Kommissionens forordning (EF) Nr. 1520/2000

af 13. juli 2000

om fastsættelse af fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutionsordningen og af kriterier for fastsættelse af restitutionsbeløbet for visse landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er opført i traktatens bilag I

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 af 6. december 1993 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter(1), særlig artikel 8, stk. 3, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I Kommissionens forordning (EF) nr. 1222/94(2), senest ændret ved forordning (EF) nr. 701/2000(3), er der fastsat fælles gennemførelsesregler for ordningen for ydelse af eksportrestitutioner og fastlagt kriterier for fastsættelse af restitutionsbeløbet for visse landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er opført i traktatens bilag I. Da forordning (EF) nr. 1222/94 er blevet ændret 15 gange, bør den af klarhedshensyn nyaffattes i forbindelse med, at der indsættes nye bestemmelser.

(2) I forordningerne om de fælles markedsordninger for æg, korn, ris, mælk og mejeriprodukter og sukker er det fastsat, at i det omfang, det er nødvendigt for at muliggøre udførsel til de gældende noteringer eller priser på verdensmarkedet af de pågældende landbrugsprodukter i form af visse forarbejdede varer, der ikke er opført i traktatens bilag I, kan forskellen mellem noteringerne eller priserne for disse produkter på verdensmarkedet og priserne i Unionen udlignes ved, at der ydes eksportrestitutioner.

(3) Rådets forordning (EF) nr. 800/1999(4) fastlægger de generelle regler for ordningen for ydelse af eksportrestitutioner og kriterierne for fastsættelse af restitutionsbeløbet for visse landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er opført i traktatens bilag I. Der bør dog foretages nogle præciseringer med hensyn til ordningens anvendelse for varer uden for bilag I.

(4) I artikel 11 i den aftale om landbrug, der er knyttet som bilag til aftalen om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen, er det fastsat, at eksportrestitutionerne for landbrugsprodukter, der indgår i varer uden for traktatens bilag I, ikke kan overstige de restitutioner, der skulle ydes for disse produkter, når de udføres i uforandret stand. Der bør tages hensyn hertil ved fastsættelsen af restitutionssatserne og reglerne om ligestilling.

(5) Kartoffelstivelse er ligestillet med majsstivelse. Der bør dog kunne fastsættes en særlig restitutionssats for kartoffelstivelse, hvis der opstår særlige markedssituationer, hvor prisen herfor ligger væsentligt under prisen for majsstivelse.

(6) De pågældende varer kan være fremstillet enten direkte af basisprodukter eller af forarbejdede basisprodukter eller af produkter, der er ligestillet med en af disse to kategorier. Der bør for hvert af disse tilfælde fastsættes nærmere regler for fastlæggelsen af eksportrestitutionsbeløbet.

(7) Mange varer, som fremstilles af en given virksomhed under nøje fastlagte tekniske forhold, og hvis egenskaber og kvalitet er konstante, udføres regelmæssigt. For at forenkle udførselsformaliteterne bør der for sådanne varer fortrinsvis anvendes en forenklet kontrolprocedure, hvor producenten meddeler myndighederne de oplysninger om produktionsforholdene for disse varer, som myndighederne anser for påkrævet.

(8) Sammensætningen af landbrugsprodukter i de fleste udførte varer varierer i væsentlig grad. Restitutionsbeløbet skal derfor fastsættes i overensstemmelse med de til fremstillingen af de udførte varer faktisk anvendte mængder af de pågældende produkter. For at forenkle administrationen bør restitutionsbeløbene for visse varer af enkel og relativ konstant sammensætning dog fastsættes på grundlag af fastlagte standardmængder af landbrugsprodukter. Når sådanne mængder registreres, bør det foreskrives, at registreringen skal bekræftes en gang om året for at mindske risikoen for, at en ændring af de mængder, der anvendes til fremstillingen af den pågældende vare, ikke bliver meddelt.

(9) Hvis der ikke foreligger bevis for, at den vare, der skal udføres, ikke har været omfattet af produktionsrestitution i henhold til Kommissionens forordning (EØF) nr. 1722/93 af 30. juni 1993 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 og (EØF) nr. 1418/76, for så vidt angår ordningerne med produktionsrestitutioner for korn og ris(5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 87/1999(6), eller i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1010/86 af 25. marts 1986 om almindelige regler for produktionsrestitutioner for visse produkter fra sukkersektoren, der anvendes i den kemiske industri(7), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/98(8), bør det fastsættes, at eksportrestitutionsbeløbet nedsættes med den produktionsrestitution, der er gældende på datoen for antagelsen af udførselsangivelsen. Det er den eneste ordning, som gør det muligt at undgå enhver risiko for svig.

(10) Ved Rådets forordning (EØF) nr. 565/80 af 4. marts 1980 om forudbetaling af eksportrestitutioner for landbrugsprodukter(9), senest ændret ved forordning (EØF) nr. 2026/83(10), og Kommissionens forordning (EØF) nr. 800/1999 af 15. april 1999 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter(11), blev der indført en ordning med forudbetaling af eksportrestitutioner, som der bør tages hensyn til ved justering af eksportrestitutionerne.

(11) Der bør fastsættes foranstaltninger, hvorved der sikres en nøje overholdelse af Fællesskabets forpligtelser. Desuden bør sådanne foranstaltninger ikke være mere begrænsende for de erhvervsdrivende end højst nødvendigt.

(12) De aftaler, der er indgået i overensstemmelse med traktatens artikel 300, begrænser det restitutionsbeløb, der kan ydes hvert regnskabsår. Desuden bør udførslen af varer, der ikke er omfattet af traktatens bilag I, kunne ske på betingelser, der er kendt på forhånd. Det er især vigtigt at kunne opnå sikkerhed for, at der kan ydes eksportrestitutioner, som er forenelige med Fællesskabets forpligtelser i henhold til aftalerne, eller hvis dette ikke er tilfældet, at der kan foreligge forhåndsoplysninger herom på et tilstrækkeligt tidligt tidspunkt. Endvidere gør udstedelsen af licenser det muligt at overvåge restitutionsansøgningerne og at sikre ansøgerne, at de vil kunne få restitutioner op til det beløb, for hvilket licensen er udstedt, for så vidt de overholder de øvrige betingelser for restitutioner, der er fastsat i fællesskabsbestemmelserne.

(13) Nævnte aftaler tager sigte på samtlige landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, der ikke er omfattet af traktatens bilag I. Disse produkter indbefatter visse kornsorter, der udføres i form af alkoholholdige drikkevarer, som er nævnt i artikel 13, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 1766/92(12). For disse kornsorter er der fastsat en række gennemførelsesbestemmelser ved forordning (EØF) nr. 2825/93(13), ændret ved forordning (EF) nr. 3098/94(14). Der bør fastsættes fælles regler for ydelsen af restitutioner for samtlige landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, der ikke er omfattet af traktatens bilag I.

(14) Der er en betydelig risiko for, at licensansøgningerne overstiger det samlede beløb, for hvilket der kan udstedes licenser. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at opdele året i perioder for at sikre, at der kan udstedes licenser såvel til de erhvervsdrivende, der eksporterer i slutningen af regnskabsåret, som til dem, der eksporterer i begyndelsen af regnskabsåret. Der bør også åbnes mulighed for, at der i givet fald kan fastsættes en reduktionskoefficient for det samlede beløb, hvorom der ansøges.

(15) I det omfang Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85 af 22. juli 1985 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen for sikkerhedsstillelse for landbrugsprodukter(15), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1932/1999(16), finder anvendelse på licenser, bør betingelserne for frigivelse af sikkerheden for licensen præciseres.

(16) Nogle typer udførsler er ikke undergivet begrænsninger med hensyn til restitutioner i forbindelse med Unionens internationale forpligtelser. Forpligtelsen til at forelægge restitutionslicens bør ikke omfatte sådanne udførsler.

(17) Flertallet af eksportører modtager restitutioner til et samlet beløb på under 50000 EUR om året. Disse udførsler repræsenterer tilsammen kun en lille del af de restitutionsbeløb, der ydes for landbrugsprodukter, der udføres i form af varer. Disse udførsler bør kunne fritages for kravet om licens.

(18) Visse eksportører deltager i udbud i importtredjelande. Disse eksportører bør have mulighed for, såfremt de ikke får tilslag, at trække det beløb, de havde kalkuleret med ved tilbudsgivningen, fra det beløb, for hvilket licensen er udstedt, uden at dette medfører sanktioner.

(19) Restitutionslicenserne tjener først og fremmest til at sikre overholdelsen af Unionens forpligtelser over for Verdenshandelsorganisationen, og de gør det samtidig muligt på forhånd at fastsætte de restitutioner, der kan ydes for landbrugsprodukter, som anvendes til fremstilling af varer, der udføres til tredjelande. Formålet med disse licenser afviger i visse henseender fra formålet med de eksportlicenser, der udstedes for de mængder basisprodukter, der udføres i uforandret stand, for hvilke der er indgået forpligtelser over for Verdenshandelsorganisationen, som også indebærer mængdemæssige begrænsninger. Det bør derfor præciseres, hvilke af de generelle bestemmelser for licenser på landbrugsområdet, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1291/2000(17) om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter, der skal gælde for restitutionslicenserne.

(20) Forvaltningen af de restitutionsbeløb, der i et regnskabsår kan ydes for udførsel af visse landbrugsprodukter i form af varer uden for traktatens bilag I, kan føre til, at de restitutionssatser, der fastsættes for udførsel med eller uden forudfastsættelse af restitutionssatsen på grundlag af udviklingen på Fællesskabets marked og verdensmarkedet, bliver forskellige.

