Meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne

af 28. april 2000

om retningslinjer for et fællesskabsinitiativ vedrørende økonomisk og social revitalisering af kriseramte byer og bydele for at fremme en bæredygtig byudvikling - Urban II

(2000/C 141/04)

1. Europa-Kommissionen besluttede den 28. april 2000 at iværksætte et fællesskabsinitiativ vedrørende økonomisk og social revitalisering af byområder (herefter benævnt "Urban II") som beskrevet i artikel 20 i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999(1), herefter benævnt "strukturfondsforordningen".

2. Som led i Urban II ydes der fællesskabsstøtte til foranstaltninger i områder, som stemmer overens med retningslinjerne i denne meddelelse, og som omfattes af EF-initiativprogrammer, der er fremlagt af myndigheder udpeget af medlemsstater og godkendt af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

I. Overordnede målsætninger og principper

3. Nu fem år efter den oprindelige start i 1994 er de programmer, som finansieres som led i fællesskabsinitiativet Urban, begyndt at give resultater. De medfører synlige forbedringer i livskvaliteten i de berørte områder. Disse lovende resultater viser værdien af en integreret tilgang, som man anvender i Urban, til at håndtere den stadig stigende koncentration af sociale, miljømæssige og økonomiske problemer i byområder. Denne tilgang resulterer i en pakke med tiltag, som kombinerer sanering af forældede infrastrukturer med økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige foranstaltninger samt tiltag til bekæmpelse af social udstødelse og til forbedring af miljøet.

4. I programmeringsperioden 1994-1999 finansierede Urban programmer i 118 byområder. Det samlede fællesskabstilskud udgjorde ca. 900 mio. EUR i 1999-priser, hvilket medførte støtteberettigede investeringer på i alt 1,8 mia. EUR, som omfattede 3,2 mio. mennesker i Europa som helhed. Det lykkedes med Urban at mobilisere betydelige midler til de berørte områder, svarende til i gennemsnit ca. 560 EUR pr. indbygger.

5. Desuden blev der mellem 1989 og 1999 bevilget yderligere 164 mio. EUR til 59 pilotprojekter i byerne som led i de innovative aktioner under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU). Disse projekter havde til formål at fremme nyskabelse i byerne og eksperimenter vedrørende økonomiske, sociale og miljømæssige forhold i en mindre målestok end Urban, men de har givet opmuntrende resultater, især hvad angår revitalisering af byområder via integrerede metoder med inddragelse af forskellige parter.

6. Kommissionens "Bæredygtig byudvikling i Den Europæiske Union: Rammer for handling" (KOM(1998) 605 endelig udg.), som præsenterede Kommissionens holdning til, hvordan fremtidige initiativer rettet mod byer ville blive grebet an.

I meddelelsen anerkender man, at det er vigtigt at tage højde for byernes problemer i EF-politikkerne, navnlig hvad angår støtte fra strukturfondene. Det kræver, at man udtrykkeligt indfører et byaspekt i regionaludviklingsprogrammerne. En sådan indfaldsvinkel betyder både i mål 1 og mål 2-områder, at strukturfondenes forskellige programmeringsdokumenter skal omfatte integrerede pakker med initiativer, som sikrer helhedsorienterede udviklingsforanstaltninger for de vigtigste byområder i regionen. Sådanne foranstaltninger kan i høj grad være med til at skabe en afbalanceret regional udvikling eller omstilling, som er angivet i del IIIA ("Byudvikling som led i en integreret regionalpolitik") i de vejledende retningslinjer (artikel 10, stk. 3, i strukturfondsforordningen). Der lægges hermed op til en integreret og territorial tilgang i lighed med den, der er udviklet som led i Urban.

Desuden tager de foranstaltninger, som støttes af ESF under mål 3, sigte på at fremme den sociale samhørighed selv i de byer, som ikke falder ind under mål 1og 2.

