Kommissionens henstilling

af 23. juni 2000

om offentliggørelse af oplysninger om finansielle instrumenter og andre poster som supplement til de offentliggørelseskrav, der er foreskrevet i Rådets direktiv 86/635/EØF om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber

(meddelt under nummer K(2000) 1372)

(2000/408/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER,

som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 211, og

som tager følgende i betragtning:

(1) På internationalt plan henstilles det i stadig højere grad til banker og andre institutter, at de giver flere oplysninger om deres aktiviteter i forbindelse med finansielle instrumenter og andre lignende instrumenter.

(2) Europa-Parlamentet har i beslutning A4-0207/95 af 22. september 1995 om afledte finansielle instrumenter(1) slået til lyd for, at denne internationale udvikling nødvendiggør flere oplysninger om disse former for instrumenter.

(3) På grund af bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters dominerende stilling på de finansielle markeder og deres centrale rolle for hele det økonomiske og monetære system er det overordentlig ønskeligt, at disse institutter offentliggør flere oplysninger om aktiviteter i forbindelse med finansielle instrumenter og andre lignende instrumenter.

(4) Siden vedtagelsen af Rådets direktiv 86/635/EØF(2) er der sket en rivende udvikling i disse institutters aktiviteter i forbindelse med finansielle instrumenter, herunder navnlig afledte instrumenter, således at det er ønskeligt, at der offentliggøres yderligere oplysninger som supplement til det begrænsede offentliggørelseskrav, der er foreskrevet i ovennævnte direktiv.

(5) Offentliggørelse af sådanne oplysninger giver investorer og deltagere på markedet mulighed for på et velunderbygget grundlag at træffe beslutninger, således at der hermed skabes gennemsigtighed på markedet samt markedsdisciplin, hvilket er et særdeles værdifuldt supplement til banktilsynet.

(6) Med henblik herpå er det nødvendigt at have nyttige og sammenlignelige kvalitative og kvantitative oplysninger om institutternes aktiviteter i finansielle instrumenter og oplysninger om mål og metoder for risikomålings- og risikostyringssystemer.

(7) Til trods for pligten til at offentliggøre alle væsentlige oplysninger skal den potentielle nytte af bestemte oplysninger afbalanceres mod nødvendigheden af ikke at overbebyrde regnskaberne med for vidtgående oplysninger og de hermed følgende omkostninger. Pligten til at offentliggøre oplysninger indebærer ikke en forpligtelse til at offentliggøre fortrolige oplysninger.

(8) Da man på internationalt plan stadig drøfter, hvorledes sådanne oplysninger skal offentliggøres, synes det for tidligt at vedtage en formel ændring af direktiv 86/635/EØF og derved indføre offentliggørelsespligt.

(9) For at det indre marked kan fungere harmonisk, skal de regnskabsoplysninger, som banker og andre penge- og finansieringsinstitutter skal offentliggøre, være tilstrækkeligt sammenlignelige, og Kommissionen vil derfor nøje følge, hvilke konsekvenser denne henstilling har haft på den nuværende markedspraksis i medlemsstaterne, og vil om nødvendigt på et senere tidspunkt foreslå yderligere foranstaltninger for at sikre en tilstrækkelig harmonisering på dette område,

HENSTILLER FØLGENDE:

1. For regnskabsperioder, der begynder inden 12 måneder efter denne henstillings vedtagelse, bør alle banker og andre penge- og finansieringsinstitutter i noterne til årsregnskabet og det konsoliderede regnskab og/eller eventuelt årsberetningen offentliggøre oplysninger i overensstemmelse med bilaget til denne henstilling.

2. Medlemsstaterne opfordres til at træffe passende interne foranstaltninger med henblik på at fremme anvendelsen af denne henstilling under skyldigt hensyn til særlige institutters egenart og størrelse og den dermed forbundne nytte for markedet af de oplysninger, der afgives i deres regnskaber.

3. Medlemsstaterne bør meddele Kommissionen, hvilke foranstaltninger de har truffet i medfør af nærværende henstilling.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juni 2000.

På Kommissionens vegne

Frederik Bolkestein

Medlem af Kommissionen

(1) EFT C 269 af 16.10.1995, s. 217.

(2) EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1.

BILAG

1. Anvendelsesområde og definitioner

1.1. Banker og andre penge- og finansieringsinstitutter (i det følgende benævnt "institutter"), som er omfattet af direktiv 86/635/EØF, bør i noterne til årsregnskabet og det konsoliderede regnskab og/eller eventuelt i årsberetningen offentliggøre oplysninger om finansielle instrumenter, råvarer og råvarerelaterede derivater (herefter benævnt "instrumenter"), jf. denne henstilling.

