Rådets forordning (EF) nr. 1784/2000

af 11. august 2000

om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af rørfittings af deformerbart støbejern med oprindelse i Brasilien, Den Tjekkiske Republik, Japan, Folkerepublikken Kina, Republikken Korea og Thailand

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(1), særlig artikel 9, og artikel 10, stk. 2,

under henvisning til forslag forelagt af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER

(1) Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 449/2000(2) (i det følgende benævnt "forordningen om midlertidig told") en midlertidig antidumpingtold på importen til Fællesskabet af rørfittings af deformerbart støbejern med oprindelse i Brasilien, Den Tjekkiske Republik (i det følgende benævnt "Tjekkiet"), Japan, Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt "Kina"), Republikken Korea (i det følgende benævnt "Sydkorea") og Thailand, hvorimod der ikke blev indført told på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kroatien og Forbundsrepublikken Jugoslavien (i det følgende benævnt "Jugoslavien"), da det foreløbigt blev fastslået, at deres markedsandele var minimale.

B. EFTERFØLGENDE PROCEDURE

(2) Efter offentliggørelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det blev besluttet at indføre midlertidig antidumpingtold på importen fra Brasilien, Tjekkiet, Japan, Kina, Sydkorea og Thailand og ikke at indføre midlertidige foranstaltninger for importen af den pågældende vare med oprindelse i Kroatien og Jugoslavien fik interesserede parter, som anmodede om det, lejlighed til at blive hørt af Kommissionen. De indgav også skriftlige redegørelser og tilkendegav deres synspunkter vedrørende de foreløbige afgørelser.

(3) Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en endelig afgørelse.

(4) Der blev aflagt yderligere kontrolbesøg hos følgende importører/forhandlere, som havde besvaret spørgeskemaet:

- Jannone SA, Spanien

- Nefit BV, Nederlandene

- Thisa SA, Spanien.

(5) Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig told. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til offentliggørelsen af disse oplysninger.

(6) Parternes mundtlige og skriftlige argumenter blev undersøgt, og i påkommende tilfælde blev de foreløbige afgørelser ændret i overensstemmelse hermed.

C. INDLEDNING AF PROCEDUREN

(7) Flere interesserede parter gentog deres påstand om, at det var diskriminerende, at visse tredjelande ikke var inddraget i undersøgelsen, nemlig Bulgarien, Polen, Tyrkiet og USA, og at det gjorde indledningen af proceduren ugyldig.

(8) Det bekræftes, at det ikke var nødvendigt at indlede en procedure vedrørende Bulgarien og Polen, da der ikke fandt dumping sted ud fra de oplysninger om den normale værdi og eksportpriserne for bulgarske og polske varer, som klageren indgav på samme måde som for de lande, der er omfattet af denne undersøgelse. Hvad angår importen fra USA og Tyrkiet fremgik det af de foreliggende oplysninger, at importniveauet var minimalt. Påstanden må derfor afvises.

D. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1. Den pågældende vare

(9) I forordningen om midlertidig told beskrives den pågældende vare som rørfittings af deformerbart støbejern med gevind (i det følgende benævnt "fittings af støbejern"), som samles ved sammenskruning, henhørende under KN-kode ex 7307 19 10. Denne definition bekræftes hermed.

(10) Efter offentliggørelsen af de foreløbige resultater hævdede en part, at ud over KN-kode 7307 19 10 burde undersøgelsen også omfatte andre KN-koder, idet den pågældende vare også importeres til Fællesskabet under disse koder. Det hævdedes endvidere, at undersøgelsen burde udvides til også at omfatte fittings uden gevind, da disse importeres til Fællesskabet, hvor de bliver forsynet med gevind og sælges.

(11) Med hensyn til det første punkt blev den import af fittings af støbejern, som blev efterprøvet i forbindelse med undersøgelsen, i alle tilfælde foretaget under KN-kode 7307 19 10, der som angivet i indledningsmeddelelsen omfatter den pågældende vare. Følgelig vedrører importdata i denne undersøgelse ganske rigtigt den pågældende vare. Hvis der måtte være tilfælde, hvor fittings af støbejern er blevet importeret under andre KN-koder, må det betragtes som en fejltarifering, og toldmyndighederne vil behørigt blive gjort opmærksom på problemet.

(12) Med hensyn til det andet punkt falder fittings uden gevind ikke ind under definitionen af den pågældende vare. Der er tale om et mellemprodukt, hvor det er nødvendigt med endnu et produktionstrin, hvorved den pågældende vare får en af dens væsentligste egenskaber, dvs. samlemekanismen. Derfor er der ikke konkurrence mellem fittings uden gevind og den pågældende vare, og de er ikke indbyrdes ombyttelige. Desuden viste undersøgelsen, at gevindskæringen er et betydningsfuldt trin i fremstillingsprocessen med hensyn til værditilvækst til fittings af støbejern, navnlig i betragtning af det høje arbejdskraftsniveau, der er involveret i det pågældende trin. De kan derfor ikke anses for at være en og samme vare som fittings af støbejern med gevind, dvs. den pågældende vare.

(13) På grundlag af ovenstående bekræftes de foreløbige resultater vedrørende den pågældende vare.

2. Samme vare

(14) I betragtning 13 i forordningen om midlertidig told konstaterede Kommissionen, at fittings af støbejern, som fremstilles af EF-producenterne og sælges på markedet i Fællesskabet, er samme vare som fittings af støbejern, som fremstilles i de berørte lande og eksporteres til Fællesskabet, da der ikke er nogen forskel i de grundlæggende fysiske egenskaber og anvendelser af de forskellige typer af disse fittings.

(15) Efter offentliggørelsen af de foreløbige afgørelser fremførte nogle interesserede parter, at fittings af støbejern, som fremstilles i Fællesskabet, ikke kunne være samme vare som de fittings, der importeres fra de berørte lande, fordi der i de i Fællesskabet fremstillede fittings almindeligvis anvendes støbejern med hvid kerne, hvorimod der anvendes en kvalitet med sort kerne i de importerede varer.

(16) Det fremgik af undersøgelsen, at fittings af støbejern med sort kerne og med hvid kerne undergår forskellige-udglødningsprocesser. Ved fittings med hvid kerne varer den fra 80 til timer ved en temperatur på 1100 °. Ved fittings med sort kerne varer den mellem 50 og 80 timer ved en temperatur på 900 °. Det resulterer i forskelligt kulstofindhold, idet fittings med hvid kerne næsten bliver helt afkullet, medens kulstofindholdet i fittings med sort kerne reduceres meget mindre. Resultatet er, at fittings med hvid kerne almindeligvis er noget mere elastiske, modstandsdygtige og lettere at galvanisere end fittings med sort kerne, der til gengæld er lettere at gevindskære og bedre egnet til anvendelser, hvor tryktæthed er af betydning.

(17) Undersøgelsen viste imidlertid, at der ikke er forskel i markedets opfattelse af fittings med hvid kerne og med sort kerne, da de i alle andre henseender end kulstofindholdet har egenskaber, der ligger tæt op ad hinanden, de samme endelige anvendelser ("end uses") og således er ombyttelige indbyrdes. Dette er blevet bekræftet ved, at de importører/forhandlere, der både køber fittings af støbejern med sort kerne fra de berørte lande og fittings af støbejern med hvid kerne fra EF-industrien, sælger dem til brugerne uden at skelne mellem de to materialekvaliteter. Med hensyn til brugerne af den pågældende vare bekræftede undersøgelsen, at de ikke i nogen særlig grad skelner mellem fittings med hvid kerne og med sort kerne.