Handlingsprogrammet i meddelelsen fokuserer også på behovet for at udvikle vidensgrundlaget og udveksle erfaringer og eksempler på god praksis vedrørende økonomiske, sociale, miljø- og forvaltningsmæssige forhold i byerne. Det er nødvendigt, at forbedre samordningen mellem strukturfondene og andre finansielle fællesskabsinstrumenter med konsekvenser for byområder (f.eks. en række af nøgleaktionerne i det femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling såsom "Fremtidens by og kulturarv", Life, Save og Kommissionens planlagte samarbejdsramme til fremme af gennemførelsen af EF's miljøpolitikker og -love på lokalt niveau).

7. Det er afgørende at sikre, at det nye fællesskabsinitiativ medfører klare forbedringer og at det ikke overlapper andre strukturfondsprogrammer. Det kan ske ved at investere ressourcerne fra Urban II i udformning og gennemførelse af særlig nyskabende strategier for en bæredygtig økonomisk og social revitalisering, som kan anspore til fremsynede og synlige ændringer i et begrænset antal byområder i hele Europa. Det nye Urban II-initiativ kan også være med til at slå bro mellem de små nyskabende projekter (som f.eks. indgår i pilotprojekterne i byerne under artikel 10 og i Life) og den integrerede, brugerinddragende tilgang i strukturfondene og fungere som brændpunkt for formidling af viden og gode løsninger i praksis.

8. I den forbindelse er målsætningerne med det nye fællesskabsinitiativ

a) at fremme udformningen og gennemførelsen af særlig nyskabende strategier for bæredygtig økonomisk og social revitalisering af små og mellemstore byer eller problemramte bydele i større byer, og

b) at styrke en udveksling af viden og erfaring om bæredygtig genopretning og udvikling af byområder i Fællesskabet.

Virkeliggørelsen af disse målsætninger kan lette en overgang fra nyskabende tiltag til de almindelige programmer under strukturfondene, hvis programmerne for de berørte byområder får karakter af banebrydende demonstrationsprogrammer.

9. For at opfylde målsætningerne skal strategierne for revitalisering af byerne (se punkt 12) følge nedenstående principper:

- et tilstrækkeligt stort befolkningsgrundlag med tilhørende infrastrukturer til at muliggøre en udformning og gennemførelse af nyskabende og bæredygtige programmer for byudviklingen og en kreativ indfaldsvinkel til byforvaltning og bæredygtige forandringer

- et stærkt lokalt partnerskab til at definere udfordringer, strategi, prioriteringer og ressourcefordeling og til at gennemføre, overvåge og evaluere strategien. Partnerskaberne skal være brede og effektive og bør omfatte arbejdsmarkedets parter og økonomiske interesseorganisationer, ngo'er og beboergrupper, som er aktive inden for f.eks. miljø, samt andre relevante grupperinger som omhandlet i strukturfondsforordningens artikel 8

- udvikling af en integreret territorial tilgang, som fremmer tværsektorielle partnerskaber mellem institutioner, hvor dette er hensigtsmæssigt

- sammenkædning af den strategiske plan for det pågældende område med det økonomiske, sociale, miljømæssige og fysiske netværk og strategier for resten af byområdet eller regionen

- integrering af økonomiske, sociale, sikkerheds-, miljø- og transportmæssige aspekter, herunder også ligestilling i adgangen til arbejds- og uddannelsesmuligheder for personer fra områder med en høj grad af udstødelse

- fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder

- fremme af gennemførelsen af den EF's miljøpolitik og -lovgivning på lokalt plan

- komplementaritet med de vigtigste støtteformer under stukturfondene samt andre fællesskabsinitiativer eller -programmer.

II. Støtteberettigede områder og prioriteringer for tiltag

10. Antallet af byområder, der er omfattet af det nye initiativ, skal være ca. 50. Befolkningsdækningen i hvert af disse byområder skal generelt være mindst 20000, skønt dette minimum kan reduceres til 10000 i velbegrundede tilfælde.

Hver enkelt by eller bydel, som vil søge om støtte, skal fremlægge ét problem, som skal behandles inden for et sammenhængende geografisk område. Hvert område skal også påvise, at der er behov for økonomisk og social revitalisering, eller at byområdet er i krise, ved brug af relevante indikatorer, som foreslås af medlemsstaterne og drøftes med Kommissionen. Der skal tages højde for de særlige behov, som gælder for små og mellemstore byer med svære økonomiske og sociale problemer.

