu ikke er lavet udkast til referencedokumenter, skal projekterne i videst mulig omfang tilstræbe at give oplysninger i forhold til bedste tilgængelige teknik (BAT), anført i bilag IV til direktivet.

4. Andre fællesskabsmidler på dette område: femte rammeprogram, konkurrence- og bæredygtig vækst, nøgleaktionen "Innovative produkter, processer og organisation"(23).

2.3.2. Integreret miljøforvaltning

1. Fællesskabets politik på dette område fremmer løbende forbedring af virksomhedernes miljømæssige resultater, ud over og i mangel på lovmæssige krav gennem hele den industrielle produktionskæde, og opfordrer til at udbrede god miljømæssig forvaltningspraksis.

2. Fællesskabsordningen for miljøstyring og miljørevision(24) (EMAS) er ved at blive revideret og vil blive gjort tilgængelig for ikke-industrielle sektorer, herunder den offentlige sektor. Life-Miljø er navnlig interesseret i forslag inden for disse ikke-industrielle sektorer med henblik på at støtte gennemførelsen af den nye EMAS-forordning. Life-Miljø modtager også gerne projekter, der sigter mod at støtte gennemførelsen af EMAS i lande og sektorer, hvor deltagelsen er lav eller kunne forbedres(25).

3. Life-Miljø kan også støtte pilotprojekter, der går videre end miljøforvaltning, og omfatter aspekterne i forbindelse med bæredygtig udvikling, og måske fører til udvikling af revisionssystemer for bæredygtighed.

2.3.3. Mindskelse af emissionen af gasser, der øger drivhuseffekten

1. I Kyoto-protokollen, der blev vedtaget i december 1997, er der fastsat kvantitative mål for mindskelse af industrilandenes emission af drivhusgasser(26). Det Europæiske Fællesskab har forpligtet sig til at mindske sine emissioner med 8 % mellem 2008 og 2012 i forhold til emissionsniveauet i 1990.

2. Foruden politikker og foranstaltninger sat som mål i de erhvervssektorer, der forårsager emission af drivhusgasser, er der i Kyoto-protokollen også fastsat bestemmelser for gennemførelse af fleksibilitetsmekanismer. Den mest kendte af disse mekanismer er systemet til international handel med emisisonsrettigheder for drivhusgasser. Protokollen indeholder imidlertid også bestemmelser om udvikling af aktiviteter og projekter, som gør det muligt at mindske mængden af gasser, der øger drivhuseffekten, eller øge deres absorption med kulstofdræn. Disse aktiviteter eller projekter skal mindske emissionerne ud over det fald, der normalt ville forekomme, hvis disse aktiviteter eller projekter ikke blev gennemfø rt.

3. For at bidrage til denne fremgangsmåde tilskynder Life-Miljø til projekter, der udvikler innovative teknikker eller metoder, som gør det muligt at mindske emissionen af drivhusgasser i industri, energi, transport, landbrug og inden for skovbrug og affaldshåndtering. Projekter inden for ovennævnte sektorer, som udelukkende vedrører energibesparelser, prioriteres lavt, da dette aspekt er dækket af andre EU-instrumenter. Projektforslagene skal kvantificere reduktionen og påvise, at denne reduktion ikke opstår, medmindre projektet gennemføres.

4. Andre fællesskabsmidler på dette område: femte rammeprogram, nøgleaktionerne "Globale ændringer, klima og biodiversitet"(27) og "Renere energi, herunder vedvarende energikilder"(28).

2.3.4. Bæredygtig turisme

1. Projekter, der indgives til Life-Miljø på dette område, skal fokusere på at udvikle miljøvenlig turisme-aktiviteter for alle involverede parter.

2. Følgende projekter er af særlig interesse:

a) Demonstrationsprojketer, der tilsigter en mere præcis vurdering af turismens indvirkning på miljøet og påvisning af løsninger inden for rammerne af, hvad det kan bære og økosystemets restitution.

b) Udvikling og afprøvning af egnede miljøindikatorer for at måle turistvirksomhedernes og turistmålenes præstationer samt demonstration af integrerede vurderingsmetoder, der berører de relevante interessegrupper.

c) Eksperimental anvendelse af miljøforvaltnings- og miljømærkningsmetoder på alle sektorer af turisme, virksomheder og turistmål, og som inddrager de lokale myndigheder, når det er nødvendigt.

