Kommissionens beslutning

af 24. januar 1999

om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53

(Sag IV.F.1/36.718 - CECED)

(meddelt under nummer K(1999) 5064)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2000/475/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,

under henvisning til Rådets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, første forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikler 85 og 86(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1216/1999(2), særlig artikel 6,

under henvisning til anmeldelse med anmodning om negativattest, subsidiært fritagelse indgivet af Conseil Européen de la Construction d'Appareils Domestiques (CECED) den 22. oktober 1997 i henhold til artikel 2 og 4 i forordning nr. 17 med hensyn til en aftale af 24. september 1997,

under henvisning til offentliggørelsen i hovedtræk af begæringen og anmeldelsen i henhold til artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17 og artikel 3 i protokol 21 til EØS-aftalen(3),

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål, og

ud fra følgende betragtninger:

I. SAGSFREMSTILLING

A. PARTERNE

(1) CECED er en sammenslutning efter belgisk ret, som blev oprettet i 1959 med hovedsæde i Bruxelles. Den består af fabrikanter af husholdningsapparater og nationale branchesammenslutninger. CECED er selv part i den aftale, sammenslutningen har anmeldt på vegne af de øvrige parter, og har ansvaret for en række opgaver i forbindelse med aftalens gennemførelse.

(2) CECED's medlemmer omfatter fabrikanter, der producerer et bredt udvalg af husholdningsapparater under forskellige varemærker i en række medlemsstater. Aftalens parter omfatter nationale sammenslutninger og fabrikanter, der enten selv er direkte parter i aftalen, eller som er forpligtet gennem medlemskab af en national sammenslutning.

Følgende fabrikanter er selv direkte parter i aftalen: Atag Kitchen Group BV, Bosch Siemens Hausgeräte GmbH, Brandt SA, Candy Electrodomestici Srl, Electrolux Holdings Ltd, Meloni Elettrodomestici SpA, Miele & Cie GmbH & Co og Whirlpool Europe Srl.

Følgende fabrikanter er part gennem en national branchesammenslutning: Antonio Meloni SpA, Dolmer SA, Fagor Electrodomésticos S. Coop og Smeg SpA.

Følgende nationale branchesammenslutninger er parter: Amdea, (Det Forenede Kongerige), Anfel (Spanien), Fape (Spanien), Anie (Italien), EHA (Sverige), Fabrimetal (Belgien), FEEI (Østrig), Feha (Danmark), Gifam (Frankrig), Vlehan (Nederlandene), Zvei (Tyskland), Besd (Tyrkiet), Fea (Schweiz) og Nel (Norge).

B. DET RELEVANTE MARKED OG PARTERNES STILLING

1. Produktmarkedet

(3) Aftalen vedrører markedet for private vaskemaskiner, som bruges af husholdninger til at vaske tekstiler til privat brug (husholdningsvaskemaskiner). Ingen alternativ vaskemetode, såsom håndvask, møntvask, rens eller vaskemaskiner i fælleseje kan i væsentlig grad erstatte vaskemaskiner i de vestlige lande. Det er derfor ikke muligt at afgrænse et bredere produktmarked, der også ville omfatte andre apparater inden for et enkelt produktmarked.

(4) Vaskemaskiner kan opdeles efter kapacitet, centrifugeringshastighed, vand- og energiforbrug, programudvalg m.m. På grund af lighederne mellem de påtænkte anvendelser set fra et efterspørgselssynspunkt, kan de forskellige segmenter dog ikke betragtes som særskilte uafhængige produktmarkeder.

2. Det geografiske marked

(5) Der findes ingen særlige tekniske eller økonomiske handelshindringer. På trods af lave transportomkostninger og usofistikeret teknologi er importen til EØS ikke særlig stor og udgør 5-7 % af det endelige salg. De største producenter har næppe mere end tre fabrikker inden for EØS, hvorfra de forsyner hele markedet. Der benyttes lignende distributionskanaler i de forskellige medlemsstater, herunder specialiserede kæder og varehuse, om end udbredelsen heraf er forskellig.

(6) Selv om nogle mærker dominerer i nogle medlemsstater, findes de samme store producenter inden for hele EØS. Det er endvidere almindelig praksis at overtage et lokalt mærke for at øge markedspenetrationen. Potentiel konkurrence fra koncerner i andre medlemsstater er derfor en direkte trussel mod aktørerne på de enkelte nationale markeder.

(7) Det relevante marked er således markedet for husholdningsvaskemaskiner inden for EØS(4).