11. De byområder, som skal modtage støtte, kan ligge i eller uden for områder, som er støtteberettigede under mål 1 og 2. De skal opfylde mindst tre af følgende kriterier:

- høj langtidsledighed

- lav økonomisk aktivitet

- høj grad af fattigdom og udstødelse

- et specifikt behov for omstilling som følge af lokale økonomiske og sociale vanskeligheder

- mange indvandrere, etniske og andre mindretalsgrupper eller flygtninge

- lavt uddannelsesniveau, alvorlige kvalifikationsmangler og et stort antal unge, der forlader skolen uden afgangsbevis

- megen kriminalitet

- negativ demografisk udvikling

- et nedslidt miljø.

Derudover kan medlemsstaterne tage hensyn til andre relevante kriterier.

12. Strategierne for EF-initiativprogrammer skal maksimere effekten og synligheden af de valgte områder både i medlemsstaterne og inden for Fællesskabet. Derudover skal de fokusere på de foreslåede tiltags særlige rolle i forhold til den almindelige strukturfondsstøtte. De skal bygge på følgende prioriteringer:

- blandet arealanvendelse og miljøvenlig sanering af forladte industriområder (herunder også fredning og forbedring af bygninger og åbne arealer i nedslidte områder og bevarelse af den historiske og kulturelle arv), som indebærer fremme af bæredygtig beskæftigelse, bedre integration af lokalbefolkning og etniske mindretal, reintegration af socialt udstødte, bedre sikkerhed og forebyggelse af kriminalitet, samt tiltag, som modvirker, at helt nye områder bebygges, og at byen spredes over et stort geografisk område

- iværksætterkultur og beskæftigelsespagter, herunder også lokale beskæftigelsesinitiativer og -muligheder, især i forbindelse med tiltag, som vedrører forebyggelse af miljøskadelige virkninger, forbedring og beskyttelse af miljøet, bevaring og formidling af kultur og udvikling af alternativ pleje og andre tjenester under hensyntagen til ændringerne i de demografiske strukturer. Der lægges især vægt på at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder

- udvikling af en strategi, som modvirker udstødelse og diskriminering gennem fremme af ligestilling, og som er specielt rettet mod kvinder, immigranter og flygtninge

- udvikling af mærkbart mere velfungerende, omkostningseffektive og miljøvenlige integrerede offentlige transportsystemer, fremme af cykel- og fodgængertrafik og intelligente kommunikationssystemer, som kan reducere antallet af rejser med private biler

- affaldsminimering og -behandling, effektiv vandforvaltning og støjbekæmpelse samt et lavere forbrug af kulbrintebaserede energikilder via udvikling af effektive energiforvaltningssystemer og vedvarende energikilder, som kan medføre en målelig nedbringelse af udledningen af CO2 og andre former for forurening

- udbygning af potentialet i informationssamfundets teknologier med henblik på at stille flere tjenester af almen interesse til rådighed for små virksomheder og borgere, bidrage til social integration, økonomisk nyskabelse og revitalisering, integrerede miljøpolitikker og -forvaltning, forvaltning af menneskelige ressourcer og beskæftigelsesmuligheder samt effektiv forvaltning af tjenester som f.eks. sundhedsvæsen, uddannelse og lokaltjenester.

I valget mellem ovenstående prioriteringer skal strategierne vise, at der er vilje til organisatoriske ændringer, lokalforvaltning med brugerinddragelse, delegering af ansvar og kapacitetsopbygning, som kan overføres til praksis både på lokalt plan og på mere overordnede niveauer i forbindelse med de almindelige strukturfondsprogrammer.

13. Bilag I indeholder en liste over foranstaltninger, som kan finansieres under dette initiativ. Listen, som er tænkt som en række eksempler og ikke er udtømmende, omfatter en række typer af foranstaltninger, som har været med i den foregående Urban-runde samt i de pilotprojekter i byer, som er finansieret i henhold til artikel 10 i Rådets forordning (EØF) nr. 2083/93 af 20. juli 1993 om ændring af forordning (EØF) nr. 4254/88 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår Den Europæiske Fond for Regionaludvikling(2).