d) Demonstrationsprojekter, herunder eksperimentalt brug af økonomiske instrumenter rettet mod at integrere en miljødimension i de mest følsomme sider af turismen (transport, fysisk planlægning, affald, vand og energiressourcer).

e) Inovative teknikker og metoder til genopretning af identificerede lokaliteter, der er nedslidte af masseturisme, med en angrebsmåde, der sigter på at indføre strategisk og integreret planlægning for at undgå og afhjælpe nedslidning, med respekt for princippet om, at forureneren betaler.

f) Demonstrationsprojekter, der tilsigter at mindske den belastning, som turiststrømmene i højsæsonen skaber, gennem, inter alia, støtte til samarbejde og bevidstgørelse hos de relevante interessegrupper.

g) Demonstrationsprojekter, der tilsigter en innovativ angrebsmåde for at implementere "miljøkvalitets-benchmarking" for både virksomheder og turistmål.

2.4. Affaldshåndtering

1. Denne del henviser til Life-forordningens fjerde emneområde for demonstrationsprojekter under Life-Miljø: forebyggelse, genbrug og genvinding af alle former for affald og forsvarlig hånderting af affaldsstrømmene.

2. I juli 1996 vedtog Kommissionen en meddelelse om revisionen af Fællesskabets strategi for affaldshåndtering(29). Rækkefølgen rangordnes på følgende måde: forebyggelse af affaldsskabelse, genvinding af affald i dens tre dimensioner (genbrug, genanvendelse og genvinding af energi) og endelig affaldsbortskaffelse (normalt gennem forbrænding uden genvinding af energi eller lossepladser). Inden for genvindingsbegrebet gives, når det er miljømæssigt sundt, generelt højere prioritet til recirkulering (herunder kompostering og anaerob udrådning af biologisk nedbrydeligt affald) end til genvindning af energi fra affald.

3. Desuden retter Fællesskabets politik særlig opmærksomhed mod affaldsstrømme, som betragtes som vigtige på grund af deres farlighed eller omfang.

4. Behovet for demonstrationsaktioner på dette område rangordnes i overensstemmelse med den overordnede strategi: først og fremmest støttes innovative teknikker og metoder til forebyggelse af affaldsskabelse af enhver art, dernæst recirkuleringsteknikker og håndteringsmetoder rettet specielt mod nedennævnte affaldsstrømme. Projekter, der kun har at gøre med indsamling eller endelig bortskaffelse af affald, bør kun forelægges, hvis der demonstreres vigitge innovationer.

5. Andre fællesskabsmidler på dette område: femte rammeprogram, nøgleaktionerne "Innovative produkter, processer og organisationer"(30) og "Fremtidens by og kulturarven"(31).

2.4.1. Emballage og plast

1. Det væsentligste krav går ud på at reducere produktionen af emballageaffald ved kilden. Som sådan har Life-Miljø særlig interesse for projekter, der behandler genbrug af emballage, hvor materialet ikke er glas. Projekter, der behandler genbrug af emballage som materiale, herunder biologisk nedbrydeligt plast, er også af interesse.

2. Med hensyn til plast bør indsamling ved kilden foretrækkes frem for kompliceret sortering af blandet plastaffald. Man tilskynder til projekter for mærkning af plast og støtte til indsamling ved kilden. Hvad genbrug af plast angår bør opmærksomheden især rettes mod slutproduktets kvalitet og anvendelse, dets holdbarhed på lang sigt og dets mulighed for at blive genbrugt ved afslutningen af dets levetid.

3. Angående genbrug af plast rettes opmærksomheden især mod slutproduktets kvalitet, anvendelse og markedsafsætning, produktets holdbarhed, mulighed for genbrug ved afslutningen af dets levetid og minimering af yderlige nye polymerer i genbrugsprocessen. Projekter om PVC bør tilstræbe genbrug - mekanisk, kemisk (ved råmateriale) eller anden - og undgå tilsætning af tungmetaller og, hvis muligt, fremme udskillelsen af tungmetaller fra PVC-polymerer. Disse principper gælder også andre plastprodukter, der indeholder tungmetaller.

2.4.2. Farligt eller problematisk affald

1. Selektiv indsamling af affald er ofte en forudsætning for behandling eller recirkulering af affaldet. Projekter rettet mod optimering af denne indsamling eller udvikling heraf for problematisk affald, som endnu ikke indsamles selektivt, er velkomne.

