2000/822/EF: Rådets afgørelse af 22. december 2000 om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tunesiske Republik om gensidige liberaliseringsforanstaltninger og om ændring af landbrugsprotokollerne til associeringsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tunesiske Republik
EF-Tidende nr. L 336 af 30/12/2000 s. 0092 - 0092
Rådets afgørelse af 22. december 2000 om indgåelse af aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tunesiske Republik om gensidige liberaliseringsforanstaltninger og om ændring af landbrugsprotokollerne til associeringsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tunesiske Republik (2000/822/EF) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første punktum, under henvisning til forslag fra Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: (1) I henhold til artikel 16 i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side(1), der har været gældende siden den 1. marts 1998, gennemfører Fællesskabet og Den Tunesiske Republik gradvis en stadig større liberalisering af deres samhandel med landbrugsprodukter og fiskerivarer. (2) I henhold til artikel 18 i Euro-Middelhavsaftalen skal Fællesskabet og Den Tunesiske Republik fra 1. januar 2000 gennemgå situationen med henblik på at fastsætte de liberaliseringsforanstaltninger, parterne skal gennemføre med virkning fra 1. januar 2001. (3) Fællesskabet har aftalt med Den Tunesiske Republik at ændre aftalens landbrugsprotokol 1 og 3 ved en aftale i form af brevveksling. Denne aftale bør godkendes. (4) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(2) - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tunesiske Republik om gensidige liberaliseringsforanstaltninger og om ændring af associeringsaftalen EF/Tunesien godkendes på Fællesskabets vegne. Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse. Artikel 2 1. Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Korn, der er nedsat ved artikel 23 i Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for korn(3) eller, afhængigt af det enkelte tilfælde, af de komitéer, der er nedsat ved tilsvarende bestemmelser i de øvrige forordninger om fælles markedsordninger eller af Toldkodeksudvalget, der er nedsat ved artikel 248a i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en toldkodeks(4). 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF. Fristen i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned. 3. Komitéen eller komitéerne vedtager deres egen forretningsorden. Artikel 3 Rådets formand bemyndiges til at udpege den person, der er beføjet til at undertegne aftalen med bindende virkning for Fællesskabet. Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2000. På Rådets vegne D. Voynet Formand (1) EFT L 97 af 30.3.1998, s. 1. (2) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. (3) EFT L 181 af 1.7.1992, s. 21. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1666/2000 (EFT L 193 af 29.7.2000, s. 37). (4) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.