KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 449/2000

af 28. februar 2000

om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af rørfittings af deformerbart støbejern med oprindelse i Brasilien, Den Tjekkiske Republik, Japan, Folkerepublikken Kina, Republikken Korea og Thailand og om godtagelse af tilsagn afgivet af en eksporterende producent i Den Tjekkiske Republik

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 905/98(2), særlig artikel 7,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

1. PROCEDURE

1.1. Indledning

(1) Kommissionen offentliggjorde den 29. maj 1999 en meddelelse (i det følgende benævnt "indledningsmeddelelsen") i De Europæiske Fællesskabers Tidende(3) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af rørfittings af deformerbart støbejern med oprindelse i Brasilien, Kroatien, Den Tjekkiske Republik (i det følgende benævnt "Tjekkiet"), Forbundsrepublikken Jugoslavien (i det følgende benævnt "Jugoslavien"), Japan, Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt "Kina"), Republikken Korea (i det følgende benævnt "Sydkorea") og Thailand.

(2) Proceduren indledtes som følge af en klage, som forsvarsudvalget for rørfittings af deformerbart støbejern i EU (i det følgende benævnt "klageren") indgav i april 1999 på vegne af producenter, der tegner sig for hele produktionen i Fællesskabet af rørfittings af deformerbart støbejern. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med den nævnte vare, og at der forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket blev anset for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3) Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter og importører/forhandlere, som den vidste var berørt af sagen, samt deres sammenslutninger, repræsentanterne for eksportlandene og klageren om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4) En række eksporterende producenter i de pågældende lande såvel som producenter og brugere i Fællesskabet og importører/forhandlere tilkendegav deres synspunkter skriftligt. Alle parter, der anmodede om at blive hørt inden for ovennævnte frist, og som angav, der var særlige grunde til, at de burde høres, fik lejlighed til at blive hørt.

(5) Kommissionen sendte spørgeskemaer til de parter, som den vidste var berørt af sagen, og til alle andre selskaber, som gav sig til kende inden for fristerne i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget besvarelse fra seks EF-producenter, 11 eksporterende producenter i de berørte lande samt fra deres forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet. Kommissionen modtog også besvarelser fra 17 uafhængige importører/forhandlere i Fællesskabet og fra to brugere.

Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende:

a) Producenter i Fællesskabet

- Georg Fischer GmbH, Østrig

- R. Woeste Co. GmbH & Co. KG, Tyskland

- Ferriere e Fonderie Di Dongo SpA, Italien

- Raccordi Pozzi Spoleto SpA, Italien

- Accesorios de Tuberia, SA, Spanien

- Crane Fluid System, Det Forenede Kongerige

b) Uafhængige importører i Fællesskabet

- SIRE SA, Frankrig

- Sofreco, Frankrig

- Hage Fittings GmbH & Co. KG, Tyskland

- Hermann Schmidt, Tyskland

- Intersantherm, Warenhandelsgesellschaft mbH, Tyskland

- "Invest" Import und Export GmbH, Tyskland

- Euraccordi, Italien

- GT Comis SpA, Italien

- Jannone Arm SpA, Italien

- Jannone SpA, Italien

- OML Srl, Italien

- Gill & Russell Ltd, Det Forenede Kongerige

- T. Hackett & Sons Ltd, Det Forenede Kongerige

c) Brugere

- Società Italiana per il Gas, Italien

- Transco BG plc, Det Forenede Kongerige

d) Eksporterende producenter

- Brasilien

- Indústria de Fundição Tupy Ltda, Joinville

- Tjekkiet

- Moravské Zelezárny as, Olomouc og producentens forretningsmæssigt forbundne salgsselskab på hjemmemarkedet, Moze Prodej sro, Olomouc

- Japan

- Hitachi Metals Ltd, Tokyo

- Sydkorea

- Yeong Hwa Metal Co. Ltd, Kyongnam

- Thailand

- BIS Pipe Fitting Industry Company Ltd, Samutsakorn

- Siam Fittings Co. Ltd, Samutsakorn

- Thai Malleable Iron & Steel Co. Ltd, Bangkok

- Kina (kontrol af status som selskab, der arbejder under markedsøkonomiske vilkår)

- Jianzhong Malleable Iron Factory, Hebei

- Jinan Meide Casting Co. Ltd, Jinan.

(6) Dumping- og skadesundersøgelsen omfattede perioden fra 1. april 1998 til 31. marts 1999 (i det følgende benævnt "undersøgelsesperioden"). Undersøgelsen af tendenserne i sammenhæng med skadesundersøgelsen omfattede perioden fra 1. januar 1995 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det følgerede benævnt "skadesundersøgelsesperioden").

1.2. Redegørelser vedrørende klagen

(7) Flere parter rejste spørgsmålet om, hvorfor Bulgarien ikke var omfattet af undersøgelsen som et af eksportlandene. Efter deres opfattelse var det diskriminerende, at der kun blev indledt en procedure vedrørende de pågældende otte lande og ikke Bulgarien.

(8) Situationen vedrørende Bulgarien blev undersøgt i forbindelse med analysen af klagen inden indledningen af proceduren. Klageren forelagde beviser angående normal værdi og eksportpris for bulgarske varer på samme måde som for de andre lande i klagen (prislister, Eurostat-tal). På grundlag af disse beviser fandt der tilsyneladende ikke dumping sted, hvilket betød, at der ikke kunne indledes en procedure vedrørende Bulgarien.

2. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1. Den pågældende vare

(9) Den pågældende vare er rørfittings af deformerbart støbejern som beskrevet i indledningsmeddelelsen.

(10) Undersøgelsen har vist, at der findes en række forskellige typer rørfittings af deformerbart støbejern såsom fittings med gevind, fittings med riller, fittings med lige ender og fittings med flange og til svejsning. De henhører alle under samme KN-kode 7307 19 10. Det konstateredes, at fittings med gevind på den ene side og andre fittings på den anden side har forskellige grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber, særlig hvad angår tilslutning. Førstnævnte tilsluttes ved skruning, medens sidstnævnte kun kan tilsluttes ved anvendelse af forskellige teknikker som svejsning eller kobling.

(11) På grundlag af resultaterne af undersøgelsen konstateredes det også, at producenterne i de pågældende eksportlande sælger udelukkende fittings med gevind på markedet i Fællesskabet, medens de andre typer fittings enten ikke fremstilles eller ikke sælges af de berørte parter. På grund af forskellen mellem fittings af støbejern med gevind og uden gevind, og da kun fittings af støbejern med gevind eksporteres til Fællesskabet af de berørte lande, konkluderes det, at den vare, der er omfattet af denne procedure, kun er rørfittings af deformerbart støbejern med gevind (i det følgende benævnt "fittings af støbejern" eller "den pågældende vare"). Disse fittings opfylder kravene i de internationale standarder, der er henvist til i klagen (dvs. EN 10.242, ISO 49 og ANSI)(4), og i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7307 19 10.

(12) Den pågældende vare fremstilles i mange forskellige typer i henseende til bl.a. størrelse, form, overfladebehandling og den anvendte kvalitet af støbejern. Trods disse forskelle har alle disse typer samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber såvel som samme anvendelsesformål. De anses derfor for at være en og samme vare.

2.2. Samme vare

(13) Kommissionen konstaterede, at fittings af støbejern, som fremstilles af EF-producenterne og sælges på markedet i Fællesskabet er samme vare som fittings af støbejern, som fremstilles i de berørte lande og eksporteres til Fællesskabet, da der ikke er nogen forskel i de grundlæggende egenskaber og anvendelser af de forskellige typer af disse fittings. Det samme gælder for fittings af støbejern, som sælges på hjemmemarkedet i eksportlandene, og de typer, der eksporteres til Fællesskabet. De var derfor også samme vare som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 384/96 (i det følgende benævnt "grundforordningen"). Det konstateredes også, at fittings af støbejern, som eksporteres fra Kina til Fællesskabet, og dem, som sælges på hjemmemarkedet i Thailand, der blev anvendt som referenceland, var samme vare.

2.2.1. Fittings med sort og hvid kerne

(14) Nogle parter hævdede, at fittings af støbejern, som fremstilledes og solgtes af EF-producenterne, ikke kunne sammenlignes med dem, der fremstilledes og eksporteredes til Fællesskabet af nogle af eksportlandene, da der i de EF-producerede varer almindeligvis anvendes en materialekvalitet med hvid kerne, medens kvaliteten af det materiale, der anvendes i de eksporterede varer, er med sort kerne.

(15) Undersøgelsen viste imidlertid foreløbigt, at fittings med hvid kerne og med sort kerne har fysiske egenskaber, der ligger tæt op ad hinanden, samme endelige anvendelse ("end use") og således almindeligvis er ombyttelige indbyrdes. Dette er blevet bekræftet ved, at brugerne af den af undersøgelsen omfattede vare såsom gasdistributorer og installatører ikke skelner mellem fittings med hvid og sort kerne. Både fittings med hvid kerne og fittings med sort kerne indgår endvidere i europæiske standard EN 10242 og i international standard ISO 49, som specificerer kravene til de undersøgte fittings udformning og ydeevne. Hvad angår navnlig kvaliteten af det materiale, der anvendes, er både hvid kerne og sort kerne tilladt.

(16) I betragtning af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at fittings af støbejern med hvid kerne, som fremstilles og sælges af EF-producenterne, bør anses for at være samme vare som fittings af støbejern med sort kerne, som fremstilles og eksporteres til Fællesskabet af de berørte eksportlande.

2.2.2. Særlige kendetegn ved Sydkoreas eksport

(17) Sydkoreanske eksporterende producenter hævdede, at deres varer ikke burde være del af den pågældende vare, da de har visse tekniske særegenheder. Disse fittings af støbejern har koniske udvendige gevind og koniske indvendige gevind i modsætning til andre importerede fittings af støbejern, som almindeligvis har koniske udvendige gevind og parallelle indvendige gevind.