2. Projekter, der udvikler genbrugsteknikker, er også velkomme, navnlig for følgende affaldsstrømme: affald i form af elektrisk og elektronisk udstyr, batterier og akkumulatorer, spildolie, brugte dæk og udtjente køretøjer.

2.4.3. Affald, der forekommer i store mængder

1. Bygge- og nedrivningsaffald - der tilskyndes til projekter vedrørende selektiv nedrivning af byggemateriale og sortering ved kilden. Life-Miljø støtter også transformation af granulat fra nedrivningsaffald til cement.

2. Slam fra rensningsanlæg - der tilskyndes til projekter, som fremmer sikkerheden ved anvendelsen af slam eller slamprodukter til jordforbedring, samt projekter, der eksperimenterer med alternativ genanvendelse af slam.

3. Biologisk nedbrydeligt affald - et nøgleaspekt for denne type projekt er separation af affald ved kilden. Der er særlig behov for projekter, der er koncentreret om at forbedre kompostkvaliteten.

2.5. Integreret produktpolitik

1. Denne del henviser til det femte emneområde: en mindskelse af miljøbelastingen fra produkter gennem en integreret tilgang til produktion, distribution, forbrug og håndtering ved afslutningen af produkternes levetid herunder udvikling af miljøvenlige produkter.

2. Den integrerede produktpolitik er et relativt nyt område af Fælleskabets miljøpolitik, som tilsigter at betragte produkters samlede levetid.

3. Udviklingen af grønne eller økologiske produkter, der opfylder måsætningen om at inkorporere miljøkrav i deres design og brug, forudsætter vidtrækkende ændringer i produktions- og forbrugsvaner.

4. Inden for dette emneområde er derfor følgende områder af særlig betydning for Life-Miljø, og der er særlig interesse for projekter på disse områder.

2.5.1. Miljøvenligt design, miljøeffektivitet og grønne finansielle produkter

1. Miljøvenligt design af produkter tager produkternes levetid i betragtning for at reducere produkternes belastning af miljøet igennem hele dette kredsløb (herunder råstoffer, produktion, distribution, brug og håndtering som affald).

2. Miljøeffektivitet er et koncept, der tilstræber at reducere intensiteten af ressourceforbruget i forbindelse med erhvervsaktiviteter, dvs. den direkte og indirekte globale belastning af naturressorucerne i form af stof eller energi. Et resultat af denne fremgangsmåde kan være, at en tjenesteydelse konstateres at være en mere bæredygtig måde at imødekomme et særligt behov på end direkte forbrug af varer

3. Der er behov for demonstrationsprojekter på dette område, som tilstræber at udvike brugen af miljøvenligt design og af konceptet miljøeffektivitet, at formidle information om produkter med miljøvenligt design og vurdere denne informations virkning på produktions- og forbrugsvaner. Der bør rettes særlig opmærksomhed mod SMV's deltagelse i denne fremgangsmåde.

4. Den nødvendige tekniske støtte til udviklingen af grønne finansielle produkter (investeringsfonde, kredit- eller forsikringsfaciliteter tilknyttet miljøkriterier) kan også være genstand for demonstrationsprojekter.

5. Andre fællesskabsmidler på dette område: femte rammeprogram, nøgleaktionen "Innovative produkter, processer og organisation"(32).

2.5.2. Mijømærkning

1. Projekter, der fremmer brugen af eksisterende miljømærkning (type I), der fremmer ders formidling ved at skabe partnerskaber og netværk, er velkomne.

2. Projekterne kan ligeledes vedrøre den miljøinformation, der er attesteret af uafhængige eksperter i forbindelse med den nye standard ISO 14025(33) (type III, øko-profilmærker, produktdatablade).

3. Endelig er mærkning af tjenesteydelser af interesse for Fællesskabets politik, især initiativerne vedrørende tjenesteydelser med hensyn til målene for Fællesskabets nye miljømærkningsforordning(34) og den nye udvikling af ISO 14024-standarden (type I-mærker) på tjenesteydelser.

(1) Med "bæredygtig udvikling" menes miljømæssigt, økonomisk og samfundsmæssigt

(2) En integreret og koherent områdemæssig indfaldsvinkel, hvor der tages højde for de pågældende lokale og regionale niveauer.