(18) Dette antydes også ved, at både fittings med hvid kerne og med sort kerne indgår i europæisk standard EN 10242 og i international standard ISO 49, som specificerer kravene til de undersøgte fittings udformning og ydeevne. Hvad angår navnlig kvaliteten af det materiale, der anvendes, er både hvid kerne og sort kerne tilladt.

(19) I betragtning af ovenstående, og da der ikke blev forelagt nye beviser, bekræftes de foreløbige resultater vedrørende spørgsmålet samme vare.

E. RESULTATER VEDRØRENDE KROATIEN OG JUGOSLAVIEN

(20) Med hensyn til Kroatien og Jugoslavien bekræftes det, at importen af den pågældende vare med oprindelse i disse lande udgjorde henholdsvis 0,4 % og 0,3 % af produktionen i Fællesskabet. Da importmængden i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt "grundforordningen") blev anset for at være ubetydelig, bør proceduren vedrørende importen af den pågældende vare med oprindelse i disse to lande afsluttes.

F. DUMPING

1. Lande med markedsøkonomi

1.1. Normal værdi

1.1.1. Anvendelse af artikel 18 i grundforordningen

(21) Som nævnt i afsnit 3.4 i forordningen om midlertidig told besvarede kun et japansk selskab og dets forbundne importør Kommissionens spørgeskema for eksporterende producenter. Oplysningerne fra det japanske selskab var imidlertid ufuldstændige og i visse tilfælde ukorrekte, og der måtte træffes afgørelse på grundlag af artikel 18 i grundforordningen. Efter vedtagelsen af de midlertidige foranstaltninger blev disse afgørelser gennemgået på ny. Dette førte til en væsentligt revideret vurdering af den foreløbigt fastsatte normale værdi.

(22) Den thailandske eksporterende producent, for hvem den normale værdi blev fastsat i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen (jf. betragtning 96 i forordningen om midlertidig told), hævdede, at Kommissionen burde genoverveje sin beslutning om at anvende som foreliggende oplysninger den højeste dumpingmargen, der konstateredes i denne eksportørs transaktioner i tilfælde, hvor der ikke forelå en normal værdi for andre thailandske selskaber.

(23) Argumentet blev forkastet. Det anses for hensigtsmæssigt og nødvendigt at anvende artikel 18 i grundforordningen i dette tilfælde for at undgå at belønne manglende samarbejdsvilje og således sikre en rimelig behandling af alle andre parter, som samarbejdede på alle punkter i forbindelse med proceduren.

1.1.2. Normal værdi baseret på salget på hjemmemarkedet

(24) Den brasilianske eksporterende producent hævdede, at Kommissionen ifølge artikel 2, stk. 2, i grundforordningen er forpligtet til at undersøge, om priserne for salg på hjemmemarkedet af varetyper, som solgtes i mængder under 5 % af den mængde, der eksporteredes til Fællesskabet, er repræsentative for det brasilianske marked. Den pågældende fremførte også, at priserne for sådant salg var repræsentative og burde have været anvendt til fastsættelsen af den normale værdi, da den gennemsnitlige fortjenstmargen for dette salg var rimelig høj.

(25) Til fastsættelse af den normale værdi er det EF's institutionernes faste praksis ikke at anvende priserne på varer eller varetyper, som ikke sælges i repræsentative mængder. Kun i tilfælde hvor salget svarer til eller overstiger tærskelen på 5 %, fastslår Kommissionen, at salget er tilstrækkeligt repræsentativt til at danne grundlag for fastsættelsen af den normale værdi. Der blev ikke konstateret nogen faktorer, som kunne berettige, at der blev afviget fra normal praksis og anvendt et salg, som lå under tærskelen på 5 %.

(26) Den brasilianske eksporterende producent erklærede, at Kommissionen anvendte forskellige, usammenhængende metoder til at fastsætte procentdelen af finansieringsudgifter og andre salgs-, general- og administrationsomkostninger (SA & G-omkostninger), dels på grundlag af omsætningen for samme vare, og dels på grundlag af den samlede omsætning.

(27) Argumentet kan ikke godtages. Det fremgik af undersøgelsen, at den eksporterende producent ikke var i stand til at påvise, at tallene i besvarelsen af spørgeskemaet var korrekte og pålidelige, og Kommissionen havde derfor ikke andet valg end at anvende de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen til fastsættelsen af finansieringsudgifter og andre SA & G-omkostninger. Der blev heller ikke fremlagt beviser for, at den metode, som Kommissionen fulgte, ikke med rimelighed afspejlede de omkostninger, der påløb ved salg af samme vare.

(28) Den tjekkiske eksporterende producent anfægtede, at Kommissionen havde betragtet det producerende selskab, som samtidig solgte på hjemmemarkedet, og dets forbundne, fuldstændigt ejede salgsselskab på hjemmemarkedet som en økonomisk enhed. Kommissionen burde ikke have lagt SA & G-omkostningerne for begge selskaber sammen ved fastsættelsen af produktionsomkostningerne, da de to selskaber solgte den pågældende vare i forskellige handelsled.

(29) Med hensyn til SA & G-omkostninger er det EF-institutionernes normale praksis at undersøge alle omkostninger i tiknytning til produktion og salg af den pågældende vare, uanset om disse omkostninger påløber i et enkelt selskab eller i to eller flere selskaber, som danner en enkelt enhed. Et af de karakteristiske træk ved de to forbundne selskaber var desuden, at der ikke klart blev skelnet mellem hvilke omkostninger der afholdtes af de respektive retlige enheder. Dette blev klart bekræftet i forbindelse med efterprøvningen, hvor det blev fastslået, at det forbundne salgsselskab bogførte udgifter i sine regnskaber, som faktisk var forbundet med det producerende selskabs virksomhed. Den metode, der anvendtes på det foreløbige stadium, bekræftes derfor.

1.1.3. Beregnet normal værdi

(30) Den brasilianske eksporterende producent anfægtede den metode, der anvendtes til fastsættelse af fortjenstmargenen i forbindelse med beregningen af den normale værdi. Den pågældende hævdede, at der kun burde tages hensyn til hjemmemarkedssalget af varetyper i repræsentative mængder i forhold til de eksporterede mængder. De varetyper, der sælges på hjemmemarkedet, og som slet ikke eksporteres, og visse varetyper, der sælges på hjemmemarkedet, og som har et andet gevind end dem, der eksporteres til Fællesskabet, burde have været holdt uden for undersøgelsen. Selskabet hævdede også, at der i det mindste burde have været foretaget en justering for fortjenestmargenen på sidstnævnte typer, hvor fortjenstmargenen angiveligt var højere. Endelig burde det tabgivende salg ikke have været holdt uden for ved fastsættelsen af fortjenstmargenen.

(31) Den fortjenstmargen, der anvendtes ved beregningen af den normale værdi, blev fastsat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6, i grundforordningen, nemlig på grundlag af de faktiske oplysninger vedrørende den undersøgte brasilianske eksporterende producents salg af samme vare i normal handel. For at undersøge, om varerne faktisk var blevet solgt i normal handel, anvendte EF-institutionerne deres faste praksis som beskrevet i betragtning 23 i forordningen om midlertidig told, hvorefter det tabsgivende salg af en bestemt varetype medtages i beregningen af fortjeneste, medmindre det udgør 20 % eller derover af det samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype. Der er ikke indgivet oplysninger, som kunne berettige en afvigelse fra normal praksis, og de foreløbigt fastsatte resultater bekræftes derfor.

(32) Det samarbejdsvillige sydkoreanske selskab anfægtede Kommissionens metode til beregning af fortjenstmargenen på hjemmemarkedet og hævdede, at den resulterede i urimeligt høje margener.

(33) Den fortjenstmargen, der anvendtes ved beregningen af den normale værdi, er den nøjagtigt vurderede faktiske fortjeneste på alt salg i normal handel på hjemmemarkedet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6, i grundforordningen og EF-institutionernes faste praksis.