(18) Undersøgelsen viste imidlertid, at bortset fra disse tekniske specifikationer har sydkoreanske fittings af støbejern samme fysiske og tekniske egenskaber som andre importerede fittings af støbejern. Med hensyn til anvendelsen viste undersøgelsen, at sydkoreanske fittings af støbejern anvendes på samme måde som fittings af støbejern, som importeres fra de andre berørte lande. I en medlemsstat, hvor begge typer anvendes, konstateredes det, at de er ombyttelige indbyrdes. Brugerne kan skifte fra den ene type til den anden, og de gør det, og det er fortrinsvis af traditionelle og historiske grunde, at man stadig foretrækker den koniske type i omtalte medlemsstat. Begge typer indgår endvidere i nævnte europæiske standard EN 10242, som specificerer kravene til udformning og ydeevne af fittings af støbejern til tilslutning med gevind i overensstemmelse med ISO 7-1, størrelse 1/8 til 6.

(19) På dette grundlag konkluderes det foreløbigt, at fittings af støbejern, som fremstilles af de sydkoreanske eksporterende producenter og eksporteres til Fællesskabet, er samme vare som eller kan sammenlignes med andre importerede fittings af støbejern.

3. DUMPING

A. LANDE MED MARKEDSØKONOMI

3.1. Generel metode

3.1.1. Normal værdi

(20) For at fastlægge den normale værdi fastslog Kommissionen først for hver enkelt eksporterende producent, om det samlede salg på hjemmemarkedet af fittings af støbejern var repræsentativt sammenlignet med det samlede eksportsalg af den pågældende vare til Fællesskabet. En eksporterende producents hjemmemarkedssalg blev i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen anset for repræsentativt, når hele hjemmemarkedssalget udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg til Fællesskabet.

(21) Kommissionen fastslog derefter, hvilke typer fittings af støbejern solgt på hjemmemarkedet af selskaber med repræsentativt salg der var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes til eksport til Fællesskabet. Generelt blev typer af samme størrelse, form, overfladebehandling og støbejernskvalitet anset for at være sammenlignelige.

(22) For hver enkelt af de typer, som de eksporterende producenter solgte på hjemmemarkedet, og som det konstateredes var direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes til eksport til Fællesskabet, blev det fastslået, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt som defineret i artikel 2, stk. 2, i grundforordningen. Salget på hjemmemarkedet af en bestemt type blev anset for at være tilstrækkeligt repræsentativt, når det samlede hjemmemarkedssalg af fittings af støbejern af den pågældende type i undersøgelsesperioden udgjorde 5 % eller derover af det samlede salg af fittings af støbejern af den sammenlignelige type ved eksport til Fællesskabet.

(23) Det blev også undersøgt, om hjemmemarkedssalget af hver type var foregået i normal handel, ved fastsættelse af andelen af fortjenstgivende salg af den pågældende type til uafhængige kunder. I tilfælde, hvor salget af fittings af støbejern til en nettopris, der svarede til eller var højere end de beregnede produktionsomkostninger (i det følgende benævnt "fortjenstgivende salg"), udgjorde 80 % eller derover af det samlede salg, og hvor den vejede gennemsnitlige pris på den pågældende type svarede til eller var højere end produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på hele salget på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, uanset om dette gav fortjeneste eller ej. I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af fittings af støbejern udgjorde under 80 %, men mindst 10 % af det samlede salg, blev den normale værdi fastsat på grundlag af de faktiske hjemmemarkedspriser beregnet som et vejet gennemsnit af det fortjenstgivende salg alene.

(24) I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af enhver type fittings af støbejern udgjorde under 10 % af det samlede salg, blev det fastslået, at denne type ikke solgtes i tilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedsprisen kunne danne et passende grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

(25) Når hjemmemarkedspriserne for en bestemt type, som solgtes af en eksporterende producent, ikke kunne anvendes, var det nødvendigt at anvende en beregnet normal værdi frem for hjemmemarkedspriserne på andre tilsvarende typer eller andre eksporterende producenters hjemmemarkedspriser. Anvendelse af andre eksporterende producenters hjemmemarkedspriser i dette tilfælde ville have betydet, at det var nødvendigt at foretage mange justeringer og de fleste af disse baseret på et skøn, på grund af antallet af forskellige typer og udvalget af faktorer (såsom kvalitetskontrol, kvaliteten af det anvendte materiale, vægt osv.), som påvirker disse priser. En beregnet værdi for hver eksporterende producent blev derfor anset for at danne et bedre grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

(26) Den normale værdi blev således beregnet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen ved sammenlægning af fremstillingsomkostningerne til de eksporterede typer, i påkommende tilfælde justeret med en rimelig procent for salgs-, general- og administrationsomkostninger (i det følgende benævnt "SG & A") og en rimelig fortjenstmargen. Kommissionen undersøgte, om de påløbne SG & A og hver af de pågældende eksporterende producenters fortjeneste på hjemmemarkedet var pålidelige oplysninger.

(27) De faktiske SG & A på hjemmemarkedet blev anset for at være pålidelige, når det pågældende selskabs salg kunne betragtes som repræsentativt i forhold til eksportsalget til Fællesskabet. Fortjenstmargenen på hjemmemarkedet blev fastlagt på grundlag af salget på hjemmemarked i normal handel, dvs. når salget til uafhængige kunder til priser, som svarede til eller var højere end produktionsomkostningerne, udgjorde mindst 10 % af det pågældende selskabs samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende vare. I tilfælde, hvor dette kriterium ikke var opfyldt, anvendtes en vejet gennemsnitlig fortjenstmargen for de andre selskaber med tilstrækkeligt stort salg i normal handel i det pågældende land.

3.1.2. Eksportpris

(28) I alle tilfælde, hvor fittings af støbejern blev eksporteret til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen fastlagt i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen, nemlig på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(29) I tilfælde, hvor varerne eksporteredes til en forretningsmæssigt forbunden importør, blev eksportprisen beregnet i henhold til artikel 2, stk. 9, i grundforordningen, nemlig på grundlag af den pris, til hvilken de importerede varer første gang videresolgtes til en uafhængig køber. I sådanne tilfælde blev der foretaget justering for alle påløbne omkostninger mellem import og videresalg og for fortjeneste for at få fastsat en troværdig eksportpris. På grundlag af oplysningerne fra samarbejdsvillige uafhængige importører blev fortjenesten ansat til omkring 7 %.

3.1.3. Sammenligning

(30) For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der justeret for forskelle, som påvirkede prisernes sammenlignelighed i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen.

3.1.4. Dumpingmargenen for de undersøgte selskaber

(31) I overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen blev den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris.

3.1.5. Restdumpingmargen

(32) Der blev fastsat en restdumpingmargen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen.

(33) For lande med et samarbejdsniveau, som lå tæt på oplysningerne fra Eurostat, dvs. hvor der ikke var nogen grund til antage, at en eksporterende producent undlod at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, blev det besluttet at fastsætte restdumpingmargenen på samme niveau som for de samarbejdsvillige selskaber med den højeste dumpingmargen for at sikre, at eventuelle foranstaltninger var effektive.

(34) For lande med et lavt samarbejdsniveau anvendtes oplysningerne fra det samarbejdsvillige selskab med den højeste dumpingmargen. Restdumpingmargenen blev fastsat på grundlag af den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for de typer, som eksporteredes i repræsentative mængder. Det blev også anset for nødvendigt at anvende denne fremgangsmåde for at undgå at belønne manglende samarbejde, og der ikke var nogen tegn på, at en ikke-samarbejdsvillig part havde solgt til dumpingpriser på et lavere niveau.

3.2. Brasilien

(35) Et selskab besvarede spørgeskemaet for eksporterende producenter. Et selskab i Fællesskabet, som er forretningsmæssigt forbundet med den pågældende eksporterende producent, besvarede også spørgeskemaet for forbundne importører.

3.2.1. Normal værdi

(36) Kommissionen fulgte de samme procedurer og metoder til fastsættelsen af den normale værdi for varer med oprindelse i Brasilien som omhandlet under punkt 3.1.1.

(37) I sin besvarelse af spørgeskemaet anvendte selskabet fremstillingsomkostningerne til de solgte enheder som grundlag for fordelingen af SG & A på hver type af den pågældende vare på hjemmemarkedet, medens et sådant system ikke blev anvendt internt til fordelingen af omkostninger. Det var derfor nødvendigt at ændre fordelingsmetoden, således at ovennævnte omkostninger blev fordelt på grundlag af omsætningen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 5, i grundforordningen.

(38) For omkring halvdelen af de typer, der solgtes til eksport til Fællesskabet, blev den normale værdi fastsat på grundlag af hjemmemarkedsprisen for sammenlignelige typer i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen.

(39) For alle andre typer, som solgtes til eksport til Fællesskabet, blev den normale værdi beregnet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen. Der anvendtes samme SG & A og fortjeneste som for den pågældende eksporterende producent.

3.2.2. Eksportpris

(40) Kommissionen fulgte samme procedurer og metoder til vurderingen af eksportprisen for varer med oprindelse i Brasilien som omhandlet under punkt 3.1.2.

(41) Der eksporteredes varer til både ikke-forbundne og forbundne selskaber. Kommissionen holdt salget til eksport til Fællesskabet via det forbundne selskab i Fællesskabet uden for dumpingberegningerne, da de udgjorde en ubetydelig del af den brasilianske producents eksportmængde og således ikke kunne have nogen væsentlig indvirkning på resultaterne.

(42) Alt andet salg til eksport gik til uafhængige importører i Fællesskabet. Eksportprisen blev således fastsat i henhold til artikel 2, stk. 8, i grundforordningen under henvisning til de priser, der faktisk betaltes eller skulle betales.

3.2.3. Sammenligning

(43) Der blev justeret for forskelle i indirekte afgifter, handelsled, transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger, kreditomkostninger, provisioner og omkostninger ved kundeservice, hvor dette var relevant og rimeligt.

(44) Den eksporterende producent krævede justering af den normale værdi og eksportprisen for forskelle i emballeringsomkostninger. Selskabet var imidlertid ikke i stand til at forelægge beviser for sådanne forskelle, og Kommissionen kunne derfor ikke foretage den ønskede justering.

(45) Den eksporterende producent krævede justering af den normale værdi og eksportprisen for omkostninger til reklame. Under kontrolbesøget var det ikke muligt at fastslå med rimelig nøjagtighed, om omfanget af de påløbne udgifter var rigtigt. Selskabet kunne heller ikke påvise, at disse udgifter påvirkede prisernes sammenlignelighed. Kommissionen besluttede derfor ikke at justere for reklameomkostninger.