Tillæggene til dette bilag indeholder eksempler på, hvorledes sådanne oplysninger kan offentliggøres for at imødekomme de med denne henstilling tilsigtede mål. Disse illustrative eksempler er ikke udtømmende. Andre former for offentliggørelse, såsom offentliggørelse baseret på in-house-modeller, kan også benyttes, forudsat at grundlaget for disse modeller, herunder pålideligheden af oplysninger, der stammer fra disse modeller, anføres og at det præciseres, om de er anerkendt af de kompetente myndigheder til beregning af kapitalkrav i tilsynsøjemed.

1.2. Et "finansielt instrument" er enhver kontrakt, hvorved der både skabes et finansielt aktiv hos en part og et finansielt passiv eller ejerandelsinstrument hos en anden part. Finansielle instrumenter omfatter både

- primære finansielle instrumenter, såsom debitormasser, kreditormasser og aktier, og

- afledte finansielle instrumenter, såsom optioner, futures, forwards, renteswaps og valutaswaps, der er afledt af prisen på et underliggende finansielt instrument, af en kurs eller et indeks eller af prisen på et andet underliggende aktiv.

1.3. Ved et "finansielt aktiv" forstås et af følgende aktiver:

a) kontantmidler

b) en kontraktlig ret til at modtage kontantmidler eller et andet finansielt aktiv fra en anden part

c) en kontraktlig ret til at udveksle finansielle instrumenter med en anden part på betingelser, der er potentielt gunstige, eller

d) et ejerandelsinstrument hos en anden part.

1.4. Et "finansielt passiv" er en kontraktlig forpligtelse

a) til at levere kontantmidler eller et andet finansielt aktiv til en anden part, eller

b) til at udveksle finansielle instrumenter med en anden part på betingelser, der er potentielt ugunstige.

1.5. Et "ejerandelsinstrument" er enhver kontrakt, der godtgør en residualinteresse i en parts aktiver efter fradrag af alle dens passiver.

1.6. Ved "handel" forstås køb og salg af instrumenter med det formål

- at drage fordel af udsving eller ændringer på kort sigt i markedskurser, indekser eller priser

- at lette transaktioner mellem kunder

- at gennemføre dækningsforretninger for positioner, der er genstand for handel.

Andre aktiviteter er ikke handel.

1.7. Ved "handelsværdien" forstås det beløb, til hvilket et aktiv kan udveksles, eller et passiv kan afvikles, i en transaktion, der indgås på normale markedsbetingelser og -vilkår mellem uafhængige, velinformerede og samtykkende parter og ikke i tilfælde af tvangssalg eller likvidationssalg.

1.8. Oplysninger i henhold til denne henstilling vedrører ikke:

a) kapitalinteresser i datterselskaber

b) kapitalinteresser i associerede selskaber

c) kapitalinteresser i joint ventures

d) arbejdsgiverens pensionsplaner og -forpligtelser, herunder alderspension

e) arbejdsgiverens forpligtelser i forbindelse med ordninger for arbejdstagernes aktieoptionsrettigheder og aktiekøb

f) forpligtelser i henhold til forsikringskontrakter

g) operationel leasing; take or pay contracts

h) egne aktier, egne warrants og optioner på egne ejerandelsbeviser.

2. Væsentlighedsprincippet

Henstillingens bestemmelser behøver ikke at blive anvendt på immaterielle aktiver. Ved afgørelsen af, hvorvidt instrumenter (individuelt eller aggregeret) er af væsentlig betydning, skal der både tages hensyn til instrumenternes beløbsmæssige størrelse og art.

Uanset forpligtelsen til at offentliggøre alle væsentlige oplysninger skal den potentielle nytte af specifikke oplysninger opvejes mod nødvendigheden af ikke at overbebyrde regnskaberne med excessiv offentliggørelse og de eventuelle omkostninger ved tilvejebringelsen af sådanne oplysninger.

Kravene til de detaljer, der skal offentliggøres, skal afspejle den relative betydning af aktiviteter, resultater og/eller risici - set ud fra instituttets generelle virksomhed.

3. Kvalitative oplysninger

3.1. Kvalitative oplysninger, der er nødvendige for forståelsen af årsregnskabet og det konsoliderede regnskab, skal være anført i noterne til regnskabet; andre kvalitative oplysninger skal være anført i noterne til regnskabet eller andetsteds i årsberetningen.