(34) Samme sydkoreanske selskab fremførte også, at visse salgsudgifter vedrørende salget på hjemmemarkedet burde holdes uden for de SA & G-omkostninger, der indgik i den beregnede normale værdi.

(35) De relevante salgsudgifter, der påløb ved salg på hjemmemarkedet - emballerings- og transportomkostninger - var faktisk allerede blevet fratrukket med henblik på en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen. Dette blev gjort på grundlag af justeringer, der blev krævet og indrømmet for disse udgifter i form af indenlandske fradrag. Den korrekte fremgangsmåde, der anvendtes i forordningen om midlertidig told, bekræftes derfor.

(36) Det sydkoreanske selskab hævdede, at den normale værdi for visse eksporterede varetyper, som ikke solgtes på hjemmemarkedet, burde have været beregnet under henvisning til salgspriserne på hjemmemarkedet for varetyper, der ligger tæt op ad hinanden.

(37) Argumentet kan i princippet godtages. Nogle af de varetyper, der sælges på hjemmemarkedet i tilstrækkelig mængde, og som blev angivet som sammenlignelige med varetyper, af hvilke der ikke var noget salg på hjemmemarkedet, var imidlertid meget forskellige, både med hensyn til fremstillingsomkostninger og fysiske egenskaber såsom vægt, dimensioner, osv. Hvis Kommissionen skulle anvende disse priser til fastsættelsen af den normale værdi, havde det været nødvendigt at fastsætte og anvende mange betydelige justeringer. Det blev derfor konkluderet, og det bekræftes hermed, at det er det mest nøjagtige og hensigtsmæssige grundlag for fastsættelse af den normale værdi at anvende beregnede normale værdier i sådanne tilfælde.

1.2. Eksportpris

(38) Den brasilianske eksporterende producent fremførte, at eksportsalget til den forbundne importør i Fællesskabet var blevet holdt uden for beregningerne uden nogen begrundelse.

(39) I betragtning 41 i forordningen om midlertidig told blev det understreget, at det pågældende salg udgør en ubetydelig del af eksportmængden, og det således ikke kunne have væsentlig betydning for resultaterne. Faktisk omfatter de dumpingberegninger, som ikke indeholder de mængder, der solgtes via den forbundne importør, mere end 97 % af den samlede eksportmængde til Fællesskabet, dvs. en helt repræsentativ mængde. Det anses derfor for at være berettiget at holde dette salg uden for.

1.3. Sammenligning

(40) Den brasilianske eksporterende producent påpegede, at Kommissionen ikke anvendte varekontrolnumrene til at identificere varetyper som foreslået i spørgeskemaet med henblik på sammenligningen af normale værdier og eksportpriser.

(41) Det bekræftes, at de oprindeligt foreslåede varekontrolnumre ikke blev anvendt. Det skete, da kontrolbesøget på stedet viste, at varetyper med forskellige egenskaber, som resulterede i forskellige omkostninger og markedsværdier, blev grupperet under samme varekontrolnumre. For at sikre en rimelig og nøjagtig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen som omhandlet i artikel 2, stk. 10, i grundforordningen, blev selskabets interne varekategorisering anvendt. Det betød en sammenligning af den normale værdi og eksportprisen for identiske varetyper.

a) Fysiske egenskaber

(42) Den brasilianske eksporterende producent krævede også justering for forskelle i fysiske egenskaber mellem de varetyper, der solgtes på hjemmemarkedet og til eksport.

(43) I tilfælde, hvor EF-institutionerne sammenligner den normale værdi på hjemmemarkedet og eksportprisen for identiske varetyper, er det ikke berettiget med yderligere justering for forskelle i fysiske egenskaber. For varetyper, for hvilke der ikke solgtes identiske typer på hjemmemarkedet i repræsentative mængder og i normal handel, blev den normale værdi beregnet på grundlag af fremstillingsomkostningerne til de eksporterede typer, således at der heller ikke var yderligere fysiske forskelle for de pågældende typer, og det derfor ikke var berettiget med yderligere justering.

(44) En thailandsk eksporterende producent gjorde indsigelse mod EF-institutionernes beslutning om at afvise justering for handelsled (jf. betragtning 105 i forordningen om midlertidig told). Den pågældende hævdede, at der fandtes prisforskelle for visse varetyper, afhængigt af deres fysiske egenskaber.

(45) Selv om selskabet betegnede sit krav som en justering for handelsled, anmodede det i virkeligheden om en justering for forskelle i fysiske egenskaber. Efter offentliggørelsen af Kommissionens foreløbige resultater ændrede selskabet meget kravet i besvarelsen af spørgeskemaet og henviste til andre fysiske egenskaber end de oprindeligt specificerede. EF-institutionerne var ikke længere i stand til at kontrollere indholdet af den nye påståede prisforskel på dette stadium af proceduren. Det fremgik således klart af det spørgeskema, som eksportøren fik tilsendt, at det er vigtigt at fremsætte et krav nøjagtigt og i tide, således at Kommissionen har mulighed for at undersøge det. Kravet blev derfor afvist, og de foreløbige resultater bekræftes.

b) Importafgifter og indirekte afgifter ("toldgodtgørelse")

(46) Som omhandlet i betragtning 47 i forordningen om midlertidig told blev der foretaget en yderligere undersøgelse af den brasilianske eksporterende producents krav om en justering af den normale værdi for tilbagebetaling af visse indirekte afgifter. Undersøgelsen førte til den konklusion, at selskabets krav var stærkt overdrevet og ubegrundet. Det beløb, som faktisk blev tilbagebetalt ved eksportsalg til Fællesskabet, og som samtidig blev lagt på den pågældende vare ved forbrug i Brasilien, var kun en brøkdel af det krævede beløb. Den justering, som blev indrømmet på et foreløbigt grundlag, blev følgelig revideret i overensstemmelse hermed.

c) Handelsled

(47) Den brasilianske og den tjekkiske producent gentog begge deres krav om justering af den normale værdi for forskelle i handelsled i forbindelse med salget til en OEM-kunde i Fællesskabet.

(48) Der blev foretaget justeringer på grundlag af redegørelser fra begge selskaber. Det blev gjort i henhold til artikel 2, stk. 10, litra d), nr. ii), i grundforordningen, da selskaberne ikke solgte på de to berørte niveauer på deres respektive hjemmemarkeder.

d) Kreditomkostninger

(49) Det samarbejdsvillige sydkoreanske selskab hævdede, at der ikke påløb kreditomkostninger ved eksportsalget, og at beregningerne burde justeres i overensstemmelse hermed.

(50) Kravet var i modstrid med selskabets besvarelse af spørgeskemaet. Kommissionen tog hensyn til de betalingsbetingelser, der var aftalt med kunderne både i Fællesskabet og Sydkorea, og som selskabet havde angivet i dets egen besvarelse af spørgeskemaet. Kravet blev derfor afvist.

e) Valutaomregning

(51) Den brasilianske eksporterende producent hævdede, at Kommissionen burde have anvendt daglige vekselkurser i stedet for månedlige gennemsnit.

(52) I betragtning af den kraftige devaluering af den brasilianske real i januar 1999 og virkningerne heraf for dumpingberegningerne blev argumentet godtaget, og undtagelsesvis blev de daglige vekselkurser anvendt til beregningen af den endelige antidumpingtold.

(53) Den samme eksporterende producent hævdede også, at Kommissionen burde have anvendt vekselkursen på datoen for betalingen af fakturaen i stedet for fakturadatoen.