(46) Selskabet krævede også justering af den normale værdi for forskelle i finansieringsomkostningerne til opretholdelse af lagerbeholdninger. Det var imidlertid ikke muligt at identificere lagerbeholdningerne til hjemmemarkeds- og eksportsalg særskilt, og lagerperioderne for varer bestemt til hjemmemarkedet og markedet i Fællesskabet var stort set de samme eller endog identiske. Den eksporterende producent kunne heller ikke påvise, at det påvirkede prisernes sammenlignelighed. Det var således ikke muligt at foretage en justering.

(47) Der blev krævet justering af hjemmemarkedspriserne for tilbagebetaling af visse indirekte afgifter. Kravet var beregnet på et forkert grundlag og stærkt overdrevet. Justeringen blev derfor foreløbigt nedsat til 50 % af det krævede beløb. Kommissionen vil undersøge sagen yderligere for at få fastslået, hvilket beløb af indirekte afgifter der faktisk blev tilbagebetalt ved eksportsalg til Fællesskabet og samtidig pålagt den pågældende vare ved forbrug i Brasilien.

(48) Da den eksporterende producent havde anvendt valutakurser uden tilknytning til salgsdatoen, måtte Kommissionen omregne eksportprisen ved anvendelse af vekselkurserne på fakturadatoen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, litra j), i grundforordningen.

(49) De samme justeringer af den normale værdi på grundlag af hjemmemarkedssalget blev også foretaget af den beregnede normale værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen.

3.2.4. Dumpingmargen

(50) Som omhandlet i artikel 2, stk. 11, i grundforordningen blev den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af den pågældende vare eksporteret til Fællesskabet sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for hver tilsvarende type af den pågældende vare.

(51) Det fremgik af sammenligningen, at der fandt dumping sted i forbindelse med den samarbejdsvillige eksporterende producent. Den foreløbige dumpingmargen er følgende udtrykt i procent af importprisen cif, frit Fællesskabets grænse:

Indústria de Fundição Tupy Ltda: 26,1 %.

(52) Da samarbejdsniveauet var højt, blev den foreløbige restdumpingmargen fastsat til samme niveau som for det samarbejdsvillige selskab, nemlig 26,1 %.

3.3. Tjekkiet

(53) Et selskab besvarede spørgeskemaet for eksporterende producenter. Besvarelsen omfattede oplysninger om et forbundet salgsselskabs salg på hjemmemarkedet. Et selskab i Fællesskabet, som er forretningsmæssigt forbundet med denne eksporterende producent, besvarede også spørgeskemaet for forbundne importører.

3.3.1. Normal værdi

(54) Kommissionen fulgte samme procedurer og metoder til fastsættelsen af den normale værdi for varer med oprindelse i Tjekkiet som omhandlet under punkt 3.1.1.

(55) Den eksporterende producents angivne SG & A på hjemmemarkedet indeholdt beløb, som enten ikke vedrørte den pågældende vare eller ikke vedrørte undersøgelsesperioden. Omkostningerne blev derfor korrigeret i overensstemmelse hermed.

(56) SG & A, som var angivet for det forbunde salgsselskab ved salg på hjemmemarkedet, var fordelt på en sådan måde, at resultatet ikke med rimelighed afspejlede de omkostninger, der var knyttet til salget af den pågældende vare. Kommissionen omfordelte derfor SG & A under hensyn til de påløbne omkostninger for de forskellige varekategorier.

(57) Ved beregningen af produktionsomkostningerne for hver type, der solgtes på hjemmemarkedet, blev de korrigerede SG & A fordelt på hver enkelt varetype på grundlag af artikel 2, stk. 5, i grundforordningen, da der ikke var et bestemt system, som traditionelt blev anvendt.

(58) For omkring halvdelen af de typer, der solgtes til eksport til Fællesskabet, blev den normale værdi fastsat på grundlag af hjemmemarkedssalgspriserne for sammenlignelige typer i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen.

(59) For alle andre typer, der solgtes til eksport til Fællesskabet, blev den normale værdi beregnet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen. Der anvendtes samme SG & A og fortjeneste som i forbindelse med den pågældende eksporterende producent.

(60) Det samarbejdsvillige selskab havde klassificeret en række eksporterede varetyper som identiske og angav en enkelt fremstillingsomkostning for disse typer. Kommissionens undersøgelse viste, at de pågældende varetyper faktisk var forskellige med forskellige fremstillingsomkostninger. Fremstillingsomkostningerne for disse forskellige varetyper blev derfor anvendt til beregning af den normale værdi som angivet ovenfor.

3.3.2. Eksportpris

(61) Kommissionen fulgte samme procedurer og metoder til fastsættelse af eksportprisen for varer med oprindelse i Tjekkiet som omhandlet under punkt 3.1.2.

(62) Der blev eksporteret varer til både ikke-forbundne og forbundne selskaber. Kommissionen holdt den forbundne importørs salg til eksport til Fællesskabet uden for dumpingberegningerne, da de udgjorde en ubetydelig del af den tjekkiske eksporterende producents eksport og således ikke kunne have væsentlig indvirkning på beregningerne.

(63) Alt andet eksportsalg gik til uafhængige importører i Fællesskabet. Eksportprisen blev derfor fastsat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen under henvisning til de priser, der faktisk betaltes eller skulle betales.

3.3.3. Sammenligning

(64) Der blev justeret for forskelle i handelsled, transportomkostninger, kreditomkostninger og provisioner, hvor dette var relevant og rimeligt.

(65) Den eksporterende producent og det forbundne salgsselskab på hjemmemarkedet krævede justering af den normale værdi for en yderligere hypotetisk mængderabat, som ville blive ydet, hvis der solgtes mængder til kunder på hjemmemarkedet, som svarede til de eksporterede mængder til kunder i Fællesskabet. Kommissionen tog allerede hensyn til forskelle i de solgte mængder ved at trække alle rabatter og afslag for sådanne forskelle, som var angivet i mængde og direkte forbundet med det pågældende salg, fra i salgspriserne.

(66) Da den eksporterende producent havde anvendt vekselkurser uden tilknytning til salgsdatoen, foretog Kommissionen en omregning af omsætningen ved hvert eksportsalg ved anvendelse af vekselkurserne på fakturadatoen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, litra j), i grundforordningen.

(67) De samme justeringer af den normale værdi på grundlag af hjemmemarkedssalget blev også foretaget af den normale beregnede værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen.

3.3.4. Dumpingmargen

(68) Som omhandlet i artikel 2, stk. 11, i grundforordningen blev den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af den pågældende vare eksporteret til Fællesskabet sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for hver tilsvarende type af den pågældende vare.

(69) Sammenligningen viste, at der fandt dumping sted i forbindelse med den samarbejdsvillige eksporterende producent. Den foreløbige dumpingmargen er følgende udtrykt i procent af importprisen cif, frit Fællesskabets grænse:

Moravské Zelezárny as: 28,4 %.

(70) Da samarbejdsniveauet var højt, blev den foreløbige restdumpingmargen fastsat på samme niveau som for det samarbejdsvillige selskab, nemlig 28,4 %.

3.4. Japan

(71) Et selskab besvarede spørgeskemaet for eksporterende producenter. Et selskab i Fællesskabet, der er forretningsmæssigt forbundet med denne eksporterende producent, besvarede også spørgeskemaet for forbundne importører.

3.4.1. Normal værdi

(72) Kommissionen fulgte samme procedurer og metoder til fastsættelse af den normale værdi for varer med oprindelse i Japan som omhandlet under punkt 3.1.1 undtagen i tilfælde, hvor de foreliggende faktiske oplysninger blev anvendt i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen.

(73) Da selskabet ikke gav oplysninger om produktionsomkostningerne for visse typer, anvendte Kommissionen den største dumpingmargen for disse typer i forbindelse med repræsentativt salg for ikke at belønne manglende samarbejdsvilje som omhandlet i artikel 18 i grundforordningen.

(74) For nogle af de resterende typer blev den normale værdi fastsat på grundlag af hjemmemarkedsprisen for sammenlignelige typer i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen.

(75) For alle andre typer af den pågældende vare solgt til eksport til Fællesskabet blev den normale værdi beregnet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen. Dette blev gjort ved at lægge selskabets egne SG & A og fortjenstmargen på hjemmemarkedet til fremstillingsomkostningerne for de eksporterede typer i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6, i grundforordningen.

3.4.2. Eksportpris

(76) Kommissionen fulgte samme procedurer og metoder til fastsættelse af eksportprisen for varer med oprindelse i Japan som omhandlet under punkt 3.1.2.

(77) En større del af salget til eksport til Fællesskabet gik til en forbunden importør i Fællesskabet. I dette tilfælde måtte Kommissionen beregne eksportprisen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 9, i grundforordningen. Priserne for de resterende eksporttransaktioner blev fastsat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8.

3.4.3. Sammenligning

(78) Selskabet krævede justering for transportomkostninger og omkostninger i forbindelse med forskelle i handelsled. Da selskabet ikke gav nogen forklaring eller forelagde pålidelige beviser under kontrolbesøget, og der ikke blev konstateret nogen berettigelse for sådanne justeringer i besvarelsen af spørgeskemaet, kunne Kommissionen ikke godtage dem.

3.4.4. Dumpingmargen

(79) Som omhandlet i artikel 2, stk. 11, i grundforordningen blev sammenligningen foretaget på grundlag af en vejet gennemsnitlig normal værdi og en vejet gennemsnitlig eksportpris.

(80) Det fremgik af sammenligningen, at der fandt dumping sted i forbindelse med den samarbejdsvillige eksporterende producent. Den foreløbige dumpingmargen er følgende udtrykt i procent af importprisen cif, frit Fællesskabets grænse:

Hitachi Metals Ltd: 17,6 %.

(81) Kommissionen fulgte samme metode til fastsættelse af en foreløbig restdumpingmargen for Japan som under punkt 3.1.5 for alle lande med et lavt samarbejdsniveau. På dette grundlag er restdumpingmargenen 28,3 %.

3.5. Sydkorea

(82) Et selskab besvarede spørgeskemaet for eksporterende producenter.

3.5.1. Normal værdi

(83) Kommissionen fulgte samme procedurer og metoder til fastsættelse af den normale værdi for varer med oprindelse i Sydkorea som omhandlet under punkt 3.1.1.

