2000/694/EF: Kommissionens beslutning af 27. oktober 2000 om tredje ændring af beslutning 1999/466/EF og 1999/467/EF om fastlæggelse af kvægbesætningernes status i visse medlemsstater eller regioner i medlemsstater som henholdsvis officielt brucellosefri og officielt tuberkulosefri (meddelt under nummer K(2000) 3133) (EØS-relevant tekst)
EF-Tidende nr. L 286 af 11/11/2000 s. 0041 - 0041
Kommissionens beslutning af 27. oktober 2000 om tredje ændring af beslutning 1999/466/EF og 1999/467/EF om fastlæggelse af kvægbesætningernes status i visse medlemsstater eller regioner i medlemsstater som henholdsvis officielt brucellosefri og officielt tuberkulosefri (meddelt under nummer K(2000) 3133) (EØS-relevant tekst) (2000/694/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin(1), senest ændret ved direktiv 2000/20/EF(2), særlig bilag A, kapitel I, punkt 4, og bilag A, kapitel II, punkt 7, og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved Kommissionens beslutning 1999/466/EF af 15. juli 1999 om fastlæggelse af kvægbesætningernes status i visse medlemsstater eller regioner i medlemsstater som officielt brucellosefri og om ophævelse af beslutning 97/175/EF(3), senest ændret ved beslutning 2000/442/EF(4), blev der indtil den 31. oktober 2000 tildelt en sådan status til visse medlemsstater eller regioner i medlemsstater. (2) Ved Kommissionens beslutning 1999/467/EF af 15. juli 1999 om fastlæggelse af kvægbesætningernes status i visse medlemsstater eller regioner i medlemsstater som officielt tuberkulosefri og om ophævelse af beslutning 97/76/EF(5), senest ændret ved beslutning 2000/442/EF, blev der indtil den 31. oktober 2000 tildelt en sådan status til visse medlemsstater eller regioner i medlemsstater. (3) De midlertidige begrænsninger i status som officielt brucellosefri, der blev fastsat i ovennævnte beslutninger, blev indført som følge af uoverensstemmelsen mellem datoerne i forskellige retsakter vedrørende identifikationsordningen for kvæg. (4) Ifølge bilag A, kapitel I, punkt 4, litra b), og bilag A, kapitel II, punkt 7, litra b), til direktiv 64/432/EØF, ændret ved direktiv 2000/20/EF, skal kvæg identificeres efter EF-lovgivningen, for at det kan få tildelt status som henholdsvis officielt, tuberkulosefri og officielt brucellosefri. (5) Da kvæg på bedrifter i regionerne Bolzano og Trento i Italien og Storbritannien i Det Forenede Kongerige identificeres efter gældende EF-lovgivning, bør der foretages en tilpasning af Kommissionens beslutning 1999/466/EF og 1999/467/EF til det retsgrundlag, der gælder fra datoen for offentliggørelsen af direktiv 2000/20/EF. (6) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 1. I titlen til bilag II til beslutning 1999/466/EF udgår udtrykket "indtil den 31. oktober 2000". 2. I titlen til bilag II til beslutning 1999/467/EF udgår udtrykket "indtil den 31. oktober 2000". Artikel 2 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 27. oktober 2000. På Kommissionens vegne David Byrne Medlem af Kommissionen (1) EFT 121 af 29.7.1964, s. 1977/64. (2) EFT L 163 af 4.7.2000, s. 35. (3) EFT L 181 af 16.7.1999, s. 34. (4) EFT L 176 af 15.7.2000, s. 51. (5) EFT L 181 af 16.7.1999, s. 36.