(3) Meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne af 28. april 2000 om retningslinjer for et fællesskabsinitiativ vedrørende transeuropæsik samarbejde, der skal fremme en harmonisk og afbalanceret udvikling inden for det europæiske territorium - Interreg (EFT C 143 af 23.5.2000).

(4) Meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne af 14. april 2000 om retningslinjer for EU-initiativet vedrørende udviling af landdistrikterne Leader (EFT C 139 af 18.5.2000)

(5) Meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne af 28. april 2000 om retningslinjer for et fællesskabsinitiativ vedrørende økonomisk og social revitalisering af kriseramte byer og bydele for at fremme en bæredygtig byudvikling - Urban II (EFT C 141 af 19.5.2000).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning, (EF) nr. 1783/1999.

(7) KOM(98) 605 endelig udg.

(8) Det økologiske fodspor er det produktive jordareal, der kræves for at bære ressourceforbruget og affaldsbortskaffelsesbehovene i en given befolkning, uanset hvor det areal måtte befinde sig.

(9) Det miljømæssige rum refererer til de ressourcer, der er til rådighed til forbrug i dag uden at bringe muligheden for, at ressourcer i samme mængder og kvalitet er til rådighed for kommende generationer, i fare.

(10) Rådets beslutning 1999/170/EF (EFT L 64 af 12.3.1999).

(11) Retningslinjer for fællesskabsinitiativet Urban: KOM (1999) 477 endelig udg.

(12) Rådets direktiv 96/62/EF (EFT L 296 af 21.11.1996).

(13) Bio-indikatorer er organismer eller samfund af organismer, som reagerer på miljøpåvirkningen med ændringer i deres livsfunktioner og/eller deres kemiske struktur, og som derfor gør det muligt at drage slutninger om miljøets tilstand

(14) KOM(96) 540 endelig udg.

(15) Rådets beslutning 1999/169/EF (EFT L 64 af 12.3.1999).

(16) KOM(95) 511 endelig udg.

(17) Det Europæiske Miljøagentur , Informationscenter , Kongens Nytorv 6 , DK - 1050 København K.

(18) Kommisisonens forslag 97/49 endelig udg. (EFT C 184 af 17.6.1997), senest ændret ved forslag 1999/271.

(19) Rådets beslutning 1999/169/EF (EFT L 64 af 12.3.1999).

(20) Rådets beslutning 1999/170/EF (EFT L 64 af 12.3.1999).

(21) Retningslinjer for fællesskabsinitiativet Interreg: KOM(1999) 479 endelig udg.

(22) Direktiv 96/61/EF (EFT L 257 af 10.10.1996).

(23) Rådets beslutning 1999/169/EF (EFT L 64 af 12.3.1999).

(24) Forordning (EØF) nr. 1836/93 (EFT L 168 af 10.7.1993), foreslået revision 98/622 (EFT C 400 af 22.12.1998).

(25) Statistikker opdelt på land og sektor kan fås ved henvendelse til EMAS Help Desk, c/o Bradley Dunbar Associates, Scotland House, Rond-Point Schuman 6, B-1040 Bruxelles.

(26) I bilag A til Kyoto-protokollen opstilles følgende seks drivhusgasser: kuldioxid (CO2), methan (CH4), dintrogenoxid (N2O), hydrofluorcarbon (HFC), perfluoreret carbonhydrid (PFC) og svovlhexafluorid (SF6).

(27) Rådets beslutning 1999/170/EF (EFT L 64 af 12.3.1999).

(28) Rådets beslutning 1999/170/EF (EFT L 64 af 12.3.1999).

(29) KOM(96) 399 endelig udg.

(30) Rådets beslutning 1999/169/EF (EFT L 64 af 12.3.1999).

(31) Rådets beslutning 1999/170/EF (EFT L 64 af 12.3.1999).

(32) Rådets beslutning 1999/169/EF (EFT L 64 af 12.3.1999).

(33) Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) , 1, rue de Varembé , Case postale 56 , CH - 1211 Genève 20.

(34) Ny forordning som grundlag for en fælles holdning (EF) nr. 6/2000, vedtaget af Rådet den 11. november 1999, endnu ikke offentliggjort den 20. juli 2000. Information kan hentes på internetadressen for Fællesskabets miljømærkning: http://europa.eu.int/ecolabel.