14. De enkelte programmer skal også omfatte bestemmelser, som kan være med til at lette videnopbygning og udveksling af erfaringer og eksempler på god praksis vedrørende økonomisk og social revitalisering af byområder og bæredygtig byudvikling.

15. Desuden skal denne proces samordnes og beriges gennem en ordning, som gør det lettere at påvise og godkende nyskabelser og eksempler på god praksis, foretage struktureret udveksling af erfaringer, overvågning og evaluering (herunder også metoder til kvantificering og anvendelse af passende indikatorer) og uddrage erfaringer fra de igangværende pilotprojekter i byerne. Ordningen skal endvidere gøre det lettere at udarbejde byanalyser samt fremme anvendelsen af foranstaltninger under mål 1 og 2 og vurderingen af andre EF-politikkers gennemslagskraft i byerne osv. Til at fremme udveksling af erfaringer og god praksis gennem tekniske bistandsforanstaltninger og specielt gennem etablering af netværk kan der maksimalt anvendes 15 mio. EUR (se punkt 32).

III. Forberedelse, fremlæggelse og godkendelse af programmer

16. På grundlag af de vejledende rammebeløb pr. medlemsstat, et minimumsniveau for udgifterne pr. indbygger og et vejledende antal af byområder pr. medlemsstat, som fastlægges af Kommissionen (se kapitel V), angiver medlemsstaterne områder og udspecificerer finansieringen på de enkelte områder under hensyn til kriterierne i punkt 11.

Strategierne udvælges efter deres kvalitet, nyskabende indhold og påviselige muligheder for at reducere problemerne og være med til at styrke det angivne potentiale for større bæredygtighed og livskvalitet i det pågældende byområde. Ved udvælgelsen tages højde for programmernes mulighed for at blive "flagskibe" på nationalt og europæisk plan og for at lette formidlingen af eksempler på god praksis i hver enkelt medlemsstat og i andre dele af Europa.

17. EF-initiativprogrammerne udarbejdes i overensstemmelse med de principper, prioriteringer og procedurer, som er beskrevet i punkt 7-14, af de lokale myndigheder med ansvar for de støtteberettigede områder og, hvis det findes hensigtsmæssigt, i partnerskab med de regionale og nationale myndigheder, alt afhængigt af den pågældende medlemsstats institutionelle struktur.

De enkelte programmer skal være målrettet mod et byområde, som udviser stor ensartethed hvad angår områdets funktion, geografi og problemer. I undtagelsestilfælde, som skal være velbegrundede, kan ét program gælde for mere end ét byområde (idet områderne dog hver mindst skal have et indbyggertal på 10000) inden for det samme fysisk og funktionelt sammenhængende område.

18. Programmerne skal have et indhold, som svarer til indholdet af enhedsprogrammeringsdokumenter, som fremgår af strukturfondsforordningens artikel 19, stk. 3, tilpasset efter behovet for en bæredygtig økonomisk og social revitalisering af byområder, herunder:

- forhåndsevaluering, som beskrevet i artikel 41, stk. 2, hvor der især tages hensyn til de pågældende områders stærke og svage sider og de forventede virkninger, herunder også for miljø og ligestilling

- en oversigt over programmeringsprocessen, herunder også de ordninger, der benyttes for samråd mellem parterne

- en angivelse af strategien og prioriteringerne for udviklingen i det byområde, som programmet omfatter, herunder prioriteringer med specifikke målsætninger, om muligt i konkrete tal, og en angivelse af, hvordan strategien og prioriteringerne bidrager til en bæredygtig udvikling, og hvordan de tager hensyn til de vejledende retningslinjer, som er omtalt i strukturfondsforordningens artikel 10, stk. 3

- et sammendrag af de foranstaltninger, der planlægges for at gennemføre prioriteringerne, herunder også eventuelle oplysninger, som er nødvendige for at kontrollere støtteordningens overensstemmelse med traktatens artikel 87. Nærmere bestemt, hvilken type foranstaltninger der er nødvendige for at udarbejde, overvåge og evaluere EF-initiativprogrammet, og hvilke kriterier der skal anvendes for at fastslå tiltagenes art og betydning for byområderne

