Kommissionens beslutning

af 12. juli 2000

om Sveriges påtænkte foranstaltninger for at forbedre indendørsmiljøet

(meddelt under nummer K(2000) 2239)

(Kun den svenske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2000/733/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93(1),

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

under henvisning til Kommissionens beslutning af 18. januar 2000(2) om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende støtte C 2/2000,

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler(3), og under hensyntagen til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

1. SAGSFORLØB

(1) Ved brev af 19. november 1999, registreret den 22. november 1999, anmeldte Sverige over for Kommissionen den påtænke støtte til private og kommunale boligforeninger og -ejere.

(2) Ved brev af 29. februar 2000 underrettede Kommissionen Sverige om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende denne støtte.

(3) Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentligjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende(4). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til støtten.

(4) Kommissionen modtog bemærkninger fra de svenske myndigheder i brev af 19. maj 2000, registreret den 25. maj 2000. Den har ikke modtaget yderligere bemærkninger.

2. DETALJERET BESKRIVELSE AF STØTTEN

(5) Den anmeldte foranstaltning er en ændring af en ordning for miljøinvesteringer, som senest blev godkendt den 20. juli 1999 i henhold til fællesskabsrammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse(5). Ordningens overordnede mål er at tilskynde kommuner og virksomheder til at gennemføre projekter, der øger den økologiske bæredygtighed i det svenske samfund. Ordningen gælder til og med 2001, og antallet af støttemodtagere er på 101-500.

(6) Støtten udbetales i form af tilskud. Der kan gives tilskud til:

- projekter, som en kommune udfører i eget regi

- projekter, som en kommune indgår aftale om i overensstemmelse med gældende regler

- projekter, som styrker generelle erhvervsfremmende initiativer, samt

- projekter, som gennemføres af enkelte kommercielle virksomheder.

(7) I den oprindelige ordning havde man defineret seks mål. Støtteberettigede projekter skal mindske miljøbelastningen, øge effektiviteten i anvendelsen af energi og naturressourcer, fremme anvendelse af vedvarende ressourcer, styrke genbrug og genvinding, bidrage til at bevare og forstærke den biologiske mangfoldighed og beskytte kulturmiljøet, eller afslutningsvis bidrage til at forbedre cirkulationen af vækstfremmende elementer i et kredsløb.

(8) For at være støtteberettigede skal investeringerne medføre miljøvirkninger, som er markant bedre end det, der kræves i henhold til love eller andre bestemmelser, og de støtteberettigede omkostninger er omkostninger til investeringer i jord, bygninger og udstyr, som kan forventes at føre til en markant forbedring af miljøet. De er begrænset til de ekstra investeringsomkostninger, der er absolut påkrævede for at opfylde de miljømæssige målsætninger. Støtteniveauet beløber sig til 30 % af de støtteberettigede omkostninger. Projekterne skal også øge beskæftigelsen.

(9) Det samlede budget er på 6,8 mia. SEK (ca. 791 mio. EUR) for perioden 1998-2001. Ifølge de svenske myndigheder er der ca. 1 mia. SEK tilbage. Der vil ikke blive afsat yderligere midler til finansiering af den ændring, der er beskrevet nedenfor. Tilskuddene til indendørsmiljøet forventes at udgøre ca. 5 % af det resterende budget, dvs. 50 mio. SEK (ca. 6 mio. EUR).

2.1. Den ændring, som er baggrund for proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2

(10) De svenske myndigheder foreslår, at man tilføjer ordningen et syvende mål. De vil yde tilskud til enkeltpersoner såvel som direkte til kommuner og til kommunalt- eller privatejede boligforeninger og -ejere til renovering af bygninger for at mindske forekomsten af allergifremkaldende eller andre sundhedsfarlige stoffer eller materialer. Hensigten er at mindske forekomsten af sygdomme, der kan relateres til dårligt indeklima. Det kan være skadeligt at opholde sig i bygninger, der f.eks. indeholder radon, har dårlig ventilation eller er fugtige.

(11) Der vil kun blive bevilget tilskud på betingelse af, at renoveringsprojektet i sig selv eller sammen med andre foranstaltninger bidrager til at nå mindst et af de seks oprindelige miljømål. Projekterne skal også kunne øge beskæftigelsen. Ligesom for den øvrige del af ordningen er de støtteberettigede omkostninger begrænset til de investeringsomkostninger, der er absolut påkrævede for at nå de miljømæssige mål, og støtteniveauet er 30 % brutto af de støtteberettigede omkostninger.

(12) Som eksempler på foranstaltninger, der kan ydes tilskud til under det nye mål, kan nævnes:

- Ombygning af mangelfulde ventilationssystemer.

- Udbedring af fugt- og rådskader i bygninger.

- Bekæmpelse af højt radonindhold i bygninger (der ydes allerede tilskud til privatboliger).

(13) Som eksempler på, hvordan en foranstaltning, der gennemføres under det nye mål, samtidig kan opfylde et af de miljømål, som allerede er omfattet af ordningen, kan nævnes:

- Ved ombygning af et ventilationssystem kan forekomsten af sundhedsfarlige stoffer mindskes, samtidig med at energiudnyttelsen forbedres.

- Ved udbedring af fugt- og rådskader kan man vælge byggematerialer og -metoder, der fremmer anvendelsen af vedvarende ressourcer eller øger genbrug og genvinding.

(14) Som eksempler på foranstaltninger, der ikke er støtteberettigede under dette mål, kan nævnes:

- Nybygning.

- Løbende drift eller vedligeholdelse, såsom rengøring af ventilationskanaler.

- Ombygningsforanstaltninger, som ikke har sundheds- eller miljøvirkninger, såsom ændring af planløsning.

- Foranstaltninger, der skyldes lovkrav eller andre forskrifter.

(15) Kommissionen tvivlede på, at den anmeldte foranstaltning var forenelig med EF-traktaten af følgende årsager:

- Investeringer i forbedring af indendørsmiljøet nævnes ikke eksplicit i fællesskabsrammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Rammebestemmelserne er baseret på princippet om, at forureneren betaler, og er rettet mod produktionsprocessers påvirkning af det ydre miljø. Det fremgår af de eksempler på støtteberettigede investeringer, der nævnes i rammebestemmelsernes punkt 1.5.1, nemlig begrænsning af udslip, affaldshåndtering og genvinding.

- Tilskud til boligforeninger og -ejere med henblik på finansiering af renoveringsarbejde kan udgøre driftsstøtte snarere end investeringsstøtte. Driftsstøtte er støtte, som fritager virksomheder fra helt gængse driftsomkostninger, som de må afholde i forbindelse med deres normale aktiviteter(6). I dette tilfælde kan det betragtes som en del af boligforeningers og andre ejendomsejeres normale aktiviteter at holde de bygninger, de ejer, i en stand, der gør, at de ikke er sundhedsfarlige.

3. KOMMENTARER FRA SVERIGE

3.1. Rammebestemmelserne for miljøbeskyttelse

(16) De svenske myndigheder erkender, at indendørsmiljøet ikke eksplicit nævnes i rammebestemmelserne for miljøbeskyttelse. De indrømmer også, at rammebestemmelserne blev indført for i en overgangsperiode - indtil princippet om, at forureneren betaler, var gennemført fuldt ud - at gøre det muligt for medlemsstaterne at yde støtte til miljøinvesteringer. Imidlertid bør det faktum, at rammebestemmelserne ikke eksplicit nævner indendørsmiljø, ikke tolkes derhen, at støtte hertil er udelukket. Myndighederne påpeger, at princippet om, at forureneren betaler, ikke omfatter personskader, der er omfattet af erstatningsretlige principper. Den miljøbeskyttelse, som er omfattet af rammebestemmelserne, går imidlertid også ud på at mindske udslip af forurening, som er skadelig for mennesker. Den anmeldte foranstaltning har samme formål, nemlig at beskytte menneskers sundhed ved at mindske forekomsten af allergifremkaldende eller andre sundhedsfarlige stoffer i indendørsmiljøet.

3.2. Driftsstøtte eller investeringsstøtte

(17) For visse sundhedsfarlige stoffer, f.eks. radon, findes der bindende grænseværdier, hvilket indebærer, at der kun kan ydes støtte til investeringer, der fører til koncentrationer under disse grænseværdier. For andre stoffer, f.eks. mug og andre organiske emissioner, findes der ingen klare grænseværdier. Derfor er boligejeren ikke forpligtet til at afhjælpe gener. Alligevel står det klart, at høje værdier af sådanne emissioner er et problem for folk med astma eller allergier.

(18) Tilskud udgør driftsstøtte, hvis de gives til rutinemæssig vedligeholdelse og til foranstaltninger, som ejerne er lovmæssigt forpligtet til at udføre. Der må ikke gives støtte til rutinemæssig vedligeholdelse. Eftersom der kun må ydes støtte til foranstaltninger, som der ikke findes bindende grænseværdier for, eller til foranstaltninger, som fører til værdier, der er bedre end de bindende grænseværdier, er der ikke tale om driftsstøtte.

3.3. Folkesundhed

(19) Et godt og sundt indendørsmiljø er vigtigt for at undgå miljørelaterede sygdomme og andre lidelser. Forekomsten af allergier, astma og andre luftvejslidelser stiger. Det står klart, at indendørsmiljøet påvirker astmatikere, allergikere og overfølsomme personer, og man diskuterer, om mangler ved indendørsmiljøet kan være en af de mulige årsager til, at allergier bliver mere udbredte. Der findes indikationer for, at det er særligt vigtigt, at indendørsmiljøet for børn, dvs. i boliger, skoler og daginstitutioner, er af god kvalitet. Forurening af indendørsmiljøet med f.eks. radon og røg er desuden kræftfremkaldende. God ventilation mindsker eksponeringen for disse kræftfremkaldende stoffer. På den baggrund er investeringer i forbedret ventilation, især i boliger, skoler og daginstitutioner, vigtige for folkesundheden.

4. BEDØMMELSE AF STØTTEN

4.1. Anvendelse af EF-traktatens artikel 87, stk. 1

(20) I det omfang tilskud under det nye mål gives til projekter, der udføres direkte af kommuner, eller gives til enkeltpersoner uden sammenkædning med nogen økonomisk aktivitet, er det ikke omfattet af EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Tilskud til boligforeninger og - ejere til gennemførelse af renoveringsarbejder er omfattet af EF-traktatens artikel 87, stk. 1, eftersom de er til økonomisk fordel for modtagerne og kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

4.2. Støttens forenelighed med EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c)

(21) Kommissionen fastholder, at fællesskabsrammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse ikke kan anvendes på støtte til indendørsmiljø. Kommissionen drager imidlertid den konklusion, at den anmeldte investeringsstøtte kan godkendes i medfør af EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), da den bidrager til styrkelse af folkesundheden, beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed samt miljøet, som alle er fællesskabsmål af fælles interesse (jf. traktatens artikel 137, 152 og 174).

4.2.1. Anvendelse af rammebestemmelserne

(22) Kommissionen nærede tvivl om, hvorvidt fællesskabsrammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse(7) kun omfattede det ydre miljø, eller om de kunne anvendes til at godkende støtte til forbedring af indendørsmiljøet under henvisning til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c).

(23) De svenske myndigheder erkender i deres bemærkninger, at rammebestemmelserne blev indført for at give medlemsstaterne mulighed for at yde støtte til miljøbeskyttelse i en overgangsperiode, indtil princippet om, at forureneren betaler, var gennemført fuldt ud. Samtidig hævder de, at det endelige formål med rammebestemmelserne er det samme som formålet med den foreliggende støtte, nemlig at beskytte menneskers sundhed.

(24) Efter at have undersøgt støtten og inddraget de svenske myndigheders kommentarer om dens berettigelse har Kommissionen konkluderet, at det overordnede formål med støtten er at forbedre folkesundheden direkte uden først at forbedre det ydre miljø. Fællesskabsrammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse kan derfor ikke anvendes.

4.2.2. Driftsstøtte eller investeringsstøtte

(25) Kommissionen nærede tvivl om, hvorvidt tilskud til boligforeninger og andre ejere af fast ejendom med henblik på at finansiere renoveringsarbejder ikke udgjorde driftsstøtte snarere end investeringsstøtte, som anført i anmeldelsen.

(26) De svenske myndigheder hævder, at støtten skal betragtes som investeringsstøtte, eftersom investeringerne blev gennemført i mangel på obligatoriske miljøstandarder eller for at gå længere, end sådanne standarder kræver. Investeringsstøtte med henblik på at opfylde obligatoriske standarder betragtes som driftsstøtte. Kommissionen kan ikke acceptere denne sondring mellem de to typer støtte. I henhold til de gældende rammebestemmelser er det under visse forudsætninger muligt at yde investeringsstøtte for at hjælpe virksomheder med at tilpasse sig nye miljøstandarder.

(27) Ifølge Domstolens definition(8) er driftsstøtte støtte, som fritager virksomheder fra helt gængse driftsomkostninger, som de må afholde i forbindelse med deres normale aktiviteter, f.eks. lønudbetaling eller løbende finansielle udgifter. Selv om de, der ejer bygningerne, er forpligtede til at holde dem i forsvarlig stand for fortsat at kunne drive deres virksomhed, gives støtten til engangsinvesteringer. Kommissionen drager derfor den konklusion, at der ikke er tale om driftsstøtte.

4.2.3. Andre relevante bestemmelser i EF-traktaten

Artikel 137

(28) I henhold til artikel 137 skal Fællesskabet støtte og supplere medlemsstaternes indsats for at forbedre arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. Det kan være relevant i den foreliggende sag i det omfang, der ydes investeringsstøtte til de af en virksomheds bygninger, der anvendes som arbejdspladser. Ifølge anmeldelsen må der kun ydes støtte til renoveringsarbejder, der har både sundheds- og miljøvirkning, og en virksomhed er kun støtteberettiget, hvis disse projekter medfører markante forbedringer.

Artikel 152

(29) I henhold til artikel 152 skal Fællesskabets indsats være et supplement til de nationale politikker og være rettet mod at forbedre folkesundheden, forebygge sygdomme hos mennesker og imødegå forhold, der kan indebære risiko for menneskers sundhed. I Kommissionens meddelelse fra 1993 om rammerne for en indsats til fremme af folkesundheden(9) vedtog man otte handlingsprogrammer. En indsats mod miljørelaterede sygdomme blev fastlagt som en prioritet for Fællesskabet. Sygdomme som følge af miljøforandringer og arbejdsmiljøet blev nævnt blandt de udfordringer, medlemsstaterne står over for, når det gælder folkesundheden. Blandt andet påpegede man, at et antal sundhedsproblemer skyldes ændringer af miljøet som følge af den økonomiske og tekniske udvikling. Det hed videre, at blandt andet en øget forekomst af luftvejslidelser og visse former for kræft kan skyldes sådanne forandringer.

(30) Den 8. juni 1999 og den 18. november 1999 vedtog Rådet resolutioner på folkesundhedsområdet(10). Miljøbetingede sundhedsfaktorer nævnes som en af de største udfordringer, medlemsstaterne står over for, og medlemsstaterne opfordres til at inddrage sundhedsvirkningerne i samordningen af deres egne politikker på forskellige områder.

(31) Den 29. april 1999 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet afgørelse nr. 1296/1999/EF om vedtagelse af et EF-handlingsprogram vedrørende forureningsrelaterede sygdomme som led i indsatsen inden for folkesundhed (1999-2001)(11). Det overordnede mål med programmet er at træffe foranstaltninger mod sygdomme, der forårsages, fremkaldes eller forværres af miljøforurening. I sjette betragtning hedder det, at arbejdet med at forebygge miljørelaterede sygdomme skal omfatte foranstaltninger til bekæmpelse af forureningskilder og koncentrationer af forurenende stoffer samt begrænsning af eksponeringen.

(32) Den 16. maj 2000 vedtog Kommissionen en meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Det Europæiske Fællesskabs strategi på sundhedsområdet og et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om vedtagelse af et program for Fællesskabets indsats for folkesundheden (2001-2006)(12). Programmet skal bidrage til at forbedre befolkningens sundhed og mindske antallet af for tidlige dødsfald i EU ved at tage fat på de bagvedliggende årsager til dårligt helbred ved hjælp af effektive og sygdomsforebyggende foranstaltninger. Betydningen af forbindelsen mellem folkesundhed og miljø blev understreget.

(33) Gennemførelsen af artikel 152 viser, at forebyggelse af sygdomme og i første række sygdomme, der kan tilskrives både det ydre miljø og indendørsmiljøet, er en prioritet for Fællesskaberne. I dette tilfælde er det den nationale miljøpolitik, som bidrager til at beskytte menneskers sundhed i overensstemmelse med nærhedsprincippet og Rådets resolution af 18. november 1999.

Artikel 174

(34) I henhold til artikel 174 skal Fællesskabets politik på miljøområdet bidrage til at beskytte menneskers sundhed.

5. KONKLUSIONER

(35) Foranstaltningen skal fremme udviklingen inden for folkesundheden i overensstemmelse med Fællesskabets politik på dette område. I betragtning af, at budgettet for ordningen desuden er meget beskedent, og at de støtteberettigede omkostninger er de samme som for de allerede godkendte dele af ordningen, kan man drage den konklusion, at støtten vil styrke udviklingen af visse erhvervsgrene uden at ændre samhandelsvilkårene i negativ retning i et omfang, som strider mod de fælles interesser. Kommissionen afslutter derfor den formelle procedure med en positiv beslutning i medfør af EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c) -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den statsstøtte, som Sverige vil yde for at forbedre indendørsmiljøet i bygninger gennem en forordning om ændring af forordning (1998:23) om statstilskud til lokale investeringsprogrammer, som øger den økologiske bæredygtighed i samfundet, er forenelig med fællesmarkedet i medfør af EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c).

Denne støtte godkendes derfor.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Sverige.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2000.

På Kommissionens vegne

Mario Monti

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

(2) Brev til Sverige af 29.2.2000, offentliggjort i EFT C 110 af 15.4.2000, s. 9.

(3) EFT C 110 af 15.4.2000, s. 9.

(4) Se fodnote 3.

(5) EFT C 72 af 10.3.1994, s. 3.

(6) Sag C-278/95 P, Siemens SA mod Kommissionen, Sml. 1997 I, s. 2507.

(7) Se fodnote 5.

(8) Sag C-278/95 P, Siemens SA mod Kommissionen, Sml. 1997 I, s. 2507.

(9) KOM(93) 559 endelig udg.

(10) Rådets resolution af 8. juni 1999 om Fællesskabets fremtidige indsats inden for folkesundhed (EFT C 200 af 15.7.1999, s. 1). Rådets resolution af 18. november 1999 om inddragelse af sundhedsbeskyttelse i alle Fællesskabets politikker og aktiviteter (EFT C 86 af 24.3.2000, s. 3).

(11) EFT L 155 af 22.6.1999, s. 7.

(12) KOM(2000) 285 endelig udg.