Kommissionens forordning (EF) nr. 1566/2000 af 18. juli 2000 om ændring af forordning (EØF) nr. 94/92 om nærmere regler for indførsel fra tredjelande som omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91
EF-Tidende nr. L 180 af 19/07/2000 s. 0017 - 0018
Kommissionens forordning (EF) nr. 1566/2000 af 18. juli 2000 om ændring af forordning (EØF) nr. 94/92 om nærmere regler for indførsel fra tredjelande som omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1437/2000(2), særlig artikel 11, stk. 1, litra a), og ud fra følgende betragtninger: (1) Ifølge artikel 11, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2092/91 kan produkter, som indføres fra et tredjeland, kun markedsføres, hvis de har oprindelse i et tredjeland, der er anført på en liste, som fastlægges efter kriterierne i stk. 2 i nævnte artikel. Denne liste findes i bilaget til Kommissionens forordning (EØF) nr. 94/92(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 548/2000(4). (2) De australske myndigheder har anmodet Kommissionen om, at der på listen optages et nyt kontrollerende og attestudstedende organ efter reglerne i forordning (EØF) nr. 94/92. (3) De australske myndigheder har givet Kommissionen alle de garantier og oplysninger, der er nødvendige for at sikre, at det nye kontrollerende og attestudstedende organ opfylder de kriterier, der er fastsat i artikel 11, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2092/91. (4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse afgivet af det udvalg, der omhandles i artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2092/91 - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Bilaget til forordning (EØF) nr. 94/92 affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juli 2000. På Kommissionens vegne Franz Fischler Medlem af Kommissionen (1) EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1. (2) EFT L 161 af 1.7.2000, s. 62. (3) EFT L 11 af 17.1.1992, s. 14. (4) EFT L 67 af 15.3.2000, s. 12. BILAG Punkt 3 i teksten vedrørende Australien affattes således: "Kontrolorganer: - Australian Quarantine and Inspection Service (AQIS) (Department of Agriculture, Fisheries and Forestry) - Bio-dynamic Research Institute (BDRI) - Biological Farmers of Australia (BFA) - Organic Vignerons Association of Australia Inc. (OVAA) - Organic Herb Growers of Australia Inc. (OHGA) - Organic Food Chain Pty Ltd (OFC) - National Association of Sustainable Agriculture, Australia (NASAA)".