- en vejledende finansieringsplan, som for hvert enkelt prioriteret område og hvert enkelt år, jf. strukturfondsforordningens artikel 28 og 29, angiver de beløb, der forventes afsat til tilskud fra EFRU og fra EIB, hvor dette er relevant, samt det samlede beløb af støtteberettiget offentlig eller tilsvarende og forventet privat finansiering vedrørende disse tilskud. Det samlede planlagte årlige tilskud fra EFRU skal stemme overens med de relevante finansielle overslag

- de institutionelle forudsætninger for gennemførelse af EF-initiativprogrammet, herunder:

- navn på de myndigheder og strukturer, som deltager i programmet, navnlig:

- en forvaltningsmyndighed som defineret i strukturfondsforordningens artikel 9, litra n), med det overordnede ansvar for forvaltningen af EF-initiativprogrammet

- et organ (hvor dette ikke er forvaltningsmyndigheden), som fungerer som betalingsmyndighed som defineret i strukturfondsforordningens artikel 9, litra o), og artikel 32

- et overvågningsudvalg for programmet som defineret i strukturfondsforordningens artikel 35 (se punkt 22) og om nødvendigt et styringsudvalg (se punkt 23)

- en beskrivelse af forvaltningen af EF-initiativprogrammet, herunder ordninger til indkaldelse af forslag og udvælgelse af tiltag, samt, hvor det er relevant, styringsudvalgenes rolle

- en beskrivelse af overvågnings- og evalueringssystemer, herunder også, hvilke funktioner overvågningsudvalget og de relevante partnere, som deltager i programmets forskellige faser, spiller

- etablering af et finansielt forvaltningssystem, som giver mulighed for hurtig og gennemsigtig overførsel af finansieringen til slutmodtagerne, og

- en beskrivelse af de specifikke arrangementer og procedurer til kontrol af EF-initiativprogrammet med angivelse af ansvarsfordelingen i forbindelse med finansiering og finanskontrol i henhold til artikel 38 og 39

- oplysninger om de midler, der er nødvendige til bistand i forbindelse med forberedelse, overvågning og evaluering.

19. Når programmerne er udarbejdet, fremlægges de for Kommissionen af de myndigheder, som de pågældende medlemsstater har udpeget.

Når Kommissionen har godkendt de enkelte programmer, bevilger den et tilskud fra EFRU. Kommissionen kan, i samråd med de pågældende medlemsstater, også bevilge et globalt tilskud til hele programmet eller en del heraf.

20. Hvert enkelt EF-initiativprogram suppleres af et programtillæg som defineret i strukturfondsforordningens artikel 9, litra m), og beskrevet i samme forordnings artikel 18, stk. 3, medmindre hele programmet er tildelt et globalt tilskud.

21. Dette programtillæg fremsendes til Kommissionen senest tre måneder efter dennes godkendelse af EF-initiativprogrammet. Udarbejdelsen af programtillægget sker efter de samme regler for samarbejde og partnerskab, som gælder for EF-initiativprogrammet.

IV. Overvågning, gennemførelse og evaluering af tiltag

22. Overvågningsudvalget fører tilsyn med programmet i henhold til strukturfondsforordningens artikel 35. Udvalget mødes mindst en gang om året, og har bl.a. til opgave at godkende det ovenfor nævnte programtillæg og senere ændringer af programmet eller programtillægget. Det skal endvidere føre tilsyn med og evaluere programmet som helhed og godkende specifikationen af opgaver ved indkaldelser af forslag. Overvågningsudvalget sammensættes af repræsentanter for de lokale og eventuelle regionale og nationale myndigheder, som programmet vedrører. Det er ønskeligt, at også arbejdsmarkedets parter, økonomiske interesseorganisationer og ngo'er, f.eks. på miljøområdet, deltager, og bestemmelserne i strukturfondsforordningens artikel 8 gælder for denne deltagelse. En repræsentant for Kommissionen og, hvor det er relevant, EIB kan deltage i overvågningsudvalget som rådgivende medlem.

23. Hvis et program omfatter mere end ét byområde, foretages udvælgelsen af tiltag og tilsynet med gennemførelsen af dem af et styringsudvalg for hvert af de enkelte områder. For disse udvalg gælder de samme principper for samarbejde og partnerskab, som gælder for overvågningsudvalget. En repræsentant for Kommissionen kan deltage i udvalget som observatør. Hvis programmet kun omfatter ét byområde, kan styringsudvalgets opgaver varetages af overvågningsudvalget, som dermed også fungerer som styringsudvalg.