(21) Der bør fastsættes et kontrolsystem baseret på princippet om, at eksportøren ved hver udførsel afgiver en erklæring til myndighederne om de mængder produkter, der er anvendt til fremstillingen af de udførte varer. Myndighederne træffer alle de foranstaltninger, de finder nødvendige for at efterprøve rigtigheden af denne erklæring.

(22) Der bør efter aftale med myndighederne i den medlemsstat, hvor produktionen finder sted, gives mulighed for en forenklet erklæring om de anvendte produkter i form af samlede mængder af disse produkter, forudsat at de pågældende erhvervsdrivende holder detaljerede oplysninger om de anvendte produkter til rådighed for myndighederne.

(23) Det er ikke altid muligt for eksportøren, især når han ikke selv er producent, at kende de nøjagtige mængder anvendte landbrugsprodukter, som han kan ansøge om restitution for. Derfor er eksportøren ikke altid i stand til at udfærdige erklæringen om disse mængder. Der bør derfor indføres en ordning med en omregningstabel til beregning af restitutionen, som ansøgeren subsidiært kan anmode om anvendelse af, som er begrænset til nærmere bestemte varer, og som er baseret på en kemisk analyse af varerne. Når denne beregningsmetode anvendes for visse varer, der er anført i bilaget til Kommissionens forordning (EØF) nr. 1722/93, er den anvendte stivelses oprindelse ukendt. Der kan være ydet produktionsrestitution for sådan stivelse, og derfor kan der ikke ydes eksportrestitution for stivelsen i forbindelse med disse varer.

(24) Det kan forekomme, at de myndigheder, der skal kontrollere udførselsangivelsen, ikke har tilstrækkelig dokumentation til at kunne godkende angivelsen af de anvendte mængder, også selv om de er baseret på en kemisk analyse. Det kan især ske, når de varer, der skal udføres, er fremstillet i en anden medlemsstat end den, hvorfra varerne udføres. Det er derfor vigtigt, at myndighederne i den medlemsstat, hvorfra en vare udføres, om nødvendigt kan få meddelt alle oplysninger om fremstillingsforholdene for den pågældende vare direkte fra de myndigheder i de andre medlemsstater, som har adgang til sådanne oplysninger.

(25) Kommissionens forordning (EF) nr. 2571/97 af 15. december 1997 om salg af smør til nedsat pris og ydelse af støtte for fløde, smør og koncentreret smør til fremstilling af konditorvarer, konsumis og andre levnedsmidler(18) tillader levering af smør og fløde til nedsat pris til virksomheder, der fremstiller visse varer. Der bør tages hensyn hertil for de varer, hvor restitutionen fastsættes på grundlag af en analyse.

(26) Der bør sikres en ensartet anvendelse i hele Unionen af bestemmelserne om ydelse af restitutioner for varer, der ikke er omfattet af traktatens bilag I. I den forbindelse bør hver medlemsstat via Kommissionen underrette de øvrige medlemsstater om de kontrolmetoder, den anvender på sit område for de forskellige typer varer, der udføres.

(27) I artikel 31, stk. 10, 11 og 12, i Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999(19) af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter er der fastsat en række betingelser, som skal opfyldes, før en restitution kan ydes for visse mejeriprodukter, der er blevet indført med henblik på genudførsel i form af varer uden for traktatens bilag I.

(28) Der bør tages hensyn til de øgede mængder af visse mejeriprodukter, der ifølge aftaler med tredjelande indføres til nedsat toldsats, og muligheden for, at der kan ydes en eksportrestitution, som er større end den nedsatte told.

(29) For at sikre en korrekt anvendelse af de bestemmelser om ydelse af eksportrestitutioner, der er fastsat i forordningerne om de fælles markedsordninger, bør det udelukkes, at der ydes sådanne restitutioner for produkter, der er indført fra tredjelande og anvendt til fremstilling af varer, som udføres efter at være overgået til fri omsætning i Unionen.

(30) For visse forarbejdede landbrugsprodukter bør der fastsættes koefficienter til bestemmelse af restitutionen for de pågældende produkter, og det bør offentliggøres, hvilke restitutionsbeløb der ydes, når der er anvendt 100 kg af disse produkter.

(31) Forvaltningskomitéen for Horisontale Spørgsmål i forbindelse med Handel med Forarbejdede Landbrugsprodukter uden for Bilag I har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Denne forordning fastsætter fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen for ydelse af restitutioner ved udførsel af de basisprodukter, der er opført i bilag A (i det følgende benævnt "basisprodukter"), af deraf forarbejdede produkter eller af produkter, der er ligestillet med en af disse to kategorier i medfør af stk. 3, når disse forskellige produkter udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I, og som alt efter varens art er opført i:

- bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2771/75(20)

- bilag B til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92

- bilag B til Rådets forordning (EF) nr. 3072/95(21),

- bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999(22),

- bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 2038/1999(23).

De nævnte varer, der er opført i bilag B og C til nærværende forordning, benævnes i det følgende "varer".

2. I denne forordning forstås ved:

a) "regnskabsperiode": perioden fra 1. oktober i et givet år til 30. september det følgende år

b) "licens" eller "restitutionslicens": en licens, som udfærdiges i overensstemmelse med i artikel 6-14, som er gyldig i hele Unionen, og som udstedes af medlemsstaterne til enhver, der ansøger herom, uanset hvor i Unionen den pågældende er etableret; restitutionslicensen sikrer betaling af restitutionen, for så vidt betingelserne i artikel 16 er opfyldt; den kan indbefatte forudfastsættelse af restitutionssatserne; licenserne er kun gyldige i den pågældende regnskabsperiode

c) "aftalen": aftalen om landbrug indgået under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi

d) "fødevarehjælp": fødevarehjælp, der opfylder betingelserne i aftalens artikel 10, stk. 4.

3. Ved anvendelse af denne forordning gælder følgende:

a) kartoffelstivelse henhørende under KN-kode 1108 13 00, fremstillet direkte af kartofler, bortset fra biprodukter, ligestilles med et produkt, der er fremstillet ved forarbejdning af majs

b) valle henhørende under KN-kode 0404 10 48 til 0404 10 62, ikke koncentreret, også frossen, ligestilles med vallepulver som anført i bilag A (PG 1)

c) - mælk og mejeriprodukter henhørende under KN-kode 04031011, 0403 90 51 og 0404 90 21, ikke koncentreret, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler, også frosset, med et indhold af mælkefedt på 0,1 vægtprocent og derunder

og

- mælk og mejeriprodukter henhørende under KN-kode 04031011, 0403 90 11 og 0404 90 21, i pulverform, som granulat eller i anden fast form, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler, med et indhold af mælkefedt på 1,5 vægtprocent og derunder

ligestilles med skummetmælkspulver som anført i bilag A (PG 2)

d) - mælk, fløde og mejeriprodukter henhørende under KN-kode 04031011, 0403 10 13, 0403 90 51, 0403 90 53, 0404 90 21 og 04049023, ikke koncentreret, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler, også frosset, med et indhold af mælkefedt på over 0,1, men ikke over 6 vægtprocent.

og

- mælk, fløde og mejeriprodukter henhørende under KN-kode 04031011, 0403 10 13, 0403 10 19, 0403 90 13, 0403 90 19, 04049023 og 0404 90 29 i pulverform, som granulat eller i anden fast form, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler, med et indhold af mælkefedt på over 1,5, men under 45 vægtprocent

ligestilles med sødmælkspulver som anført i bilag A (PG 3)

e) - mælk, fløde og mejeriprodukter henhørende under KN-kode 04031019, 0403 90 59, 0404 90 23 og 0404 90 29, ikke koncentreret, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler, med et indhold af mælkefedt på over 6 vægtprocent

- mælk, fløde og mejeriprodukter henhørende under KN-kode 04031019, 0403 90 19 og 0404 90 29, i pulverform, som granulat eller i anden fast form, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler, med et indhold af mælkefedt på 45 vægtprocent og derover

og

- smør og andre former for mælkefedt, med et indhold af mælkefedt på 62 vægtprocent og derover, undtagen på 82 vægtprocent, henhørende under KN-kode 040510, 0405 20 90, 0405 90 10 og 0405 90 90

ligestilles med smør som anført i bilag A (PG 6)

f) - mælk, fløde og mejeriprodukter henhørende under KN-kode 04031011 til 0403 10 19, 0403 90 51 til 0403 90 59 og 0404 90 21 til 0404 90 29, koncentreret, ikke i pulverform, eller som granulat eller i anden fast form, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler

og

- ost

ligestilles med:

i) skummetmælkspulver som anført i bilag A (PG 2), for så vidt angår den fedtfri del af tørstoffet i det ligestillede produkt

og

ii) smør som anført i bilag A (PG 6), for så vidt angår det ligestillede produkts indhold af mælkefedt

g) afskallet ris henhørende under KN-kode 1006 20 ligestilles med sleben ris henhørende under KN-kode 10063061 til 1006 30 98

h) råsukker (rør- og roesukker) henhørende under KN-kode 17011190 eller under KN-kode 1701 12 90, med et saccharoseindhold i tør tilstand på 92 vægtprocent og derover, beregnet ved polarisation

- sukker henhørende under KN-kode 1701 91 00 og 1701 99 90

- de i artikel 1, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 2038/1999 omhandlede varer, med undtagelse af blandinger, der til dels er fremstillet af produkter henhørende under forordning (EØF) nr. 1766/92

- de i artikel 1, stk. 1, litra f) og g), i forordning (EF) nr. 2038/1999 omhandlede varer, med undtagelse af blandinger, der til dels er fremstillet af produkter henhørende under forordning (EØF) nr. 1766/92

som opfylder de i forordning (EF) nr. 2038/1999 og forordning (EF) nr. 2135/95(24) fastsatte betingelser for ydelse af restitutioner ved udførsel i uforandret stand, ligestilles med hvidt sukker henhørende under KN-kode 17019910.

4. På anmodning af eksportøren ligestilles de i stk. 3, litra d), omhandlede mælkeprodukter dog efter aftale med myndighederne med:

i) skummetmælkspulver som anført i bilag A (PG 2), for så vidt angår den fedtfri del af tørstoffet i det ligestillede produkt

og

ii) smør som anført i bilag A (PG 6), for så vidt angår indholdet af mælkefedt i det ligestillede produkt.

Artikel 2

Restitutionsbeløbet for den mængde, der fastlægges efter artikel 3, for hvert af de basisprodukter, der udføres i form af en og samme vare, beregnes ved at multiplicere mængden med restitutionssatsen for det pågældende basisprodukt, idet denne sats bestemmes pr. vægtenhed efter artikel 4.

Når en eksportør af blandinger af D-glucitol (sorbitol) henhørende under KN-kode 290544 og 3824 60 ikke i den i artikel 16, stk. 1, omhandlede erklæring giver den i samme artikels stk. 4, fjerde led, omhandlede specifikation eller ikke fremlægger tilstrækkelig dokumentation til støtte for sin erklæring, er restitutionssatsen for disse blandinger dog lig med den, der gælder for det af de pågældende basisprodukter, for hvilket restitutionssatsen er den laveste.

Når der i henhold til artikel 4, stk. 3, kan anvendes forskellige restitutionssatser for samme basisprodukt, skal der beregnes et særskilt beløb for hver mængde af basisproduktet, for hvilken der gælder en særlig restitutionssats.

Når en vare er anvendt til fremstilling af en udført vare, skal der ved beregningen af restitutionsbeløbet for hvert af de til fremstillingen af den udførte vare anvendte basisprodukter, deraf forarbejdede produkter eller produkter, hvis ligestilling med disse to kategorier følger af artikel 1, stk. 3, anvendes den restitutionssats, der gælder ved udførsel af den anvendte vare i uforandret stand.

Artikel 3

1. Medmindre der henvises til bilag C eller artikel 16, stk. 3, andet afsnit, finder anvendelse, bestemmes den mængde af hvert basisprodukt, der skal lægges til grund ved beregningen af restitutionsbeløbet for de i bilag B anførte varer, således:

a) Ved anvendelse af et basisprodukt i uforandret stand eller af et ligestillet produkt i uforandret stand er mængden lig med den mængde, der faktisk er anvendt til fremstillingen af den udførte vare, idet der gælder følgende omregningskoefficienter:

- 6,06 kg af ledeproduktet i gruppe 1 svarer til 100 kg valle, der er ligestillet med dette ledeprodukt ifølge artikel 1, stk. 3, litra b),

- 9,1 kg af ledeproduktet i gruppe 2 svarer til 100 kg mejeriprodukter, der er ligestillet med dette ledeprodukt ifølge artikel 1, stk. 3, litra c), første led,

- 1,01 kg af ledeproduktet i gruppe 2 svarer til 1 vægtprocent fedtfrit tørstof i 100 kg mejeriprodukter, der er ligestillet med dette ledeprodukt ifølge artikel 1, stk. 3, litra f), første led, eller stk. 4, nr. i),

- 0,8 kg af ledeproduktet i gruppe 2 svarer til 1 vægtprocent fedtfrit tørstof i 100 kg ost, der er ligestillet med dette ledeprodukt ifølge artikel 1, stk. 3, litra f), andet led,

- 3,85 kg af ledeproduktet i gruppe 3 svarer til 1 vægtprocent mælkefedt i 100 kg af et mejeriprodukt, der er ligestillet med dette ledeprodukt ifølge artikel 1, stk. 3, litra d), og som har et indhold af mælkefedt i tørstoffet på 27 vægtprocent og derunder.

På anmodning af eksportøren svarer 3,85 kg af ledeproduktet i gruppe 3 dog til 1 vægtprocent mælkefedt i 100 kg flydende mælk, der er ligestillet med dette ledeprodukt ifølge artikel 1, stk. 3, litra d), første led, og som har et indhold af mælkefedt i den flydende mælk på 3,2 vægtprocent og derunder,

- 100 kg af ledeproduktet i gruppe 3 svarer til 100 kg tørstof i et af de mejeriprodukter, der er ligestillet med dette ledeprodukt ifølge artikel 1, stk. 3, litra d), og som har et indhold af mælkefedt i tørstoffet på over 27 vægtprocent.

På anmodning af eksportøren svarer 12,32 kg af ledeproduktet i gruppe 3 dog til 100 kg flydende mælk, der er ligestillet med dette ledeprodukt ifølge artikel 1, stk. 3, litra d), første led, og som har et indhold af mælkefedt i den flydende mælk på over 3,2 vægtprocent,

- 1,22 kg af ledeproduktet i gruppe 6 svarer til 1 vægtprocent mælkefedt i 100 kg af et mejeriprodukt, der er ligestillet med dette ledeprodukt ifølge artikel 1, stk. 3, litra e),

- 1,22 kg af ledeproduktet i gruppe 6 svarer for fedtindholdets vedkommende til 1 vægtprocent mælkefedt i 100 kg af et mejeriprodukt, der er ligestillet med dette ledeprodukt ifølge artikel 1, stk. 3, litra f), første led, eller stk. 4, nr. ii),

- 0,8 kg af ledeproduktet i gruppe 6 svarer til 1 vægtprocent mælkefedt i 100 kg ost, der er ligestillet med dette ledeprodukt ifølge artikel 1, stk. 3, litra f), andet led,

- 77,5 kg sleben, rundkornet ris svarer til 100 kg afskallet, rundkornet ris, jf. artikel 1, stk. 3, litra g),

- 69 kg sleben, langkornet ris svarer til 100 kg afskallet middel- eller langkornet ris, jf. artikel 1, stk. 3, litra g),

- 92 kg hvidt sukker svarer til 100 kg råsukker, jf. artikel 1, stk. 3, litra h), første led,

- 1 kg hvidt sukker for hver 1 % saccharose svarer til 100 kg sukker, jf. artikel 1, stk. 3, litra h), andet led,

- 1 kg hvidt sukker for hver 1 % saccharose (eventuelt forhøjet med indholdet af andet til saccharose omregnet sukker), bestemt i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 2135/95, svarer til 100 kg af en af de i artikel 1, stk. 3, litra h), tredje led, omhandlede varer, som opfylder betingelserne i samme artikel 3

- 100 kg hvidt sukker svarer til 100 kg tørstof [bestemt i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 2135/95] i isoglucose eller isoglucosesirup som omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra h), fjerde led, der opfylder betingelserne i artikel 5 i forordning (EF) nr. 2135/95.

b) Ved anvendelse af et produkt, som er omfattet af artikel 1 i forordning (EØF) nr. 1766/92 eller forordning (EF) nr. 3072/95, og som:

- er fremstillet ved forarbejdning af et basisprodukt eller af et produkt, der er ligestillet hermed

- eller er ligestillet med et produkt, der er fremstillet ved forarbejdning af et basisprodukt,

- eller er fremstillet ved forarbejdning af et produkt, der er ligestillet med et produkt, der er fremstillet ved forarbejdning af et basisprodukt

er mængden lig med den mængde, der faktisk er anvendt til fremstilling af den udførte vare, omregnet til en mængde basisprodukter ved hjælp af koefficienterne i bilag E.

For så vidt angår alkohol på basis af korn indeholdt i alkoholholdige drikkevarer, henhørende under KN-kode 2208, er mængden dog lig med 3,4 kg byg pr. % vol alkohol af korn pr. hl alkohol af den udførte alkoholholdige drikkevare.

c) Ved anvendelse:

- af et produkt, der ikke er omfattet af traktatens bilag I, og som er fremstillet ved forarbejdning af et af de produkter, der er omhandlet under litra a) eller b), eller

- af et produkt, der er fremstillet ved blanding og/eller forarbejdning af flere af de produkter, der er omhandlet i litra a) og/eller b), og/eller af produkter som omhandlet i første led,

er denne mængde, der skal bestemmes ud fra den mængde af det pågældende produkt, der faktisk er anvendt til fremstilling af den udførte vare, for hvert af de pågældende basisprodukter og med forbehold af stk. 3 lig med den mængde, der godkendes af myndighederne i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1. Ved beregningen af denne mængde anvendes i givet fald de omregningskoefficienter, der er omhandlet i litra a), samt de særlige beregningsregler, ækvivalensforhold eller koefficienter, der er omhandlet i litra b).

For så vidt angår alkoholholdige drikkevarer på basis af korn, henhørende under KN-kode 2208, er denne mængde dog lig med 3,4 kg byg pr. % vol alkohol pr. hl alkohol i den udførte alkoholholdige drikkevare.

2. Ved anvendelsen af stk. 1 anses som faktisk anvendt de produkter, der er blevet anvendt i uforandret stand til fremstilling af den udførte vare. Forarbejdes et basisprodukt under en af denne vares fremstillingsfaser selv til et andet mere forædlet basisprodukt, der anvendes i en senere fase, anses kun sidstnævnte basisprodukt som faktisk anvendt.