3. Parternes stilling, markedssituationen

(8) De fabrikanter, der har undertegnet aftalen, tegner sig for ca. 90 % af EØS-markedet. De havde følgende markedsandele i 1996: Electrolux 17,9 %, Bosch-Siemens 11,5 %, Whirlpool 10 %, Candy 9,2 %, Brandt 9 %, Merloni 9 %, Miele 4,8 %, Fagor 2,6 %, Atag 0,3 %, Dolmar 0,1 %, Smeg 0,1 %, produktion hos tredjemand med komponenter fra CECED's medlemmer 16 %.

(9) Ligesom for andre traditionelle husholdningsapparater er der en tydelig mætning af markedet for vaskemaskiner. Antallet af husstande inden for EF med vaskemaskine stagnerer og svinger fra 96 % i Spanien til 77 % i Sverige. Udskiftning af installerede maskiner og sociodemografiske tendenser så som antallet og størrelsen af husstandene er de vigtigste drivkræfter bag efterspørgselen.

(10) Markedet er præget af konkurrence fra flere store konkurrenter og et betydeligt forhandlingspres fra store distributions- eller forhandlerkæder(5). I de tidligere år har salget af vaskemaskiner været stabilt, mens salgsværdien er faldet drastisk. Produktionskapaciteten er blevet rationaliseret kraftigt. Den gennemsnitlige udnyttelsesgrad af produktionskapaciteten inden for EF er i øjeblikket på op til 75 %. Alt i alt er situationen på markedet, der er forholdsvis fragmenteret, trykket sammenlignet med tidligere og med de øvrige hurtigt voksende markeder for husholdningsapparater. Der er intet, der tyder på, at situationen er en anden på det bredere EØS-marked.

4. Energiforbrug på det relevante marked

(11) Ifølge artikel 2 og bilag I til IV til Kommissionens direktiv 95/12/EF af 23. maj 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 92/75/EØF for så vidt angår energimærkning af vaskemaskiner(6), ændret ved direktiv 96/89/EF(7), kategoriseres og mærkes vaskemaskiner, der sælges inden for EF, efter deres energiforbrug (kWh/kg, dvs. kilowatt-timer pr. kg tøj) i syv kategorier fra A til G (energikategorier). Disse kategorier omtales her som i aftalen.

(12) Elforbruget er af afgørende betydning for vaskemaskiners drift. Det udgør samtidig en stor del af driftsomkostningerne i deres levetid (gennemsnitligt 12 år i EF). Gennem EF-energimærket kan forbrugerne let vurdere omkostningseffektiviteten af et valg blandt forskellige energikategorier. Ud over de økonomiske argumenter understreger reklamekampagner ofte energiforbruget og differentierer således produkterne i en situation, hvor miljøvenlige produkter tiltrækker flere og flere kunder. Dermed påvirker energiforbruget beslutninger om køb og således konkurrencen blandt fabrikanterne.

(13) I 1997 tilhørte 10-11 % af de vaskemaskiner, der blev solgt inden for EØS, kategori D til G. For nogle store fabrikanter udgjorde sådanne maskiner over en tredjedel af produktudbuddet. Der er dog ingen fabrikanter, der udelukkende fremstiller maskiner i kategori D til G.

(14) Ifølge CECED blev vaskemaskiners energiforbrug reduceret med 40 % pr. enhed på det europæiske marked fra 1978 til 1994. På trods af sådanne forbedringer udgør elforbruget ved brug af vaskemaskiner i gennemsnit 2 % af det samlede elforbrug inden for EF. Der er intet, der tyder på, at andre markedsfaktorer end energipriserne har spillet en væsentlig rolle i opnåelsen af sådanne resultater for hele industrien.

(15) Den mest direkte metode til at sænke energiforbruget og dermed nå op i en højere energikategori er at mindske den mængde vand, der bruges til en vask. En anden måde er at mindske mængden af "frit vand" i bunden af tromlen. Andre forbedringer, der indirekte bidrager til at sænke energiforbruget, er mere nøjagtige følere til at måle vandstanden og mere intelligent styring. Forskellige former for forbedring af de mekaniske dele giver også samlet set en bedre udnyttelse. Det drejer sig blandt andet om at udskifte induktionsmotorer med universalmotorer, forbedre trykafbrydere, benytte regulerbare termostater eller en mere sofistikeret timer, benytte varmeelementer med lavere strømforbrug og ændre vaskemaskinens tromle, kumme og afbalancering. På mellemlang sigt kan der af teknologiske årsager ikke forventes yderligere begrænsninger af energiforbruget for vaskemaskiner, der i øjeblikket befinder sig i kategori A.

