32000R2446

Kommissionens forordning (EF) nr. 2446/2000 af 6. november 2000 om tilføjelse i bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96 om optagelse af visse betegnelser i det register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler

EF-Tidende nr. L 281 af 07/11/2000 s. 0012 - 0013


Kommissionens forordning (EF) nr. 2446/2000

af 6. november 2000

om tilføjelse i bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96 om optagelse af visse betegnelser i det register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1509/2000(2), særlig artikel 6, stk. 3 og 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Spanien, Frankrig, Italien og Irland har i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EØF) nr. 2081/92 forelagt Kommissionen ansøgninger om registrering af visse betegnelser som oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse.

(2) Det er efter nævnte forordnings artikel 6, stk. 1, blevet konstateret, at ansøgningerne er i overensstemmelse med nævnte forordning, bl.a. at de indeholder alle oplysninger som fastsat i nævnte forordnings artikel 4.

(3) Indsigelser som omhandlet i nævnte forordnings artikel 7 er ikke sendt til Kommissionen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende(3) af betegnelserne i bilaget til nærværende forordning.

(4) Betegnelserne er derfor berettiget til optagelse i registeret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser og derfor også til fællesskabsbeskyttelse som beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse.

(5) Bilaget til nærværende forordning supplerer bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96(4), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1904/2000(5) -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96 suppleres med betegnelserne i bilaget til nærværende forordning, og betegnelserne optages i registeret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser som beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) eller beskyttet geografisk betegnelse (BGB) som fastsat i artikel 6, stk. 3 i forordning (EØF) nr. 2081/92.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. november 2000.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 208 af 24.7.1992, s. 1.

(2) EFT L 174 af 13.7.2000, s. 7.

(3) EFT C 38 af 10.2.2000, s. 3; EFT C 21 af 25.1.2000, s. 20; EFT C 77 af 17.3.2000, s. 2; EFT C 77 af 17.3.2000, s. 6 og EFT C 93 af 31.3.2000, s. 2.

(4) EFT L 327 af 18.12.1996, s. 11.

(5) EFT L 228 af 8.9.2000, s. 57.

BILAG

VARER TIL MENNESKEFØDE I TRAKTATENS BILAG I

Kødvarer

IRLAND

Timoleague Brown Pudding (IGP)

Oste

SPANIEN

Queso de l'Alt Urgell y la Cerdanya (AOP)

Frugt, grøntsager og korn

SPANIEN

Melocotón de Calanda (AOP)

ITALIEN

Limone di Sorrento (IGP)

Fedtstoffer

Olivenolie:

ITALIEN

Chianti Classico (AOP)

Terre di Siena (AOP)

Æblevin

FRANKRIG

Cidre de Bretagne eller cidre breton (IGP)

Cidre de Normandie eller cidre normand (IGP)