24. Forvaltningsmyndigheden varetager de i strukturfondsforordningens artikel 34 angivne ansvarsområder, f.eks. tilrettelæggelse af forberedelsen af de beslutninger, som overvågningsudvalget og, hvor det er relevant, styringsudvalget træffer. Forvaltningsmyndigheden modtager, tager stilling til og afgiver en foreløbig vurdering af de tiltag, der foreslås finansieret, eller koordinerer disse opgaver. Den forestår tillige koordineringen af de aktiviteter, som gennemføres af myndigheder eller organer, der er udpegede til at gennemføre forskellige foranstaltninger.

25. EFRU-tilskuddet indbetales på en bankkonto, som indehaves af betalingsmyndigheden eller forvaltningsmyndigheden, hvis denne også fungerer som betalingsmyndighed. På grundlag af overvågningsudvalgets og, hvor det er relevant, styringsudvalgets beslutninger udbetales det herefter af betalingsmyndigheden (eller forvaltningsmyndigheden) til de myndigheder eller organer, som er bemyndiget til at gennemføre de forskellige foranstaltninger, eller til de endelige modtagere.

26. Afsnit III i strukturfondsforordningen (fondenes finansielle deltagelse og finansielle forvaltning) og bestemmelserne om tilsyn, evaluering og finanskontrol gælder for EF-initiativprogrammerne. Ved udarbejdelsen af indikatorerne i henhold til bestemmelserne i forordningens artikel 36 tager forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalget hensyn til den vejledende metode og de eksempler, som Kommissionen har offentliggjort. I overensstemmelse med forordningens artikel 21, stk. 4, kan EF-initiativprogrammerne revideres på medlemsstaternes initiativ eller på Kommissionens initiativ i samråd med de berørte medlemsstater efter den i forordningens artikel 42 omhandlede midtvejsevaluering.

V. Finansiering

27. Fællesskabsinitiativet Urban II samfinansieres af medlemsstaterne og Fællesskabet.

28. I overensstemmelse med strukturfondsforordningens artikel 20, stk. 2, er EFRU's samlede støtte til Urban II i perioden 2000-2006 fastsat til 700 mio. EUR i 1999-priser. I overensstemmelse med forordningens artikel 7 indekseres EFRU-tilskuddet til hvert enkelt EF-initiativprogram med 2 % om året frem til 2003. Senest den 31. december 2003 fastlægger Kommissionen indekseringen for 2004-2006. Med forbehold af forordningens artikel 29 kan EFRU-støtten udgøre op til 75 % af de samlede omkostninger i mål 1-regioner og op til 50 % i andre regioner.

Kommissionen vedtager vejledende rammebeløb for hver enkelt medlemsstat og et vejledende antal byområder pr. medlemsstat, som initiativet skal omfatte (jf. bilag II).

Ved fordelingen af dette vejledende beløb sikrer medlemsstaterne, at hvert enkelt støtteberettiget område mindst tildeles 500 EUR pr. indbygger i samlede udgifter.

Kommissionen er rede til at behandle eventuelle anmodninger om en forhøjelse af det antal programmer, der er angivet i bilag II, forudsat at anmodningerne respekterer lofterne på henholdsvis 500 EUR pr. indbygger (se ovenfor) og 20000 indbyggere (se punkt 10).

Der er også mulighed for lån fra EIB.

29. I overensstemmelse med strukturfondsforordningens artikel 21 finansierer EFRU de for gennemførelsen af Urban II-initiativet nødvendige foranstaltninger til udvikling af menneskelige ressourcer, som er støtteberettigede under ESF, eller foranstaltninger vedrørende fiskeriområdet, som er støtteberettigede under FIUF.

30. Der kan som led i Fællesskabsinitiativerne ydes teknisk bistand i henhold til strukturfondsforordningens artikel 2 og artikel 20.