(54) Ifølge artikel 2, stk. 10, litra j), i grundforordningen anvendes til valutaomregninger vekselkursen på salgsdatoen, hvilken blev anset for at være fakturadatoen. Andre mulige datoer er datoen på kontrakten, indkøbsordren eller ordrebekræftelsen, men kun hvis de væsentligste salgsbetingelser mere korrekt fremgår af disse dokumenter. Vekselkursen på betalingsdatoen kan imidlertid ikke anvendes. Kravet måtte derfor afvises.

2. Lande uden markedsøkonomi

2.1. Individuel behandling

(55) Som nævnt i forordningen om midlertidig told foretog Kommissionen en yderligere undersøgelse af en af de kinesiske producenters anmodning om individuel behandling.

(56) I undersøgelsesperioden solgte selskabet det meste af produktionen til eksport til en kinesisk statsejet forhandler. Det havde således ikke megen kontrol over priser, mængder eller bestemmelse i forbindelse med denne eksport. Disse funktioner lå helt under den statsejede forhandlers kontrol. Oplysningerne vedrørende eksportaktiviteterne var desuden meget ufuldstændige, navnlig hvad angår salg fra forhandleren til kunder i Fællesskabet, da forhandleren ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(57) En anden kinesisk producent hævdede, at man var fuldstændig uafhængig af statslig indflydelse og understregede, at selskabets private status forhindrede enhver risiko for omgåelse.

(58) Som i ovennævnte tilfælde foretog selskabet de fleste af eksporttransaktionerne via en kinesisk statsejet forhandler og havde ikke kendskab til de priser, som forhandleren anvendte over for kunder i Fællesskabet. Den statslige indflydelse var tilstrækkelig stor til, at der var risiko for eventuel fremtidig omgåelse af den landsdækkende told, hvis selskabet fik tildelt egen individuel toldsats. Kravet kunne derfor ikke imødekommes.

(59) Endelig påstod et tredje selskab, at Kommissionen anvendte reglerne vedrørende individuel behandling på en diskriminerende måde, fordi den nægtede det en sådan behandling, medens den gav tilladelse til individuel behandling i et andet tilfælde, hvor forholdene var identiske. Selskabet hævdede, at grunden til, at det ikke fik individuel behandling, var, at det var omfattet af visse love om udenlandske investeringer, som gav afgiftsnedslag, og regler for fastsættelse af lønninger, og at andre selskaber, i andre antidumpingprocedurer, fik tildelt individuel behandling, selv om de var omfattet af samme love.

(60) Selskabet var specielt blevet oprettet med henblik på at opnå en skattefordel. Den pågældende skattefordel er kun til rådighed for selskaber, som eksporterer mindst 70 % af deres produktion, og undersøgelsen viste, at denne grænse blev anvendt fuldt ud i praksis. Det blev derfor besluttet, at selskabet ikke var berettiget til individuel behandling. Det blev også understreget, at for så vidt angår den påståede diskriminering, er der ikke noget selskab under tilsvarende forhold, som fik tildelt individuel behandling.

(61) På baggrund af ovenstående konkluderes det, at de tre kinesiske selskaber ikke var i stand til at påvise, at de var tilstrækkeligt uafhængige af myndighederne til, at der ikke var fare for, at den landsdækkende told ville blive omgået. Deres anmodning om individuel behandling blev derfor afvist.

3. Dumpingmargen for undersøgte selskaber

(62) Da der ikke indkom bemærkninger fra de interesserede parter, blev det besluttet at følge de metoder, der blev anvendt i forordningen om midlertidig told for samarbejdsvillige og ikke-samarbejdsvillige selskaber.

(63) De endelige dumpingmargener er følgende udtrykt i procent af cif-importprisen, frit Fællesskabets grænse:

3.1. Brasilien

Indústria de Fundição Tupy Ltda: 34,8 %

Andre: 34,8 %

3.2. Tjekkiet

Moravské Zelezárny a.s.: 26,1 %

Andre: 26,1 %

3.3. Japan

Hitachi Metals Ltd: 47,3 %

Andre: 65,7 %

3.4. Sydkorea

Yeong Hwa Metal Co. Ltd: 13,4 %

Andre: 23,4 %

3.5. Thailand

BIS Pipe Fitting Industry Company Ltd: 22,1 %

Siam Fittings Co. Ltd: 12,4 %

Thai Malleable Iron & Steel Co. Ltd: 6,3 %

Andre: 22,1 %

3.6. Kina

Alle selskaber: 49,4 %

Kroatien og Jugoslavien

(64) På baggrund af afgørelserne om, at markedsandelene var minimale for importen af den pågældende vare med oprindelse i Kroatien og Jugoslavien, blev det besluttet ikke at beregne en dumpingmargen for importen af den pågældende vare fra disse lande.

G. DEN PÅGÆLDENDE ERHVERVSGREN I FÆLLESSKABET

(65) To interesserede parter gentog deres påstand om, at en EF-producent ikke burde anses for at høre til EF-erhvervsgrenen, fordi den pågældende importerede den pågældende vare fra nogle af de berørte lande, nemlig fra Kina og Thailand. Flere interesserede parter hævdede også, at visse EF-producenter importerede fittings af støbejern fra andre tredjelande, nemlig Bulgarien og Tyrkiet, og at de derfor heller ikke burde anses for at være en del af EF-erhvervsgrenen.

(66) Hvad angår det første punkt undersøgte Kommissionen spørgsmålet yderligere. Det blev imidlertid konstateret, at der ikke var nogen sådan import.

(67) Hvad angår det andet punkt bekræftede undersøgelsen, at sådan import havde fundet sted i visse tilfælde, men at den var minimal sammenlignet med de pågældende EF-producenters EF-producerede salg, og det således ikke berørte deres status som producenter af samme vare i Fællesskabet.

(68) Argumenterne må derfor afvises. Af disse grunde og i mangel af nye oplysninger bekræftes resultaterne vedrørende definitionen af EF-erhvervsgrenen som omhandlet i betragtning 133 og 134 i forordningen om midlertidig told.

H. SKADE

1. Import fra de berørte lande

1.1. Kumulativ vurdering af virkningerne af den pågældende import

(69) De berørte interesserede parter gentog argumentet om, at deres import ikke burde vurderes kumulativt med anden import. Disse påstande blev yderligere undersøgt på grundlag af betingelserne i artikel 3, stk. 4, i grundforordningen.

1.1.1. Brasilien

(70) Den brasilianske eksporterende producent gentog sin påstand om, at eksporten af fittings af støbejern fra Brasilien ikke burde kumuleres med eksporten fra resten af de berørte lande på grund af forskellige handelsmønstre, navnlig med hensyn til importmængde og prisfastsættelse.

(71) Det bør noteres, at der blev konstateret en betydelig dumpingmargen for Brasilien. Hvad angår importmængden, var den 4188 tons i undersøgelsesperioden, svarende til en markedsandel på 6,9 %, hvilket på ingen måde var ubetydeligt.

(72) Hvad angår konkurrencebetingelserne mellem importerede varer og konkurrencebetingelserne mellem de importerede varer og samme EF-producerede varer viste en yderligere analyse af alle relevante faktorer, at selv om tendensen i importmængden fra Brasilien og tendensen i importmængden fra de andre berørte lande ikke i alle tilfælde var identiske i skadesundersøgelsesperioden, var forskellene ikke af en sådan art, at det berettigede en ikke-kumulativ vurdering. Det konstateredes, at tendensen i importen fra Brasilien ikke var stabil, og at den således fulgte en lignende tendens sammenlignet med nogle af de andre berørte lande, nemlig Japan, Sydkorea og Thailand. Med hensyn til priserne på importen fra Brasilien konstateredes det også, at de heller ikke var stabile: de steg mellem 1995 og 1996 med ca. 13 %, faldt så gradvist mellem 1996 og 1998 med ca. 10 % i alt og steg endelig igen mellem 1998 og undersøgelsesperioden med ca. 2 %. Et tilsvarende ustabilt mønster blev også konstateret for næsten alle de andre berørte lande. Derfor var forskellene i priser ikke af en sådan art, at det berettigede en ikke-kumulativ vurdering, selv om priserne ikke altid var identiske i skadesundersøgelsesperioden.