De mængder produkter, der efter første afsnit faktisk er anvendt, skal fastsættes for hver vare, der udføres.

Dog kan disse mængder i tilfælde af regelmæssig udførsel af varer, der er fremstillet af en virksomhed under nøje fastlagte tekniske forhold, og som derfor har konstante egenskaber og kvalitet, fastsættes i forståelse med myndighederne, enten ud fra disse varers fremstillingsformel eller ud fra de gennemsnitlige produktmængder, der i en given periode er anvendt til fremstillingen af en bestemt mængde af disse varer. De således fastsatte mængder skal tages i betragtning, så længe produktionsvilkårene for de pågældende varer ikke ændres.

Medmindre myndighederne har givet en officiel tilladelse, skal de fastlagte produktmængder bekræftes mindst en gang om året.

Ved bestemmelsen af de faktisk anvendte mængder skal der tages hensyn til reglerne i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3615/92(25).

3. For de varer, der er anført i bilag C, er den mængde af basisprodukter, der skal lægges til grund ved restitutionsbeløbets beregning, lig med den mængde, der i nævnte bilag er fastsat for hver af disse varer.

Dog gælder følgende:

a) I forbindelse med frisk pasta skal de mængder basisprodukter, der er nævnt i bilag C, omregnes til en tilsvarende mængde basisprodukter, der gælder for tørret pasta ved at multiplicere mængderne med pastaens procentvise tørstofindhold og dividere med 88.

b) Hvis de pågældende varer er fremstillet dels af produkter, der er henført under proceduren for aktiv forædling, dels af produkter, der er i overensstemmelse med betingelserne i traktatens artikel 23, fastsættes den mængde af basisproduktet, som skal lægges til grund ved beregningen af den restitution, der skal ydes for sidstnævnte kategori af produkter, i henhold til stk. 1 og 2.

Artikel 4

1. Restitutionssatsen fastsættes hver måned pr. 100 kg af basisprodukterne på de betingelser, der omhandles i artikel 13, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1766/92 og i de tilsvarende artikler i de øvrige i artikel 1, stk. 1, nævnte forordninger.

Restitutionssatsen kan ændres på de betingelser, der er fastsat i artikel 13, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1766/92 og i de tilsvarende artikler i de øvrige forordninger, der er nævnt i artikel 1, stk. 1.

Restitutionssatsen for æg fra fjerkræ med skal, friske eller konserverede, samt for æg uden skal og æggeblommer, spiselige, friske, tørrede eller på anden måde konserverede, ikke tilsat sukker, fastsættes dog for et tidsrum, der er lig med det tidsrum, for hvilket restitutionerne fastsættes for de samme produkter, der udføres i uforandret stand.

2. Ved restitutionssatsens fastsættelse tages der især hensyn til:

a) på den ene side de gennemsnitlige omkostninger i forbindelse med forarbejdningsindustriens forsyning med basisprodukter på Unionens marked og på den anden side verdensmarkedspriserne

b) størrelsen af restitutionerne ved udførsel af de under bilag I til traktaten henhørende forarbejdede landbrugsprodukter, hvis produktionsvilkår er sammenlignelige

c) nødvendigheden af at sikre lige konkurrencevilkår mellem de industrier, der anvender EF-produkter, og de industrier, der anvender produkter fra tredjelande under proceduren for aktiv forædling

d) udviklingen dels i udgifterne og dels i priserne i EF og på verdensmarkedet

e) overholdelsen af de begrænsninger, der følger af aftaler indgået på grundlag af traktatens artikel 300.

Restitutionssatsen for kartoffelstivelse henhørende under KN-kode 11081300 fastsættes særskilt i majsækvivalent efter proceduren i artikel 23 i forordning (EØF) nr. 1766/92 ud fra ovennævnte kriterier. De anvendte mængder kartoffelstivelse omregnes til mængder majsækvivalent i henhold til artikel 3, stk. 1, litra b).

3. Ved restitutionssatsens fastsættelse tages der i givet fald hensyn til produktionsrestitutioner, støtte eller andre foranstaltninger med tilsvarende virkning, der finder anvendelse på basisprodukter eller dermed ligestillede produkter i alle medlemsstater i henhold til forordningen om den fælles markedsordning for den pågældende sektor.

4. Med undtagelse af korn ydes der ikke restitutioner for de produkter, som er medgået til fremstillingen af alkohol indeholdt i alkoholholdige drikkevarer, som er opført i bilag B under KN-kode 2208.

5. Ved udførsel af varer henhørende under KN-kode 35051050 kan der for varen kun anvendes en nedsat sats, idet der tages hensyn til den produktionsrestitution, der ifølge forordning (EØF) nr. 1722/93 gælder for det anvendte basisprodukt i den periode, hvor varerne anses for fremstillet. Den således fastlagte sats fastsættes efter fremgangsmåden i stk. 1.

6. a) Eksportrestitutionen for stivelse henhørende under KN-kode 11081100 til 1108 19 90 eller for produkter, som er omhandlet i bilag A til forordning (EØF) nr. 1766/92, og som er fremstillet ved forarbejdning af sådan stivelse, udbetales kun, hvis leverandøren af disse produkter fremlægger en erklæring, hvori det attesteres, at de omhandlede varer er produceret direkte af korn, kartofler eller ris, og at der ikke er anvendt biprodukter fra fremstillingen af andre landbrugsprodukter eller varer.

Den i første afsnit omhandlede erklæring kan, indtil den tilbagekaldes, være gyldig for alle leverancer fra samme producent; den kontrolleres efter artikel 16, stk. 1.

b) Hvis tørstofindholdet i kartoffelstivelse, der er ligestillet med majsstivelse efter artikel 1, stk. 3, litra a), er på 80 % og derover, anvendes den ifølge stk. 1 fastsatte restitutionssats; hvis tørstofindholdet er på under 80 %, er satsen den ifølge stk. 1 fastsatte restitutionssats, multipliceret med den faktiske procentdel tørstof og divideret med 80.

For anden stivelse med et tørstofindhold på 87 % og derover, er restitutionssatsen den ifølge stk. 1 fastsatte; hvis tørstofindholdet er på under 87 %, er restitutionssatsen den ifølge stk. 1 fastsatte, multipliceret med den faktisk procentdel tørstof og divideret med 87.

Hvis tørstofindholdet i glucose- og maltodextrinsirupper henhørende under KN-kode 17023059, 1702 30 99, 1702 40 90, 1702 90 50 eller 2106 90 55 er på 78 % og derover, er restitutionssatsen den ifølge stk. 1 fastsatte; hvis tørstofindholdet i disse sirupper er på under 78 %, er restitutionssatsen den ifølge stk. 1 fastsatte, multipliceret med den faktisk procentdel tørstof og divideret med 78.

c) Ved anvendelsen af litra b) bestemmes tørstofindholdet i stivelse ved hjælp af den metode, der er anført i bilag II til Kommissionens forordning (EØF) nr. 1908/84(26); tørstofindholdet i glucose- eller maltodextrinsirupper beregnes efter metode 2 i bilag II til Rådets direktiv 79/796/EØF(27) eller efter enhver anden egnet analysemetode, der er mindst lige så sikker.

d) Ved afgivelsen af erklæringen som omhandlet i artikel 16, stk. 1, skal eksportøren angive tørstofindholdet i den stivelse eller de glucose- eller maltodextrinsirupper, der er anvendt.

7. Hvis situationen i den internationale handel med caseiner henhørende under KN-kode 350110, med caseinater henhørende under KN-kode 35019090 eller med ægalbumin henhørende under KN-kode 35021190 og 3502 19 90 eller visse markeders særlige krav gør det nødvendigt, kan restitutionen for de pågældende varer differentieres efter bestemmelsessted.

8. Restitutionssatsen for varer henhørende under KN-kode 19021100, 1902 19 og 1902 40 10 kan differentieres efter bestemmelsessted.

9. Restitutionssatsen kan variere, alt efter om den er forudfastsat efter artikel 7, stk. 2, eller ej.

Artikel 5

1. Der anvendes den restitutionssats, der gælder på dagen for varernes udførsel.

2. Det er dog muligt at anvende en ordning med forudfastsættelse af restitutionssatsen.

Ved anvendelse af ordningen med forudfastsættelse af restitutionssatsen anvendes den restitutionssats, der er gældende på dagen for indgivelsen af ansøgningen om forudfastsættelse, for en eksportforretning, der gennemføres efter denne dato, men inden udløbet af restitutionslicensens gyldighedsperiode, jf. artikel 9, stk. 2.

Den i henhold til bestemmelserne i andet afsnit beregnede restitutionssats tilpasses efter de samme regler som dem, der gælder for forudfastsættelse af restitutioner for de basisprodukter, der udføres i uforandret stand, dog med anvendelse af de omregningskoefficienter, der er fastsat i bilag E, for så vidt angår produkter forarbejdet på basis af korn.

Bestemmelserne i tredje afsnit gælder ikke for ansøgninger om forudfastsættelse indgivet senest den 24. marts 2000.

Artikel 6

1. Fra den 1. marts 2000 er ydelse af restitution for udførsel af landbrugsprodukter, der opfylder betingelserne i artikel 16, samt for korn anbragt under kontrol med henblik på fremstilling af alkoholholdige drikkevarer som omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 2825/93 betinget af, at der forelægges en restitutionslicens udstedt i overensstemmelse med artikel 7.

Første afsnit gælder ikke for udførsler i forbindelse med international fødevarehjælp som omhandlet i aftalens artikel 10, stk. 4, for de i artikel 4, stk. 1, tredje led, artikel 36, 40, 44, 45 og 46, stk. 1, i forordning (EF) nr. 800/1999 nævnte leverancer eller for de i artikel 14 nævnte udførsler.

2. Ydelse af restitution under den i artikel 5, stk. 2, nævnte forudfastsættelsesordning er betinget af, at der forelægges en restitutionslicens med forudfastsættelse af restitutionssatsen.

3. Restitutionslicensen kan ikke overdrages. Den skal anvendes af indehaveren.

4. Har ansøgeren ikke til hensigt at foretage udførslen fra en anden medlemsstat end den, hvori der ansøges om restitutionslicens, kan licensen opbevares hos myndighederne, eventuelt i form af en datafil.

5. Når denne artikel anvendes på korn anbragt under kontrol med henblik på fremstilling af alkoholholdige drikkevarer som omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 2825/93, skal udtrykkene "eksport" og "udførsel" forstås som anbringelse under den nævnte kontrol.

Artikel 7

1. I restitutionslicensansøgningen og -licensen angives beløbet i euro.

Restitutionslicensansøgningen og -licensen udfærdiges i overensstemmelse med bilag F, jf. dog artikel 20.

2. Ansøgeren kan ansøge om forudfastsættelse af de restitutionssatser, som gælder på datoen for indgivelsen af ansøgningen. I så fald omfatter forudfastsættelsen alle de restitutionssatser, der er relevante. Der kan indgives en engangsansøgning om forudfastsættelse, som skal opfylde de i bilag F fastsatte betingelser, enten samtidig med restitutionslicensansøgningen eller i perioden fra den dag, hvor restitutionslicensen tildeles, og inden sidste gyldighedsdag.

Forudfastsættelsen gælder ikke for udførsler, der finder sted inden datoen for indgivelsen af ansøgningen om forudfastsættelse.

3. Ved udstedelsen af en restitutionslicens forpligtes indehaveren til at anmode om restitutioner til et beløb svarende til det beløb, for hvilket licensen er udstedt, for udførsler, der finder sted i restitutionslicensens gyldighedsperiode. For at sikre overholdelsen af denne forpligtelse, skal der stilles en sikkerhed som omhandlet i artikel 11.

4. De i stk. 3 omhandlede forpligtelser er primære krav, jf. artikel 20 i forordning (EØF) nr. 2220/85.

Det primære krav anses for at være opfyldt, når den erhvervsdrivende har indgivet den eller de udtrykkelige anmodninger for udførsler, der har fundet sted i restitutionslicensens gyldighedsperiode på betingelserne i bilag F, afsnit VI. Hvis den udtrykkelige anmodning ikke er udførselsangivelsen, skal anmodningen indgives senest tre måneder efter datoen for udførselsangivelsens antagelse, medmindre der foreligger force majeure.

Den erhvervsdrivende fremlægger bevis for det primære kravs overholdelse ved at forelægge myndighederne eksemplar 1 af den behørigt afskrevne restitutionslicens efter bestemmelserne i bilag F, afsnit VI. Dette bevis skal være forelagt inden udgangen af den niende måned efter udløbet af restitutionslicensens gyldighedsperiode.

Artikel 8

1. Licensansøgninger kan indgives:

a) inden den 31. august for licenser, der gælder fra den 1. oktober

b) inden den 5. november for licenser, der gælder fra den 1. december

c) inden den 5. januar for licenser, der gælder fra den 1. februar

d) inden den 5. marts for licenser, der gælder fra den 1. april

e) inden den 5. maj for licenser, der gælder fra den 1. juni

f) inden den 5. juli for licenser, der gælder fra den 1. august.

2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen senest:

- den 5. september om de licensansøgninger, der er nævnt i stk. 1, litra a)

- den 12. november om de licensansøgninger, der er nævnt i stk. 1, litra b)

- den 12. januar om de licensansøgninger, der er nævnt i stk. 1, litra c)

- den 12. januar om de licensansøgninger, der er nævnt i stk. 1, litra d)

- den 12. maj om de licensansøgninger, der er nævnt i stk. 1, litra e)

- den 12. juli om de licensansøgninger, der er nævnt i stk. 1, litra f).

3. Kommissionen fastsætter det beløb, for hvilket der kan udstedes restitutionslicenser, på basis af følgende elementer:

a) maksimumsbeløbet for restitutionerne, fastsat i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i aftalen

minus

b) i givet fald det beløb, der overstiger det maksimumsbeløb, der kunne ydes i det foregående regnskabsår

minus

c) det beløb, der er afsat til de i artikel 14 nævnte udførsler

minus

d) betalinger foretaget i løbet af regnskabsåret i forbindelse med udførsler, der har fundet sted i perioden inden den 1. marts 2000

minus

e) betalinger foretaget i løbet af det igangværende regnskabsår i forbindelse med udførsler, der har fundet sted i den foregående regnskabsperiode

minus

f) de beløb, for hvilke der er udstedt restitutionslicenser i løbet af det pågældende regnskabsperiode

plus

g) det beløb, der svarer til de tilbageleverede licenser, jf. artikel 12

plus

h) en eventuel uudnyttet del af det under litra c) nævnte beløb

og

i) usikkerhedsfaktorer i forbindelse med disse beløb.

4. Det samlede beløb, for hvilket der kan udstedes licenser for hver af de i stk. 1 nævnte perioder, er lig med:

- 30 % af det i stk. 3 nævnte beløb for den i stk. 1, litra a), nævnte periode

- 20 % af det i stk. 3 nævnte beløb, fastsat den 12. november for den i stk. 1, litra b), nævnte periode

- 25 % af det i stk. 3 nævnte beløb, fastsat den 12. januar for den i stk. 1, litra c), nævnte periode

- 33 % af det i stk. 3 nævnte beløb, fastsat den 12. marts for den i stk. 1, litra d), nævnte periode

- 50 % af det i stk. 3 nævnte beløb, fastsat den 12. maj for den i stk. 1, litra e), nævnte periode

- 100 % af det i stk. 3 nævnte beløb, fastsat den 12. juli for den i stk. 1, litra f), nævnte periode.

5. Hvis det samlede beløb, hvorom der ansøges for en af de nævnte perioder, overstiger det i stk. 4 nævnte maksimumsbeløb, fastsætter Kommissionen en reduktionskoefficient for alle de ansøgninger, der er indgivet inden den tilsvarende i stk. 1 fastsatte frist, således at den i stk. 4 nævnte beløbsgrænse overholdes.

Kommissionen offentliggør koefficienten i De Europæiske Fællesskabers Tidende inden fem hverdage efter den i stk. 2 nævnte dato.

6. Hvis Kommissionen fastsætter en reduktionskoefficient, kan der tildeles licenser for det i ansøgningen anførte beløb, multipliceret med 1 minus den reduktionskoefficient, der er fastsat i henhold til stk. 5 eller stk. 8.

I så fald kan ansøgeren trække sin ansøgning tilbage inden for en frist på fem hverdage fra offentliggørelsen af koefficienten i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

7. Medlemsstaterne giver inden henholdsvis den 1. oktober, l. december, 1. februar, 1. april, 1. juni og 1. august Kommissionen meddelelse om de beløb, for hvilke ansøgere har trukket licensansøgninger tilbage i henhold til stk. 6.

8. Der kan også indgives licensansøgninger uden for de i stk. 1 nævnte perioder, dvs. fra den 1. oktober i hver regnskabsperiode. Oplysningerne om de ansøgninger, der er indgivet i ugens løb, fremsendes til Kommissionen den følgende tirsdag. Sådanne licenser kan udstedes fra den første mandag efter fremsendelsen af meddelelsen, for så vidt som Kommissionen ikke har vedtaget nogen foranstaltning.

Hvis Kommissionen mener, at der er risiko for, at Den Europæiske Unions internationale forpligtelser misligholdes, kan den anvende en reduktionskoefficient på de restitutionslicensansøgninger, der behandles, hvorved den navnlig tager hensyn til den beregningsmetode, der er nævnt i stk. 3 og 4. Den kan også suspendere udstedelsen af licenser.

Kommissionen offentliggør koefficienten i De Europæiske Fællesskabers Tidende inden for en frist på fire dage efter den i første afsnit nævnte dato for indgivelse af ansøgningerne.

9. Der kan kun ansøges om de i stk. 8 nævnte restitutionslicenser, hvis der ikke er fastsat nogen reduktionskoefficient jf. stk. 5, og hvis de samlede beløb ikke overstiger de i stk. 4 nævnte maksimumsbeløb forhøjet med de beløb, for hvilke der ikke er udstedt licenser, samt de beløb, der svarer til de tilbagetrukne licenser.

10. For udførsler, der skal finde sted inden den 1. oktober, kan der fra den 15. august indgives restitutionslicensansøgninger på de i stk. 8 nævnte betingelser, hvis de beløb, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 3, ikke er opbrugt.

11. Bestemmelserne i stk. 1-5, 7, 9 og 10 gælder fra den 15. juli 2000.

Artikel 9

1. Restitutionslicensen er gyldig fra den dato, der er anført på licensansøgningen, og på de i bilag F nævnte betingelser.

2. Restitutionslicensen er gyldig indtil udløbet af den femte måned efter den måned,, hvori der er ansøgt om licens eller indtil regnskabsperiodens udløb, hvis denne udløber forinden.

Forudfastsatte restitutionssatser gælder dog indtil udløbet af den femte måned efter den måned, hvori der er ansøgt om forudfastsættelse, eller indtil udløbet af licensens gyldighedsperiode, hvis denne udløber forinden.

Kommissionen kan forlænge gyldighedsperioden for de licenser, der er udstedt fra den 1. juni.

For udførsler, der finder sted mellem den 1. marts 2000 og den 30. september 2000, er forudfastsatte restitutionssatser gyldige indtil udløbet af licensens gyldighedsperiode.

Ansøgning om forudfastsættelse sker efter afsnit II i bilag F.

Der kan ikke foretages forudfastsættelse for partialrestitutionslicenser uafhængigt af den licens, de stammer fra.

Artikel 10

Restituonslicensansøgninger og -licenser, der udfærdiges i forbindelse med international fødevarehjælp som omhandlet i aftalens artikel 10, stk. 4, skal i rubrik 20 indeholde en af følgende angivelser:

"Certificado GATT - Ayuda alimentaria"

"GATT-attest - Fødevarehjælp"

"GATT-Bescheinigung - Nahrungsmittelhilfe"

"Πιστοποιητικό ΓΣΔE - Επισιτιστική βοήθεια"

"GATT certificate - Food aid"

"Certificat GATT - Aide alimentaire"

"Titolo GATT - Aiuto alimentare"

"GATT-certificaat - Voedselhulp"

"Certificado GATT - Ajuda alimentar"

"GATT-todistus - Elintarvikeapu"

"GATT-licens - Livsmedelsbistånd".

Bestemmelserne i artikel 8 gælder ikke for disse licenser.

Som undtagelse fra forordningerne om fastsættelse af de restitutionssatser, der gælder udførsel af basisprodukter i form af varer, er de restitutionssatser med forudfastsættelse, der anvendes på licensansøgninger og licenser udfærdiget med henblik på fødevarehjælp, lig med de satser, der anvendes på andre udførsler, for hvilke restitutionssatserne ikke forudfastsættes. De satser, der lægges til grund, er dem, der gælder på den i henhold til artikel 2 i forordning (EF) nr. 259/98 fastsatte dato, hvis det drejer sig om udførsel i forbindelse med fødevarehjælp ydet af EF, eller på den i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 174/1999(28) fastsatte dato, hvis det drejer sig om udførsel af mælk eller mejeriprodukter i forbindelse med national fødevarehjælp.

Artikel 11

Restitutionslicensansøgninger, bortset fra ansøgninger om de i artikel 10 nævnte licenser vedrørende fødevarehjælp, er kun gyldige, hvis der på de i artikel 15 i forordning (EF) nr. 1291/2000 fastsatte betingelser er stillet en sikkerhed svarende til 25 % af det beløb, hvorom der ansøges.

Sikkerheden frigives på de i artikel 12 fastsatte betingelser.

Artikel 12

1. Anvendes den i artikel 8, stk. 5 og 8, nævnte reduktionskoefficient, frigives sikkerhedsstillelsen omgående for det beløb, der fremkommer ved at multiplicere den stillede sikkerhed med reduktionskoefficienten.

2. 94 % af sikkerhedsstillelsen frigives, hvis ansøgeren giver afkald på sin licens i henhold til artikel 8, stk. 6.

3. Hele sikkerhedsstillelsen frigives, hvis indehaveren af licensen har anmodet om restitutioner svarende til 95 % af det beløb, for hvilket licensen er udstedt.

4. Hvis restitutionslicensen ikke er blevet udnyttet i et omfang svarende til 95 % af det beløb, for hvilket den er udstedt, fortabes den del af sikkerhedssstillelsen, der svarer til 25 % af forskellen mellem 95 % af det beløb, for hvilket attesten er udstedt, og det faktisk udnyttede beløb.

5. Hvis indehaveren af en licens tilbageleverer licensen inden den 28. februar, reduceres den del af sikkerhedsstillelsen, der fortabes jf. stk. 4, dog med 50 %. Hvis licensen tilbageleveres efter dette tidspunkt, men inden den 15. august 2000 og inden den 31. maj de øvrige år, reduceres den del af sikkerhedsstillelsen, der fortabes jf. stk. 4, med 25 %.

6. Indehaveren af en restitutionslicens kan, såfremt han godtgør, at han har deltaget i en licitation i et importtredjeland, jf. artikel 49 i forordning (EF) nr. 1291/2000, og at han ikke har fået tilslag, meddele, at han giver afkald på et beløb svarende til den restitution, han ville have opnået, hvis han havde fået tilslag. I så fald reduceres det beløb, der er anført i licensen, med dette beløb, og den tilsvarende sikkerhedsstillelse frigives.

Artikel 13

1. Medlemsstaterne giver inden udgangen af hver måned Kommissionen meddelelse om de restitutionsbeløb, de i løbet af den foregående måned har ydet for udførsler, der har fundet sted inden den 1. marts 2000.

2. Medlemsstaterne giver inden den 1. januar hvert år, første gang inden den 1. januar 2001, Kommissionen meddelelse om de samlede restitutionsbeløb, de faktisk har ydet indtil den 30. september for udførsler, der har fundet sted i løbet af den foregående regnskabsperiode, samt om de beløb, der ikke tidligere er meddelt, og som de har ydet for udførsler, der har fundet sted i løbet af tidligere regnskabsperioder, idet de angiver, hvilke perioder det drejer sig om.

3. Ved anvendelsen af stk. 2 betragtes forudbetalinger som faktisk ydede restitutioner. Tilbagebetalinger af uberettiget udbetalte restitutioner meddeles særskilt.

4. Inden den 10. i hver måned giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om:

a) de beløb, for hvilke der i den foregående måned er tilbageleveret restitutionslicenser i henhold til artikel 12, stk. 5

b) de beløb, for hvilke der i den foregående måned er tilbageleveret restitutionslicenser eller foretaget licensreduktioner i medfør af artikel 12, stk. 6

c) de beløb, for hvilke licenser er udløbet uden at være blevet udnyttet

d) de restitutionslicenser som omhandlet i artikel 10, der er blevet udstedt i løbet af den foregående måned.

Artikel 14

1. Indtil den 30. september 2000 og i hver regnskabsperiode fra 1. oktober 2000 kan der udbetales restitutioner inden for en samlet reserve på 30000000 EUR pr. regnskabsår til udførsler, for hvilke der ikke er udstedt licens.

Denne artikel gælder dog ikke for udførsler i forbindelse med international fødevarehjælp som omhandlet i aftalens artikel 10, stk. 4, eller for de i artikel 4, stk. 1, tredje led, artikel 36, 40, 44, 45 og 46, stk. 1, i forordning (EF) nr. 800/1999 nævnte leverancer.

2. Denne artikel gælder for udførsler foretaget af erhvervsdrivende, som ikke har været i besiddelse af nogen restitutionslicens siden den pågældende regnskabsperiodes begyndelse, og som ikke er i besiddelse af en licens på udførselsdagen. De ansøgninger, som den erhvervsdrivende i løbet af det pågældende regnskabsår indtil indgivelsen af ansøgningen vedrørende den pågældende udførsel har indgivet på betingelserne i bilag F, afsnit VI, punkt 2, skal tilsammen vedrøre et beløb på under 50000 EUR.

Denne artikel gælder udelukkende i den medlemsstat, hvor varerne er fremstillet eller samlet.

3. Medlemsstaterne giver senest den 5. og den 20. i hver måned Kommissionen meddelelse om de restitutionsbeløb, der er ydet i henhold til denne artikel henholdsvis fra den 16. til udgangen af den foregående måned og fra den 1. til den 15. i den igangværende måned.

Hvis summen af de af medlemsstaterne meddelte beløb når op på 20000000 EUR, suspenderer Kommissionen anvendelsen af stk. 1 og 2 for udførsler, for hvilke der ikke er udstedt restitutionslicens.

Artikel 15

1. De i denne forordning nævnte restitutionslicenser er omfattet af forordning (EF) nr. 1291/2000 med undtagelse af dens bestemmelser om importlicenser.

Bestemmelserne om rettigheder og pligter i forbindelse med licenser udstedt for bestemte mængder finder tilsvarende anvendelse på rettigheder og pligter i forbindelse med de i denne forordning nævnte restitutionslicenser udstedt for beløb i euro, idet der tages hensyn til bestemmelserne i bilag F.

2. Uanset stk. 1 gælder følgende bestemmelser i forordning (EF) nr. 1291/2000 ikke for de i nærværende forordning omhandlede restitutionslicenser:

- artikel 9, 12, 14, 21, 24, 32, 33, 35, 42, 46, 47 og 50

- artikel 8, stk. 2,

- artikel 8, stk. 4,

- artikel 18, stk. 1,

- artikel 36, stk. 5.

3. I forbindelse med artikel 40 i forordning (EF) nr. 1291/2000 kan gyldighedsperioden for de licenser, der er gyldige indtil den 30. september, ikke forlænges. I givet fald annulleres licensen, for så vidt angår de beløb, der ikke er anmodet om som følge af force majeure.

Artikel 16

1. Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 800/1999 finder anvendelse. Desuden skal ansøgeren ved varernes udførsel afgive erklæring om de mængder af basisprodukter, af produkter forarbejdet på grundlag heraf eller af produkter, der er ligestillet med en af disse to kategorier i medfør af artikel 1, stk. 3, som efter artikel 3, stk. 2, faktisk er anvendt til fremstillingen af disse varer, og som der vil blive anmodet om restitution for, eller ved en henvisning angive sammensætningen, hvis denne er fastlagt efter artikel 3, stk. 2, tredje afsnit.

