32000D0572

2000/572/EF: Kommissionens beslutning af 8. september 2000 om dyre- og folkesundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundheds- og hygiejnecertifikat ved indførsel af hakket kød og tilberedt kød fra tredjelande og om ophævelse af beslutning 97/29/EF (meddelt under nummer K(2000) 2533) (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 240 af 23/09/2000 s. 0019 - 0024


Kommissionens beslutning

af 8. september 2000

om dyre- og folkesundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundheds- og hygiejnecertifikat ved indførsel af hakket kød og tilberedt kød fra tredjelande og om ophævelse af beslutning 97/29/EF

(meddelt under nummer K(2000) 2533)

(EØS-relevant tekst)

(2000/572/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 94/65/EF af 14. december 1994 om krav til fremstilling og afsætning af hakket kød og tilberedt kød(1), særlig artikel 13, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) De specifikke betingelser i forbindelse med kravene i direktiv 94/65/EF for indførsel til EF af hakket kød og tilberedt kød bør fastsættes i en certifikatmodel, som både omfatter de folkesundheds- og dyresundhedsmæssige betingelser. Disse betingelser bør mindst være lige så strenge som dem, der er fastsat i direktivets artikel 3 og 5.

(2) I Kommissionens beslutning 97/29/EF(2) er der fastsat sundhedsbetingelser og bestemmelser om udstedelse af hygiejnecertifikat ved indførsel fra tredjelande af hakket kød og tilberedt kød.

(3) De dyresundhedsmæssige betingelser er endnu ikke fastsat.

(4) Der bør fastlægges en ny certifikatmodel, hvori både de dyresundheds- og folkesundhedsmæssige betingelser for indførsel af hakket kød og tilberedt kød fastsættes.

(5) Beslutning 97/29/EF bør ophæves.

(6) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I denne beslutning fastsættes de dyre- og folkesundhedsmæssige betingelser og bestemmelserne om udstedelse af sundheds- og hygiejnecertifikat ved indførsel af hakket kød og tilberedt kød.

Artikel 2

Indførsel af hakket kød må kun finde sted på følgende betingelser:

1) Det er fremstillet i overensstemmelse med kravene i artikel 3 og 7 i direktiv 94/65/EF.

2) Det kommer fra en eller flere virksomheder, der giver de i bilag I til direktiv 94/65/EF fastsatte garantier.

3) Det er blevet dybfrosset i fremstillingsvirksomheden eller fremstillingsvirksomhederne.

Artikel 3

Indførsel af tilberedt kød må kun finde sted på følgende betingelser:

1) Det er fremstillet i overensstemmelse med kravene i artikel 5 og 7 i direktiv 94/65/EF.

2) Det kommer fra en eller flere virksomheder, der giver de i bilag I til direktiv 94/65/EF fastsatte garantier.

3) Det er blevet dybfrosset i fremstillingsvirksomheden eller fremstillingsvirksomhederne.

Artikel 4

1. Hver enkelt sending hakket kød skal være ledsaget af et nummereret sundheds- og hygiejnecertifikat i originaleksemplar, som er udfyldt, underskrevet og dateret, består af et enkelt ark og svarer til modellen i bilag I.

2. Hver enkelt sending tilberedt kød skal være ledsaget af et nummereret sundheds- og hygiejnecertifikat i originaleksemplar, som er udfyldt, underskrevet og dateret, består af et enkelt ark og svarer til modellen i bilag II.

3. Certifikatet skal udfærdiges på mindst et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor indførsel til EF finder sted.

Artikel 5

Denne beslutning anvendes fra den 1. oktober 2000.

Artikel 6

1. Beslutning 97/29/EF ophæves på den i artikel 5 nævnte dato.

2. Medlemsstaterne tillader indførsel af fersk kød og tilberedt kød, der er fremstillet og udstedt certifikat for i overensstemmelse med beslutning 97/29/EF, i 35 dage efter den i stk. 1 nævnte dato.

Artikel 7

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. september 2000.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 368 af 31.12.1994, s. 10.

(2) EFT L 12 af 15.1.1997, s. 33.

BILAG I

>PIC FILE= "L_2000240DA.002102.EPS">

>PIC FILE= "L_2000240DA.002201.EPS">

BILAG II

>PIC FILE= "L_2000240DA.002302.EPS">

>PIC FILE= "L_2000240DA.002401.EPS">