(84) Med ovennævnte metode var det muligt at fastsætte den normale værdi for omkring en fjerdedel af typerne på grundlag af hjemmemarkedspriserne for sammenlignelige typer.

(85) For alle andre typer af den pågældende vare, som solgtes til eksport til Fællesskabet af det pågældende samarbejdsvillige selskab, blev den normale værdi beregnet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen.

(86) Dette blev gjort ved at lægge selskabets egne SG & A og fortjenstmargen på hjemmemarkedet til fremstillingsomkostningerne til de eksporterede typer i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6, i grundforordningen.

3.5.2. Eksportpris

(87) Kommissionen fulgte samme procedurer og metoder til fastsættelse af eksportpriserne for varer med oprindelse i Sydkorea som omhandlet under 3.1.2.

(88) Hele det samarbejdsvillige selskabs salg af den pågældende vare på markedet i Fællesskabet foregik til uafhængige kunder i Fællesskabet. Eksportprisen blev derfor fastlagt under henvisning til de priser, der faktisk betaltes eller skulle betales.

3.5.3. Sammenligning

(89) Der blev foretaget justering for forskelle i transport-, forsikrings-, håndterings-, emballerings- og kreditomkostninger, hvor dette var relevant og rimeligt.

(90) Selskabet krævede også justering for kreditomkostninger i forbindelse med salget på hjemmemarkedet. Dette salg blev imidlertid foretaget på løbende konto. Da der ikke forelå beviser for, at kreditomkostninger udgjorde en faktor, som der burde tages hensyn til ved prisfastsættelsen, var det ikke muligt at justere for kreditomkostninger i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, litra g), i grundforordningen.

(91) Selskabet krævede endvidere justering for påståede forskelle i handelsled, da der burde tages hensyn til salgsudgifter på hjemmemarkedet, som ikke påløb på eksportmarkedet. Salget på begge markeder foregik imidlertid i samme led, dvs. til distributører, og kravet blev derfor afvist. Der blev heller ikke forelagt bevis for, at sådanne forskelle i salgsudgifter ville have påvirket prisernes sammenlignelighed.

3.5.4. Dumpingmargen

(92) Til sammenligningen anvendtes en vejet gennemsnitlig normal værdi og en vejet gennemsnitlig eksportpris i overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen.

(93) Det fremgik af sammenligningen, at der fandt dumping sted i forbindelse med det samarbejdsvillige selskab. Den foreløbige dumpingmargen fastsattes til følgende udtrykt i procent af importprisen cif, frit Fællesskabets grænse:

Yeong Hwa Metal Co. Ltd: 11,8 %.

(94) Der blev fulgt samme metode til fastsættelse af en foreløbig restdumpingmargen for Sydkorea som omhandlet under punkt 3.1.5 for lande, hvor samarbejdsniveauet var lavt. På dette grundlag er restdumpingmargenen 24,6 %.

3.6. Thailand

(95) Tre selskaber besvarede spørgeskemaet for eksporterende producenter.

(96) For et af disse selskaber konstateredes der alvorlige mangler i oplysningerne vedrørende salg og produktionsomkostninger i forbindelse med fittings af støbejern, som solgtes på hjemmemarkedet, hvilket gjorde det umuligt at opnå rimeligt nøjagtige resultater og beregne en foreløbig dumpingmargen på grundlag af de angivne data. Det blev derfor besluttet delvis at anvende de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen. I mangel af et bedre alternativ anvendtes den normale værdi for de to andre eksporterende producenter, hvor dette var muligt. For eksportsalg, for hvilke der ikke forelå nogen normal værdi, anvendtes den højeste dumpingmargen for ikke at belønne manglende samarbejdsvilje.

3.6.1. Normal værdi

(97) Kommissionen fulgte samme procedurer og metoder til fastsættelse af den normale værdi for varer med oprindelse i Thailand som omhandlet under punkt 3.1.1 undtagen i tilfælde, hvor de foreliggende faktiske oplysninger anvendtes i overensstemmelse med artikel 18 til fastsættelsen af dumpingmargenen.

(98) På grundlag af ovennævnte metode var det delvis muligt at fastsætte den normale værdi på grundlag af hjemmemarkedsprisen for sammenlignelige typer i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen.

(99) For alle andre typer af den pågældende vare, som solgtes til eksport til Fællesskabet af de to samarbejdsvillige selskaber, for hvilke der blev beregnet dumpingmargener, blev den normale værdi beregnet på grundlag af en beregnet værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen.

(100) Dette blev gjort ved at lægge selskabets egne SG & A og fortjenstmargen på hjemmemarkedet til fremstillingsomkostningerne til de eksporterede typer i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6, i grundforordningen.

3.6.2. Eksportpris

(101) Kommissionen fulgte samme procedurer og metoder til fastsættelse af eksportprisen for varer med oprindelse i Thailand som omhandlet under 3.1.2.

(102) De to selskabers salg af fittings af støbejern på markedet i Fællesskabet foregik til uafhængige importører i Fællesskabet. Eksportprisen blev derfor fastsat under henvisning til de priser, der faktisk betaltes eller skulle betales.

3.6.3. Sammenligning

(103) Der blev justeret for forskelle i transport-, emballerings- og kreditomkostninger og provisioner, hvor dette var relevant og rimeligt.

(104) Et af de samarbejdsvillige selskaber krævede justering for importafgifter. Selskabet påviste imidlertid ikke forbindelsen mellem den betalte importtold og de såkaldte skatteudligningsforanstaltninger for eksportører. Kravet om justering blev derfor afvist.

(105) Et af de samarbejdsvillige selskaber krævede justering for fysiske forskelle. Kravet bestod i virkeligheden af tre forskellige anmodninger: i) justering for handelsled, fordi prisernes sammenlignelighed var påvirket af forskelle i OEM-salg (original equipment manufacturer), ii) justering for fysiske forskelle i muffer (med lige ender, med vulst eller bånd) og endelig iii) justering for forskellige i mængder. Ingen af de tre krav blev imidlertid påvist i tilstrækkelig grad. Under kontrolbesøget konstateredes det, at der ikke blev skelnet mellem forskellige typer kunder og muffer eller mængder, når der blev truffet beslutning om priser. Prisernes sammenlignelighed var helt klart ikke påvirket af nogen af de tre påståede forskelle. Da der ikke blev forelagt bevis for disse forskelle, blev der ikke indrømmet justering.

(106) Samme selskab krævede justering for kreditomkostninger i forbindelse med salg på hjemmemarkedet. Der blev krævet justering på grundlag af en løbende konto uden bevis for, at der forelå en aftale mellem leverandør og køber på salgstidspunktet. Kravet blev afvist, fordi det i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, litra g), i grundforordningen kun er muligt at justere for det antal dage, der er aftalt på salgstidspunktet, da kun udgifter i forbindelse med det aftalte antal dage på salgstidspunktet anses for at kunne påvirke prisernes sammenlignelighed.

(107) Et af de samarbejdsvillige selskaber krævede justering for valutaomregning på grundlag af en påstået forskel i vekselkurserne mellem salgsordren og den faktiske fakturadato. Kravet blev afvist, fordi de påståede forskelle i kurser ikke blev bekræftet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, litra j), i grundforordningen af de oplysninger, der blev modtaget under kontrolbesøget, da der ikke var nogen vedvarende bevægelse i kurserne i undersøgelsesperioden, og salgsordren ikke var en indgåelse af en aftale om salg og ikke havde nogen bindende virkning.

3.6.4. Dumpingmargen

(108) Som omhandlet i artikel 2, stk. 11, i grundforordningen blev sammenligningen foretaget på grundlag af en vejet gennemsnitlig normal værdi og en vejet gennemsnitlig eksportpris for alle selskaber.

(109) Det fremgik af sammenligningen, at der fandt dumping sted i forbindelse med alle producenter, som samarbejdede fuldt ud med Kommissionen. Den foreløbige dumpingmargen er følgende udtrykt i procent af importprisen cif, frit Fællesskabets grænse:

(110) BIS Pipe Fitting Industry Company Ltd, Samutsakorn: 25,8 %

Siam Fittings Co. Ltd, Samutsakorn: 12,4 %

Thai Malleable Iron & Steel Co. Ltd, Bangkok: 25,8 %.

(111) For ikke-samarbejdsvillige selskaber blev den foreløbige restdumpingmargen fastsat som margenen for det selskab, der havde den højeste dumpingmargen. Udtrykt i procent af importprisen cif, frit Fællesskabets grænse, er denne margen 25,8 %.

3.7. Kroatien og Jugoslavien

(112) På baggrund af de foreløbige resultater med ubetydelige markedsandele (de minimis) for importen af den pågældende vare med oprindelse i både Kroatien og Jugoslavien, blev det foreløbigt besluttet, ikke at beregne en dumpingmargen for denne import.

B. LANDE UDEN MARKEDSØKONOMI

3.8. Kina

3.8.1. Undersøgelse af status som selskab, der driver virksomhed under markedsøkonomiske vilkår

(113) Tre kinesiske selskaber anmodede om status som selskab, der driver virksomhed under markedsøkonomiske vilkår (i det følgende benævnt "markedsøkonomisk selskab") i henhold til artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen.

(114) Kravet, der blev fremsat af et selskab, måtte afvises, da selskabet i anmodningen oplyste, at dets regnskaber ikke blev revideret. Selskabet opfyldte følgelig ikke betingelserne i andet indryk i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen. Et kontrolbesøg på stedet var således ikke nødvendigt.

(115) Kommissionen indhentede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige, og efterprøvede alle oplysningerne i anmodningerne om status som "markedsøkonomisk selskab" under kontrolbesøg hos de to andre selskaber.

(116) For det ene af disse selskabers vedkommende blev det fastslået, at staten greb ind i betydeligt omfang i forbindelse med afgiftslettelser og fastsættelse af arbejdernes lønninger. Der forelå heller ikke et klart sæt grundlæggende regnskabsforskrifter, og selskabets produktionsomkostninger og finansielle situation var genstand for væsentlige fordrejninger.

(117) For det andet selskabs vedkommende konstaterede Kommissionen, at regnskaberne ikke blev revideret af en uafhængig instans, og at de anvendte metoder ikke var i overensstemmelse med passende internationale regnskabsstandarder.