3.2. Der skal i årsberetningen offentliggøres oplysninger om instituttets risikostyringsmål og -strategier i forbindelse med brug af instrumenter inden for rammerne af instituttets overordnede forretningspolitik.

3.3. Der skal i årsberetningen offentliggøres oplysninger om instituttets politik og praksis vedrørende risikostyring i forbindelse med handlede og ikke-handlede aktiviteter med angivelse af den særlige karakter af instituttets risikoeksponering og styring heraf i relation til kreditrisici, markedsrisici (dvs. valutarisici, renterisici og andre prisrisici), likviditetsrisici og andre risici af væsentlig betydning.

3.4. Oplysninger om alle væsentlige regnskabspolitikker vedrørende finansielle instrumenter skal offentliggøres i noterne til årsregnskabet og det konsoliderede regnskab.

4. Kvantitative oplysninger - principper og almindelig information

4.1. Kvantitative oplysninger, der er nødvendige for forståelsen af institutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, skal generelt offentliggøres i noterne til disse regnskaber. Andre kvantitative oplysninger skal offentliggøres andetsteds i årsberetningen. Desuden skal handelsværdien af finansielle instrumenter beregnet til handel - såvel balanceførte som ikke-balanceførte elementer - offentliggøres, når den afviger væsentligt fra det beløb, hvortil de er opført i regnskaberne.

4.2. Dersom de kvantitative oplysninger er baseret på institutternes interne risikostyringssystemer og på de metoder, der anvendes i forbindelse hermed (f.eks. sensivitetsanalyser, VAR-modeller), er det ikke nødvendigt, at offentliggørelsen finder sted på en sådan måde, at der udbredes oplysninger om disse systemer og metoder, som kan være til alvorlig skade for instituttet.

4.3. Der skal offentliggøres en passende analyse af handlede og ikke-handlede instrumenter, herunder oplysninger om instituttets aktivitetsniveau vedrørende disse instrumenter. Analysen skal navnlig vedrøre de væsentlige vilkår og betingelser, der kan påvirke beløbet, timingen og sikkerheden med hensyn til fremtidig cash flow.

5. Kvantitative oplysninger - oplysninger om kreditrisiko

5.1. Oplysninger om kreditrisiko skal være baseret på det beløb, der bedst angiver den maksimale kreditrisikoeksponering på regnskabsdatoen (efter fradrag af nettingaftaler, der kan håndhæves retligt på instituttet), uden hensyntagen til eventuel sikkerhedsstillelse. Oplysning om den maksimale kreditrisikoeksponering skal suppleres med oplysning om den potentielle kreditrisikoeksponering under hensyntagen til eventuel sikkerhedsstillelse og andre nettingaftaler.

Hvis den bogførte værdi af et instrument er lig med den maksimale kreditrisikoeksponering, er det ikke nødvendigt at offentliggøre yderligere oplysninger i medfør af dette punkt.

5.2. Der skal offentliggøres oplysninger om væsentlige kreditrisikokoncentrationer i forbindelse med balanceførte og ikke-balanceførte engagementer med bestemte økonomiske sektorer og geografiske områder, f.eks. for forskellige industrisektorer, lande eller landegrupper.

6. Kvantitative oplysninger - oplysninger om markedsrisici

6.1. Oplysninger om markedsrisici skal offentliggøres på grundlag af den risikoeksponerede værdi, sensitivitetsanalyser eller andre mål for markedsprisrisici.

6.2. De forskellige metoder skal anvendes alternativt eller kombineret, således at de giver et fuldstændigt billede af instituttets eksponering hvad angår markedsrisici i de positioner, som instituttet har i handlede og ikke-handlede instrumenter. Hvor det er muligt, skal disse oplysninger offentliggøres særskilt for hver enkelt type markedsrisiko.

Tillæg 1

(Dette tillæg er rent illustrerende og indgår ikke i henstillingen)

Eksempler på kvalitative oplysninger

a) hovedprincipperne bag risikostyringen, herunder navnlig risikovurderingen og risikomålingen samt eventuelt de interne limiteringsordninger og tiltag, der sikrer, at uforsvarlig risikokoncentration undgås

b) aktiviteter med instrumenter, der skal benyttes i handelsøjemed

c) aktiviteter med instrumenter, der ikke benyttes i handelsøjemed, men derimod primært til dækningsforretninger

d) aktiviteter med instrumenter med høj risiko eller komplekse instrumenter, såsom gearede afledte instrumenter

e) brugen af sikkerhedsstillelse

f) brugen af nettingaftaler.

Tillæg 2

(Dette tillæg er rent illustrerende og indgår ikke i henstillingen)

Offentliggørelse af oplysninger vedrørende vedtagne regnskabsprincipper

a) Oplysninger om metoden, hvorefter disse principper anvendes:

- på handlede og ikke-handlede instrumenter og på deres eventuelle reklassifikation

- på de specifikke relationer mellem de forskellige instrumenter (f.eks. syntetiske instrumenter, dækningsforretninger, afslutning af dækningsforretninger, dækningsforretninger via interne transaktioner, dækningsforretninger vedrørende anticiperede transaktioner)

- på specifikke instrumenter eller forbundne transaktioner (f.eks. kan offentliggørelse være nødvendig for navnlig securitisationer, købs- og tilbagekøbsaftaler samt saneringsforanstaltninger), og

- på primære instrumenter med indbyggede finansielle derivater.

b) Offentliggjorte oplysninger kan også omfatte:

i) kriterierne for, hvornår finansielle instrumenter på balancen regnskabsføres eller ophører med at blive regnskabsført

ii) grundlaget for værdiansættelsen af de forskellige typer eller kategorier af instrumenter, når de regnskabsføres første gang og senere

iii) de metoder, der lægges til grund for fastsættelsen af instrumenternes handelsværdi (f.eks. på grundlag af noterede markedspriser, use of bid/ask/mid prices, tilbagediskonteret cash flow-analyse, estimationsteknikker eller andre adækvate metoder), herunder de vigtigste hypoteser, der lægges til grund ved anvendelsen af disse metoder

iv) karakteren af de justeringer, der eventuelt er foretaget af noterede markedspriser, hvis fastlæggelsen af handelsværdien er baseret på sådanne markedspriser

v) de metoder, der anvendes, når instituttet i resultatopgørelsen inkluderer gevinst og tab, renter og andre indtægter samt udgifter i forbindelse med handlede og ikke-handlede instrumenter, idet regnskabsførte indtægter navnlig skal angives

vi) den politik, der følges for dækningsforretninger og afslutning af dækningsforretninger.

Tillæg 3

(Dette tillæg er rent illustrerende og indgår ikke i henstillingen)

Offentliggørelse af supplerende oplysninger af hensyn til en bedre forståelse af de kvantitative oplysninger

Institutterne skal offentliggøre supplerende oplysninger om anvendt terminologi og benyttede opstillingsskemaer samt oplysninger om deres metoder til risikomåling og de hertil knyttede forudsætninger og i givet fald oplysninger om de andre parametre, der er nødvendige for en korrekt forståelse af de kvantitative oplysninger.

Offentliggøres gennemsnitsværdier, kan de intervaller, der benyttes til at nå disse gennemsnitsværdier, også bidrage til en korrekt forståelse af oplysningerne. Hvis tallet ved årets udgang ikke er repræsentativt for den gennemsnitlige værdi, kan gennemsnitsværdien endvidere fremme forståelsen.

Tillæg 4

(Dette tillæg er rent illustrerende og indgår ikke i henstillingen)

Offentliggørelse af kvantitative oplysninger

1. Kvantitative oplysninger kan offentliggøres i tabelform, bl.a. på følgende måde:

A) Som en indikation for bl.a. aktivitetsniveauet skal der for primære finansielle instrumenter afgives oplysninger i tabelform om den bogførte værdi

i) med angivelse på den lodrette akse af de forskellige klasser af finansielle instrumenter med sondring mellem aktiver og passiver, og

ii) med angivelse på den vandrette akse af restløbetider

og med supplerende oplysninger om handelsværdien af den samlede sum af handlede instrumenter.

B) Som en indikation for bl.a. aktivitetsniveauet skal der for afledte finansielle instrumenter afgives oplysninger i tabelform om det nominelle beløb

i) med angivelse på den lodrette akse af de forskellige klasser af afledte finansielle instrumenter (f.eks. rentesatser, udenlandsk valuta og guld, aktier, ædelmetaller med undtagelse af guld, andre råvarer mv.) og med en yderligere underopdeling i:

- OTC-derivater (f.eks. i følgende undergrupper: forwards, swaps, optioner (purchased/written), og

- børshandlede afledte finansielle instrumenter (f.eks. i følgende undergrupper: futures (lange/korte), optioner (purchased/written), og

ii) med angivelse på den vandrette akse af restløbetider

og med supplerende oplysninger om handelsværdien af den samlede sum af handlede instrumenter.

C) Der kan anvendes løbetidsintervaller, som er relevante for de offentliggjorte oplysninger, f.eks.:

i) højst 3 måneder

ii) over 3 måneder, men højst 6 måneder

iii) over 6 måneder, men højst 1 år

iv) over 1 år, men højst 5 år

v) over 5 år.