(16) Vaskemaskiners energiforbrug, der i sig selv hænger direkte sammen med centrifugeringshastigheden, er tilsyneladende ligefrem proportionalt med prisen. På grund af indbyrdes afhængighed mellem forskellige produktspecifikationer kan man ikke fuldstændig isolere virkningerne af at sænke energiforbruget uden at ændre andre parametre. Alle tekniske bestræbelser for at sænke energiforbruget fører til højere produktionsomkostninger og salgspriser. Den omtrentlige forøgelse af enhedsomkostningerne ved at gå fra kategori G-D til kategori C, herunder til forskning og udvikling, ændringer af produktionsprocessen eller komponenter, anslås til mellem 6,3 EUR og 60 EUR (1,2 og 11,5 % af den gennemsnitlige salgspris inden for EF) på produktionsniveauet.

(17) Fordelingen af sådanne omkostninger er imidlertid afhængig af sammensætningen af produktion og salg i de enkelte medlemsstater. F.eks. viser oplysninger fra parterne, at hvis alle vaskemaskiner, der sælges inden for EF, skulle op på en vægtet gennemsnitlig effektivitet på 0,23 kWh/kg, ville den anslåede prisstigning blive på 1-2 % i Nordeuropa og 8-14 % i Sydeuropa og Det Forenede Kongerige, hvor andelen af vaskemaskiner inden for kategori D og G er størst.

C. AFTALEN

(18) Aftalen, som blev undertegnet den 24. september 1997, indeholder som udgangspunkt tre målsætninger for i) produktion og import af vaskemaskiner, ii) overvågning og indberetning, iii) promovering af teknologisk udvikling samt forbrugeroplysning. Den omfatter en række bestemmelser, der er beskrevet nedenfor.

1. Produktion og import

(19) Parterne har aftalt at indstille produktion og import af følgende kategorier af maskiner:

- efter 31. december 1997 (første fase): vaskemaskiner i kategori E, F og G, eksklusive maskiner i kategori E med en kapacitet på under 3 kg og vaskemaskiner med vertikal aksel

- efter den 31. december 1999 (anden fase): vaskemaskiner i kategori D, eksklusive maskiner med en kapacitet på under 3 kg og vaskemaskiner med centrifugeringshastighed på under 600 omdrejninger i minuttet.

(20) Endvidere forpligter parterne sig til at bidrage til at nå en vægtet gennemsnitlig effektivitet på 0,24 kWh/kg inden den 31. december 2000 for alle producerede maskiner.

2. Overvågning og indberetning

(21) CECED opretter og ajourfører en database, som overvåges af en uafhængig konsulent, der hvert år aflægger rapport til CECED og Kommissionen om opfyldelsen af målene for de enkelte kategorier og det overordnede mål på 0,24 kWh/kg. Den uafhængige konsulent samler de særskilte oplysninger, han modtager fra de enkelte fabrikanter.

3. Forbrugeroplysning og teknologisk udvikling

(22) Parterne har aftalt at forbedre adgangen til oplysninger om miljøbevidst brug af vaskemaskiner (brug af maskinen med lavere forbrug af energi, vaskepulver, vand) og fremme en større udbredelse af energibesparende teknologi (varmtvandsindtag, større følsomhed over for tøjmængde) og teknikker (lave vasketemperaturer).

4. Faktisk gennemførelsesdato og nye parter

(23) Ifølge CECED havde aftalens parter allerede siden 1996 følt sig forpligtet til at efterleve ånden i den aftale, de forhandlede om. Under sin undersøgelse har Kommissionen indsamlet oplysninger, der viser, at inden aftalen trådte i kraft, havde en række fabrikanter, som nu har undertegnet den, kraftigt mindsket eller indstillet deres produktion af maskiner i energikategorier, der skulle have været afviklet, hvis aftalen var blevet undertegnet i 1996.

(24) Aftalen er åben for nye deltagere og løber indtil den 31. december 2001. Efter dens ikrafttrædelse har andre fabrikanter såsom Arcelik (TR) og Iar Siltal Srl (IT) tilsluttet sig den. Den oprindelige markedsdækning er dermed blevet udvidet til 95 % af det relevante marked.

II. RETLIG VURDERING

A. EF-TRAKTATENS ARTIKEL 81, STK. 1, OG EØS-AFTALENS ARTIKEL 53, STK. 1

(25) EF-traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, forbyder alle aftaler og samordnet praksis mellem virksomheder og sammenslutninger af virksomheder, der kan påvirke handelen mellem medlemsstater, og som har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for fællesmarkedet eller EØS, navnlig sådanne, som består i kontrol med produktion eller teknisk udvikling.

1. Aftaler og/eller samordnet praksis mellem virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder

(26) CECED er en sammenslutning af virksomheder. De medlemmer af CECED, som er parter i aftalen, er fabrikanter eller importører af husholdningsapparater eller sammenslutninger af sådanne fabrikanter eller importører.

(27) Den aftale, som er genstand for denne beslutning, er derfor en aftale mellem virksomheder og sammenslutninger af virksomheder efter EF-traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1. Den kollektive gennemførelse af nogle af aftalens bestemmelser fra 1996, i det omfang partnerne følte sig forpligtet til at efterleve ånden i den aftale, de forhandlede om, udgør også en aftale eller i det mindste et tilfælde af samordnet praksis efter disse bestemmelser.

2. Hindring, begrænsning eller fordrejning af konkurrencen

a) Fælles mål

(28) Aftalen indeholder en forpligtelse til at bestræbe sig for bedst muligt på at bidrage til et mål for hele sektoren. Dette mål skal først og fremmest nås ved at opfylde den specifikke forpligtelse til at overholde et mindstemål for effektivitet. Denne generelle forpligtelse er ifølge oplysningerne i anmeldelsen ikke ledsaget af tildelinger af kvoter eller specifikationer af hver enkelt fabrikants eller importørs bidrag til at nå det fælles mål.

(29) Denne bestemmelse har derfor ikke til formål eller følge at begrænse konkurrencen.

b) Begrænsning af produktion og import

Restriktivt mål

(30) CECED's medlemmer indvilger i ikke længere at producere eller importere vaskemaskiner, som ikke opfylder de kriterier, de har fastsat. Aftalen fastsætter en standard for energiforbrug, som alle de vaskemaskiner, parterne producerer eller importerer, skal opfylde. På grund af denne forpligtelse må parterne ikke længere producere eller importere maskiner af kategori D til G, som de måtte og faktisk gjorde, inden aftalen blev indgået.

(31) Nogle fabrikanter koncentrerede udelukkende deres produktion om kategori A til C og til dels D inden aftalen. Aftalen giver dem sikkerhed for, at andre parter ikke vil dække efterspørgselen efter vaskemaskiner med maskiner fra kategori D til G. Denne sikkerhed er vigtig på et stagnerende marked præget af stærke konkurrenter og søgning efter afsætningsmuligheder. Aftalen forhindrer derfor fabrikanter og importører i at konkurrere om hele udbuddet af energikategorier, som de gjorde inden aftalen.

(32) Aftalen begrænser forbrugernes valgmuligheder til kategori A til C og til dels D, sammenholdt med det nuværende udbud fra A til G. På grund af teknologiske begrænsninger er det ikke sandsynligt, at der fortsat vil være lige så store udsving i energiforbruget, som man ser i øjeblikket, på det berørte marked på kort sigt. Dermed forhindrer aftalen distributører, detailhandlende og i sidste ende forbrugerne i at vælge mellem forskellige kategorier af maskiner, der ellers ville findes. Den tekniske diversitet og forbrugernes valgmuligheder begrænses dermed.

(33) Aftalen, der begrænser parternes muligheder for frit at producere eller importere vaskemaskiner efter eget valg, har derfor til formål at kontrollere et vigtigt træk ved produktet, som der konkurreres om på det pågældende marked, hvorved konkurrencen mellem parterne begrænses.

(34) Aftalen vil uvægerlig hæve produktionsomkostningerne for de fabrikanter, som tidligere producerede de maskiner, der ikke længere er tilladt. Overslag over omkostningerne ved tilpasning af vaskemaskiner til de nye minimumsstandarder tyder på, at produktions- og enhedsomkostningerne vil stige mærkbart, men dog ikke umådeholdent, for de modeller, der skal opgraderes. Aftalen må derfor på kort sigt forventes at medfører en forhøjelse af priserne for disse modeller og dermed priserne på nogle fabrikanters produktudbud, hvilket igen vil hæve deres omkostninger og bringe deres priser tættere på konkurrenternes og dermed fordreje priskonkurrencen.

(35) Aftalen indebærer ikke direkte en begrænsning af produktionen, da mere effektive maskiner i princippet kommer til at erstatte dem, der afvikles. Den eneste begrænsede påvirkning af produktion kan eventuelt opstå indirekte gennem formindsket efterspørgsel afhængigt af priselasticiteten, der isoleret set er lav for vaskemaskiner.

(36) Ikke desto mindre vil aftalen betyde et fald i efterspørgselen efter elektricitet, som jo er af væsentlig betydning for vaskemaskiners drift. Ifølge CECED må aftalen forventes at mindske elforburget med 7,5 tWh ud af de 38 tWh (1995), som vaskemaskiner inden for EF anslås at tegne sig for, når alle de allerede installerede maskiner er skiftet ud. Den produktionskapacitet, der er planlagt til at skulle dække efterspørgselen, påvirkes således, og dermed påvirkes elproducenterne og deres produktion begrænses med op til 2 % af den totale produktion.

(37) Aftalen om at forhindre parterne i at producere eller importere kategorier af vaskemaskiner med energimærke D til G har dermed til formål at begrænse eller fordreje konkurrencen efter EF-traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1.

c) Udveksling af oplysninger

(38) Aftalen forpligter parterne til at fremlægge oplysninger om deres årlige salg af vaskemaskiner fordelt på energikategorier. Oplysningerne udveksles gennem en uafhængig notar, som har til opgave at samle de oplysninger, de enkelte fabrikanter i fortrolighed afgiver om produktion og salg. Konkurrenterne på et i øvrigt fragmenteret marked vil kun få adgang til de samlede oplysninger om salg på EF-markedet det foregående år.

(39) Udveksling af oplysninger, der er nødvendige for at vurdere udviklingen, og som vedrører den samlede aftales funktion, har ikke til formål eller følge at begrænse konkurrencen.

d) Forbrugeroplysning og udbredelse af kendskabet til energibesparende teknologi

(40) Aftalen indeholder et tilsagn om generelt at søge at forbedre forbrugeroplysninger om mere økonomiske mønstre for brug af maskinerne. Udbredelsen af kendskabet til energibesparende teknologi pålægger ikke parterne specifikke restriktioner.

(41) Sådanne tilsagn er ikke konkurrencebegrænsende.

3. Mærkbare virkninger for konkurrencen og handelen mellem medlemsstater

(42) Elforbruget er ikke uvæsentligt som købskriterium og dermed som grundlag for konkurrencen på det relevante marked, som parterne tilsammen kontroller over 95 % af, jf. betragtning 24.

(43) Aftalen må også forventes at få forskellige geografiske virkninger inden for EØS. Da producenterne kun har nogle få fabrikker, hvorfra de for øjeblikket forsyner hele EØS, vil aftalen påvirke sammensætningen af importen fra en medlemsstat til en anden for de fabrikanter, der producerede maskiner i kategori D til G inden 1996.

(44) Afhængigt af salgssammensætningen vil prisstigninger som følge af opgradering af det nuværende produktudbud blive ujævnt fordelt blandt medlemsstaterne. Påvirkningen af efterspørgselen vil stå i direkte forhold til den andel af maskiner, der afskaffes på de enkelte nationale markeder. Denne andel er højest i de fem medlemsstater (E, UK, IT, P, GR), hvor vaskemaskinernes effektivitet ligger under EF-gennemsnittet.

(45) Efter at aftalen er gennemført fuldt ud i 2001, vil 1718 modeller fra energikategori G, F, E og D ikke længere blive produceret eller importeret ud af det samlede udbud inden for EF på 2730 modeller i 1995 (dvs. lige under 63 %). Udtrykt i solgte enheder vil det antal maskiner, der ikke længere er tilladt på markedet, udgøre 10-11 % af det samlede antal maskiner inden for EF i 1997. Det svarer næsten til størrelsen af markedet i Østrig, Sverige og Benelux tilsammen.

(46) Aftalen kan derfor forventes at påvirke konkurrencen og handelen mellem medlemsstater mærkbart efter EF-traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1.

