32000D0669

2000/669/EF: Kommissionens beslutning af 18. oktober 2000 om ændring af beslutning 94/652/EF om udarbejdelse af en oversigt over og fordeling af opgaverne inden for rammerne af samarbejdet fra medlemsstaternes side ved den videnskabelige gennemgang af spørgsmål vedrørende levnedsmidler (meddelt under nummer K(2000) 3034) (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 279 af 01/11/2000 s. 0049 - 0051


Kommissionens beslutning

af 18. oktober 2000

om ændring af beslutning 94/652/EF om udarbejdelse af en oversigt over og fordeling af opgaverne inden for rammerne af samarbejdet fra medlemsstaternes side ved den videnskabelige gennemgang af spørgsmål vedrørende levnedsmidler

(meddelt under nummer K(2000) 3034)

(EØS-relevant tekst)

(2000/669/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 93/5/EØF af 25. februar 1993 om bistand til Kommissionen og samarbejde fra medlemsstaternes side ved den videnskabelige gennemgang af spørgsmål vedrørende levnedsmidler(1), særlig artikel 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kommissionens beslutning 94/458/EF(2) fastsætter regler for forvaltningen af det videnskabelige samarbejde mellem mellemsstaterne og Kommissionen vedrørende levnedsmidler.

(2) I Kommissionens beslutning 94/652/EF(3) er der fastsat en oversigt over og fordeling af opgaverne inden for rammerne af samarbejdet fra medlemsstaternes side ved den videnskabelige gennemgang af spørgsmål vedrørende levnedsmidler. I artikel 3 i direktiv 93/5/EØF er det fastsat, at der skal ske en ajourføring af oversigten og fordelingen af opgaverne mindst hver sjette måned.

(3) Oversigten over opgaverne skal udarbejdes og ajourføres under hensyntagen til behovet for sundhedsbeskyttelse inden for Fællesskabet samt til kravene i fællesskabslovgivningen inden for levnedsmiddelsektoren.

(4) Opgaverne skal fordeles på grundlag af den videnskabelige ekspertise og de til rådighed stående ressourcer i medlemsstaterne, navnlig i de institutter, som deltager i det videnskabelige samarbejde.

(5) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Levnedsmiddelkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilaget til beslutning 94/652/EF om udarbejdelse af en oversigt over og fordeling af opgaverne inden for rammerne af samarbejdet fra medlemsstaternes side ved den videnskabelige gennemgang af spørgsmål vedrørende levnedsmidler affattes som angivet i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. oktober 2000.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 52 af 4.3.1993, s. 18.

(2) EFT L 189 af 23.7.1994, s. 84.

(3) EFT L 253 af 29.9.1994, s. 29.

BILAG

Oversigt over opgaver, der skal udføres af medlemsstaterne inden for rammerne af samarbejdet fra medlemsstaternes side ved den videnskabelige gennemgang af spørgsmål vedrørende levnedsmidler

>TABELPOSITION>