32000R1762

Kommissionens forordning (EF) nr. 1762/2000 af 10. august 2000 om indstilling af fiskeri efter rødfisk fra fartøjer, som fører spansk flag

EF-Tidende nr. L 204 af 11/08/2000 s. 0013 - 0013


Kommissionens forordning (EF) nr. 1762/2000

af 10. august 2000

om indstilling af fiskeri efter rødfisk fra fartøjer, som fører spansk flag

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten for De Europæiske Fællesskaber,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2846/98(2), særlig artikel 21, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I Rådets forordning (EF) nr. 2742/1999 af 17. december 1999 om fastsættelse for år 2000 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger, og om ændring af forordning (EF) nr. 66/98(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1447/2000(4), fastsættes rødfiskekvoterne for 2000.

(2) For at overholde bestemmelserne om de kvantitative begrænsninger af fangsterne af kvoterede bestande er det nødvendigt, at Kommissionen fastsætter den dato, på hvilken fiskeriet fra fiskerfartøjer, som fører en medlemsstats flag, har medført, at den tildelte kvote må anses for at være opbrugt.

(3) Ifølge de oplysninger, der er meddelt Kommissionen, har fiskeriet efter rødfisk fra fartøjer, som fører spansk flag eller er registreret i Spanien, i farvandene i OPANO 3M nået den tildelte kvote for 2000. Spanien har forbudt fiskeri efter disse bestande fra den 5. maj 2000. Denne dato bør derfor også fastsættes i denne forordning -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Fiskeriet efter rødfisk fra fartøjer, der fører spansk flag eller er registreret i Spanien, i farvandene i OPANO 3M har medført, at Spaniens rødfiskekvote for 2000 må anses for at være opbrugt.

Fiskeriet efter rødfisk i farvandene i OPANO 3M fra fartøjer, der fører spansk flag eller er registreret i Spanien, er forbudt ligesom opbevaring om bord, omladning og landing af den ovenfor nævnte bestand fanget i disse farvande af de nævnte fartøjer efter denne forordnings anvendelsesdato.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 5. maj 2000.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. august 2000.

På Kommissionens vegne

Pedro Solbes Mira

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1.

(2) EFT L 358 af 31.12.1998, s. 5.

(3) EFT L 341 af 31.12.1999, s. 1.

(4) EFT L 163 af 4.7.2000, s. 5.