(73) Alle de berørte lande arbejder inden for samme eller tilsvarende distributionskanaler, hvilket blev bekræftet af, at nogle forhandlere importerede eller købte den pågældende vare fra både flere berørte lande og EF-producenterne.

(74) Med hensyn til markedets opfattelse af de importerede varer fra Brasilien og EF-producerede varer bekræftede undersøgelsen, at der ikke er nogen forskel, hvilket også understøttes af ovennævnte konstaterede ligheder i distributionskanaler.

(75) Det konkluderes derfor, at virkningerne af importen fra Brasilien bør vurderes kumulativt med virkningerne af importen fra de andre berørte lande.

1.1.2. Tjekkiet

(76) Den tjekkiske eksporterende producent fremførte, at eksporten af fittings af støbejern fra Tjekkiet ikke burde vurderes kumulativt med importen fra de andre berørte lande, da den hverken konkurrerede med fittings, som importeres fra de andre berørte lande eller med fittings, som fremstilles og sælges af størsteparten af EF-erhvervsgrenen. Den tjekkiske eksporterende producent hævdede i den forbindelse, at selskabets fittings fortrinsvis solgtes på en begrænset del af markedet i Fællesskabet.

(77) Undersøgelsen viste imidlertid, at en omfattende del af den tjekkiske eksport faktisk blev sendt til flere medlemsstater. Selv hvis den resterende del af den tjekkiske eksport kun var koncentreret i en medlemsstat, kunne dette i sig selv ikke anses for at være et element, som gjorde det berettiget at foretage en ikke-kumulativ vurdering i betragtning af dette markeds størrelse, den betydelige import af den pågældende vare med oprindelse i de andre berørte lande til markedet og det forhold, at EF-erhvervsgrenen også har et omfattende salg på dette marked.

(78) På dette grundlag bekræftes de foreløbige afgørelser om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at vurdere importen fra Tjekkiet kumulativt.

1.1.3. Sydkorea

(79) Den sydkoreanske eksporterende producent fremførte, at eksporten fra Sydkorea ikke burde kumuleres med eksporten fra de andre berørte lande på grund af varens specifikke tekniske egenskaber, idet den har koniske udvendige genvind og koniske indvendige genvind (koniske/koniske fittings) i modsætning til varerne i resten af Fællesskabet, som almindeligvis har koniske udvendige gevind og parallelle indvendige gevind (koniske/parallelle fittings). Varerne fra Sydkorea, som udelukkende importeres til markedet i Det Forenede Kongerige, skulle kun konkurrere med fittings fra den eneste britiske producent, som også fremstillede koniske/koniske fittings. Det blev desuden fremført, at kun en ubetydelig del af markedet i Det Forenede Kongerige blev forsynet med fittings med koniske/parallelle gevind i undersøgelsesperioden. Følgelig var det kun muligt at vurdere eventuel skadelig dumping på et regionalt grundlag.

(80) Med hensyn til en vurdering af skadelig dumping på regionalt grundlag må det bemærkes, at alle betingelser for en sådan vurdering i artikel 4, stk. 1, litra b), i grundforordningen ikke var opfyldt. I skadesundersøgelsesperioden solgte ikke blot den britiske producent, men også andre EF-producenter og eksporterende producenter fra de berørte lande og fra andre tredjelande den pågældende vare på markedet i Det Forenede Kongerige. Undersøgelsen viste desuden, at navnlig i undersøgelsesperioden solgtes der betydelige mængder af koniske/parallelle fittings på markedet i Det Forenede Kongerige, og de udgjorde langt over 20 % af det lokale forbrug af den pågældende vare, hvilket ikke kan betragtes som ubetydeligt.

(81) På dette grundlag bekræftes det, at det er hensigtsmæssigt at foretage en kumulativ vurdering af importen fra Sydkorea og importen fra de andre berørte lande.

1.1.4. Thailand

(82) Den thailandske eksporterende producent gentog sin påstand om, at eksporten af fittings af støbejern fra Thailand ikke burde kumuleres med eksporten fra de øvrige berørte lande, da importen fra Thailand faldt i skadesundersøgelsesperioden, udtrykt i procent af den samlede import til Fællesskabet, dvs. importen fra både de berørte lande og andre tredjelande.

(83) Ifølge artikel 3, stk. 3, i grundforordningen skal der for det første tages hensyn til dumpingimportens omfang, som udtrykt i relative tal beregnes i forhold til produktion eller forbrug i Fællesskabet. I denne undersøgelse er importen fra de berørte lande blevet udtrykt i forhold til forbruget i Fællesskabet. På dette grundlag var Thailands markedsandel over 1 % i undersøgelsesperioden og således ikke ubetydelig ifølge EF-bestemmelserne. For det andet udgjorde importen fra Thailand i undersøgelsesperioden over 3 % af den samlede import til Fællesskabet og lå således klart over WTO's minimaltærskel.

(84) Med hensyn til de importtendenser, der observeredes i skadesundersøgelsesperioden, afveg udviklingen i importen fra Thailand som omhandlet ovenfor ikke fra de tendenser, der observeredes for de andre berørte lande, hvilket berettigede, at importen blev kumuleret med importen fra disse lande. Under hensyn til resultaterne vedrørende den dumping, der finder sted, og som er betydelig, og de anvendte distributionskanaler, bekræftes det, at det er hensigtsmæssigt at vurdere importen fra Thailand kumulativt med importen fra de andre berørte lande.

1.1.5. Konklusion om kumulation

(85) På grundlag af ovenstående bekræftede undersøgelsen, at betingelserne for kumulation som omhandlet i artikel 3, stk. 4, i grundforordningen er opfyldt for alle de berørte lande, idet der er konstateret dumpingmargener på over minimalniveauet og ubetydelige importmængder. Endvidere konstateredes det, at det er muligt at sammenligne konkurrencebetingelserne mellem dels de importerede varer, og dels mellem de importerede varer og samme EF-producerede varer. Af undersøgelsen fremgik det, at de importerede varer og EF-erhvervsgrenens varer i alle tilfælde har samme fysiske og tekniske egenskaber, at tendenserne for prisfastsættelse er de samme, idet de kraftigt underbyder EF-erhvervsgrenens priser, og at alle importerede varer såvel som EF-producerede varer sælges via samme eller tilsvarende distributionskanaler. Derfor bekræftes de foreløbige afgørelser om, at det er hensigtsmæssigt at vurdere importen fra de berørte lande kumulativt.