B. EF-TRAKTATENS ARTIKEL 81, STK. 3, OG EØS-AFTALENS ARTIKEL 53, STK. 3

1. Bidrag til at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling og fordele for forbrugerne

(47) Tilsagnet skal mindske nye vaskemaskiners potentielle energiforbrug med mindst 15-20 % (i forhold til oplysninger fra 1994 om forskellige modeller af vaskemaskiner). Ifølge CECED vil der i 2015 kunne spares 7,5 tWh af de 38 tWh ( 1995), som vaskemaskiner skønnes at forbruge inden for EF, hvis de vaskemaskiner, der gradvis tages ud af produktion, erstattes med et tilsvarende antal maskiner fra kategori A, B og C, der nu findes på markedet.

(48) Vaskemaskiner, som alt andet lige bruger mindre energi, er objektivt set teknisk mere effektive. Lavere elforbrug fører indirekte til mindre forurening fra elproduktion. Den kommende drift af det samlede antal installerede maskiner, der yder samme service med mindre indirekte forurening, er mere økonomisk effektiv end før aftalen.

(49) Sådanne potentielle forbedringer efter fire års gennemførelse af aftalen er bemærkelsesværdige sammenlignet med tidligere forbedringer. Hvis energiforbruget blev sænket i samme takt som fra 1978 til 1994 uden nogen aftale, ville man først nå en forbedring på 20 % efter otte år i stedet for fire. Ud over hurtigere og sikrere resultater er der intet, der tyder på, at adfærdsmønstre kan ødelægge forbedringerne af effektiviteten(8).

(50) Aftalen vil desuden medføre, at kommende forskning og udvikling koncentreres om at sænke energiforbruget ud over de nuværende teknologiske grænser for kategori A, hvilket vil give mulighed for øget produktdifferentiering blandt producenterne på lang sigt(9).

(51) CECED anslår den undgåede forurening til 3,5 megatons kuldioxid, 17 kilotons svovldioxid og 6 kilotons dinitrogenoxid pr. år i 2010 på grundlag af gennemsnitlige emissionsværdier. Selv om sådanne emissioner kan bekæmpes mere effektivt i forbindelse med elektricitetsproduktionen, må aftalen forventes at give såvel individuelle som kollektive fordele for brugere og forbrugere.

a) Individuelle økonomiske fordele

(52) Niveauet for minimumsstandarden giver den typiske forbruger et rimeligt udbytte inden for en passende tidsfrist af den større investering, han må foretage, fordi CECED's strengere standarder medfører, at købsprisen stiger. Besparelser på elregningen gør det muligt at udligne de højere omkostninger til opgraderede og dyrere maskiner i løbet af ni til 40 måneder, først og fremmest afhængigt af brugsfrekvensen og elpriserne.

(53) Aftalen vil eliminere produktkategorier og modeller, der hører til i kategori D og derunder, men det er ikke på forhånd muligt at beregne dens virkning for den gennemsnitlige salgspris for de kategorier og modeller af vaskemaskiner, der ikke berøres direkte. Restriktioner inden for en produktdimension - energiforbrug - kan således skærpe konkurrencen om andre produktdimensioner, herunder prisen. Selv om mindsteprisen på vaskemaskiner må forventes at stige, kan man derfor ikke udelukke, at produkter fra kategori A og B bliver billigere. På et marked med hård konkurrence mellem fabrikanterne, hvor distributørerne har stor forhandlingskraft, må disse fordele forventes at komme forbrugerne til gode.

(54) Hvis disse konkurrencefremmende virkninger opstår, vil indsnævringen af prisintervallet og stigningen i de gennemsnitlige salgspriser blive mindre, end man ellers kunne vente.

b) Kollektive miljøfordele

(55) Ifølge artikel 174 i EF-traktaten skal der gribes ind over for miljøskader ved kilden. EF søger at udnytte naturressourcerne rationelt under hensyn til de potentielle fordele og omkostninger. Aftaler som CECED's skal give økonomiske fordele, der overstiger omkostningerne, og være forenelige med konkurrencereglerne(10). Selv om elektricitet ikke er en begrænset ressource, og reduktion af forbruget ikke bekæmper emissioner ved kilden, kan man også inddrage forureningsomkostningerne.

(56) Kommissionen anslår den marginale skade af (undgået) kuldioxid (dvs. de såkaldte "eksterne omkostninger") til 41-61 EUR pr. ton kuldioxid, man har undgået. På europæisk plan beløber den undgåede skade fra svovldioxid sig til 4000-7000 EUR pr. ton og 3000-5000 EUR pr. ton dinitrogenoxid(11). På grundlag af rimelige antagelser synes de samfundsmæssige fordele af CECED-aftalen at være mere end syv gange større end de højere købsomkostninger ved mere energieffektive vaskemaskiner. Samfundsmæssigt ville sådanne miljøresultater i tilfredsstillende grad give forbrugerne en rimelig andel af fordelene, selv om de enkelte købere af vaskemaskiner ikke fik nogen fordele.

(57) I betragtning af det forventede bidrag til at sænke energiforbruget såvel inden for de nuværende teknologiske grænser for kategori A til C som ud over grænserne for kategori A, standardens forhold mellem omkostninger og resultat (cost-benefit ratio) og udbyttet af investeringen for de enkelte brugere kan det konkluderes, at aftalen vil bidrage betydeligt til den tekniske og økonomiske udvikling og samtidig vil sikre brugerne en rimelig andel af fordelene.

2. Begrænsningernes nødvendighed

(58) Aftalen pålægger ikke parterne begrænsninger, som ikke er forbundet med eller ikke er nødvendige for at nå de objektive mål. Det direkte forbud mod nogle energikategorier foreskriver ikke nogen bestemt teknisk fremgangsmåde til at opfylde minimumsstandarden under udelukkelse af andre, og den pålægger heller ikke andre begrænsninger med hensyn til noget kendetegn ved parternes produkt eller forretningsmæssige adfærd.

(59) Hvad angår forbedringen i form af reduktion af det samlede elforbrug ved brug af vaskemaskiner, har man i aftalen valgt at tage udgangspunkt i individuelle produktspecifikationer. Kommissionen har undersøgt, om det ville være muligt at udtænke mindre restriktive alternativer, der kunne føre til lignende reduktioner baseret på andre fremgangsmåder. F.eks. kunne parterne i teorien begrænse aftalen til et tilsagn om at bidrage til et mål for hele industrien, iværksætte informationskampagner og lægge større vægt på at opfylde kriterierne for at opnå EU-miljømærket.

a) Mål for hele industrien

(60) Indførelse af et strengere mål for hele industrien kunne i teorien føre til en mere indirekte reduktion af forureningen og samtidig give fabrikanterne eller importørerne mere fleksibilitet end anvendelse af en obligatorisk minimumsstandard. Hvis alle parter når det fælles mål, vil de frit kunne beslutte, hvor stor en del de forskellige energikategorier skal udgøre af deres samlede produktudbud ved at udligne en overvægt af topkategorierne A og B med et mindre antal maskiner fra lavere kategorier end kategori C.

(61) Et sådant system vil dog skabe problemer, der kunne bringe de forventede resultater i fare. I den specifikke markedssammenhæng kunne købere med forhandlingskraft koncentrere deres ordrer om maskiner fra lavere kategorier end kategori C. Selv om en ensidig beslutning om at indstille produktionen af sådanne maskiner kunne formindske dette problem, ville det i praksis være ensbetydende med at anvende minimumsstandarden. Dette problem kan kun løses gennem en fælles aftale med distributørerne og detailhandelen. Hvis en sådan aftale overhovedet kan gennemføres, vil den føre til højere transaktions- og tilsynsomkostninger, og den kunne blive endnu mere restriktiv.

b) Oplysningskampagner

(62) Rene oplysningskampagner, som er en særskilt del af aftalerne, forekommer også mindre effektive end en standard. Som nævnt giver det eksisterende EF-energimærke allerede forbrugerne de nødvendige oplysninger om energiforbrug. Alligevel viser det sig, at eksterne omkostninger ikke er taget med i forbrugerens beregning ved køb, da oplysningerne ikke er tilstrækkelige til at forstå aftalens miljømæssige fordele fuldt ud. Desuden vedrører de oplysninger, der fremhæves i aftalen, betingelserne for brug af maskinen, som muliggør en yderligere nedskæring af elforbruget ud over maskinens tekniske effektivitetsgrad. Sådanne kampagner er derfor supplerende og kan ikke erstatte standarden.

c) Miljømærke

(63) Kommissionens beslutning 96/461/EF af 11. juli 1996 om fastlæggelse af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til vaskemaskiner(12) dækker energiforbrug (kategori A og B opfylder dem), vand- og vaskemiddelforbrug samt forbrugeroplysninger. Nogle fabrikanter har fået tildelt miljømærket. Det skal dog erindres, at miljømærket udmærker sig ved at være selektivt. Mærket gives kun til produkter med den laveste indvirkning på miljøet i en produktgruppe. Det er et instrument, som belønner den øverste miljøkategori. På den anden side tager CECED-aftalen sigte på at afvikle produktionen af de mindst energieffektive produkter (kategori D til G). Miljømærket er derfor ikke beregnet til at blive anvendt på den type produkter, aftalen omhandler. Aftalen og miljømærket supplerer og styrker hinanden. Aftalens parter vil altid have mulighed for ud over aftalen at anvende systemet med miljømærket som et supplement til at styrke deres vaskemaskiners miljømæssige fordele.

3. Ingen udelukkelse af konkurrence

(64) De store distributører er enige om, at andre faktorer som priser, varemærkeimage og tekniske specifikationer kan veje tungere ved beslutninger om køb end energiforbrug. Endvidere vil fabrikanterne stadig have tre energikategorier, fra A til C og delvis D, at vælge imellem, når aftalen er gennemført fuldt ud.

(65) Selv om aftalen ikke i retlig henseende pålægger unødvendige begrænsninger, foreskriver den i realiteten en bestemt metode til at sænke energiforbruget. Den teknologi, der er påkrævet for at producere maskiner i kategori A til C, står til rådighed for alle fabrikanter. Parterne har derfor et bredt udbud af tekniske valgmuligheder, som de kan bruge til at konkurrere effektivt, når de skal opfylde minimumsstandarden for energiforbrug.

(66) Selv om maskiner fra kategori D til F udgør en ikke ubetydelig del af det endelige salg, ligger ca. 90 % af markedet (1996) uden for aftalernes anvendelsesområde. Da tredjemand fortsat frit kan producere og importere maskiner fra de lavere kategorier, gør aftalen det ikke mærkbart vanskeligere at komme ind på EØS-markedet.

(67) Det kan derfor konkluderes, at de kumulative betingelser i EF-traktatens artikel 81, stk. 3, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 3, er opfyldt.

4. Fritagelsens varighed

(68) Ifølge artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning nr. 17, skal en beslutning i henhold til artikel 81, stk. 3, træffes for et bestemt tidsrum. Ifølge anmeldelsen gælder parternes forpligtelser til den 31. december 2001. Fritagelsens varighed bør derfor fastsættes i overensstemmelse hermed -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I overensstemmelse med EF-traktatens artikel 81, stk. 3, og artikel 53, stk. 3, i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde erklæres bestemmelserne i EF-traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, hermed uanvendelige i perioden fra den 22. oktober 1997 til den 31. december 2001 på den aftale, som Conseil Européen de la Construction d'Appareils Domestiques og nogle af sammenslutningens medlemmer indgik den 24. september 1997 om produktion og import af husholdningsvaskemaskiner, der tilhører energikategori D til G, som defineret i direktiv 95/12/EF.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til: Conseil Européen de la Construction d'Appareils Domestiques (CECED) Diamant Building

Boulevard A. Reyers/A. Reyerslaan 80

B - 1030 Bruxelles/Brussel .

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. januar 1999.

På Kommissionens vegne

Mario Monti

Medlem af Kommissionen

(1) EFT 13 af 21.1.1962, s. 204/62.

(2) EFT L 148 af 15.6.1999, s. 5.

(3) EFT C 382 af 9.12.1998, s. 6.

(4) Denne opfattelse stemmer overens med sag IV.M.458 Electrolux-AEG (EFT C 187 af 9.7.1994, s. 14).

(5) Se fodnote 4.

(6) EFT L 136 af 21.6.1995, s. 1.

(7) EFT L 338 af 28.12.1996, s. 85.

(8) Køberne er interesserede i den tjenesteydelse, vaskemaskiner yder. Når brugsfrekvensen og dermed det absolutte elforbrug (samlet antal kg tøj vasket pr. kWh/kg) begrænses af driftsomkostningerne, fører et fald i sådanne omkostninger til øget brug. En sådan forøgelse kan overstige faldet i det relative forbrug (dvs. kWh pr. kg vasket tøj).

(9) Det skulle bane vej for en revision af de nuværende energikategorier under EU-energimærket på grundlag af teknologiske fremskridt.

(10) Artikel 3, stk. 1, litra, f) og artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 2179/98/EF af 24. september 1998 om revision af Det Europæiske Fællesskabs program for politik og handling i forbindelse med miljøet og bæredygtig udvikling "Mod en bæredygtig udvikling" (EFT L 275 af 10.10.1998, s. 1).

(11) Disse værdier er udregnet på baggrund af det nuværende kendskab og skal muligvis revideres på baggrund af kommende forskningsresultater.

(12) EFT L 191 af 1.8.1996, s. 56.