2000/751/EF: Rådets afgørelse af 30. november 2000 om afklassificering af visse dele af Den Fælles Håndbog, der er vedtaget af Schengen-eksekutivkomitéen, som er nedsat ved konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985
EF-Tidende nr. L 303 af 02/12/2000 s. 0029 - 0029
Rådets afgørelse af 30. november 2000 om afklassificering af visse dele af Den Fælles Håndbog, der er vedtaget af Schengen-eksekutivkomitéen, som er nedsat ved konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 (2000/751/EF) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 207, og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved afgørelse af 14. december 1993 (SCH/Com-ex (93) 22 rev) og 23. juni 1998 (SCH/Com-ex (98) 17) vedtog eksekutivkomitéen, der er nedsat ved konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985, og som Rådet nu er trådt i stedet for, jf. artikel 2 i Schengen-protokollen, at samtlige bestemmelser i Den Fælles Håndbog, hvis sidste udgave blev vedtaget ved eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 (SCH/Com-ex (99) 13), skal klassificeres som fortrolige. (2) Den Fælles Håndbog samt eksekutivkomitéens afgørelser vedrørende dens klassifikation indgår i Schengen-reglerne som defineret af Rådet i afgørelse 1999/435/EF(1). (3) Visse dele af Den Fælles Håndbog, herunder de bestemmelser, der svarer til de ikke-klassificerede bestemmelser i de fælles konsulære instrukser, bør afklassificeres - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Del I samt bilag 1, 2, 3, 4, 5, 5a, 6, 6a, 7, 8, 8a, 9, 10, 11, 12, 13, 14 og 14a i Den Fælles Håndbog afklassificeres. Artikel 2 De afklassificerede dele af Den Fælles Håndbog offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Artikel 3 Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen. Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2000. På Rådets vegne M. Lebranchu Formand (1) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 1.