31. Kommissionen kan som led i programmerne stille teknisk bistand til rådighed med henblik på at udarbejde, finansiere og gennemføre forslag under Urban II. I den forbindelse anvendes i overensstemmelse med strukturfondsforordningens artikel 29 de normale medfinansieringssatser i alle de tilfælde, hvor der ydes teknisk bistand efter anmodning fra en medlemsstat.

Undtagelsesvis kan en sådan teknisk bistandsforanstaltning, når den træffes på Kommissionens initiativ, finansieres med op til 100 %.

32. Til fremme af udveksling af erfaringer og god praksis, specielt gennem etablering af netværk, kan der maksimalt anvendes 15 mio. EUR.

De normale medfinansieringssatser anvendes, når det er medlemsstaterne, der anmoder om sådanne foranstaltninger.

Hvis sådanne foranstaltninger træffes på Kommissionens initiativ, kan de dog finansieres med op til 100 %.

33. Finansiering på 100 %, der foretages på Kommissionens initiativ, og som falder ind under de to former for teknisk bistand, der er beskrevet i punkt 31 og 32, må højst udgøre 2 % af den samlede EFRU-støtte, jf. punkt 28.

VI. Tidsplan

34. Medlemsstater, der ønsker støtte via Urban II, opfordres til at fremsende forslag til EF-initiativprogrammer, eller, hvor dette er hensigtsmæssigt, ansøgninger om globaltilskud til byområder, senest seks måneder efter offentliggørelsen af denne meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Bilag II viser det vejledende antal programmer for hver medlemsstat. Kommissionen tager ikke forslag, som modtages efter denne dato, i betragtning.

35. Al korrespondance vedrørende denne meddelelse stiles til: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Regionalpolitik Rue de la Loi/Wetstraat 200 B - 1049 Bruxelles/Brussel

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. april 2000.

(1) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1.

(2) EFT L 193 af 31.7.1993, s. 34.

BILAG I

VEJLEDENDE LISTE OVER STØTTEBERETTIGEDE FORANSTALTNINGER

I henhold til strukturfondsforordningen skal alle foranstaltninger, som medfinansieres af EFRU, falde ind under strukturfondenes anvendelsesområde og bestemmelserne i de tekniske beskrivelser vedrørende støtteberettigede omkostninger. De skal endvidere være i overensstemmelse med andre EU-politikker, f.eks. konkurrencereglerne.

Blandet anvendelse og miljøvenlig sanering af industriområder

- Sanering af nedslidte og forurenede områder.

- Revitalisering af offentlige områder, herunder grønne områder.

- Renovering af bygninger til økonomiske og sociale aktiviteter på bæredygtig og miljøvenlig vis.

- Bevaring og forbedring af den historiske og kulturelle arv.

- Større sikkerhed og forebyggelse af kriminalitet, beboerovervågning af bydele, bedre gadebelysning, tv-overvågning. Der kan ikke ydes finansiering til områder, som ikke er tilgængelige for offentligheden.

- Personaleuddannelse.

EFRU kan ikke finansiere boligbyggeri og lignende. Men hvis tiltag i forbindelse med byudvikling hænger tæt sammen med f.eks. bolignød, bør det fremgå af programmerne, at nationale og/eller lokale myndigheder afsætter passende finansielle midler til boligforbedringer ud over det samlede støtteberettigede beløb under Urban II-programmet. Det skal også fremgå af programmerne, hvordan tiltag på boligområdet hænger sammen med aktiviteter, som finansieres af EFRU.

Iværksætterkultur og beskæftigelsespagter

- Støtte til erhverv, handel, brugs- og andelsforeninger, gensidige forsikringsordninger og tjenester for SMV'er samt oprettelse af erhvervscentre og faciliteter til formidling af teknologi.

- Etablering af offentlige/private partnerskaber, navnlig med henblik på forvaltning af integrerede økonomiske udviklingsprogrammer og fremme af "grønne virksomheder".

- Oprettelse af en pulje af konsulenter vedrørende forvaltning og markedsføring, brugertilpasset rådgivning af forretningsfolk og rådgivning for nye virksomheder.

- Uddannelse med sigte på ny teknologi, f.eks. computerbaseret produktion til kommercielle og/eller "grønne" teknologier.

- Støtte til arbejdskraftsintensive projekter på lokalplan.