Når en vare er anvendt til fremstillingen af en vare, der skal udføres, skal ansøgerens erklæring indeholde dels angivelse af den varemængde, der faktisk er anvendt, dels oplysning om arten og mængden af hvert af de basisprodukter, de produkter forarbejdet på grundlag heraf og de produkter, der er ligestillet med en af disse to kategorier i medfør af artikel 1, stk. 3, som den pågældende vare er fremstillet af.

Til støtte for sin erklæring skal ansøgeren forelægge myndighederne alle de dokumenter og oplysninger, som disse anser for formålstjenlige.

Myndighederne anvender de kontrolforanstaltninger, som de anser for hensigtsmæssige, til efterprøvelse af rigtigheden af den forelagte erklæring.

På begæring af myndighederne i den medlemsstat, på hvis område toldformaliteterne ved udførsel gennemføres, meddeler de øvrige medlemsstaters myndigheder dem direkte alle disponible oplysninger for at muliggøre kontrollen med ansøgernes erklæring.

2. Uanset stk. 1 kan der i stedet for erklæringen om de anvendte produkter og/eller varer efter aftale med myndighederne afgives en samlet erklæring om de anvendte mængder produkter eller anføres en henvisning til en erklæring om disse mængder, hvis de allerede er fastlagt efter artikel 3, stk. 2, tredje afsnit, for så vidt fabrikanten holder alle oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere erklæringen, til rådighed for myndighederne.

3. Udfærdiger ansøgeren ikke den i stk. 1 nævnte erklæring, eller fremlægger han ikke tilfredsstillende oplysninger til støtte for den forelagte erklæring, kan han ikke opnå restitution.

Hvis ansøgeren på tilfredsstillende måde over for myndighederne godtgør, at han ikke er i besiddelse af og ikke er i stand til at fremskaffe de krævede oplysninger om fremstillingsbetingelserne for den vare, som skal udføres, og hvis denne vare er opført i kolonne 1 og 2 i , kan ansøgeren dog efter udtrykkelig anmodning opnå en restitution, ved hvis beregning arten og mængden af de basisprodukter, der skal tages i betragtning, fastsættes ud fra de oplysninger, der konstateres ved en analyse af den vare, som skal udføres, og efter omregningstabellen i bilag D. Myndighederne fastsætter betingelserne for gennemførelsen af denne analyse.

Udgifterne til nævnte analyse afholdes af ansøgeren.

Hvis den udførte vare er en af de i artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2571/97 anførte, skal restitutionssatsen for mejeriprodukterne være den, der gælder ved anvendelse af mejeriprodukter til nedsat pris, medmindre eksportøren forelægger bevis for, at varen ikke indeholder mejeriprodukter til nedsat pris.

4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på de mængder landbrugsprodukter, der er fastlagt i medfør af bilag C, undtagen for så vidt angår:

- de mængder af de i stk. 1, første afsnit, nævnte produkter, som udføres i form af varer, der delvis er fremstillet af produkter henført under proceduren for aktiv forædling efter artikel 3, stk. 3, litra b)

- de mængder af æg eller ægprodukter, som udføres i form af pastaprodukter henhørende under KN-kode 19021100

- tørstofindholdet i frisk pasta som omhandlet i artikel 3, stk. 3, litra a)

- arten af de basisprodukter, der faktisk er anvendt til fremstillingen af D-glucitol (sorbitol) henhørende under KN-kode 290544 og 3824 60, samt eventuelt de dele D-glucitol (sorbitol), der er fremstillet af henholdsvis stivelsesholdige stoffer og saccharose

- de mængder casein, som udføres i form af varer henhørende under KN-kode 35019090

- indbrygningsgraden af øl fremstillet af malt henhørende under KN-kode 22029010

- de mængder umaltet byg, som myndighederne har accepteret.

Varebeskrivelsen i udførselsangivelsen og restitutionsansøgningen for de varer, som er omhandlet i bilag C, skal være i overensstemmelse med nomenklaturen i nævnte bilag.

5. Foretages der en analyse af en vare med henblik på anvendelse af denne artikel, anvendes de analysemetoder, som er anført i Kommissionens forordning (EØF) nr. 4056/87(29), eller hvis dette ikke er muligt, de analysemetoder, der benyttes ved tarifering i den fælles toldtarif af en lignende vare, der indføres til Den Europæiske Union.

6. Det dokument, der attesterer den nævnte udførsel, skal indeholde angivelse af både mængderne af de udførte varer og af mængderne af de i stk. 1, første afsnit, omhandlede produkter eller en henvisning til den sammensætning, der er fastsat i henhold til artikel 3, stk. 2, tredje afsnit. Anvendes stk. 2, andet afsnit, erstattes sidstnævnte oplysning dog med en oplysning om mængderne af de basisprodukter, der er anført i kolonne 4 i bilag D, og som svarer til de oplysninger, der fremgår af analysen af den udførte vare.

7. Ved anvendelse af stk. 1 og 2 underretter hver medlemsstat Kommissionen om de kontrolforanstaltninger, der anvendes på dens område for de forskellige typer udførte varer. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

8. For udførsler, der foretages i perioden 1.-15. oktober hvert år, kan betalingen af restitutioner ikke finde sted inden den 16. oktober.

Artikel 17

1. I henhold til artikel 16 skal ansøgeren for varer henhørende under KN-kode 04052010, 0405 20 30, 1806 90 60 til 1806 90 90, 1901 og 2106 90 98, der har et højt indhold af mejeriprodukter henhørende under KN-kode 04021019, 0402 21 19, 0405 00 og 0406, i det følgende benævnt "mejeriprodukter", også afgive erklæring om:

a) at ingen mængde mejeriprodukter er indført fra tredjelande under en særlig ordning med nedsat toldsats

eller

b) hvilke mængder mejeriprodukter der er indført fra tredjelande under en særlig ordning med nedsat toldsats.

2. Ved anvendelse af stk. 1 forstås ved "højt indhold", at der er anvendt mindst 51 kg mejeriprodukter pr. 100 kg varer, der udføres.

3. Indgives der ansøgning for mængder, der skal fastlægges i henhold til artikel 3, stk. 2, tredje afsnit, kan myndighederne acceptere en attest fra ansøgeren om, at de anvendte mængder mejeriprodukter på indførselstidspunktet ikke har været omfattet af særlige ordninger med nedsat toldsats.

4. En erklæring efter stk. 1 eller en attest efter stk. 3 kan accepteres af myndighederne, hvis det godtgøres, at den pris, der er betalt for det mejeriprodukt, der er indarbejdet i de udførte varer, er lig med eller stort set svarer til prisen for et tilsvarende produkt på EF-markedet. Ved sammenligningen af priserne tages der hensyn til, hvornår mejeriproduktet blev købt.

5. Er der ved fremstillingen anvendt mængder, som har været omfattet af en særlig ordning med nedsat toldsats, beregnes restitutionen efter artikel 17 i Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999.

Artikel 18

Den i artikel 1, stk. 1, omhandlede restitution ydes ikke for varer, der er overgået til fri omsætning i henhold til traktatens artikel 24, og som genudføres.

Restitution ydes heller ikke for nævnte varer, når de udføres efter yderligere forarbejdning eller er indarbejdet i andre varer.

Artikel 19

Kommissionen vedtager de tilpasninger af nærværende forordning, som bliver nødvendige som følge af ændringer i den kombinerede nomenklatur, og de tilpasninger af bilag B, som viser sig nødvendige for at opretholde overensstemmelsen med de respektive bilag til de forordninger, der er nævnt i artikel 1, stk. 1.

Artikel 20

Indtil den 31. december 2000 kan den blanket, der er knyttet til bilag F i forordning (EF) nr. 1222/94 sammen med bestemmelserne herom i bilag F til samme forordning, fortsat benyttes i stedet for bilag F i nærværende forordning, forudsat at dette er aftalt med myndighederne.

Artikel 21

Forordning (EF) nr. 1222/94 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning anses som henvisninger til nærværende forordning og skal læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag G.

Artikel 22

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2000.

På Kommissionens vegne

Erkki Liikanen

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 318 af 20.12.1993, s. 18.

(2) EFT L 136 af 31.5.1994, s. 5.

(3) EFT L 83 af 4.4.2000, s. 6.

(4) EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11.

(5) EFT L 159 af 1.7.1993, s. 112.

(6) EFT L 9 af 15.1.1999, s. 8.

(7) EFT L 94 af 9.4.1986, s. 9.

(8) EFT L 265 af 30.9.1998, s. 8.

(9) EFT L 62 af 7.3.1980, s. 5.

(10) EFT L 199 af 22.7.1983, s. 12.

(11) EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11.

(12) EFT L 181 af 1.7.1992, s. 21.

(13) EFT L 258 af 16.10.1993, s. 6.

(14) EFT L 328 af 20.12.1994, s. 12.

(15) EFT L 205 af 3.8.1985, s. 5.

(16) EFT L 240 af 10.9.1999, s. 11.

(17) EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1.

(18) EFT L 350 af 20.12.1997, s. 3.

(19) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48.

(20) EFT L 282 af 1.11.1975, s. 49.

(21) EFT L 329 af 30.12.1995, s. 18.

(22) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48.

(23) EFT L 252 af 25.09.1999, s. 1.

(24) EFT L 214 af 8.9.1995, s. 16.

(25) EFT L 367 af 16.12.1992, s. 10.

(26) EFT L 178 af 5.7.1984, s. 22.

(27) EFT L 239 af 22.9.1979, s. 24.

(28) EFT L 20 af 27.1.1999, s. 8.

(29) EFT L 379 af 31.12.1987, s. 29.

BILAG A

>TABELPOSITION>

BILAG B

>TABELPOSITION>

BILAG C

>TABELPOSITION>

BILAG D

>TABELPOSITION>

BILAG E

KOEFFICIENTER TIL OMREGNING AF DE I ARTIKEL 3, STK. 1, LITRA b), OMHANDLEDE PRODUKTER TIL BASISPRODUKTER

>TABELPOSITION>

BILAG F

I. Ansøgning om restitutionslicens

1. Restitutionslicensansøgninger udfærdiges på en blanket, der er i overensstemmelse med modellen i bilag I i forordning (EF) nr. 1291/2000.

Hvis ansøgeren ikke har til hensigt at udføre varerne fra en anden medlemsstat end den, hvori han indgiver sin ansøgning om restitutionslicens, kan der indgives ansøgning ad elektronisk vej på de af den pågældende medlemsstat fastsatte betingelser.

2. Titlen "Eksportlicens eller forudfastsættelsesattest" forsynes med følgende stempelaftryk: "Restitutionslicens - varer uden for bilag I".

Ansøgeren udfylder rubrik 4, 8, 17 og 18 og i givet fald rubrik 7. I rubrik 17 og 18 angives beløbet i euro.

Rubrik 13-16 udfyldes ikke

I rubrik 20 oplyses, om restitutionslicensen kun skal anvendes i den medlemsstat, der udsteder restitutionslicensen, eller om der ansøges om en licens, der er gyldig i hele Fællesskabet.

Ansøgeren anfører stedet og datoen for restitutionslicensansøgningen og underskriver den.

Drejer det sig om en ansøgning om licens i forbindelse med fødevarehjælp, udfyldes også rubrik 20 med en af de i artikel 10 nævnte angivelser.

II. Ansøgning om forudfastsættelse-ansøgning om partialrestitutionslicens

1. Ansøgning om forudfastsættelse samtidig med ansøgning om restitutionslicens

Se afsnit I (ansøgeren udfylder rubrik 8).

2. Ansøgning om forudfastsættelse efter restitutionslicensens udstedelse

I dette tilfælde udfærdiges en ansøgning med følgende angivelser:

- I rubrik 1 og 2 anføres navnet på den myndighed, der har udstedt den restitutionslicens, for hvilken der ansøges om forudfastsættelse, samt nummeret på den pågældende licens.

- I rubrik 4 anføres navnet på licensens indehaver.

- I rubrik 8 sættes der kryds ved "JA".

3. Ansøgning om partialrestitutionslicens

Indehaveren af en restitutionslicens kan ansøge om partiallicens for et beløb, der ikke overstiger det beløb, der endnu ikke er afskrevet på den oprindelige licens den dag, hvor partiallicensen udstedes, navnlig hvis han har til hensigt at foretage udførsler, for hvilke restitutionsanmodningerne ikke vil blive indgivet til den medlemsstat, der har udstedt restitutionslicensen. I så fald afskrives det beløb, der er anført på ansøgningen om partiallicens, på den oprindelige licens, og der udstedes en partiallicens på grundlag af en ansøgning med følgende oplysninger:

I rubrik 1 og 2 anføres navnet på den myndighed, der har udstedt den restitutionslicens, på grundlag af hvilken der ansøges om partiallicens, samt nummeret på den oprindelige licens.

I rubrik 4 anføres navnet på restitutionslicensens indehaver.

I rubrik 17 og 18 anføres det beløb i euro, for hvilket der ansøges om udstedelse af en partiallicens.

III. Udstedelse af restitutionslicenser med forudfastsættelse, som kan anvendes i hele EF, og udstedelse af partiallicenser

1. Eksemplar 1 og 2 udfærdiges i overensstemmelse med modellerne i bilag I til forordning (EF) nr. 1291/2000.

Titlen "Eksportlicens eller forudfastsættelsesattest" forsynes med følgende stempelaftryk: "Restitutionslicens - varer uden for bilag I".

a) I rubrik 1 anføres navnet på den udstedende myndighed og dennes adresse. I rubrik 2 eller rubrik 23 anføres det af den udstedende myndighed tildelte restitutionslicensnummer.

For partialrestitutionslicensers vedkommende anføres i rubrik 3 bemærkningen "partiallicens" med fede typer og versaler.

b) I rubrik 4 anføres navnet på indehaveren og dennes fuldstændige adresse.

c) Rubrik 6 udstreges.

d) I rubrik 10 anføres datoen for indgivelsen af restitutionslicensansøgningen, og i rubrik 11 anføres beløbet for den i henhold til artikel 11 stillede sikkerhed.

e) I rubrik 12 anføres sidste gyldighedsdag.

f) Rubrik 13 og 16 udstreges.

g) Rubrik 17 og 18 udfyldes af myndighederne på grundlag af det i henhold til artikel 8 fastsatte beløb.

h) Rubrik 19 udstreges

i) I rubrik 20 anføres eventuelle bemærkninger, som er anført i ansøgningen.

j) Rubrik 21 udfyldes i overensstemmelse med ansøgningen.

k) I rubrik 22 anføres "Gyldig fra den ...", jf. artikel 8.

l) Rubrik 23 udfyldes

m) Rubrik 24 udstreges.

IV. Udstedelse af restitutionslicenser uden forudfastsættelse, som kan anvendes i hele EF

Disse restitutionslicenser udfærdiges som de under afsnit III nævnte licenser.

Rubrik 21 udstreges.

Hvis indehaveren af en sådan restitutionslicens senere ansøger om forudfastsættelse af restitutionssatserne, skal han tilbagelevere den oprindelige licens samt de partiallicenser, der eventuelt allerede er udstedt. Bemærkningen "Restitution gyldig den ... forudfastsat ... gyldig indtil den ..." tilføjes i licensens rubrik 20.

V. Registrerede licenser, som er gyldige i en enkelt medlemsstat

Hvis indehaveren af en restitutionslicens ikke har til hensigt at anmode om restitutioner hos en anden myndighed end den myndighed, der har udstedt licensen, giver medlemsstaten ansøgeren meddelelse om, at ansøgningen er registreret, og sender ham de oplysninger, der er anført på eksemplar nr. 1.

Eksemplar nr. 2 udstedes ikke (eksemplar til den udstedende myndighed). I stedet registrerer myndigheden alle de oplysninger, der er anført på de under afsnit III og IV nævnte restitutionslicenser, samt de afskrivninger, der er foretaget på licensen.

VI. Restitutionslicensernes anvendelse

1. Ved opfyldelsen af udførselsformaliteterne angives nummeret på den eller de restitutionslicenser, der danner grundlag for restitutionsanmodningen, i det administrative enhedsdokument.

Er tolddokumentet ikke et administrativt enhedsdokument, skal nummeret på den eller de licenser, der skal foretages afskrivning på, anføres i det nationale dokument.

2. Hver erhvervsdrivende skal udfylde en udtrykkelig udbetalingsanmodning som defineret i artikel 49, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999. Den skal fremlægges for det udbetalende organ sammen med den eller de tilsvarende licenser, undtagen hvis licenserne er registreret i henhold til afsnit V.

Myndighederne kan ikke anse den udtrykkelige anmodning som de "dokumenter vedrørende udbetalingen", der er omhandlet i artikel 49, stk. 2, i forordning (EF) nr. 800/1999.

Myndighederne kan anse den udtrykkelige anmodning som den "udførselsangivelse", der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 800/1999. I så tilfælde er den i punkt 3 omhandlede dato for det udbetalende organs modtagelse af den udtrykkelige anmodning den dato, hvor det udbetalende organ har modtaget udførselsangivelsen. I de øvrige tilfælde skal den udtrykkelige anmodning bl.a. indeholde en henvisning til udførselsangivelsen.

3. Det udbetalende organ fastsætter det beløb, der anmodes om, på grundlag af oplysningerne i den udtrykkelige anmodning, ved udelukkende at basere sig på det/de udførte basisprodukts/ters art og mængde og på den/de gældende restitutionssats/er. Disse tre elementer skal være anført i udførselsangivelsen, eller der skal være utvetydige henvisninger til dem deri.

Det udbetalende organ afskriver dette beløb på restitutionslicensen senest tre måneder efter datoen for modtagelsen af den udtrykkelige anmodning.

Afskrivningen på licensen foretages på bagsiden af eksemplar nr. 1 i rubrik 28, 29 og 30, idet det pågældende beløb i euro angives i stedet for mængden.

Den ovenstående bestemmelse finder tilsvarende anvendelse på licenser , der opbevares i elektronisk form.

4. Når afskrivningen har fundet sted, og hvis restitutionslicensen ikke er registreret, tilbageleveres eksemplar nr. 1 af licensen til indehaveren, eller det opbevares af den udbetalende myndighed, såfremt ansøgeren anmoder herom.

5. Sikkerhedsstillelsen for de udførsler, der har fundet sted, kan enten frigives eller anvendes som sikkerhed for forudbetaling af restitutionen. I så fald skal ansøgeren kun supplere sikkerhedsstillelsen.

BILAG G

ÆKVIVALENSTABEL

>TABELPOSITION>