(118) Ingen af de to andre selskaber, som anmodede om status som markedsøkonomisk selskab, opfyldte således betingelserne i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen. Alle tre selskaber blev underrettet om, at deres anmodninger var blevet afvist.

3.8.2. Valg af referenceland

(119) Da ingen selskaber kunne betragtes som markedsøkonomiske selskaber, var det nødvendigt at sammenligne de kinesiske eksporterende producenters eksportpriser med en normal værdi fastsat for et passende land med markedsøkonomi i henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen.

(120) Polen blev nævnt af klageren og foreslået af Kommissionen i indledningsmeddelelsen. En polsk producent samarbejdede senere og besvarede spørgeskemaet. Besvarelsen var imidlertid mangelfuld på en række afgørende områder, navnlig angående hjemmemarkedssalg og produktionsomkostninger. Kommissionen fandt det således ikke hensigtsmæssigt at anvende Polen som referenceland i undersøgelsen.

(121) Trods Kommissionens bestræbelser var ingen andre producenter i et land, som ikke var omfattet af denne undersøgelse, rede til at samarbejde. Kommissionen havde derfor ikke andet valg end at vælge et land, som er omfattet af klagen.

(122) Kommissionen besluttede, at Thailand var det mest passende tredjeland med markedsøkonomi med henblik på fastsættelse af den normale værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 7, i grundforordningen, på baggrund af de thailandske producenters hjemmemarkedssalg sammenlignet med importen til Fællesskabet fra Kina og flere producenter på hjemmemarkedet, hvilket gav mulighed for en rimelig fortjeneste på denne type vare.

3.8.3. Individuel behandling

(123) Alle tre samarbejdsvillige selskaber anmodede om individuel behandling.

(124) I henhold til artikel 9, stk. 5, i grundforordningen er det EF-institutionernes politik at beregne en enkelt landsdækkende told for lande uden markedsøkonomi, undtagen i de tilfælde, hvor selskaberne kan påvise en grad af lovmæssig og faktuel uafhængighed, således at risikoen for omgåelse af den landsdækkende told er ophævet. Til dette formål blev detaljerede spørgsmål indføjet i den formular angående status som markedsøkonomisk selskab, der sendtes til de berørte parter efter indledningen af proceduren.

(125) For et af selskaberne viste en undersøgelse af oplysningerne i anmodningen om individuel behandling, at selskabet var berettiget til en sådan behandling. Selskabets besvarelse af spørgeskemaet var imidlertid meget ufuldstændig, navnlig hvad angik eksportsalget. Det er derfor foreløbigt besluttet ikke at indrømme selskabet individuel behandling. Spørgsmålet vil blive undersøgt yderligere inden det endelige stadium af undersøgelsen.

(126) Med hensyn til de to andre samarbejdsvillige selskaber, var der tale om klar indgriben fra de statslige myndigheders side i forbindelse med fastsættelsen af eksportpriser og mængder.

(127) Ingen af de tre selskaber blev derfor indrømmet individuel behandling.

3.8.4. Normal værdi

(128) Den normale værdi for de kinesiske eksporterende producenter blev beregnet på grundlag af den normale værdi, der fastsattes for de samarbejdsvillige thailandske selskaber, ved anvendelse af den metode, der er omhandlet under punkt 3.1.1. Hertil anvendtes de typer, der solgtes på det thailandske hjemmemarked, og som det konstateredes var sammenlignelige med de kinesiske typer, der eksporteredes til Fællesskabet.

3.8.5. Eksportpris

(129) Kommissionen fulgte samme procedurer og metoder til fastsættelse af eksportprisen for varer med oprindelse i Kina som omhandlet under punkt 3.1.2. For de samarbejdsvillige eksporterende producenter blev eksportprisen fastsat under henvisning til de priser, der faktisk betaltes eller skulle betales. Oplysningerne fra Eurostat anvendtes for at tage hensyn til ikke-samarbejdsvillige parters eksport.

3.8.6. Sammenligning

(130) Eksportprisen blev justeret for forskelle i transport-, forsikrings-, håndterings- og emballeringsomkostninger, hvor dette var relevant.

(131) Med hensyn til den normale værdi blev alle justeringer, der var indrømmet de thailandske eksporterende producenter og relevante på baggrund af de eksporterende producenters eksport, også foretaget i Kinas tilfælde.

3.8.7. Dumpingmargen

(132) Den foreløbige dumpingmargen for Kina udtrykt i procent af importprisen cif, frit Fællesskabets grænse, er 49,4 %.

4. SKADE

4.1. Den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet

(133) De klagende EF-producenter tegner sig for hele produktionen i Fællesskabet af fittings af støbejern og udgør således den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet som omhandlet i artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i grundforordningen.

(134) En interesseret part hævdede, at en producent ikke burde anses for at høre til EF-erhvervsgrenen, fordi den pågældende importerede den pågældende vare fra et af de berørte lande, nemlig Kina. Påstanden blev hverken dokumenteret eller bekræftet ved undersøgelsen. Flere interesserede parter hævdede, at visse EF-producenter importerede den pågældende vare fra andre tredjelande. Undersøgelsen viste med hensyn til en producent, at dette var tilfældet. Denne import var imidlertid minimal sammenlignet med EF-produceret salg på markedet i Fællesskabet. Selskabet var derfor stadig producent i Fællesskabet i sin vigtigste aktivitet. Påstandene blev ikke bekræftet med hensyn til de andre producenter.

(135) Kravene er derfor blevet afvist.

4.2. Forbruget i Fællesskabet

(136) Det synlige forbrug i Fællesskabet blev fastlagt på grundlag af EF-erhvervsgrenens salgsmængde på markedet i Fællesskabet plus importen til Fællesskabet af fittings af støbejern fra de berørte lande og fra alle andre tredjelande, som man ved producerer og eksporterer den pågældende vare til Fællesskabet. På dette grundlag faldt forbruget ca. 6 % mellem 1995 og undersøgelsesperioden, fra ca. 65000 tons til ca. 61000 tons, og nåede det laveste niveau i 1996, som var et år, hvor hele sektoren led under vanskelige markedsvilkår.

4.3. Kumulativ vurdering af virkningerne af den pågældende import

(137) Det blev med hensyn til nogle af de berørte lande fremført, at importen ikke burde vurderes kumulativt med anden import under hensyn til betingelserne i artikel 3, stk. 4, i grundforordningen. Undersøgelsen viste følgende i den forbindelse.

(138) Hvad angår Kroatien og Jugoslavien blev det foreløbigt fastslået, importen af varer med oprindelse i disse lande udgjorde 0,4 % og 0,3 % af det samlede forbrug i undersøgelsesperioden. Denne import anses foreløbigt i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, i grundforordningen for ikke at have bidraget til den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, og holdes derfor uden for skadesvurderingen.

(139) Den brasilianske eksporterende producent fremførte, at eksporten af fittings af støbejern fra Brasilien ikke burde kumuleres med importen fra resten af de berørte lande på grund af forskellig markedsadfærd og forskelle i eksportpriser. Den tjekkiske eksporterende producent hævdede også, at eksporten fra Tjekkiet ikke burde kumuleres med eksporten fra de andre berørte lande, da handelsmønstret var forskelligt fra mønstret i disse lande. De thailandske eksporterende producenter fremførte, at eksporten fra Thailand ikke burde vurderes kumulativt med eksporten fra de andre berørte lande på grund af deres faldende eksportmængde og deres forholdsvis højere eksportpriser. Endelig hævdede de sydkoreanske eksporterende producenter, at eksporten fra Sydkorea ikke burde kumuleres med eksporten fra de andre berørte lande på grund af deres varers specifikke tekniske egenskaber, og de eksporterer kun denne vare til markedet i Det Forenede Kongerige. Der blev draget følgende foreløbige konklusioner.

4.3.1. Brasilien

(140) Importen fra Brasilien fulgte ikke en stabil tendens. Importen fra nogle af de andre lande fulgte imidlertid et lignende mønster. Importmængden fra Brasilien var altid betydelig i absolutte tal, medens markedsandelen lå temmelig stabilt på 7-8 % i hele skadesundersøgelsesperioden. Udtrykt i priser fulgte de en ustabil tendens i løbet af skadesundersøgelsesperioden. Uanset dette faldt priserne næsten hele tiden mellem 1996 og undersøgelsesperioden. Det blev endeligt fastslået, at priserne på importen fra Brasilien lå langt under EF-erhvervsgrenens priser. Derfor anses det foreløbigt for hensigtsmæssigt at vurdere importen fra Brasilien kumulativt med importen fra de andre berørte lande.

4.3.2. Tjekkiet

(141) Importen fra Tjekkiet steg både i absolutte tal og relativt i skadesundersøgelsesperioden. Navnlig steg importmængden 123 %, medens markedsandelen steg ca. 4 procentpoint fra ca. 3 % til ca. 7 %. Hvad angår priserne, var de forholdsvis stabile i denne periode og lå langt under EF-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden. Derfor anses det foreløbigt for hensigtsmæssigt at vurdere importen fra Tjekkiet kumulativt med importen fra de andre berørte lande.

4.3.3. Thailand

(142) Med hensyn til Thailand er den globale udvikling i importen ikke forskellig fra den i nogle af de andre berørte lande, hvis udvikling på samme måde fulgte en ustabil tendens. Priserne steg mellem 1995 og undersøgelsesperioden. Der blev alligevel fastslået et betydeligt prisunderbud i forhold til EF-erhvervsgrenens priser. Derfor anses det foreløbigt for hensigtsmæssigt at vurdere importen fra Thailand kumulativt med importen fra de andre berørte lande.

4.3.4. Sydkorea

(143) Med hensyn til den sydkoreanske eksporterende producents anmodning om ikke-kumulation på grund af de specifikke tekniske egenskaber ved den vare, som de fremstillede og eksporterede til markedet i Fællesskabet, nemlig til et medlemsland, henvises der til ovenstående konklusioner vedrørende samme vareemne. Da det er fastslået, at fittings af støbejern, som fremstilles af de sydkoreanske eksporterende producenter og sælges på markedet i det nævnte medlemsland, er samme vare som fittings af støbejern, der produceres i dette medlemsland og i resten af Fællesskabet, anses det foreløbigt for hensigtsmæssigt at vurdere importen fra Sydkorea kumulativt med importen fra de andre berørte lande.