- Etablering af kultur-, fritids- og sportsfaciliteter, såfremt disse kan være med til at skabe varig beskæftigelse og social samhørighed.

- Kulturbevaring og -formidling.

- Børnepasning.

- Alternative plejefaciliteter og andre tjenester for børn og ældre.

- Rådgivning om sikkerhed og beskyttelse mod kriminalitet.

Integration af socialt udstødte og billig adgang til grundlæggende tjenester

- Brugertilpasset rådgivning, uddannelsesordninger og sprogundervisning, navnlig med sigte på særlige behov hos minoriteter.

- Rejsehold, som rådgiver om beskæftigelse og uddannelse.

- Erhvervserfaringsordninger i lokale revalideringsprojekter.

- Forbedring af sundhedstjenester og afvænningscentre.

- Investering i faciliteter til uddannelse og sundhedsvæsen (også afvænningscentre) i et omfang, der passer til den lokale udvikling og beskæftigelse.

- Fremme af integrerede og målrettede uddannelsesordninger med henblik på reintegrering af dårligt stillede og marginaliserede grupper.

- Offentlige transportforbindelser til områder med mange stillinger, og uddannelse i og uden for området.

Integreret offentlig transport og kommunikation

- Omorganisering af transportsystemer, f.eks. vejafgifter, indførelse af bilfrie områder, intelligente trafikstyringssystemer og terminalparkeringspladser.

- Indførelse af integreret offentlig transport.

- Større sikkerhed i den offentlige transport.

- Telematiktjenester vedrørende rejseinformation, reservation og betaling.

- Energieffektive offentlige transportmidler.

- Sikre og attraktive fodgænger- og cykelstier og grønne ruter.

- Personaleuddannelse.

Affaldsminimering og -behandling, effektiv vandforvaltning og bekæmpelse af støjforurening samt nedbringelse af forbruget af kulbrintebaseret energi

- Fremme af affaldsminimering, 100 % genbrug, selektiv affaldsindsamling og -behandling.

- Overvågning af luftkvalitet og nedbringelse af støjgener (lokale handlingsplaner).

- Tiltag til nedbringelse af vandforbruget og til fremme af brugen af regnvand samt mere effektiv forvaltning af spildevand.

- Tiltag, som fremmer større energieffektivitet og lavere forbrug.

- Fremme af vedvarende energikilder.

- Uddannelse i miljøforvaltning og -beskyttelse.

Udnyttelse af potentialet i informationssamfundets teknologier

- Uddannelse og faciliteter, som støtter fjernarbejde og brug af Internettet og andre telematikapplikationer.

- Tiltag, som giver borgerne mulighed for effektiv adgang til og brug af telematiktjenester.

- Informationssystemer til forvaltning af menneskelige ressourcer og beskæftigelsesmuligheder.

- Støtte til brug af informations- og kommunikationsteknologi med henblik på uddannelse, bedre beskæftigelsesmuligheder og kultur.

- Etablering af tjenester af almen interesse, f.eks. vedrørende uddannelse, sundhedsvæsen, miljøinformation, støtte til SMV'er - navnlig i forbindelse med elektronisk handel - og til nærservice.

- Støtte til lokalmyndigheder til overførsel af knowhow og teknologi fra eksisterende erfaringer på byniveau inden for Det Europæiske Fællesskab.

Styrket lokalforvaltning

- Undersøgelser og opbygning af ekspertise vedrørende omlægning og forbedring af offentlige tjenester.

- Tiltag til fremme af nye og moderne strukturer i byforvaltningen samt personaleuddannelse.

- Indførelse af indikatorer for lokal bæredygtighed, opfølgning efter anvendelse af dem og mulige forbedringer.

- Informationskampagner (også med henblik på at afhjælpe fordomme), tiltag til forbedring af informationsadgang, f.eks. i forbindelse med miljø, og inddragelse af borgerne i beslutningsprocessen.

- Udveksling af erfaringer og eksempler på god praksis samt etablering af EU-databasen med eksempler på god praksis vedrørende byforvaltning og bæredygtighed.

BILAG II

VEJLEDENDE ANTAL BYOMRÅDER

>TABELPOSITION>