Kommissionens forordning (EF) nr. 1611/2000 af 24. juli 2000 om justering af den agromonetære udligningsstøtte i Danmark
EF-Tidende nr. L 185 af 25/07/2000 s. 0034 - 0035
Kommissionens forordning (EF) nr. 1611/2000 af 24. juli 2000 om justering af den agromonetære udligningsstøtte i Danmark KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2799/98 af 15. december 1998 om den agromonetære ordning for euroen(1), særlig artikel 9, og ud fra følgende betragtninger: (1) For flere medlemsstater blev det maksimumsbeløb for udligningsstøtte, der ydes som følge af kurserne for euroens omregning til nationale valutaenheder og de vekselkurser, der var gældende pr. 1. juli 1999, fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1639/1999(2). (2) I artikel 5, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2799/98 er det fastsat, at maksimumsbeløbet for udligningsstøtten nedsættes eller annulleres efter omstændighederne i forhold til den indvirkning, som udviklingen i de vekselkurser, der er konstateret den første dag af anden og tredje rate, har haft på indkomsterne. (3) Vekselkursen for visse former for direkte støtte, der har en udløsende begivenhed den 1. juli 2000, blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1577/2000(3). Den vekselkurs, der blev fastsat for den danske krone, viser en værdiforringelse for denne valuta. Beløbet for den anden rate af udligningsstøtten i Danmark bør derfor nedsættes. (4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra de berørte forvaltningskomitéer - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 De nedsatte beløb for anden rate af udligningsstøtten i Danmark, der følger af maksimumsbeløbene for første rate som fastsat i forordning (EF) nr. 1639/1999, er anført i bilaget til nærværende forordning. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juli 2000. På Kommissionens vegne Franz Fischler Medlem af Kommissionen (1) EFT L 349 af 24.12.1998, s. 1. (2) EFT L 194 af 27.7.1999, s. 33. (3) EFT L 181 af 20.7.2000, s. 37. BILAG Nedsatte beløb for anden rate af udligningsstøtten i Danmark, udtrykt i mio. EUR >TABELPOSITION>