32000R0285

Kommissionens forordning (EF) nr. 285/2000 af 4. februar 2000 om ændring af forordning (EØF) nr. 1859/82 om udvælgelse af regnskabsførende bedrifter med henblik på at konstatere indkomstforhold i landbrugsbedrifter

EF-Tidende nr. L 031 af 05/02/2000 s. 0079 - 0080


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 285/2000

af 4. februar 2000

om ændring af forordning (EØF) nr. 1859/82 om udvælgelse af regnskabsførende bedrifter med henblik på at konstatere indkomstforhold i landbrugsbedrifter

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under hensyn til Rådets forordning nr. 79/65/EØF af 15. juni 1965 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1256/97(2), særlig artikel 4, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I bilag I til Kommissionens forordning (EØF) nr. 1859/82 af 12. juli 1982 om udvælgelse af regnskabsførende bedrifter med henblik på at konstatere indkomstforhold i landbrugsbedrifter(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 60/97(4) er antallet af regnskabsførende bedrifter pr. område fastsat;

(2) i Grækenlands tilfælde er det samlede antal regnskabsførende bedrifter fastsat til 7200 for 1985 og følgende år; dette tal er ikke blevet ændret siden da på trods af, at antallet af bedrifter i Grækenland er faldet drastisk; samtidig med at der er blevet langt færre bedrifter, er de i gennemsnit blevet større og mere homogene, hvilket gør det muligt at opnå en tilstrækkelig repræsentativitet på grundlag af et mindre udsnit, end det er tilfældet nu; bilag I til forordning (EØF) nr. 1859/82 bør derfor ændres;

(3) de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Fællesskabskomitéén for Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Tabellen for Grækenland, som er opført i bilag I til forordning (EØF) nr. 1859/82, erstattes af tabellen i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra regnskabsåret 1999.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. februar 2000.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT 109 af 23.6.1965, s. 1859/65.

(2) EFT L 174 af 2.7.1997, s. 7.

(3) EFT L 205 af 13.7.1982, s. 5.

(4) EFT L 14 af 17.1.1997, s. 28.

BILAG

">TABELPOSITION>"