32000R0640

Kommissionens forordning (EF) nr. 640/2000 af 27. marts 2000 om fastsættelse af acontobeløb på produktionsafgifter for sukker for produktionsåret 1999/2000

EF-Tidende nr. L 077 af 28/03/2000 s. 0010 - 0010


Kommissionens forordning (EF) nr. 640/2000

af 27. marts 2000

om fastsættelse af acontobeløb på produktionsafgifter for sukker for produktionsåret 1999/2000

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2038/1999 af 13. september 1999 om den fælles markedsordning for sukker(1), særlig artikel 33, stk. 8, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I artikel 5 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1443/82 af 8. juni 1982 om gennemførelsesbestemmelser for kvoteordningen for sukker(2), senest ændret ved forordning (EF) nr. 392/94(3), er det fastsat, at de enhedsbeløb som sukkerfabrikanten, isoglucosefabrikanten og inulinsirupfabrikanten skal betale som acontobeløb på produktionsafgiften for det løbende produktionsår, fastsættes inden den 1. april og opkræves inden den først følgende 1. juni. Overslaget over basisproduktionsafgiften og B-produktionsafgiften, jf. artikel 6 i forordning (EØF) nr. 1443/82, giver et beløb, der er på over 60 % af de i artikel 33, stk. 3, 4 og 5, i forordning (EF) nr. 2038/1999 omhandlede maksimumsbeløb. I dette tilfælde skal der ifølge artikel 6 i forordning (EØF) nr. 1443/82 fastsættes enhedsbeløb for sukker og inulinsirup på 50 % af de pågældende maksimumsbeløb, og det enhedsbeløb, der skal betales aconto for isoglucose, skal fastsættes til 40 % af enhedsbeløbet for den anslående basisproduktionsafgift for sukker.

(2) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De i artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EØF) nr. 1443/82 omhandlede enhedsbeløb fastsættes for produktionsåret 1999/2000 til:

a) 0,632 EUR/100 kg hvidt sukker som acontobeløb på basisproduktionsafgiften for A- og B-sukker

b) 11,848 EUR/100 kg hvidt sukker som acontobeløb på B-afgiften for B-sukker

c) 0,506 EUR/100 kg tørstof som acontobeløb på basisproduktionsafgiften for A- og B-isoglucose

d) 0,632 EUR/100 kg tørstofækvivalent-sukker/isoglucose som acontobeløb på basisproduktionsafgiften for A- og B-inulinsirup

e) 11,848 EUR/100 kg tørstofækvivalent-sukker/isoglucose som acontobeløb på B-afgiften for B-inulinsirup.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. marts 2000.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 252 af 25.9.1999, s. 1.

(2) EFT L 158 af 9.6.1982, s. 17.

(3) EFT L 53 af 24.2.1994, s. 7.