(144) Undersøgelsen viste, at der findes mange forskelle mellem importniveau og importudvikling og de respektive priser. Betingelserne for kumulation som omhandlet i artikel 3, stk. 4, i grundforordningen er imidlertid opfyldt, da dumpingmargenerne ligger over de minimis-niveau og de pågældende importmængder ikke er ubetydelige. Med hensyn til konkurrencebetingelserne mellem de importerede varer og mellem de importerede varer og samme vare produceret i Fællesskabet konstateredes det, at de var sammenlignelige, da den pågældende import blev foretaget i undersøgelsesperioden i betydelige mængder, hvilket førte til betydelige markedsandele, og varerne importeredes til priser, som i samme periode var meget lavere end EF-erhvervsgrenens priser. Desuden konstateredes det, at både den vare, der blev fremstillet i Fællesskabet, og den importerede vare fra de berørte lande har samme eller tilsvarende distributionskanaler. Derfor anses det foreløbigt for hensigtsmæssigt at vurdere importen fra de berørte lande kumulativt, med undtagelse af Kroatien og Jugoslavien på grund af den ubetydelige import fra disse lande.

4.4. Den pågældende imports omfang og markedsandele

4.4.1. Den pågældende imports omfang

(145) Ifølge Eurostat og de samarbejdsvillige eksporterende producenters besvarelser af spørgeskemaerne steg importen af fittings af støbejern med oprindelse i de berørte lande omkring 32 % mellem 1995 og undersøgelsesperioden, fra ca. 13100 tons til ca. 17500 tons. Mere præcist steg importen af de berørte lande støt efter en nedgang mellem 1995 og 1996, som faldt sammen med nedgangen i forbruget i Fællesskabet det pågældende år. Mellem 1996 og undersøgelsesperioden steg importen omkring 45 %, fra ca. 12000 tons til 17500 tons.

4.4.2. Markedsandel

(146) Markedsandelen for importen fra de berørte lande fortsatte med at stige mellem 1995 og undersøgelsesperioden, fra ca. 20 % til ca. 29 %.

4.5. Priser på den pågældende import

4.5.1. Prisudvikling

(147) Den vejede gennemsnitlige pris på importen fra de berørte lande faldt ca. 5 % mellem 1995 og undersøgelsesperioden, fra 1,88 til 1,78 EUR/kg. Priserne steg betydeligt mellem 1995 og 1996 svarende til den generelle prisstigning på markedet og blev også fulgt af EF-erhvervsgrenen og de andre tredjelande. Mellem 1996 og undersøgelsesperioden var prisfaldet meget markant fra 1,96 til 1,78 EUR/kg, dvs. 10 %.

4.5.2. Prisunderbud

(148) Det blev yderligere undersøgt, om de eksporterende producenters priser var lavere end EF-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden. De eksporterende producenters priser på fittings af støbejern blev således behørigt justeret til cif-niveau, fortoldet, medens EF-producenternes priser blev justeret til priser ab fabrik. Både EF-erhvervsgrenen og de eksporterende producenter fra de berørte lande solgte generelt til samme kundekategorier, dvs. forhandlere og distributører, og undertiden endog til de samme selskaber. Disse kundekategorier optrådte også som importører.

(149) For hver type af fittings af støbejern som defineret i betragtning 10 blev EF-producenternes vejede gennemsnitlige priser ab fabrik sammenlignet med hver eksporterende producents vejede gennemsnitlige eksportpriser. På dette grundlag er udbudsmargenerne pr. land udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens priser alle betydeligt over 20 %.

4.6. EF-erhvervsgrenens situation

4.6.1. Produktion

(150) EF-erhvervsgrenens produktion af fittings af støbejern faldt med omkring 10 % mellem 1995 og undersøgelsesperioden, fra ca. 54600 tons til ca. 49300 tons. Faldet i produktionen var særlig stort fra 1995 til 1996 af to grunde: For det første var det nødvendigt at lukke en fabrik, som fremstillede fittings af støbejern i Tyskland, og for det andet skete der en koncentration af forbruget på markedet i Fællesskabet. EF-erhvervsgrenen øgede sin produktion mellem 1996 og undersøgelsesperioden med ca. 6 % i et forsøg på at nedsætte de faste omkostninger, men dette resulterede i større lagerbeholdninger og ikke i stigende salg, også selv om forbruget i Fællesskabet øgedes igen efter 1996.

4.6.2. Produktionskapacitet

(151) EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet faldt 14 % mellem 1995 og undersøgelsesperioden, fra 85000 tons til 73000 tons. Denne udvikling bør vurderes på baggrund af, at en fabrik i Tyskland som nævnt indstillede sin virksomhed i 1996.

4.6.3. Kapacitetsudnyttelse

(152) Kapacitetsudnyttelsen steg fra 64 % i 1995 til 67 % i undersøgelsesperioden.

4.6.4. Salg

(153) EF-erhvervsgrenens salg faldt fra ca. 45500 tons i 1995 til ca. 37700 tons i undersøgelsesperioden, dvs. med omkring 17 %. EF-erhvervsgrenens salg faldt således i en periode, hvor markedet indskrænkedes, medens de berørte lande var i stand til at udvide salget med ca. 32 %.

4.6.5. Markedsandel

(154) EF-erhvervsgrenens andel af markedet i Fællesskabet faldt fra 70 % i 1995 til ca. 62 % i undersøgelsesperioden, dvs. 8 procentpoint. Denne faldende tendens startede efter 1996, hvor EF-erhvervsgrenens markedsandele kulminerede med omkring 71 %.

4.6.6. Salgspriser

(155) Undersøgelsen viste, at EF-producenternes gennemsnitlige salgspriser steg fra 3,60 ECU/kg i 1995 til 3,88 ECU/kg i undersøgelsesperioden, en stigning på ca. 8 %. Denne stigning fandt sted i to faser, den ene mellem 1995 og 1996 og den anden mellem 1997 og 1998. Priserne for alle økonomiske aktører på markedet (nemlig EF-erhvervsgrenen, de berørte lande og andre tredjelande) steg i første fase, men kun EF-erhvervsgrenens og de andre tredjelandes priser steg i anden fase. De berørte lande fulgte den modsatte tendens og sænkede deres salgspriser med ca. 5 % i den nævnte periode mellem 1997 og 1998.

4.6.7. Lagerbeholdninger

(156) EF-erhvervsgrenens lagerbeholdninger øgedes fra ca. 16300 tons i 1995 til ca. 17400 tons i undersøgelsesperioden, dvs. ca. 6 %. Stigningen var særlig kraftig fra 1996, svarende til EF-erhvervsgrenens stigende produktion og faldende salg.

4.6.8. Rentabilitet

(157) EF-erhvervsgrenens rentabilitet, udtrykt i procent af nettosalget, faldt 2,3 procentpoint mellem 1996 og undersøgelsesperioden, fra 1,4 % til - 0,9 %. Med 1995 som udgangspunkt var der følgende udvikling: fra - 2,2 % til - 0,9 %. Året 1995 og den negative rentabilitet, der konstateredes for EF-erhvervsgrenen i gennemsnit, afspej ler omkostninger i forbindelse med den fabrikslukning, der som nævnt fandt sted i 1995. Året 1995 var desuden præget af to producenters omstruktureringsbestræbelser med produktionsrationalisering og investeringer for at opfylde Fællesskabets miljøbestemmelser.

4.6.9. Beskæftigelse

(158) Der var en nedgang i beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen fra 2532 ansatte i 1995 til 2370 ansatte i undersøgelsesperioden, dvs. ca. 6 %. Denne nedgang bør vurderes på baggrund af EF-erhvervsgrenens forsøg på at omstrukturere og nedbringe omkostningerne. Undersøgelsen viste, at produktionsprocessen i forbindelse med fittings af støbejern er meget arbejdskraftsintensiv.

4.6.10. Investeringer

(159) EF-erhvervsgrenen reducerede sine investeringer fra ca. 20,4 mio. ECU i 1995 til ca. 17 mio. ECU i undersøgelsesperioden, dvs. 16 %. Der er vigtige forskelle inden for denne periode. Investeringerne øgedes f.eks. mellem 1998 og undersøgelsesperioden fra 12,7 mio. ECU til 17,0 mio. ECU. Det er værd at bemærke, at investeringsniveauet var ret betydeligt i skadesundersøgelsesperioden, navnlig i 1995, hvilket faldt sammen med omstruktureringsbestræbelserne i det pågældende år som nævnt ovenfor. Dette viser, at EF-erhvervsgrenen stadig er levedygtig og ikke er parat til at opgive sit produktionssegment, især da de pågældende investeringer for det meste var bestemt til rationalisering af produktionsprocessen.

4.7. Konklusion vedrørende skade

(160) Undersøgelsen af ovennævnte skadesfaktorer viser, at EF-erhvervsgrenens situation forværredes. Erhvervsgrenen oplevede især nedgang i produktion, produktionskapacitet, salg og markedsandel. Der var også en betydelig nedgang i antallet af ansatte og nedgang i investeringerne såvel som en forøgelse af lagerbeholdningerne. Stigningen i kapacitetsudnyttelsen var afhængig af den reducerede produktionskapacitet.

(161) Det konkluderes derfor foreløbigt, at EF-erhvervsgrenen forvoldtes væsentlig skade som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i grundforordningen.

5. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(162) I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6 og 7, i grundforordningen blev det undersøgt, om den væsentlige skade, der påførtes EF-erhvervsgrenen, blev forvoldt af dumpingimporten, og om andre faktorer kunne have forårsaget eller bidraget til skaden, således at skade, der er forvoldt af andre faktorer, ikke tilskrives dumpingimporten.

5.1. Virkningerne af dumpingimporten

(163) Kommissionen konstaterede, at tendensen i importen fra de berørte eksportlande og deres stigende markedsandel faldt sammen med forværringen af EF-erhvervsgrenens situation. På et tidspunkt, hvor forbruget i Fællesskabet faldt ca. 6 %, steg den pågældende imports markedsandel ca. 9 procentpoint, fra ca. 20 % i 1995 til 29 % i undersøgelsesperioden, samtidig med at EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt fra 70 % til omkring 62 %. Faldet i erhvervsgrenens markedsandel er næsten symmetrisk med stigningen i den pågældende imports markedsandel, navnlig fra 1996.

(164) Med hensyn til priserne på dumpingimporten konstateredes der betydelige underbudsmargener. Markedet for fittings af støbejern er yderst prisfølsomt, og prisniveauet er et afgørende element for brugernes valg, hvilket blev bekræftet af samarbejdsvillige importører og brugere.

(165) Under disse omstændigheder havde pristrykket fra den pågældende import større indvirkning på EF-erhvervsgrenens salg og markedsandel. Da EF-erhvervsgrenen ikke kunne følge den nedadgående tendens i priserne på den pågældende import, formindskedes salget betydeligt, og den led finansielle tab. Det meget mindre salg havde også virkninger for produktionsled og lagerbeholdninger og førte til en stigning i de faste omkostninger. Dette havde negative følger for EF-erhvervsgrenens overordnede rentabilitet.

5.2. Virkningerne af andre faktorer

(166) Det blev også undersøgt, om andre faktorer end dumpingimporten fra de berørte lande kunne have forårsaget eller bidraget til den skade, der påførtes EF-erhvervsgrenen.

5.2.1. Importen fra tredjelande

(167) Flere interesserede parter hævdede på grundlag af Eurostat-oplysninger, at den skade, der påførtes EF-erhvervsgrenen, måtte tilskrives importen fra tredjelande, som ikke var omfattet af proceduren, navnlig Tyrkiet, Bulgarien og Polen.

(168) Ifølge disse oplysninger faldt importen af fittings af støbejern fra alle andre tredjelande fra ca. 6200 tons i 1995 til 5300 i undersøgelsesperioden, dvs. omkring 14 %, medens markedsandelene lå relativt stabilt i hele perioden, med en let faldende tendens og var på ca. 10 % i 1995 og ca. 9 % i undersøgelsesperioden. Med hensyn til de vejede gennemsnitlige priser på importen fra andre tredjelande, steg de som angivet af Eurostat fra 1,93 ECU/kg til 2,22 ECU/kg. De var betydeligt højere end de vejede gennemsnitlige priser for de berørte lande i hele skadesundersøgelsesperioden.

(169) Undersøges importen fra de enkelte lande, viser det sig for det første, at importen fra Tyrkiet lå stabilt på næsten ubetydelige niveauer i hele skadesundersøgelsesperioden. Importen var således 553 tons i 1995 og 632 tons i undersøgelsesperioden, og markedsandelene lå stabilt på ca. 1 % i skadesundersøgelsesperioden. Hvad enhedsprisen angår var den ifølge Eurostat højere end prisen på den berørte import i hele skadesundersøgelsesperioden.

(170) Med hensyn til Bulgarien steg importen både i absolutte tal og relativt. Mellem 1995 og undersøgelsesperioden steg importen fra 43 tons til 1109 tons, og markedsandelen steg fra 0,1 % til 1,8 % og var således hele tiden ikke særlig stor. Hvad angår enhedsprisen, steg den i skadesundersøgelsesperioden og var i undersøgelsesperioden højere end de vejede gennemsnitlige priser på eksporten fra de berørte lande.

(171) Hvad angår importen fra Polen lå markedsandelen forholdsvis stabilt i skadesundersøgelsesperioden på omkring 4-5 %, selv om importen steg i absolutte tal fra ca. 2500 tons i 1995 til ca. 3000 tons i undersøgelsesperioden. Enhedsprisen var imidlertid betydeligt højere i undersøgelsesperioden end de vejede gennemsnitlige priser for de berørte lande.

(172) Flere interesserede parter hævdede desuden på grundlag af oplysninger fra Eurostat, at den skade, der påførtes EF-erhvervsgrenen, navnlig var blevet forvoldt af importen af fittings af støbejern fra USA. Men da undersøgelsen viste, at importen fra USA består af andre varer end de berørte varer, konkluderes det, at importen fra USA ikke har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(173) Der var heller ikke tegn på, at importen fra tredjelande, som ikke er omfattet af proceduren, solgtes til dumpingpriser.

5.2.2. Andre forhold

(174) Flere interesserede parter hævdede, at den skade, der påførtes EF-erhvervsgrenen, var resultatet af dens egen import fra et berørt land og fra andre tredjelande til videresalg på markedet i Fællesskabet. Som nævnt i betragtning 127 viste undersøgelsen, at en EF-producent importerede den pågældende vare fra et tredjeland. Men da der var tale om meget små mængder, og de kun udgjorde en ubetydelig del af den pågældendes salg i Fællesskabet, kan de ikke have haft nogen særlig indvirkning for den pågældende EF-producents situation.

(175) Visse interesserede parter hævdede også, at hovedårsagen til den skade, der påførtes EF-erhvervsgrenen, var, at fittings af støbejern blev udskiftet med fittings af materialer som kobber og plast. Flere interesserede parter hævdede desuden, at en af de faktorer, som kunne have påført EF-erhvervsgrenen skade, var afmatningen i byggesektoren og den deraf følgende nedsættelse af forbruget i Fællesskabet af den pågældende vare. Undersøgelsen viste således, at der fandt en betydelig udskiftning af støbejern sted med forskellige materialer som kobber og plast i 1980'erne. Senere var virkningerne af denne udskiftning mindre, og anvendelsen af fittings af støbejern forblev stabil, navnlig til de formål, hvor fysisk varighed, modstand såvel som en specifik trækstyrke og forlængelse er et krav.

(176) Disse generelle resultater understøttes af udviklingen i forbruget i Fællesskabet i løbet af undersøgelsen. Hvis forbruget faldt 6 % i skadesundersøgelsesperioden, bidrog dette ikke på nogen særlig måde til den væsentlige skade, der påførtes EF-erhvervsgrenen. De berørte lande var i denne situation, selv med en afmatning i byggeindustrien, tværtimod i stand til at øge deres import til Fællesskabet med ca. 32 %, hvilket yderligere straffede EF-erhvervsgrenen, hvis salg formindskedes ca. 17 %.

5.3. Konklusion vedrørende årsagssammenhæng

(177) Det konkluderes derfor foreløbigt, at dumpingimporten med oprindelse i Brasilien, Tjekkiet, Japan, Kina, Sydkorea og Thailand har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade. Andre faktorer, som måtte have bidraget til EF-erhvervsgrenens skadelige situation, navnlig import fra tredjelande, er af en sådan art, at de ikke kan bryde årsagssammenhængen mellem dumpingen og den konstaterede væsentlige skade på baggrund af den stærke stigning i den pågældende import til specielt lave priser.

6. FÆLLESSKABETS INTERESSER

6.1. Generelle betragtninger

(178) Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med artikel 21 i grundforordningen, om det er i Fællesskabets interesse at indføre antidumpingforanstaltninger, idet den tog særlig hensyn til, at det er nødvendigt at fjerne alle handelsforvridende virkninger af skadelig dumping og genetablere effektiv konkurrence. Fællesskabets interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EF-erhvervsgrenen, importørerne og forhandlerne såvel som brugerne.

(179) For at vurdere virkningerne, hvis der indføres eller ikke indføres antidumpingforanstaltninger, anmodede Kommissionen alle nævnte interesserede parter om oplysninger. Der blev sendt spørgeskemaer til 52 importører. 17 importører indsendte besvarelser, og oplysningerne fra 13 af dem blev efterprøvet. Desuden blev 11 brugersammenslutninger, som man mente var berørt af proceduren, underrettet om indledningen af undersøgelsen. Der blev ikke modtaget besvarelser eller redegørelser fra disse sammenslutninger. Med hensyn til de individuelle brugere af fittings af støbejern blev der modtaget besvarelser fra 2 ud af de 34, som fik tilsendt spørgeskemaer, og oplysningerne i besvarelserne blev efterprøvet.

6.2. EF-erhvervsgrenen

(180) EF-erhvervsgrenen blev påvirket af lavprisimporten af fittings af støbejern fra de berørte lande i den undersøgte periode. Hvis der ikke træffes antidumpingforanstaltninger vedrørende denne dumpingimport, vil det forværre erhvervsgrenens allerede vanskelige situation, navnlig med hensyn til de nedadgående salgstendenser. Produktionen af fittings af støbejern er kendetegnet ved store faste omkostninger (f.eks. oplagring, afskrivning osv.), som gør det nødvendigt at nå et vist produktionsniveau og følgelig salgsniveau. På baggrund af den stadige stigning i den pågældende import og den tilsvarende nedgang i erhvervsgrenens salg vil det sandsynligvis være vanskeligt for erhvervsgrenen at genindvinde det tabte salg og nå det nødvendige rentabilitetsniveau, hvis der ikke indføres antidumpingforanstaltninger.

6.3. Uafhængige importører/forhandlere

(181) Med hensyn til ikke-forbundne importører/forhandlere af den pågældende vare var det på grund af det gode samarbejde i visse tilfælde muligt at fastsætte rentabiliteten for fittings af støbejern særskilt til omkring 7 % i undersøgelsesperioden. Det konstateredes også, at avancen i forhold til salgsprisen varierer betydeligt afhængigt af indkøbsprisen, idet avancen er højere, når indkøbsprisen er lav, og vice versa.

(182) Det viser sig derfor, at de uafhængige importører/forhandlere af den pågældende vare ville kunne vælte en del af en betalt told over på deres kunder. Det må desuden erindres, at nogle forhandlere, som importerer fra de berørte lande, også køber fittings af støbejern fra EF-producenter og andre tredjelande og har således andre leveringskilder. Undersøgelsen viste også, at selv om nogle forhandlere/importører udelukkende handler med fittings af støbejern, leveres disse i mange tilfælde fra et udvalg af forskellige oprindelser, hvoraf de berørte lande kun er en del. Andre forhandlere/importører arbejder også med et meget større vareudvalg.

(183) Det konkluderes således foreløbigt, at de sandsynlige virkninger af antidumpingforanstaltninger for importører/forhandlere af den pågældende vare ikke vil være af en sådan art, at det vil bringe deres økonomiske virksomhed i alvorlig fare

6.4. Brugere

(184) De mest almindelige brugere af den pågældende vare er gas- og vanddistributører samt blikkenslagere, installatører af varmeanlæg og sanitetsartikler. Mindre brugere findes inden for industriel virksomhed og teknik. Det lave samarbejdsniveau (kun to besvarelser) tyder på, at virkningerne af, om der indføres eller ikke indføres antidumpingforanstaltninger for brugerne af fittings af støbejern vil være minimale. Disse minimale virkninger er blevet bekræftet af undersøgelsen, som har vist, at den pågældende vare udgør en ubetydelig del af de samlede omkostninger for brugerne. For eksempel er det vigtigste omkostningselement i gasdistributionsmarkedet, særlig i forbindelse med installationer i hjemmene, stort set tjenesteydelsen, hvorimod de fittings, der anvendes til selve installationen, udgør ca. 1 % af de samlede omkostninger.

