Initiativ fra Den Franske Republik med henblik på vedtagelse af Rådets forordning (EF) nr. .../2000 af ... om fri bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold

(2000/C 200/02)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 62, nr. 2, litra b), nr. ii), og artikel 63, nr. 3, litra a),

under henvisning til initiativ fra Den Franske Republik(1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Denne forordning er en videreudvikling af Schengen-reglerne i overensstemmelse med protokollen om integrering af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union.

(2) Der kan gå et vist stykke tid fra det tidspunkt, hvor en person, der er indehaver af et nationalt visum til længerevarende ophold udstedt af en medlemsstat, indrejser på denne medlemsstats område, og det tidspunkt, hvor den pågældende modtager en opholdstilladelse, der sætter ham i stand til frit at bevæge sig på de øvrige medlemsstaters område.

(3) Det er hensigtsmæssigt at fremme den frie bevægelighed for indehavere af et nationalt visum til længerevarende ophold, indtil den pågældende får opholdstilladelse, ved at fastsætte, at dette visum, der for tiden kun giver ret til en enkelt transitrejse gennem de øvrige medlemsstaters transitområde til den visumudstedende stats område, har samme gyldighed som et ensartet visum til kortvarigt ophold, forudsat at ansøgeren opfylder indrejse- og opholdsbetingelser i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985, undertegnet i Schengen den 19. juni 1990.

(4) En sådan foranstaltning er et første skridt til en harmonisering af betingelserne for udstedelse af nationale visa til længerevarende ophold.

(5) Konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen og de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentanter(3) bør derfor ændres -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 18 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen affattes således:

"Artikel 18

Visa til ophold af mere end tre måneders varighed er nationale visa, som den enkelte medlemsstat udsteder ifølge sin egen lovgivning. Et sådant visum kan i tre måneder fra den oprindelige gyldighedsdato have samme gyldighed som et ensartet visum til kortvarigt ophold, hvis indehaveren opfylder indrejsebetingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), c), d) og e). I modsat fald giver dette visum kun indehaveren ret til at rejse gennem de øvrige medlemsstaters område til den visumudstedende medlemsstats område, medmindre han ikke opfylder indrejsebetingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), d) og e), eller han er opført på den nationale liste over uønskede personer i den medlemsstat, hvis område den pågældende ønsker at rejse igennem."

Artikel 2

Punkt 2.2 i del I i de fælles konsulære instrukser affattes således:

"2.2. Visum til længerevarende ophold

Til ophold af en varighed på mere end tre måneder udsteder den pågældende medlemsstat et nationalt visum i overensstemmelse med de nationale bestemmelser.

Det nationale visum gælder ligeledes i tre måneder fra den oprindelige gyldighedsdato som et ensartet visum til kortvarigt ophold, hvis indehaveren opfylder indrejsebetingelserne i konventionens artikel 5, stk. 1, litra a), c), d) og e), jf. del IV i disse instrukser. I modsat fald har indehaveren kun ret til at gennemrejse de øvrige medlemsstaters område til den visumudstedende medlemsstats område, medmindre han ikke opfylder indrejsebetingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), d) og e), eller han er opført på den nationale liste over uønskede personer i den medlemsstat, hvis område den pågældende ønsker at rejse igennem."

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Forordningen er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i ...

På Rådets vegne

...

Formand

(1) EFT C 200 af 13.7.2000, s. 4.

(2) EFT C ...

(3) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 1.