1.2. Prisunderbud

1.2.1. Justering for fittings med sort kerne og med hvid kerne

(86) Flere interesserede parter hævdede, at der burde foretages justeringer i prissammenligningen mellem importerede varer (fittings med sort kerne) og EF-producerede varer (almindeligvis fittings med hvid kerne), da markedets opfattelse af disse varer var forskellig, og der var forskel på produktionsprocessen (navnlig udglødningsprocessen, da fittings af støbejern med hvid kerne kræver højere produktionsomkostninger end fittings med sort kerne på grund af et større energiforbrug), hvilket gav sig udslag i salgsprisen.

a) Markedets opfattelse af varen

(87) Som beskrevet ovenfor, blev der i de tilfælde, hvor fittings af støbejern med sort kerne og med hvid kerne solgtes af samme part, og det derfor burde have været muligt at notere en skelnen i markedets opfattelse af varen, faktisk ikke noteret en sådan skelnen, under alle omstændigheder ikke med hensyn til prisfastsættelse. Hvad angår brugerne af den pågældende vare, bekræftede undersøgelsen, at de ikke skelner mellem fittings med hvid kerne og med sort kerne. Det var derfor ikke muligt at indrømme justering for den påståede forskel mellem fittings med hvid og sort kerne.

b) Produktionsomkostninger og salgspris

(88) Med hensyn til påstanden om forskelle i produktionsomkostningerne og virkningerne heraf for salgspriserne gav de foreliggende oplysninger mulighed for en detaljeret undersøgelse af strukturen i fremstillingsomkostningerne til fittings med sort og hvid kerne. Medens energiforbruget til fuldstændig afkulning i fittings med hvid kerne er større end energiforbruget til kun delvis afkulning i fittings med sort kerne, viste undersøgelsen ikke blot, at energiomkostningerne udgør en lille del af de samlede fremstillingsomkostninger, men også at forskellen mellem de to processer med hensyn til det faktiske energiforbrug og omkostningerne hertil ikke er væsentlig og i højere grad afhænger af den specifikke produktionsopsætning og den pågældende producents energieffektivitet.

(89) Hvad angår salgspriserne konstateredes det, at hvor EF-producerede fittings med sort kerne og med hvid kerne solgtes på samme markeder, var priserne på fittings med sort kerne i modsætning til interesserede parters påstand i flere tilfælde endog højere. Det fremgik også af de foreliggende oplysninger, at engroshandlere og distributører i de tilfælde, hvor de købte fittings af støbejern med sort kerne fra de berørte lande og fittings af støbejern med hvid kerne fra EF-erhvervsgrenen, ofte solgte dem videre til samme priser og ikke udspecificerede forskellen mellem de to med hensyn til de to støbejernskvaliteter.

(90) Disse argumenter afvises derfor.

1.2.2. Justeringer for markedssegmenter

(91) Nogle interesserede parter hævdede, at markedet for fittings af støbejern er opdelt i tre segmenter, afhængigt af prisklasse og varens pålidelighed, både når den er fremstillet af visse EF-producenter og af visse eksporterende producenter. Prissammenligningen burde derfor foretages på grundlag af tre forskellige markedssegmenter (høj, medium, lav), hvor der var forskellige EF-producenter og eksporterende producenter til stede.

(92) Selv om der ikke blev forelagt oplysninger, som gav mulighed for en objektiv og klar opdeling af markedet i tre specifikke segmenter, blev det undersøgt, om andre metoder for prissammenligninger baseret på sådanne angivelige markedssegmenter ville føre til forskellige resultater med hensyn til prisunderbud. Resultatet var, at der ikke blev konstateret store forskelle i forhold til den metode, der anvendtes på det foreløbige stadium, dvs. en sammenligning af EF-producenternes vejede gennemsnitlige priser ab fabrik og hver berørt eksporterende producents vejede gennemsnitlige eksportpriser for hver enkelt type fittings af støbejern.

(93) Selv om undersøgelsen viste, at der kunne foreligge visse forskelle i, hvordan segmenterne blev opfattet, må det konkluderes, at der ikke er objektive kriterier for at foretage en kategorisering af EF-erhvervsgrenen og eksporterende producenter i overensstemmelse hermed. Den metode, der anvendtes på det foreløbige stadium, bekræftes derfor.

1.2.3. Konklusion om prisunderbud

(94) Inden ovennævnte blev prisunderbudsmargenerne undersøgt på grundlag af de beviser, der blev forelagt af interesserede parter, og ændret i påkommende tilfælde. For Japans vedkommende faldt det reviderede vejede gennemsnitlige prisunderbud udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens priser til 16,2 %. For de andre berørte lande bekræftes det foreløbige vejede gennemsnitlige prisunderbud udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens priser.

2. EF-erhvervsgrenens situation

2.1. Valg af økonomiske indikatorer

(95) Med hensyn til vurderingen af skade fremførte en interesseret part, at fastsættelsen af virkningerne af dumpingimporten ikke var gyldig, da visse skadesfaktorer, som er omhandlet i artikel 3, stk. 4, i WTO-aftalen angående dumping, ikke var blevet undersøgt.

(96) Ifølge WTO-aftalen angående dumping og grundforordningen er det ikke påkrævet, at hver enkelt faktor analyseres på nøjagtigt samme måde. I det specifikke tilfælde er der desuden blevet taget hensyn til alle relevante faktorer, som der anses for at have betydning for EF-erhvervsgrenens situation i forbindelse med skadesvurderingen. Kravet afvises derfor.

2.2. Tendensanalyse

(97) Den tjekkiske eksporterende producent hævdede også, at EF-erhvervsgrenen ikke var blevet påført væsentlig skade som omhandlet i artikel 3 i grundforordningen, da Kommissionen i flere tilfælde havde taget 1995 som udgangspunkt for sin analyse, hvorimod hvis den havde anvendt 1996 som udgangspunkt, ville mange økonomiske indikatorer faktisk vise en positiv tendens.

(98) For det første er det nødvendigt at fastslå, at der fandt dumping sted og forvoldtes EF-erhvervsgrenen skade i undersøgelsesperioden. For at få fastslået om sådan skade forvoldes, anvendes bl.a. den konstaterede udvikling og tendens i årene inden undersøgelsesperioden udelukkende for at opnå en bedre forståelse af resultaterne vedrørende undersøgelsesperioden. I dette tilfælde blev det, eftersom undersøgelsesperioden startede i april 1998, anset for hensigtsmæssigt at tage hensyn til mindst tre kalenderår (1995-1997) forud for undersøgelsesperioden for at få et betydningsrelevant billede af udviklingen i skadesindikatorerne. For det andet ville resultatet af skadesanalysen ikke ændre sig, hvis 1996 blev brugt som referenceår. Tværtimod ville den skade, der forvoldtes EF-erhvervsgrenen, endog træde endnu tydeligere frem i udviklingen af visse skadesindikatorer som rentabilitet og lagerbeholdninger. De andre skadesindikatorer ville have fulgt samme negative tendens, med undtagelse af investeringer og produktionsmængde, hvis stigning imidlertid resulterede i større lagerbeholdninger.

(99) Af disse grunde afvises ovennævnte argument.

2.3. Konklusion om skade

(100) På baggrund af ovenstående bekræftes de foreløbige resultater angående den væsentlige skade, der forvoldtes EF-erhvervsgrenen, som omhandlet i betragtning 160 i forordningen om midlertidig told.

I. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1. Virkningerne af den pågældende import

(101) Flere interesserede parter hævdede, at vurderingen af årsagssammenhængen var behæftet med fejl, eftersom EF-erhvervsgrenen var i stand til at hæve priserne i skadesundersøgelsesperioden, medens udviklingen i produktion og produktionskapacitet såvel som faldet i beskæftigelsen og mangelen på rentabilitet kunne tilskrives andre faktorer end dumpingimporten, navnlig EF-erhvervsgrenens beslutning om at rationalisere produktionen, og at det var nødvendigt at opfylde europæiske miljøkrav. En interesseret part anfægtede desuden de foreløbige resultater vedrørende lukningen af fabriksanlægget for fittings af støbejern i Tyskland og hævdede, at den pågældende producents anlæg faktisk var blevet flyttet til Østrig, og at det derfor ikke kunne betragtes som et tegn på, at der forvoldtes EF-erhvervsgrenen skade.

