Rådets forordning (EF, EKSF, Euratom) nr. 628/2000 af 20. marts 2000 om ændring af forordning (EF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber
EF-Tidende nr. L 076 af 25/03/2000 s. 0001 - 0001
Rådets forordning (EF, EKSF, Euratom) nr. 628/2000 af 20. marts 2000 om ændring af forordning (EF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 283, under henvisning til forslag fra Kommissionen efter udtalelse fra Vedtægtsudvalget(1), under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2), under henvisning til udtalelse fra Domstolen(3), under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten(4), og ud fra følgende betragtninger: (1) For at sikre en ensartet behandling af de konferencetolke, der ansættes på vegne af Fællesskabets institutioner og organer, bør de pågældende være undergivet de samme retlige ordninger. (2) De pågældende tolke bør derfor alle ansættes som hjælpeansatte i henhold til afsnit III i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I artikel 78 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne indsættes følgende stykke:"De betingelser for ansættelse og aflønning, som finder anvendelse på konferencetolke, der ansættes af Europa-Parlamentet, finder ligeledes anvendelse på hjælpeansatte, som Kommissionen ansætter som konferencetolke på vegne af Fællesskabets institutioner og organer." Artikel 2 Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 20. marts 2000. På Rådets vegne J. Gama Formand (1) EFT C 110 af 21.4.1999, s. 13. (2) Udtalelse afgivet den 7. maj 1999 (EFT C 279 af 1.10.1999, s. 496). (3) Udtalelse afgivet den 12. maj 1999. (4) Udtalelse afgivet den 25. marts 1999.