Kommissionens forordning (EF) nr. 1556/2000 af 17. juli 2000 om ændring af forordning (EF) nr. 1261/96 om udarbejdelse af den foreløbige forsyningsopgørelse for De Kanariske Øer for vinprodukter, der er omfattet af den særlige ordning i artikel 2-5 i Rådets forordning (EØF) nr. 1601/92
EF-Tidende nr. L 179 af 18/07/2000 s. 0003 - 0005
Kommissionens forordning (EF) nr. 1556/2000 af 17. juli 2000 om ændring af forordning (EF) nr. 1261/96 om udarbejdelse af den foreløbige forsyningsopgørelse for De Kanariske Øer for vinprodukter, der er omfattet af den særlige ordning i artikel 2-5 i Rådets forordning (EØF) nr. 1601/92 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1601/92 af 15. juni 1992 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for De Kanariske Øer(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1305/2000(2), særlig artikel 2, artikel 3, stk. 4, og artikel 4, stk. 4, og ud fra følgende betragtninger: (1) Kommissionens forordning (EF) nr. 1261/96(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1511/1999(4), fastsætter i den foreløbige forsyningsopgørelse for vinprodukter de mængder, der er omfattet af EF-støtteordningen i perioden 1. juli 1999 til 30. juni 2000. (2) For at sikre fortsatte forsyninger og tage hensyn til de særlige produktionsforhold, der gør sig gældende på De Kanariske Øer, bør mængderne i den foreløbige forsyningsopgørelse for perioden 1. juli 2000 til 30. juni 2001 fastsættes. Støtten til at sikre De Kanariske Øer forsyninger bør ligeledes fastsættes til de i bilag II anførte beløb på baggrund af noteringerne og priserne på de pågældende vinprodukter i den kontinentale del af Fællesskabet og på verdensmarkedet. (3) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Bilag I og II til forordning (EF) nr. 1261/96 affattes som angivet i bilag I og II til nærværende forordning. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den anvendes fra den 1. juli 2000. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juli 2000. På Kommissionens vegne Franz Fischler Medlem af Kommissionen (1) EFT L 173 af 27.6.1992, s. 13. (2) EFT L 148 af 22.6.2000, s. 15. (3) EFT L 163 af 2.7.1996, s. 15. (4) EFT L 175 af 10.7.1999, s. 31. BILAG I VINPRODUKTER Foreløbig forsyningsopgørelse for De Kanariske Øer (1. juli 2000 til 30. juni 2001) >TABELPOSITION> BILAG II Støttebeløb for de i bilag I omhandlede produkter >TABELPOSITION>