32000R1228

Kommissionens forordning (EF) nr. 1228/2000 af 31. maj 2000 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif

EF-Tidende nr. L 143 af 16/06/2000 s. 0022 - 0038


Kommissionens forordning (EF) Nr. 1228/2000

af 31. maj 2000

om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 254/2000(2), særlig artikel 9 og 12, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Varer, som er genstand for toldlempelser, overgår til fri omsætning ved angivelse af den tilsvarende kode for denne lempelse på toldangivelsen for fri omsætning.

(2) For varer, som er genstand for toldlempelser på grund af deres art, kontrolleres betingelserne for indrømmelse af denne lempelse på tidspunktet for overgangen til fri omsætning. Disse varer ikke er genstand for yderligere toldkontrol efter deres frigivelse til fri omsætning. Det er derfor tilrådeligt at forene tariferingen af varer, der indrømmes toldlempelser på grund af deres art, og betingelserne for indrømmelse af sådanne toldlempelser, i en enkelt retsakt.

(3) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelsen fra Toldkodeksudvalget -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif ændres således:

1) I indholdsfortegnelsen under "I. del, afsnit II - Særlige bestemmelser" indsættes følgende litra F efter litra E:

"F. Toldlempelser på grund af varens art".

2) I indholdsfortegnelsen indsættes følgende efter "afsnit III - Kontingenter":

"Afsnit IV - Toldlempelser på grund af varens art

>TABELPOSITION>".

3) I "I. del, afsnit II - Særlige bestemmelser" indsættes følgende litra F efter litra E:

"F. Toldlempelser på grund af varens art

1. Under visse omstændigheder kan der på grund af varens art indrømmes toldlempelser for følgende varer:

- varer, der er uegnet til menneskeføde

- frø til udsæd

- sigteflor, der ikke er konfektioneret

- visse former for friske druer til spisebrug, ostefondue, tokay-vin, tobak og nitrat.

Disse varer henhører under underpositioner(3) forsynet med følgende note:'Henførsel under denne underposition sker på betingelser fastsat i afsnit II, litra F, i de indledende bestemmelser.'

2. De varer, der er uegnet til fortæring, og som er genstand for toldlempelser på grund af deres art, er opført i bilag 8 med henvisning til den position, de hører under, med angivelse af navnet på og mængden af de denatureringsmidler, der er anvendt. De pågældende varer formodes at være uegnede til fortæring, når varen og denatureringsmidlet udgør en homogen blanding, og det ikke er økonomisk rentabelt at adskille blandingen.

3. Nedenstående varer henføres under de relevante underpositioner for frø til udsæd, såfremt opfylder de betingelser, der er fastsat i henhold til relevante fællesskabsbestemmelser:

- sukkermajs, spelt, hybridmajs til udsæd, ris og sorghum til udsæd: Rådets direktiv 66/402/EØF(4)

- læggekartofler: Rådets direktiv 66/403/EØF(5)

- olieholdige frø og frugter til udsæd: Rådets direktiv 69/208/EØF(6).

For sukkermajs, spelt, hybridmajs, ris, hybridsorghum eller olieholdige frø og frugter, for hvilke landbrugsbestemmelserne ikke finder anvendelse, indrømmes der dog toldlempelse på grund af deres art, såfremt det godtgøres, at de faktisk er bestemt til udsæd.

4. Der indrømmes toldlempelse for sigteflor, der ikke er konfektioneret, på betingelse af, at disse varer er mærket på en måde, som ikke kan fjernes, og som identificerer dem som bestemt til sigtning eller lignende industrielle anvendelsesformål.

5. Der indrømmes toldlempelse for friske druer til spisebrug, ostefondue, tokay-vin, tobak og nitrat på betingelse af, at der sammen med de pågældende varer fremlægges et behørigt påtegnet certifikat samt fakturaer, som er forsynet med løbenummeret eller løbenumrene på det eller de tilsvarende certifikater. Bilag 9 indeholder modellerne til certifikaterne og bestemmelserne for udstedelsen heraf."

4) Teksten "Henførsel under denne underposition sker på betingelser fastsat i henhold til relevante fællesskabsbestemmelser" i fodnoterne til KN-kode 0408 11 20, 0408 19 20, 0408 91 20, 04089920, 0701 10 00, 0712 90 11, ex 0806 10 10 i bilag 2, 10019010, 1005 10 11, 1006 10 10, 1007 00 10, 1106 20 10, 12010010, 1202 10 10, 1204 00 10, 1205 00 10, 1206 00 10, 12071010, 1207 20 10, 1207 30 10, 1207 40 10, 1207 50 10, 12076010, 1207 91 10, 1207 92 10, 1207 99 10, 2106 90 10, 22042193/97, 2204 29 93, 2401 10 10, 2401 20 10, 25010051, 3102 50 10, 3105 90 10, 3502 11 10, 3502 19 10, 35022010, 3502 90 20, 5911 20 00 erstattes at følgende tekst:"Henførsel under denne underposition sker på betingelser fastsat i afsnit II, litra F, i de indledende bestemmelser."

5) Bilaget til denne forordning indføjes i bilag I efter "III. del - Toldbilag".

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. juli 2000.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. maj 2000.

På Kommissionens vegne

Frederik Bolkestein

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(2) EFT L 28 af 3.2.2000, s. 16.

(3) Der er tale om følgende underpositioner: 0408 11 20, 0408 19 20, 0408 91 20, 04089920, 0701 10 00, 0712 90 11, 0806 10 10, 1001 90 00, 10051011, 1005 10 13, 1005 10 15, 1005 10 19, 1006 10 10, 10070010, 1106 20 10, 1201 00 10, 1202 10 10, 1204 00 10, 12050010, 1206 00 10, 1207 10 10, 1207 20 10, 1207 30 10, 12074010, 1207 50 10, 1207 60 10, 1207 91 10, 1207 92 10, 12079910, 2106 90 10, 2204 21 93, 2204 21 97, 2204 29 93, 22042997, 2401 10 10, 2401 10 20, 2401 10 30, 2401 10 41, 24011049, 2401 20 10, 2401 20 20, 2401 20 30, 2401 20 41, 24012049, 2501 00 51, 3102 50 10, 3105 90 10, 3502 11 10, 35021910, 3502 20 10, 3502 90 20, 5911 20 00.

(4) EFT 125 af 11.7.1966, s. 2309/66.

(5) EFT 125 af 11.7.1966, s. 2320/66.

(6) EFT 169 af 10.7.1969, s. 3.

BILAG

"Afsnit IV - Toldlempelser på grund af varens art

BILAG 8

VARER, DER ER UEGNET TIL FORTÆRING

(Liste over denatureringsmidler)

Denatureringen af varer, der er uegnet til fortæring, gjort uegnet til fortæring eller denaturerede, henhørende under en KN-kode, hvori der henvises til nærværende bestemmelser, skal ske ved anvendelse af et af de denatureringsmidler, der er opført i kolonne 4, i de mængder, der er anført i kolonne 5.

Bilag 8

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

BILAG 9

CERTIFIKATER

1. Generelle bestemmelser

Såfremt der frembydes et certifikat svarende til en model i dette bilag, indrømmes der på grund af varernes art, kvalitet eller ægthed toldlempelser for:

- friske druer til spisebrug henhørende under KN-kode ex0806

- ostefondue henhørende under KN-kode ex 2106

- tokay-vin henhørende under KN-kode ex 2204

- tobak henhørende under KN-kode ex 2401

- nitrat henhørende under KN-kode ex 3102 eller 3105.

2. Bestemmelser vedrørende certifikater

Certifikaternes udformning

Certifikaterne skal svare til de modeller, der er angivet i dette bilag.

De trykkes og udfyldes på et af Den Europæiske Unions officielle sprog samt i givet fald på et af de officielle sprog i udførselslandet.

Certifikatets format skal være ca. 210 × 297 mm.

- Certifikater for ostefondue (certifikat 2) udfærdiges med en original og to kopier. Til originalen benyttes hvidt papir, til den første kopi rosa papir og til den anden kopi gult papir. Hvert enkelt certifikat skal være forsynet med et løbenummer, tildelt af det udstedende organ, efterfulgt af organets nationalitetsmærke. Kopierne forsynes med samme løbenummer og nationalitetsmærke som originalen. Originalen og den første kopi af certifikatet skal fremlægges for de relevante myndigheder, den anden kopi af certifikatet skal af den udstedende myndighed sendes direkte til toldmyndigheden i importmedlemslandet.

- Certifikater for tokay-vin (certifikat 3) skal være på hvidt, træfrit, skrivefast papir af vægt 55 g/m2 eller derover, men ikke over 65 g/m2. Forsiden skal have et lyserødt guillocheret bundtryk, som gør enhver forfalskning med mekaniske eller kemiske midler synlig. Certifikaterne kan langs kanten være forsynet med et højst 13 mm bredt, dekorativt mønster.

- Certifikater til de øvrige varer skal være på hvidt papir og veje mindst 40 g/m2.

Påtegning og udstedelse af certifikater

Certifikaterne skal være behørigt påtegnede. Et certifikat er behørigt påtegnet, hvis det angiver udstedelsessted og -dato og bærer eksportlandets udstedende organs stempel samt underskrift af den eller de personer, der er bemyndiget til at underskrive det.

Certifikaterne skal være udstedt af et af de organer, der er angivet i nedenstående tabel, for så vidt det pågældende organ

- er godkendt som sådant af udførselslandet

- forpligter sig til at kontrollere de i certificaterne indeholdte oplysninger

- forpligter sig til efter anmodning at give Kommissionen og medlemsstaterne alle nødvendige oplysninger til vurdering af rigtigheden af de i certifikaterne indeholdte oplysninger.

Udførselslandene skal tilsende Kommissionen aftryk af de stempler, som anvendes af de udstedende organer samt eventuelt af deres beføjede afdelinger.

Kommissionen videregiver disse oplysninger til medlemsstaternes toldmyndigheder.

Certifikaternes gyldighed

Gyldighedsperioden for et certifikat er 10 måneder, for tobak dog 24 måneder, regnet fra udstedelsesdatoen.

Opdeling af forsendelser

Ved opdeling af forsendelser tages en fotokopi af originalcertifikatet til hvert delparti. De pågældende fotokopier skal sammen med originalcertifikatet forelægges det toldsted, hvor varerne befinder sig. Hver fotokopi skal indeholde navn og adresse på partiets modtager samt påtegning med rødt: "Udskrift gyldig for ... kilogram" (i tal og bogstaver) samt sted og dato for opdelingen. Disse påtegninger skal bekræftes med toldstedets stempel og den ansvarlige ansattes underskrift. Originalcertifikatet skal forsynes med tilsvarende bemærkninger om opdelingen af forsendelsen og opbevares af det pågældende toldsted.

Liste over organer, der kan påtegne certifikater

>TABELPOSITION>

Liste over certifikater

>TABELPOSITION>

>PIC FILE= "L_2000143DA.003401.EPS">

>PIC FILE= "L_2000143DA.003501.EPS">

>PIC FILE= "L_2000143DA.003601.EPS">

>PIC FILE= "L_2000143DA.003701.EPS">

>PIC FILE= "L_2000143DA.003801.EPS">"