De angivne tidsintervaller kan efter behov opdeles yderligere (f.eks. <= 1 måned; > 1 måned <= 3 måneder) eller sammenlægges for en længere periode (f.eks. <= 1 år; > 1 år; <= 5 år; > 5 år), for så vidt som oplysningernes materielle beskaffenhed ikke ændres derved.

D) Der kan i tabelform, hvor der sondres mellem aktiver og passiver, og som bl.a. viser aktivitetsniveauet udtrykt ved handelsværdien i modsætning til den bogførte værdi, gives oplysninger om:

- bogførte værdier og handelsværdier af de forskellige klasser af handlede instrumenter

- den gennemsnitlige handelsværdi for perioden for handlede instrumenter

og hvis der ikke er nogen mulig, anvendelig eller pålidelig måde at fastlægge handelsværdien på, gives supplerende oplysninger om de vigtigste karakteristika ved instrumentet, der kan øve indflydelse på handelsværdien.

2. De ovennævnte oplysninger kan også offentliggøres i tabelform, hvor ovennævnte tabelmodeller kombineres.

Tillæg 5

(Dette tillæg er rent illustrerende og indgår ikke i henstillingen)

Offentliggørelse af kreditrisici

Hvad angår den kreditrisikoeksponering, der er forbundet med OTC-derivater, kan der offentliggøres oplysninger i tabelform

- hvor modparternes kreditværdighed vurderet på grundlag af en intern eller ekstern rating er angivet på den lodrette akse, og

- hvor følgende er angivet på den vandrette akse:

- bruttogenanskaffelsesomkostninger

- nettogenanskaffelsesomkostninger, hvis der foreligger nettingaftaler, som kan håndhæves

- potentiel fremtidig krediteksponering.

Virksomheder, som beregner kreditrisikoen i forbindelse med OTC-derivater på grundlag af metoden med den oprindelige risiko, kan nøjes med at offentliggøre de oplysninger, der er opnået ved at anvende den pågældende metode.

Oplysning om potentiel fremtidig krediteksponering kan suppleres med en drøftelse af relaterede vurderingsteknikker.

Tillæg 6

(Dette tillæg er rent illustrerende og indgår ikke i henstillingen)

Offentliggørelse af markedsrisici

Oplysninger om markedsrisici i forbindelse med finansielle instrumenter kan gives på følgende grundlag:

A) Oplysninger om risikoeksponerede værdier.

B) Den potentielle virkning af fremtidig indtjening af udvalgte hypotetiske ændringer i markedspriser og rater. De benyttede hypotetiske ændringer skal være rimeligt mulige over 12 måneder fra den dato, hvor årsregnskabet eller det konsoliderede regnskab godkendes. En af de hypotetiske ændringer kunne med fordel omfatte en negativ ændring på mindst 10 % i markedspriserne eller raterne ved årets udgang (medmindre en sådan ændring kan påvises ikke at være rimeligt muligt).

C) En markedsprisforanstaltning (bortset fra dem, der er dækket af A og B), forudsat at

i) instituttets ledelse bruger den model, fra hvilken foranstaltningen er afledt med det formål at styre markedsprisrisikoen i forbindelse med brug af handelsinstrumenter, og

ii) modellen er blevet anerkendt som middel til at skaffe oplysninger om kapitaldækning til brug for tilsynsmyndighederne.

D) En analyse af aggregerede handelsværdier opdelt på de vigtigste kategorier, finansielle aktiver og finansielle passiver som følge af handlede instrumenter og inden for disse kategorier angivet i tidsintervaller for perioden til den næste rentefastsættelse eller forfaldsdatoen, alt efter hvilken begivenhed der indtræder først.

Der kan anvendes løbetidsperioder, som er relevante for de offentliggjorte oplysninger, f.eks.:

i) højst 3 måneder

ii) over 3 måneder, men højst 6 måneder

iii) over 6 måneder, men højst 1 år

iv) over 1 år, men højst 5 år

v) over 5 år.

Hvis den risikoeksponerede værdi og sensitivitetsanalysen eller andre offentliggjorte markedsprisrisicital ikke er typiske for tallene i det pågældende regnskabsår, kan supplerende tal, der gives med henblik på at sætte tallene på regnskabsdatoen ind i en større sammenhæng, bidrage til en korrekt forståelse af oplysningerne. Disse supplerende tal kan enten være gennemsnitsværdier eller de højeste og laveste værdier.