Kommissionens forordning (EF) nr. 1209/2000 af 8. juni 2000 om fastlæggelse af reglerne for meddelelse af oplysninger som foreskrevet i artikel 41 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab
EF-Tidende nr. L 138 af 09/06/2000 s. 0012 - 0014
Kommissionens forordning (EF) nr. 1209/2000 af 8. juni 2000 om fastlæggelse af reglerne for meddelelse af oplysninger som foreskrevet i artikel 41 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktatens bestemmelser om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 41, under henvisning til Rådets forordning (Euratom) nr. 2587/1999 af 2. december 1999 om bestemmelse af, hvilke investeringsprojekter der skal meddeles Kommissionen i henhold til artikel 41 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab(1), og ud fra følgende betragtning: I det omfang det er nødvendigt for at Kommissionen kan udføre sit hverv i henhold til traktatens kapitel IV, skal den fastlægge nærmere regler for, hvorledes personer og virksomheder opfylder deres pligt til i overensstemmelse med artikel 41 at give Kommissionen meddelelse om investeringsprojekter, der vedrører nye anlæg, udskiftninger eller ændringer, hvis karakter og betydning svarer til de kriterier, som er fastlagt af Rådet - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Investeringsprojekter, der vedrører nyanlæg, udskiftninger eller ændringer, hvis karakter og betydning svarer til de kriterier, der er fastlagt i forordning (Euratom) nr. 2587/1999, meddeles Kommissionen ved hjælp af en formular, som er i overensstemmelse med modellen i bilaget til denne forordning. Artikel 2 Personer og virksomheder, som beskæftiger sig med industriaktiviteter, der er anført i traktatens bilag II, skal som foreskrevet i traktatens artikel 41 give Kommissionen meddelelse om investeringsprojekter, der vedrører alle anlæg, som er eller vil blive oprettet inden for Fællesskabets område (hvis der er tale om virksomheder, hvis hovedsæde er beliggende uden for Fællesskabet, påhviler meddelelsespligten den lokale ledelse). Artikel 3 Hvis der allerede som led i de almindelige oplysninger i henhold til traktatens artikel 37 er givet meddelelse om de oplysninger, som foreskrives i artikel 41, kan meddelelsen begrænses til en henvisning til den tidligere meddelelse, idet der tilføjes alle de øvrige oplysninger, der kræves i formularen i bilaget til denne forordning. Artikel 4 For alle ændringer, som foretages under gennemførelsen af investeringsprojekter, der er meddelt Kommissionen i henhold til denne forordning, indsendes en ny meddelelse efter samme regler. Artikel 5 Alle ændringer af den nævnte formular offentliggøres af Kommissionen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Artikel 6 Forordning nr. 1 af 5. november 1958, udstedt af Kommissionen for Euratom den 5. november 1958(2), ophæves med virkning fra datoen for denne forordnings ikrafttrædelse. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juni 2000. På Kommissionens vegne Loyola De Palacio Næstformand (1) EFT L 315 af 9.12.1999, s. 1. (2) EFT 25 af 27.11.1958, s. 511/58. BILAG INVESTERINGSPROJEKT (model) >TABELPOSITION>