32000R1987

Kommissionens forordning (EF) nr. 1987/2000 af 20. september 2000 om fastsættelse af niveauet for Fællesskabets kvantitative lofter ved genindførsel i Det Europæiske Fællesskab af tekstilprodukter i kategori 13 med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter økonomisk passiv forædling i dette land og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93

EF-Tidende nr. L 237 af 21/09/2000 s. 0024 - 0024


Kommissionens forordning (EF) nr. 1987/2000

af 20. september 2000

om fastsættelse af niveauet for Fællesskabets kvantitative lofter ved genindførsel i Det Europæiske Fællesskab af tekstilprodukter i kategori 13 med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter økonomisk passiv forædling i dette land og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 af 12. oktober 1993 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1591/2000(2), særlig artikel 3, stk. 3, i bilag VII, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Artikel 3, stk. 3, i bilag VII til forordning (EØF) nr. 3030/93 fastsætter, at allerede gældende specifikke kvantitative lofter for genindførsel efter økonomisk passiv forædling om nødvendigt kan tilpasses.

(2) Det gældende kvantitative loft for genindførsel i Det Europæiske Fællesskab af tekstilvarer i kategori 13 med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter økonomisk passiv forædling i dette land er ikke tilstrækkeligt til at dække importørernes behov indtil udløbet af den nuværende bilaterale aftale om handel med tekstilvarer.

(3) Tabellen i bilag VII til forordning (EØF) nr. 3030/93 bør derfor ændres.

(4) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Tekstiludvalgets udtalelse -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Fællesskabets kvantitative lofter for 2000 for genindførsel i Fællesskabet af tekstilprodukter i kategori 13 med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter økonomisk passiv forædling i dette land fastsættes herved til 827000 stk.

2. Tabellen i bilag VII til forordning (EØF) nr. 3030/93 ændres tilsvarende.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. september 2000.

På Kommissionens vegne

Pascal Lamy

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 275 af 8.11.1993, s. 1.

(2) EFT L 186 af 25.7.2000, s. 1.