32000R2228

Rådets forordning (EF) nr. 2228/2000 af 9. oktober 2000 om ophaevelse af forordning (EF) nr. 2111/1999 om forbud mod salg og levering af olie og visse olieprodukter til visse dele af Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ)

EF-Tidende nr. L 261 af 14/10/2000 s. 0004 - 0004
EF-Tidende nr. L 255 09/10/2000 s. 0003 - 0003


Rådets forordning (EF) nr. 2228/2000

af 9. oktober 2000

om ophævelse af forordning (EF) nr. 2111/1999 om forbud mod salg og levering af olie og visse olieprodukter til visse dele af Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 301,

under henvisning til fælles holdning 2000/599/FUSP af 9. oktober 2000 om støtte til en demokratisk FRJ og omgående ophævelse af visse restriktive foranstaltninger(1),

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I sin meddelelse til det serbiske folk den 18. september 2000 bekræftede Rådet, at en demokratisk forandring vil medføre en radikal ændring af Den Europæiske Unions politik over for Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ), navnlig med hensyn til sanktioner.

(2) Som følge af valget den 24. september 2000 er en ny præsident for Forbundsrepublikken Jugoslavien, nemlig Vojislav Kostunica, blevet valgt på demokratisk vis og indsat officielt.

(3) Forbuddet mod salg og levering af olie og visse olieprodukter til FRJ bør omgående ophæves -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 2111/1999(2) ophæves.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende(3).

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 9. oktober 2000.

På Rådets vegne

H. Védrine

Formand

(1) EFT L 255 af 9.10.2000, s. 1 (den engelske udgave); s. 1 i denne EFT (dansk udgave).

(2) EFT L 258 af 5.10.1999, s. 12.

(3) Oversættelse af forordningen, som er offentliggjort på engelsk i EFT L 255 af 9.10.2000, s. 3.