32000D0507

2000/507/EF: Kommissionens beslutning af 10. august 2000 om ændring af beslutning 98/404/EF om beskyttelsesforanstaltninger for enhovede dyr fra Tyrkiet (meddelt under nummer K(2000) 2489) (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 204 af 11/08/2000 s. 0042 - 0043


Kommissionens beslutning

af 10. august 2000

om ændring af beslutning 98/404/EF om beskyttelsesforanstaltninger for enhovede dyr fra Tyrkiet

(meddelt under nummer K(2000) 2489)

(EØS-relevant tekst)

(2000/507/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF(1), senest ændret ved beslutning 96/43/EF(2), særlig artikel 18, stk. 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Under et kontrolbesøg, som Kommissionen aflagde i Tyrkiet, konstateredes der alvorlige mangler i forbindelse med procedurerne for eksport af heste fra Tyrkiet til Fællesskabet. Kommissionen vedtog derfor beslutning 98/404/EF(3) om beskyttelsesforanstaltninger for enhovede dyr fra Tyrkiet.

(2) Siden vedtagelsen af beslutning 98/404/EF har de tyrkiske myndigheder givet Kommissionen meddelelse om forskellige foranstaltninger med henblik på at forbedre dyrlægetilsynet og udstedelsen af eksportcertifikater i overensstemmelse med henstillingerne fra kontrolbesøget.

(3) Under hensyn til resultaterne af det program for overvågning af snive, der er blevet gennemført i Istanbul, og til, at de tyrkiske myndigheder har forpligtet sig til at fortsætte dette program i hele landet og udvide overvågningen til at omfatte andre relevante hestesygdomme, bør der gives tilladelse til genindførsel, efter midlertidig eksport, af heste, der er registreret i Fællesskabet, direkte fra Istanbul, hvor de har deltaget i særlige ridearrangementer.

(4) Beslutning 98/404/EF ændres i overensstemmelse hermed.

(5) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Artikel 1 i beslutning 98/404/EF affattes således:

"Artikel 1

1. Medlemsstaterne forbyder midlertidig indførsel, forsendelse og genindførsel af registrerede heste fra Tyrkiet, efter at de har været midlertidigt eksporteret med henblik på deltagelse i væddeløb, konkurrencer og kulturbegivenheder.

2. Uanset stk. 1 giver medlemsstaterne tilladelse til genindførsel af registrerede heste, der har været midlertidigt eksporteret med henblik på deltagelse i væddeløb og konkurrencer til den europæiske del af Istanbuls byområde, hvis de pågældende dyr

a) udelukkende har deltaget i væddeløb, som har været konstant overvåget af Turkish Jockey Club, eller i konkurrencer, der har været omfattet de regler, der er fastsat af Federation Equestre Internationale (FEI)

b) ledsages af et sundhedscertifikat, der svarer til modellen i bilag II i Kommissionens beslutning 93/195/EØF(4), og som er korrekt udfyldt og suppleret med følgende officielle erklæring:

'Registrerede heste i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2000/507/EF',

og

c) uden mellemlandinger er blevet transporteret med fly i begge retninger mellem en EU-medlemsstat og Istanbul."

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. august 2000.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56.

(2) EFT L 162 af 1.7.1996, s. 1.

(3) EFT L 178 af 23.6.1998, s. 41.

(4) EFT L 86 af 6.4.1993, s. 1.