(102) Generelt er det nødvendigt at understrege, at den skade, der forvoldtes EF-erhvervsgrenen, skal vurderes under henvisning til undersøgelsesperioden. Tidligere år og tendenserne i disse år forklarer baggrunden for den konstaterede skade. I forbindelse med denne procedure blev det ved undersøgelsen fastslået, at EF-erhvervsgrenen foretog omstruktureringsbestræbelser i 1995, hvilket havde virkninger, der viste sig ved faldet i produktion og beskæftigelse, det betydelige investeringsniveau og den lave rentabilitet i det pågældende år. Resultaterne af disse omstruktureringsbestræbelser begyndte at blive til virkelighed i 1996 og gav sig udslag i stigende produktion og bedre finansielle resultater (rentabilitet forbedret med 3,6 procentpoints mellem 1995 og 1996). Disse resultater og yderligere fordele, som EF-erhvervsgrenen med rimelighed kunne have forventet af sine bestræbelser, blev forpurret af markedsudviklingen. Fra 1996 begyndte importen fra de berørte lande at stige, og priserne begyndte at falde, medens EF-erhvervsgrenen samtidig begyndte at få en fortsat nedgang i salgsmængde og markedsandel i hele resten af skadesundersøgelsesperioden. Indskrænkningen af EF-erhvervsgrenens salg bevirkede en stigning i lagerbeholdningerne og et fald i rentabiliteten, der trods en stigning mellem 1995 og 1996 faldt 2,3 procentpoints mellem 1996 og undersøgelsesperioden til - 9 %.

(103) Hvad mere specifikt angår udviklingen i EF-erhvervsgrenens salgspriser, viste undersøgelsen, at stigningen på 5 % mellem 1995 og undersøgelsesperioden i erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris skete i to faser, en mellem 1995 og 1996, hvor hele markedet oplevede en generel prisstigning, og en anden mellem 1997 og 1998, hvor kun EF-erhvervsgrenen og andre tredjelande hævede priserne, medens de berørte landes priser faldt kraftigt. Denne prisudvikling må ses på baggrund af, at pristrykket fra den pågældende import i højere grad havde indvirkning på EF-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel end på dens prisniveau. Over for lavprisimport af varer fra de berørte lande havde EF-erhvervsgrenen mulighed for enten at opretholde priserne med fare for at tabe markedsandele eller følge de lave priser på dumpingimporten og således forsøge at bevare salgsmængden. Den besluttede at opretholde sine priser, men følgerne for salgsmængden havde virkninger for rentabiliteten, som blev negativ efter 1996.

(104) For det andet, hvad angår udviklingen i EF-erhvervsgrenens produktionsmængde og navnlig lukningen af fabriksanlægget i Tyskland, bekræftede undersøgelsen, at anlægget faktisk blev lukket ved udgangen af 1995, og at de relaterede faciliteter ikke blev flyttet til Østrig, sådan som en interesseret part hævdede. Faktisk blev kun en lille mængde lagerbeholdninger overført dertil.

(105) På grundlag af ovenstående bekræftes resultaterne som omhandlet i artikel 170 i forordningen om midlertidig told.

2. Import fra andre tredjelande

(106) Nogle interesserede parter anfægtede Kommissionens foreløbige resultater vedrørende virkningerne for EF-erhvervsgrenens situation af importen af den pågældende vare fra andre tredjelande, nemlig Tyrkiet, Bulgarien og Polen.

(107) Ifølge Eurostat faldt importen fra andre tredjelande i skadesundersøgelsesperioden i mængde med næsten 14 %, medens markedsandelene formindskedes med ca. 1 procentpoint. Med hensyn til priserne steg de i gennemsnit med ca. 15 % og var 17 % højere end gennemsnitspriserne på importen fra de berørte lande.

2.1. Tyrkiet

(108) Hvad mere specifikt angår Tyrkiet var den vejede gennemsnitlige pris på importen fra dette land i undersøgelsesperioden ca. 10 % højere end den vejede gennemsnitlige pris på importen fra de pågældende lande, og i undersøgelsesperioden lå Tyrkiets markedsandel stabilt på ca. 1 % af forbruget i Fællesskabet.

2.2. Bulgarien

(109) Skønt importmængden steg i skadesundersøgelsesperioden fra 43 til 1109 tons med hensyn til Bulgarien, var den relativt set ikke sådan, at det kunne ændre konklusionerne om årsagssammenhængen mellem den skade, der forvoldtes EF-erhvervsgrenen, og importen fra de berørte lande: i undersøgelsesperioden udgjorde den faktisk 1,8 % af det samlede marked sammenlignet med en markedsandel på 28,6 % for importen fra de berørte lande. Desuden steg priserne i skadesundersøgelsesperioden ca. 11 % og var i undersøgelsesperioden ca. 5 % højere end den vejede gennemsnitlige pris på importen fra de berørte lande.

2.3. Polen

(110) Polens markedsandel var forholdsvis stabil i skadesundersøgelsesperioden, og priserne var i gennemsnit ca. 27 % højere end den gennemsnitlige pris på importen fra de berørte lande.

2.4. Konklusion om andre tredjelande

(111) Det konkluderes på baggrund af ovenstående, at selv hvis importen fra andre tredjelande kan have bidraget til den væsentlige skade, der påførtes EF-erhvervsgrenen, bekræftes det hermed, at den ikke som sådan kan have brudt årsagssammenhængen mellem den konstaterede dumping og skade.

3. Substitutionsvirkning

(112) Flere interesserede parter anfægtede de foreløbige resultater vedrørende substitution med fittings af materialer som kobber og plast for fittings af støbejern og virkningerne af denne angivelige substitution for EF-erhvervsgrenens situation.

(113) Problemet blev undersøgt yderligere, og det blev bekræftet, at substitution af støbejern med forskellige materialer som kobber og plast fortrinsvis fandt sted i 1980'erne. Derefter faldt substitutionsvirkningen, og brugen af fittings af støbejern forblev stabil, navnlig til de anvendelser, hvor fysisk holdbarhed, modstandsdygtighed såvel som specifik trækstyrke og forlængelse er påkrævet. Substitutionsvirkninger kan således ikke i væsentlig grad have bidraget til den skade, der påførtes EF-erhvervsgrenen, hvilket er påvist ved det forholdsvis stabile forbrug, der blev konstateret i løbet af denne undersøgelse.

4. Konklusion om årsagssammenhæng

(114) På baggrund af ovenstående bekræftes de foreløbige resultater vedrørende årsagssammenhæng som omhandlet i betragtning 155-170 i forordningen om midlertidig told.

J. FÆLLESSKABETS INTERESSER

1. Brugernes interesser

(115) En interesseret part hævdede, at der ikke var blevet taget behørigt hensyn til brandsikringsindustriens interesser.

(116) Ingen brugere inden for brandsikringsindustrien gav sig til kende i forbindelse med undersøgelsen. Dette kan i sig selv betragtes som et tegn på, at sektoren ikke er særlig berørt af, om der indføres antidumpingforanstaltninger eller ej. Konklusionen understøttes af de resultater, der blev fastsat for samarbejdsvillige brugere i andre sektorer, for hvilke den pågældende vare udgør ca. 1 % af deres samlede omkostninger.

2. Konklusion om Fællesskabets interesser

(117) Da der ikke fremkom flere nye oplysninger om Fællesskabets interesser, bekræftes på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger resultaterne som omhandlet i betragtning 171-179 i forordningen om midlertidig told.

K. ENDELIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

1. Skadesafhjælpningsniveau

(118) Med henblik på at fastsætte niveauet for de endelige foranstaltninger, der skal indføres, bekræftes det hermed, at priserne på dumpingimporten bør hæves til et ikke-skadevoldende niveau. Tolden fastsættes derefter svarende til den laveste af den således fastsatte skadesmargen og den konstaterede dumpingmargen i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i grundforordningen. Da der ikke fremkom nye oplysninger bekræftes den metode, der anvendtes til fastsættelse af skadesmargenen som omhandlet i betragtning 181 i forordningen om midlertidig told.

2. Kroatien og Jugoslavien

(119) Da de konstaterede markedsandele var minimale foreslås det, at der ikke indføres antidumpingtold på importen af fittings af støbejern med oprindelse i Kroatien og Jugoslavien, og at proceduren afsluttes med hensyn til importen af den pågældende vare med oprindelse i disse lande.

3. Endelig told

(120) På baggrund af ovenstående fastslås det, at der bør indføres en endelig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i de resterende berørte lande.

(121) Med hensyn til resttolden for ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter blev den i de tilfælde, hvor samarbejdsniveauet var højt, fastsat som den højeste antidumpingtold for de samarbejdsvillige eksporterende producenter. I de tilfælde, hvor samarbejdsniveauet var lavt, blev resttolden fastsat på grundlag af den højeste konstaterede dumping- eller skadesmargen for et repræsentativt udvalg af typer, som eksporteredes af de samarbejdsvillige eksporterende producenter, idet den laveste margen anvendtes.

(122) På grundlag af ovenstående fastsættes den endelige told til følgende udtrykt i procent af prisen cif, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet:

>TABELPOSITION>

(123) Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser for selskaber (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen(3) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer i selskabets aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Kommissionen vil efter høring af det rådgivende udvalg i påkommende tilfælde ændre forordningen i overensstemmelse hermed ved ajourføring af listen over de selskaber, der er omfattet af individuelle toldsatser.

4. Tilsagn

(124) Det skal erindres, at den eksporterende producent i Tjekkiet afgav et pristilsagn i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i grundforordningen. Efter indførelsen af de midlertidige antidumpingforanstaltninger afgav også den eksporterende producent i Sydkorea og en af de eksporterende producenter i Thailand pristilsagn i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i grundforordningen. De tilsagn, der er afgivet, kan efter Kommissionens opfattelse godtages, da de fjerner de skadelige virkninger af dumpingen. Selskaberne forpligter sig endvidere til at indgive regelmæssige detaljerede oplysninger til Kommissionen, hvilket vil give den mulighed for at føre effektivt tilsyn. Disse eksportørers salgsstrukturer er endvidere af en sådan art, at Kommissionen finder, at der kun er en ganske lille risiko for, at de afgivne tilsagn vil blive omgået.

(125) Den japanske eksporterende producent afgav også forslag til tilsagn. Selskabets samarbejdsniveau var imidlertid dårligt under hele undersøgelsen, og det gjaldt også nøjagtigheden og pålideligheden af de oplysninger, det indgav (jf. betragtning 21). Kommissionen var derfor ikke overbevist om, at det var muligt at føre effektiv kontrol med et tilsagn fra dette selskab. Strukturen i selskabets eksportsalgssektor, med mere end en forretningsmæssigt forbundet eksportør, blev anset for at kunne øge risikoen for omgåelse. Tilsagnene blev derfor afvist.

(126) For at sikre effektiv overholdelse af og tilsyn med tilsagnet når der forelægges en anmodning om overgang til fri omsætning i henhold til sådant tilsagn, bør fritagelse for told være betinget af, at der for den pågældende medlemsstats toldmyndigheder forelægges en gyldig tilsagnsfaktura, der er udstedt af den eksporterende producent, hvis tilsagn er blevet godtaget, indeholdende de oplysninger, som fremgår af bilaget. Forelægges en sådan faktura ikke, eller svarer den ikke til den vare, der frembydes for toldmyndighederne, skal der betales antidumpingtold med den relevante sats for at hindre omgåelse af tilsagnet.

(127) Hvis tilsagnet misligholdes eller trækkes tilbage, kan der indføres antidumpingtold i henhold til artikel 8, stk. 9 og 10, i grundforordningen -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af fittings af deformerbart støbejern, henhørende under KN-kode ex 7307 19 10 (Taric-kode 7307 19 10 10) og med oprindelse i Brasilien, Den Tjekkiske Republik, Japan, Folkerepublikken Kina, Republikken Korea og Thailand.

2. Tolden fastsættes til følgende af prisen netto, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet for varer med oprindelse i:

>TABELPOSITION>

3. Ovennævnte toldsatser finder ikke anvendelse på varer, der er fremstillet af de selskaber, der er opført i nedenstående liste, og som er omfattet af følgende antidumpingtoldsatser:

>TABELPOSITION>

4. Uanset bestemmelserne i artikel 1, stk. 1, finder den endelige told ikke anvendelse på import af varer, der er overgået til fri omsætning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2.

5. Gældende bestemmelser for told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

1. Den ved artikel 1 indførte antidumpingtold finder ikke anvendelse på import af den pågældende vare, når den er fremstillet og solgt til eksport til Fællesskabet af de i stk. 3 nævnte selskaber og angivet under den relevante Taric-tillægskode, og betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

2. Når der forelægges en anmodning om overgang til fri omsætning i henhold til et tilsagn, er toldfritagelsen betinget af, at der for den relevante medlemsstats toldmyndigheder forelægges en gyldig tilsagnsfaktura, der er udstedt af de i stk. 3 eksporterende selskaber, og som indeholder de væsentlige oplysninger, der fremgår af bilaget til denne forordning. Toldfritagelsen er endvidere betinget af, at de angivne varer, der frembydes for toldmyndighederne, svarer nøjagtigt til beskrivelsen i tilsagnsfakturaen.

3. Varer, der importeres ledsaget af en tilsagnsfaktura, angives under følgende Taric-tillægskoder:

>TABELPOSITION>

Artikel 3

De beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold i henhold til forordning (EF) nr. 449/2000, opkræves med et beløb svarende til den endelige told. Beløb, der er stillet som sikkerhed ud over den endelige antidumpingtold, frigives. I tilfælde hvor den endelige told er højere end den midlertidige told, opkræves de beløb, der er stillet som sikkerhed, kun endeligt med et beløb svarende til den midlertidige told.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. august 2000.

På Rådets vegne

H. Védrine

Formand

(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 905/98 (EFT L 128 af 30.4.1998, s. 18).

(2) EFT L 55 af 29.2.2000, s. 3.

(3) Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat C

DM 24 - 8/38

Rue de la Loi/Wetstraat 200 B - 1049 Bruxelles/Brussel.

BILAG

Oplysninger, der skal fremgå af den i artikel 2, stk. 2, omhandlede tilsagnsfaktura:

1. Den Taric-tillægskode, under hvilken de af fakturaen omfattede varer kan toldangives ved Fællesskabets grænser (som anført i forordningen).

2. En nøjagtig varebeskrivelse, herunder angivelse af:

- varerapporteringskodenummeret (som fastsat i det tilsagn, der er afgivet af den pågældende eksporterende producent) med angivelse af typenummer, diameter og overflade

- KN-kode

- mængde (i enheder).

3. En beskrivelse af salgsbetingelserne, herunder:

- pris pr. enhed

- betalingsbetingelser

- leveringsbetingelser

- samlede rabatter og afslag.

4. Navnet på den uafhængige importør, til hvilken fakturaen er udstedt direkte af selskabet.

5. Navnet på den funktionær i selskabet, der har udstedt tilsagnsfakturaen, og følgende underskrevne erklæring:

"Undertegnede bekræfter, at salget til direkte eksport til Det Europæiske Fællesskab af de varer, der er omfattet af denne faktura, finder sted inden for rammerne af og i henhold til bestemmelserne i det tilsagn, der er afgivet af (selskabets navn), og som Kommissionen har godtaget i henhold til forordning (EF) nr. 449/2000 og afgørelse K(2000)XXX. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte."