32000D0462

2000/462/EF: Kommissionens beslutning af 12. juli 2000 om sundhedscertifikater ved indførsel af bier/bistader, dronninger og arbejdsbier fra tredjelande (meddelt under nummer K(2000) 1966) (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 183 af 12/07/2000 s. 0018 - 0020


Kommissionens beslutning

af 12. juli 2000

om sundhedscertifikater ved indførsel af bier/bistader, dronninger og arbejdsbier fra tredjelande

(meddelt under nummer K(2000) 1966)

(EØS-relevant tekst)

(2000/462/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A.I til direktiv 90/425/EØF(1), senest ændret ved beslutning 95/176/EF(2), særlig artikel 17 og 18, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Der skal i overensstemmelse med direktiv 92/65/EØF opstilles en liste over de tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader indførsel af bier/bistader eller dronninger (med arbejdsbier) i Fællesskabet. Denne tilladelse gælder for alle tredjelande.

(2) Ved indførsel af bier/bistader, dronninger og arbejdsbier i Fællesskabet skal der udstedes et sundhedscertifikat i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/65/EØF.

(3) I tilfælde af nye eller eksotiske sygdomme skal der om nødvendigt træffes yderligere sygdomsbekæmpende foranstaltninger.

(4) I Rådets direktiv 96/93/EØF(3) fastsættes det, hvordan et certifikat skal udstedes for at være gyldigt og for at undgå svig. Det bør sikres, at de regler og principper, som certifikatudstederne i tredjelande følger, giver garantier, som mindst svarer til garantierne i dette direktiv.

(5) Da der er tale om en ny ordning for certifikatsudstedelse, bør der afsættes en vis periode til gennemførelse af ordningen.

(6) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Medlemsstaterne tillader kun indførsel af bier (Apis mellifera)/bistader, dronninger og arbejdsbier fra tredjelande, som opfylder garantierne i det sundhedscertifikat, der skal udstedes i henhold til modellen i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning anvendes fra den 1. november 2000.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2000.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 268 af 14.9.1992, s. 52.

(2) EFT L 117 af 24.5.1995, s. 23.

(3) EFT L 13 af 16.1.1997, s. 18.

BILAG

>PIC FILE= "L_2000183DA.001902.EPS">

>PIC FILE= "L_2000183DA.002001.EPS">