(185) I betragtning af de begrænsede virkninger for brugerne som omhandlet i ovenstående kan det foreløbigt konkluderes, at antidumpingforanstaltninger ikke vil få betydelige negative virkninger for deres situation. Tværtimod vil brugerne blive berøvet en vigtig leveringskilde, som sikrer god service og leveringstid, hvis EF-erhvervsgrenen forsvinder.

6.5. Konklusion vedrørende Fællesskabets interesser

(186) I betragtning af ovenstående fastslås det foreløbigt, at der ikke er tvingende grunde til, at der ikke bør indføres antidumpingtold.

7. MIDLERTIDIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

7.1. Skadesafhjælpningsniveau

(187) På baggrund af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der træffes midlertidig foranstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten forvolder EF-erhvervsgrenen yderligere skade.

(188) Ved fastsættelsen af toldniveauet er der taget hensyn til de konstaterede dumpingmargener og det toldbeløb, der er nødvendigt til at afhjælpe den skade, der påføres EF-erhvervsgrenen. For at fastsætte det nødvendige toldniveau til at afhjælpe skade, blev prisforskellen beregnet. Den nødvendige prisforhøjelse blev fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige importpris pr. type som fastsat i forbindelse med underbudsberegningerne og den ikke-skadevoldende pris på de forskellige typer, som EF-erhvervsgrenen solgte på markedet i Fællesskabet. Den ikke-skadevoldende pris blev fastsat ved sammenlægning af EF-erhvervsgrenens salgspriser og dens gennemsnitlige fortjenstunderskud samt tilføjelse af en fortjenstmargen på 7 %. Det er tilsyneladende en passende fortjenstmargen, som giver EF-erhvervsgrenen mulighed for at opnå den fortjeneste, som den sandsynligvis ville opnå, hvis der ikke fandt dumping sted. Enhver forskel som følge af denne sammenligning blev så udtrykt i procent af den samlede importværdi cif og førte til skadestærskelen.

7.2. Midlertidige foranstaltninger

(189) På baggrund af ovenstående fastslås det, at der bør indføres en midlertidig antidumpingtold svarende til de konstaterede dumpingmargener, som i alle tilfælde var lavere end skadestærskelen, i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i grundforordningen.

(190) Med hensyn til resttolden for ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter blev den i de tilfælde, hvor samarbejdsniveauet for specifikke eksportlande var højt, fastsat som den højeste antidumpingtold for de samarbejdsvillige eksporterende producenter. I de tilfælde, hvor samarbejdsniveauet var lavt for bestemte eksporterende lande, blev resttolden fastsat på grundlag af den højeste konstaterede dumpingmargen eller skadestærskel for et repræsentativt udvalg af typer, som eksporteredes af de samarbejdsvillige eksporterende producenter, idet den laveste anvendtes.

(191) På grundlag af ovenstående fastsættes den midlertidige told til følgende udtrykt i procent af prisen cif, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet:

7.2.1. Berørte lande

>TABELPOSITION>

7.2.2. Kroatien og Jugoslavien

(192) Da de konstaterede markedsandele var de minimis anses det foreløbigt ikke for nødvendigt at indføre antidumpingtold på importen af fittings af støbejern med oprindelse i Kroatien og Jugoslavien på dette trin i proceduren. Kommissionen vil fortsætte med at undersøge sagen med henblik på en endelig afgørelse.

7.2.3. Individuelle toldsatser

(193) De individuelle antidumpingtoldsatser i denne forordning blev fastlagt på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. De afspejler således den situation, der konstateredes ved undersøgelsen vedrørende ovennævnte selskaber. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for "alle andre selskaber") udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af det pågældende selskab og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, som er fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den relevante del i denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for "alle andre selskaber".

(194) Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser for selskaber (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen(5) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer i selskabets aktiviteter i forbindelse med fremstilling, og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktion og salgsenheder. Kommissionen vil efter høring af det rådgivende udvalg ændre forordningen i overensstemmelse hermed ved ajourføring af listen over de selskaber, der er omfattet af individuelle toldsatser.

7.3. Tilsagn

(195) Den eksporterende producent i Tjekkiet afgav et pristilsagn i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i grundforordningen. Kommissionen finder, at det tilsagn, der er afgivet af den eksporterende producent, kan godtages, da det fjerner de skadelige virkninger af dumpingen. Selskabet forpligtede sig til at indgive regelmæssige detaljerede oplysninger til Kommissionen, hvilket vil give den mulighed for at føre effektivt tilsyn.

(196) For at sikre effektiv overholdelse af og tilsyn med tilsagnet, når der forelægges en anmodning om overgang til fri omsætning i henhold til et sådant, bør fritagelsen for told være betinget af, at der for den pågældende medlemsstats toldmyndigheder fremlægges en gyldig tilsagnsfaktura, der er udstedt af den eksporterende producent, hvis tilsagn er blevet godtaget, og som indeholder de oplysninger, som fremgår af bilaget. Fremlægges en sådan faktura ikke, eller svarer den ikke til den vare, der frembydes for toldmyndighederne, skal der betales antidumpingtold med den relevante sats for at hindre omgåelse af tilsagnet.

(197) Hvis tilsagnet misligholdes eller trækkes tilbage, kan der indføres antidumpingtold i henhold til artikel 8, stk. 9 og 10, i grundforordningen.

(198) Undersøgelsen af dumping, skade og Fællesskabets interesser fuldføres, uanset om der er godtaget tilsagn i løbet af undersøgelsen i overensstemmelse med artikel 8, stk. 6, i grundforordningen.

8. SLUTBESTEMMELSER

(199) Af hensyn til god administration bør der fastsættes en periode, inden for hvilken interesserede parter kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det bør også nævnes, at afgørelserne vedrørende denne forordning er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på en endelig told -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind, henhørende under KN-kode ex 7307 19 10 (Taric-kode 7307 19 10*10) og med oprindelse i Brasilien, Tjekkiet, Japan, Kina, Sydkorea og Thailand.

2. Den midlertidig told fastsættes til følgende af prisen, netto, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for varer med oprindelse i:

>TABELPOSITION>

Ovennævnte toldsatser finder ikke anvendelse på varer, der er fremstillet af de selskaber, der er opført i nedenstående liste, og som er omfattet af følgende antidumpingtoldsatser:

>TABELPOSITION>

3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 finder den midlertidig told ikke anvendelse på import af den pågældende vare, der er fremstillet og direkte eksporteret (dvs. afsendt og faktureret) til den første uafhængige kunde i Fællesskabet, der optræder som importør, af det selskab, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, når sådan import er i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2.

4. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er angivet.

5. Overgang til fri omsætning i Fællesskabet for den i stk. 1 omhandlede vare er betinget af, at der stilles sikkerhed med et beløb svarende til den midlertidige told.

Artikel 2

1. De tilsagn, der er afgivet af følgende selskab i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende rørfittings af deformerbart støbejern med gevind, henhørende under KN-kode ex 7307 19 10 og med oprindelse i Brasilien, Tjekkiet, Japan, Kina, Sydkorea og Thailand, godtages:

>TABELPOSITION>

2. Når der forelægges en anmodning om overgang til fri omsætning i henhold til et tilsagn, er toldfritagelsen betinget af, at der for den relevante medlemsstats toldmyndigheder forelægges en tilsagnsfaktura udstedt af det i artikel 2, stk. 1, nævnte selskab. De vigtigste oplysninger i tilsagnsfakturaen er angivet i bilaget til denne forordning. Import, der er ledsaget af en sådan faktura, toldangiver under den i artikel 2, stk. 1, anførte Taric-tillægskode.

Toldfritagelsen er også betinget af, at de angivne varer, som forelægges for toldmyndighederne, svarer nøjagtigt til beskrivelsen på tilsagnsfakturaen.

Artikel 3

1. De i artikel 20, stk. 1, i forordning (EF) nr. 384/96 omhandlede parter kan tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen inden for en frist på 30 dage fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

2. De i artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 384/96 omhandlede parter kan fremsætte bemærkninger til denne forordning inden for en frist på en måned fra datoen for dens ikrafttræden.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning finder anvendelse i en periode på seks måneder.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. februar 2000.

På Kommissionens vegne

Pascal LAMY

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1.

(2) EFT L 128 af 30.4.1998, s. 18.

(3) EFT C 151 af 29.5.1999, s. 21.

(4) Det må bemærkes, at disse standarder kun gælder for rørfittings af støbejern med gevind.

(5) Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat C

DM 24-8/38

Rue de la Loi/Wetstraat 200 B - 1049 Bruxelles/Brussel

BILAG

Oplysninger, der skal fremgå af den i artikel 2, stk. 2, omhandlede tilsagnsfaktura:

1. Den Taric-tillægskode, under hvilken de af fakturaen omfattede varer kan toldangives ved Fællesskabets grænser (som anført i forordningen).

2. En nøjagtig varebeskrivelse, herunder angivelse af:

- varerapporteringskodenummeret (som fastsat i det tilsagn, der er afgivet af den pågældende eksporterende producent) med angivelse af typenummer, diameter og overflade

- KN-kode

- mængde (i enheder).

3. En beskrivelse af salgsbetingelserne, herunder:

- pris pr. enhed

- betalingsbetingelser

- leveringsbetingelser

- samlede rabatter og afslag.

4. Navnet på den uafhængige importør, til hvilken fakturaen er udstedt direkte af selskabet.

5. Navnet på den funktionær i selskabet, der har udstedt tilsagnsfakturaen, og følgende underskrevne erklæring:

"Undertegnede bekræfter, at salget til direkte eksport til Det Europæiske Fællesskab af de varer, der er omfattet af denne faktura, finder sted inden for rammerne af og i henhold til bestemmelserne i det tilsagn, der er afgivet af ... [selskabets navn], og som Kommissionen har godtaget i henhold til forordning (EF) nr. 449/2000. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte."