KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 14. december 1999

om en procedure i henhold til artikel 15, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 17

(Sag IV/34.237/F3 - Anheuser-Busch Incorporated - Scottish & Newcastle)

(meddelt under nummer K(1999) 4499)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(2000/146/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, første forordning om anvendelse af traktatens artikler 85 og 86(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1216/1999(2), særlig artikel 15, stk. 1, litra b),

efter at have givet de deltagende virksomheder lejlighed til at udtale sig om de af Kommissionen fremførte klagepunkter,

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål, og

ud fra følgende betragtninger:

I

INDLEDNING OG PROCEDURE

(1) Denne beslutning vedrører det forhold, at Anheuser-Busch Incorporated og Scottish & Newcastle plc har afgivet urigtige oplysninger som svar på en formel begæring om oplysninger fremsat i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning nr. 17.

(2) Kommissionen fremsendte en klagepunktsmeddelelse til de berørte parter den 4. august 1998. Anheuser-Busch Incorporated/Anheuser-Busch European Trade Limited og Scottish & Newcastle besvarede klagepunktsmeddelelsen henholdsvis den 16. oktober 1998 og den 27. oktober 1998. Parterne fik tilbud om at fremføre deres argumenter mundtligt, men de afslog begge dette tilbud. I stedet afgav Anheuser-Busch Incorporated/Anheuser-Busch European Trade Limited og Scottish & Newcastle en række supplerende skriftlige svar på klagepunktsmeddelelsen henholdsvis den 27. april 1999 og den 6. maj 1999. Denne beslutning tager hensyn til samtlige svar på klagepunktsmeddelelsen.

II

SAGSFREMSTILLING

A. De deltagende virksomheder

1. Anheuser-Busch Incorporated

(3) Anheuser-Busch Incorporated (herefter benævnt "Anheuser-Busch Inc.") er et datterselskab af Anheuser-Busch Companies Incorporated. Det er baseret i St Louis i USA og er verdens største bryggerikoncern. Dets datterselskab Anheuser-Busch International Inc. blev stiftet i 1981 med henblik på at udforske og udvikle markeder uden for USA. Anheuser-Busch European Trade Limited (ABET), der har hovedsæde i London, er det europæiske datterselskab af Anheuser-Busch International Inc. og blev stiftet med henblik på at udvikle salget, distributionen og markedsføringen af Anheuser-Buschs produkter i Europa. Både Anheuser Busch Inc. og ABET er omfattet af denne procedure og har besvaret Kommissionens skrivelse af 3. juni 1997 i henhold til artikel 11 i forordning nr. 17 og klagepunktsmeddelelsen af 4. august 1998 (i det følgende benyttes navnet "Anheuser-Busch", når både Anheuser-Busch Incorporated og ABET er berørt af proceduren). I Det Forenede Kongerige indtager Budweiser førerstillingen på markedet for aftappet "lager" af premiumklassen.

(4) Anheuser-Busch Companies Incorporated havde en omsætning på verdensplan på 13,2 mia. USD i 1998 (svarende til ca. 12,3 mia. EUR).

2. Scottish & Newcastle plc

(5) Scottish & Newcastle (S & N) koncernen omfatter tre forretningsområder: brygning, pub-detailsalg og fritidsaktiviteter. S & N's bryggeriaktiviteter er hovedsagelig baseret i Det Forenede Kongerige og Irland, hvor koncernen brygger og afsætter sine egne mærker og brygger og/eller afsætter en række andre mærker på licens.

(6) I august 1995 overtog S & N Courage Limiteds (Courage) bryggeri- og salgsaktiviteter. Den kombinerede bryggerivirksomhed i Det Forenede Kongerige drives under navnet Scottish Courage. Den tegner sig mængdemæssigt for 28 % af ølproduktionen i Det Forenede Kongerige. S & N er det største bryggeri i Det Forenede Kongerige.

(7) S & N's verdensomspændende omsætning i det år, der sluttede den 3. maj 1998, udgjorde 3,352 mia. GBP (ca. 5,06 mia. EUR).

B. Sagsforløb

(8) Den 24. februar 1992 modtog Kommissionen i henhold til artikel 2 og 4 i forordning nr. 17 en anmeldelse fra Anheuser-Busch og Courage af en række aftaler om brygning, salg og markedsføring af Budweiser-øl i Det Forenede Kongerige. Den 20. juli 1993 modtog Kommissionen kopier af aftalerne, således som de var blevet ændret ved en ændringsaftale ("Amending Agreement") af 14. maj 1993.

(9) Efter salget af Courages bryggerivirksomhed til S & N i august 1995 sendte Kommissionen den 11. januar 1996 et brev til S & N, hvori den anmodede om at få bekræftet, at brygnings- og/eller købs- og salgsaftalerne mellem Courage og tredjeparter ville stå ved magt. Ved brev af 9. februar 1996 meddelte S & N Kommissionen, at Courage og Anheuser-Busch Inc. havde indgået nye aftaler i maj 1995, og at disse nye aftaler var overgået til S & N efter købet af Courage i 1995. Kommissionen ville inden længe blive formelt underrettet om de nye aftaler.

(10) Som svar på en telefonisk henvendelse fra Kommissionen meddelte S & N - i et brev af 14. marts 1997 - Kommissionen, at forholdet mellem Anheuser-Busch og S & N fortsat byggede på de "oprindelige aftaler, som Kommissionen var blevet underrettet om" i S & N's brev af 9. februar 1996, dvs. aftalerne fra 1995, samt at disse aftaler fortsat var til genforhandling. Forhandlingerne forventedes afsluttet i løbet af to måneder. I henhold til disse "oprindelige aftaler" kontrollerede ABET og S & N hver især 50 % af bryggeri-joint venturet Stag i Mortlake, SW London, som brygger og aftapper Budweiser-øl til det britiske marked. S & N ville således kun levere Budweiser-øl til det britiske udskænkningsmarked.

(11) Ved brev af 3. juni 1997 fremsatte Kommissionen en formel begæring om oplysninger i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning nr. 17 over for Anheuser-Busch Inc. og S & N notificeret til ABET. I brevet stillede Kommissionen 13 spørgsmål, herunder følgende: "3. Redegør venligst detaljeret for alle yderligere ændringer af aftalerne siden overdragelsen til S & N."

(12) Ved brev af 2. juli 1997 afleverede S & N og Anheuser-Busch et fælles svar på Kommissionens begæring om oplysninger af 3. juni 1997. Kommissionen blev informeret om, at forholdet mellem Anheuser-Busch Inc., ABET og S & N fortsat byggede på aftalerne fra maj 1995, samt at disse aftaler fortsat var til genforhandling. Forhandlingerne forventedes afsluttet i juli 1997.

(13) I samme brev blev spørgsmål 3 i bilaget til brevet af 3. juni 1997 besvaret således: "Der er ikke foretaget yderligere ændringer af aftalerne siden overdragelsen" fra (Courage Limited til S & N).

(14) Sammen med brevet modtog Kommissionen 18 dokumenter vedrørende de reviderede aftaler fra maj 1995.

(15) Ved brev af 17. december 1997 (herefter benævnt "advarselsskrivelsen") meddelte Kommissionen Anheuser-Busch og S & N, at den havde foretaget en foreløbig vurdering af de anmeldte aftalers forenelighed med EF-traktatens artikel 85 (nu artikel 81). Kommissionen var af den opfattelse, at ølleveringsaftalen af 6. maj 1995 ("Beer Supply Agreement") indeholdt begrænsninger, der var i strid med EF-traktatens artikel 81. Det drejede sig bl.a. om artikel 7 (og bilag 2) vedrørende markedsføringen og positioneringen af Budweiser-øl i Det Forenede Kongerige.

(16) Anheuser-Busch og S & N afgav et fælles svar på advarselsskrivelsen ved brev af 16. februar 1998. Heri meddelte de, at Kommissionen ville modtage kopier af de reviderede aftaler (som ændret i juli 1997) samme dag. Kommissionen modtog en mappe indeholdende 34 dokumenter den 16. februar 1998.

(17) Dokument nr. 12 i denne mappe indeholdt en kopi af to breve dateret den 27. og 28. februar 1997 fra Anheuser-Busch til Scottish Courage Limited.

(18) Brevet af 27. februar 1997, der bærer overskriften "Budweiser Marketing Guidelines" (retningslinjer for markedsføringen af Budweiser), henviser til en aftale mellem Anheuser-Busch og S & N om retningslinjerne for positioneringen og markedsføringen af Budweiser i Det Forenede Kongerige. Bilag A til brevet indeholder en række retningslinjer udformet af Anheuser-Busch. Ifølge brevet har Anheuser-Busch underrettet sine største bryggerigrossistkunder i Det Forenede Kongerige om de i bilag A beskrevne retningslinjer for markedsføringen af Budweiser, og det fremgår endvidere, at Anheuser-Busch vil "tage skridt til at sikre, at retningslinjerne for markedsføringen af Budweiser overholdes i enhver henseende". Brevet siger også, at Anheuser-Busch "forbeholder sig ret til egenhændigt at ændre retningslinjerne for markedsføringen af Budweiser til enhver tid. Anheuser-Busch vil prompte give Scottish Courage besked om eventuelle ændringer af retningslinjerne". Endelig indeholder brevet følgende passage: "Scottish Courage anerkender hermed at have modtaget retningslinjerne for markedsføringen af Budweiser og forpligter sig til at gøre alt, hvad der er rimeligt muligt, for at sikre, at salgspersonalet og kunderne overholder retningslinjerne". Brevet er underskrevet af Scottish Courage Limited med påtegningen "agreed and accepted".

(19) Den 18. marts 1998 mødtes Kommissionen med repræsentanter for Anheuser-Busch og S & N for at diskutere Kommissionens advarselsskrivelse og det fælles svar fra parterne.

(20) Ved brev af 23. april 1998 svarede S & N's direktør for strategiske anliggender på de uformelle begæringer om oplysninger, som Kommissionen havde fremsat på mødet den 18. marts 1998. Han henledte også Kommissionens opmærksomhed på retningslinjerne for markedsføringen af Budweiser (jf. betragtning 17, 18 og 19). Han skrev bl.a. følgende: "De vil måske være interesseret i at se nærmere på de markedsføringsretningslinjer, som A-B udsendte efter leveringsaftalens ikrafttræden, men som udgør en integrerende del af denne aftale. De skulle være at finde i den pakke af aftaler, som er blevet sendt til Dem. De vedlægges også dette brev."

(21) Kommissionen udsendte en ny advarselsskrivelse den 13. juli 1998, som primært vedrørte markedsføringsretningslinjerne. Efter at have diskuteret retningslinjerne af 27. februar 1997 med Kommissionen erstattede parterne disse retningslinjer med et sæt reviderede retningslinjer i december 1998.

III

RETLIG VURDERING

Indledning

(22) I henhold til artikel 15, stk. 1, litra b), i forordning nr. 17 kan Kommissionen ved beslutning pålægge virksomheder bøder, såfremt de forsætligt eller uagtsomt afgiver urigtige oplysninger i et svar på en begæring i henhold til artikel 11, stk. 3.

(23) Ved brev af 3. juni 1997 fremsatte Kommissionen en begæring om oplysninger i henhold til artikel 11 i forordning nr. 17 over for Anheuser-Busch Inc. og S & N notificeret til ABET. Som beskrevet i begæringen om oplysninger var formålet hermed følgende: "at sætte Kommissionen i stand til at vurdere, om de anmeldte aftaler, der er angivet i bilaget til dette brev, er forenelig med EF's konkurrenceregler, især EF-traktatens artikel 85. Til dette formål har Kommissionen behov for at kende alle enkeltheder og den præcise økonomiske fortolkning af aftalerne."

(24) I brevet stillede Kommissionen 13 spørgsmål, herunder følgende: "3. Redegør venligst detaljeret for alle ændringer af aftalerne siden overdragelsen til S & N."

A. Parterne afgav urigtige oplysninger til Kommissionen

1. Kommissionens vurdering

(25) Svaret på spørgsmål 3 i begæringen om oplysninger var urigtigt. Når parterne i deres svar af 2. juli 1997 udtaler, at »der ikke er foretaget yderligere ændringer af aftalerne siden overdragelsen, ser de bort fra retningslinjerne for markedsføringen af Budweiser, der er dateret den 27. februar 1997.

(26) Disse retningslinjer udgør en aftale i henseende til EF's konkurrenceret, da de er udfærdiget og undertegnet af Anheuser-Busch og undertegnet af S & N med påtegningen "agreed and accepted". Dette synspunkt bekræftes af brevet af 23. april 1998 fra Scottish Courage, hvori det bl.a. hedder, at "De vil måske være interesseret i at se nærmere på de markedsføringsretningslinjer, som A-B udsendte efter leveringsaftalens ikrafttræden, men som nu udgør en integrerende del af denne aftale". Den "aftale", der omtales, må i denne forbindelse være aftalen fra 1995, da retningslinjerne, som blev undertegnet i februar 1997, er af en tidligere dato end aftalen fra juli 1997.

2. Parternes svar

2.1. Scottish & Newcastles argumenter(3)

(27) S & N bestrider ikke de faktiske omstændigheder, som Kommissionens retlige vurdering bygger på.

(28) S & N accepterer Kommissionens vurdering, at parterne burde have omtalt retningslinjerne for markedsføringen af Budweiser af 27. februar 1997 i deres svar på spørgsmål 3 i Kommissionens begæring om oplysninger af 3. juni 1997 fremsat i henhold til artikel 11 i forordning nr. 17.

(29) S & N anfører, at virksomheden betragtede retningslinjerne for markedsføringen af Budweiser som en del af det overordnede arrangement med Anheuser-Busch fra det tidspunkt, hvor de blev indført.

2.2. Anheuser-Buschs argumenter(4)

(30) Anheuser-Busch bestrider ikke de faktiske omstændigheder, som Kommissionens retlige vurdering bygger på.

(31) Anheuser-Busch bestrider imidlertid Kommissionens retlige vurdering. Anheuser-Busch anfører, at svaret på spørgsmål 3 i Kommissionens begæring om oplysninger kun er urigtigt, hvis retningslinjerne for markedsføringen af Budweiser udgør en aftale, og hvis de repræsenterer en ændring af ølleveringsaftalen fra 1995.

"Retningslinjerne udgør ikke en aftale"

(32) Anheuser-Busch gør gældende, at begæringen om oplysninger blev fremsat som led i en eksisterende anmeldelse og tjente til at sætte Kommissionen i stand til at vurdere de anmeldte aftaler. Ølleveringsaftalen fra 1995 indgår i en kompleks samling af aftaler, der indeholder retligt bindende forpligtelser, der ligger til grund for det retlige forhold mellem Anheuser-Busch og Courage Limited.

(33) Blandt disse aftaler indeholder ølleveringsaftalen en kontraktligt bindende forpligtelse for S & N til at købe og sælge Budweiser, til at promovere mærket Budweiser og til at overholde visse retningslinjer for markedsføringen af Budweiser. Retningslinjerne blev meddelt S & N i februar 1997 helt særskilt fra ølleveringsaftalen.

(34) Retningslinjerne udgør ikke en retligt bindende aftale, men udgør Anheuser-Buschs forslag til, hvordan S & N kunne positionere Budweiser med henblik på at fremme Budweisers image som en "lager" af premiumklassen. Det er netop, fordi de har en anden status end ølleveringsaftalen, at de kaldes anbefalede retningslinjer for positioneringen af Budweiser ("Recommended Budweiser Positioning Guidelines"). Da der er tale om henstillinger, kan S & N selv tage stilling til, om virksomheden vil efterleve retningslinjerne eller ej. Retningslinjerne udgør derfor ikke en specifik aftale om en fælles implementering af markedsføringsstrategien eller målsætningerne for Budweiser-øl.

(35) Ikke nok med, at retningslinjerne repræsenterer en række henstillinger og altså ikke en aftale i henseende til EF's konkurrencelovgivning, de udgør heller ikke en aftale ifølge engelsk ret. Retningslinjerne kan ændres egenhændigt af Anheuser-Busch, hvilket er uforeneligt med begrebet bilateral aftale, hvor eventuelle ændringer skal godkendes af begge parter.

(36) Den omstændighed, at S & N undertegnede følgebrevet til retningslinjerne med påtegningen "agreed and accepted", er ikke ensbetydende med, at S & N påtog sig forpligtelser af nogen art. S & N bekræftede blot, at virksomheden var blevet underrettet om Anheuser-Buschs aktuelle strategi med hensyn til positioneringen af mærket Budweiser, hvilket kunne være en hjælp for S & N's egne beslutninger vedrørende positioneringen af det Budweiser-øl, S & N afsætter.

(37) Anheuser-Buschs udtalelse om, at virksomheden ville tage skridt til at sikre, at retningslinjerne blev overholdt i enhver henseende, bør ikke fortolkes således, at Anheuser-Busch ville forsøge at gennemtrumfe dem i individuelle sager. Udtalelsen betød blot, at Anheuser-Busch - på virksomhedens regelmæssige møder med S & N - ville diskutere de dele af S & N's salgspolitik, som Anheuser-Busch fandt uforenelige med retningslinjerne, og som kunne forringe Budweiser-mærkets image. S & N havde fortsat ret til selv at bestemme, hvordan virksomheden ville positionere Budweiser. S & N er på ingen måde forpligtet til at rette sig efter retningslinjerne og kan frit se bort fra dem. I praksis fraviger S & N retningslinjerne antageligvis, når virksomheden finder, at det er i dens kommercielle interesse at gøre det. S & N har sågar ved en bestemt lejlighed henvist til retningslinjernes ikke-bindende karakter som svar på kommentarer fra Anheuser-Buschs side.

(38) Den omstændighed, at retningslinjerne indgik i den pakke af dokumenter, som blev sendt til Kommissionen sammen med svaret på advarselsskrivelsen fra december 1997, indebærer ikke, at de udgør en del af 1997-aftalerne, eller at der blev søgt om negativattest eller fritagelse for retningslinjerne. Sammen med deres fælles svar ønskede Anheuser-Busch og S & N at aflevere kopier af 1997-aftalerne, da Kommissionen var uvidende om disse aftaler og havde udfærdiget advarselsskrivelsen på basis af 1995-aftalerne. I stedet for blot at indsende en kopi af de relevante kontrakter afleverede parterne - for nemheds skyld og for at være Kommissionen så behjælpelig som muligt - en mappe indeholdende 34 dokumenter, herunder retningslinjerne og andre dokumenter, der ikke udgør en del af 1997-aftalerne.

(39) Retningslinjerne spiller ingen rolle i konkurrencemæssig henseende. De er tydeligvis formuleret som henstillinger og er ikke bindende. I sin dom af 28. januar 1986 i sag 161/84(5) vedrørende Pronuptia de Paris fastslog De Europæiske Fællesskabers Domstol, at henstillinger (selv med hensyn til priser) faldt uden for anvendelsesområdet for artikel 81, stk. 1. Det er værd at bemærke, at Anheuser-Busch - efter drøftelser med Kommissionen i slutningen af 1998 - udsendte nye retningslinjer til S & N med mindre ændringer, som ifølge en foreløbig tilkendegivelse fra Kommissionen ikke falder ind under artikel 81, stk. 1.

"Retningslinjerne udgør ikke en ændring af ølleveringsaftalen fra 1995"

(40) Anheuser-Busch mener, at virksomhedens svar på spørgsmål 3 i Kommissionens begæring om oplysninger også er korrekt i sig selv af en anden årsag, nemlig fordi retningslinjerne ikke udgør "en ændring af aftalerne" dvs. af aftalerne fra 1995. Følgebrevet til retningslinjerne gør det klart, at retningslinjerne på ingen måde udgør en del eller en ændring af ølleveringsaftalen eller de dermed forbundne aftaler, men at de til gengæld har en fuldstændig uafhængig status. Det ville have været upassende at inkludere dem i dokumenter, der skabte et retligt bindende forhold mellem Anheuser-Busch og S & N.

(41) Den omstændighed, at retningslinjerne ikke blev indarbejdet i ølleveringsaftalen fra 1997, der er en fuldstændig gentagelse af ølleveringsaftalen fra 1995 med indarbejdelse af alle efterfølgende ændringer, og den omstændighed, at retningslinjerne ikke blev berørt af genforhandlingen i 1997, viser, at de ikke udgjorde en ændring af 1995-aftalerne og heller ikke udgjorde en del af hverken disse aftaler eller de efterfølgende 1997-aftaler.

(42) Punkt 20 i opsigelsesaftalen ("Termination Agreement"), hvori er nævnt de dokumenter, som Anheuser-Busch og S & N betragtede som en del af aftalen mellem dem, og som fastlår, at intet andet dokument indeholder forpligtelser for parterne, udgør et yderligere bevis herfor. Eftersom opsigelsesaftalen ikke omtaler retningslinjerne, kan de ikke være del af aftalerne fra juli 1997 eller være del af aftalerne fra 1995 eller have samme status som disse aftaler.

S & N's brev af 23. april 1998

(43) Anheuser-Busch er ikke part til dette brev, der ensidigt blev forfattet af S & N uden Anheuser-Buschs viden.

(44) Brevet er ikke troværdigt, da det var led i et angreb på det kommercielle forhold mellem S & N og Anheuser-Busch, navnlig ølleveringsaftalen fra 1997, og dermed modsiger en række af de udtalelser, S & N fremsatte sammen med Anheuser-Busch for at begrunde, at ølleveringsaftalen faldt uden for artikel 81, stk. 1.

(45) Brevet modsiger også S & N's brev af 14. marts 1997 til Kommissionen, hvori virksomheden udtalte, at forholdet mellem Anheuser-Busch og S & N fortsat byggede på de "oprindelige aftaler", dvs. aftalerne fra 1995, hvilket indebærer, at S & N ikke mente, at retningslinjerne (udsendt i februar 1997) indeholdt bestemmelser, der fastlagde forholdet til Anheuser-Busch, hvorfor de ikke udgjorde en aftale.

2.3. Kommissionens svar

(46) Det skal bemærkes, at ingen af de berørte parter bestrider de faktiske omstændigheder, som Kommissionen bygger sin retlige vurdering på.

(47) Desuden er S & N enig med Kommissionen i, at parterne burde have nævnt retningslinjerne for markedsføringen af Budweiser af 27. februar 1997 i deres svar på spørgsmål 3 i den begæring om oplysninger, som Kommissionen fremsatte den 3. juni 1997.

(48) Anheuser-Busch har imidlertid fremført en række argumenter for at bestride Kommissionens retlige vurdering. Disse argumenter behandles nedenfor.

"Retningslinjerne udgør en aftale"

(49) Anheuser-Buschs henvisning til engelsk ret er irrelevant. Denne sag vedrører S & N's og Anheuser-Buschs svar på et brev sendt i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning nr. 17 vedrørende en anmeldelse indsendt af parterne til Kommissionen på grundlag af EF's konkurrenceretlige regler. For at der foreligger en aftale efter artikel 81, stk. 1, er det ifølge Domstolens retspraksis tilstrækkeligt, at de pågældende virksomheder har tilkendegivet en fælles vilje til at indrette deres adfærd på markedet på en bestemt måde (Domstolens dom af 15. juli 1970 i sag 41/69, ACF Chemiefarma(6) og af 29. oktober 1980 i de forenede sager 209-215 og 218/78, Heintz van Landewyck(7)).

(50) Kommissionen kan ikke godtage Anheuser-Buschs påstand om, at retningslinjerne blot udgør henstillinger, og at det er S & N selv, der efter eget forgodtbefindende afgør, om virksomheden vil efterleve retningslinjerne. Ved at undertegne følgebrevet til retningslinjerne med påtegningen "agreed and accepted" tilkendegav S & N, at den var enig i og accepterede brevets indhold som helhed, og den kvitterede således ikke blot for modtagelsen af retningslinjerne fra Anheuser-Busch.

(51) Den sidste sætning i brevet lyder nemlig således: "hvis De er enig i det foregående, bedes De undertegne de to originaler og sende det ene eksemplar til mig".

(52) Det fremgår tydeligt af brevene fra Anheuser-Busch til S & N af 27. og 28. februar 1997, at den eneste mulige fortolkning er, at S & N:

a) var indforstået med retningslinjerne fra Anheuser-Busch samt med at Anheuser-Buschs havde til hensigt, at "tage skridt til at sikre, at retningslinjerne for markedsføringen af Budweiser overholdes i enhver henseende"

b) var indforstået med Anheuser-Buschs ret til at ændre retningslinjerne, og

c) anerkendte at have modtaget retningslinjerne og forpligtede sig til "at gøre alt, hvad der er rimeligt muligt, for at sikre, at salgspersonalet og kunderne overholder retningslinjerne".

(53) Anheuser-Busch kan ændre retningslinjerne ensidigt, men da S & N har givet tilsagn om at gøre alt, hvad der er rimeligt muligt, for at sikre, at retningslinjerne overholdes, har S & N med påtegningen "agreed and accepted" erklæret sig indforstået med disse to elementer i brevet og forpligtet sig til også at sikre, at eventuelle nye retningslinjer fra Anheuser-Busch overholdes.

(54) Desuden fremgår det klart af brevet af 28. februar, at Anheuser-Busch rent faktisk ikke udstedte retningslinjerne ensidigt, men havde bedt S & N om at kommentere udkastet til retningslinjerne: "Scottish Courages accept er vigtig for os [...]. Vi glæder os til at modtage Deres kommentarer til udkastet".

(55) I virksomhedens svar på klagepunktsmeddelelsen påstår Anheuser-Busch nu, at virksomhedens udtalelse om, at den ville "tage skridt til at sikre, at retningslinjerne for markedsføringen af Budweiser overholdes i enhver henseende", ikke skal fortolkes "i den retning, at Anheuser-Busch vil forsøge at gennemtrumfe dem i individuelle sager".

(56) Dette er absolut ikke overbevisende. S & N har erklæret sig indforstået med Anheuser-Buschs hensigt og givet tilsagn om at gøre alt for at sikre, at retningslinjerne overholdes. Desuden understregede Anheuser-Busch i sit brev af 27. februar, at S & N's accept af retningslinjerne var vigtig for Anheuser-Busch. Det viser med al tydelighed, at retningslinjerne udgør en aftale mellem parterne.

(57) Det forhold, at retningslinjerne kaldes anbefalede retningslinjer, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at konkludere, at retningslinjerne ikke udgør en aftale. Anheuser-Buschs henvisning til Pronuptia-dommen er derfor irrelevant.

(58) I sit svar på klagepunktsmeddelelsen synes Anheuser-Busch at antyde, at Kommissionen har accepteret, at retningslinjerne ikke giver anledning til reelle konkurrencemæssige problemer. Denne udlægning fordrejer de faktiske forhold. Kommissionen var særdeles bekymret over retningslinjerne og udsendte endda en ny advarselsskrivelse for at gøre parterne opmærksomme på dette. Det var først efter at have modtaget den anden advarselsskrivelse og efter at have ført drøftelser med Kommissionen, at parterne trak retningslinjerne tilbage.

(59) Med udgangspunkt i ovenstående erklærer Kommissionen sig uenig med Anheuser-Busch og mener, at retningslinjerne udgør en aftale i henseende til EF-retten.

"Retningslinjerne udgør en ændring af ølleveringsaftalen fra 1995"

(60) Kommissionen er enig med Anheuser-Busch i, at begæringen om oplysninger blev fremsat i tilknytning til en eksisterende anmeldelse for at sætte Kommissionen i stand til at vurdere de anmeldte aftaler. Ølleveringsaftalen indeholder (særlig i artikel 7) visse forpligtelser med hensyn til positioneringen og markedsføringen af Budweiser. Da retningslinjerne medførte yderligere forpligtelser med hensyn til positioneringen og markedsføringen af Budweiser-øl, ændrede de reelt forholdet mellem Anheuser-Busch og S & N, således som det var blevet fatlagt i ølleveringsaftalen.

(61) Hvorvidt retningslinjerne var indarbejdet i ølleveringsaftalen eller ej er fuldstændig irrelevant for spørgsmålet om, hvorvidt de udgjorde en ændring af denne aftale.

S & N's brev af 23. april 1998

(62) S & N's brev viser med al tydelighed, at S & N er og var af den opfattelse, at retningslinjerne ændrer ved det overordnede forhold mellem parterne, når det gælder markedsføringen og positioneringen af Budweiser. Det bemærkes også, at Anheuser-Busch, i sit brev af 28. februar, forklarede, at det var vigtigt for Anheuser-Busch, at S & N tilsluttede sig retningslinjerne. Det er derfor ingenlunde overbevisende, når Anheuser-Busch i sit svar på klagepunktsmeddelelsen nu beskylder S & N for at have fejlfortolket retningslinjerne i S & N's brev af 23. april 1998.

B. Det urigtige svar fra parterne skyldtes uagtsomhed

1. Kommissionens vurdering

(63) Da parterne, bortset fra ikke at have forelagt Kommissionen retningslinjerne, har samarbejdet konstruktivt med Kommissionens tjenestegrene, og da intet tyder på, at retningslinjerne blev skjult forsætligt for Kommissionen, må det sluttes, at det urigtige svar på Kommissionens begæring om oplysninger i henhold til artikel 11 i forordning nr. 17 skyldtes uagtsomhed.

2. Parternes argumenter

2.1. S & N's argumenter(8)

(64) S & N beklager dybt udeladelsen i parternes svar og siger, at den skyldtes en forglemmelse og ikke et ønske om at ville vildlede Kommissionen.

2.2. Anheuser-Buschs argumenter(9)

(65) Svaret kan ikke være forsætligt urigtigt. Anheuser-Buschs besvarelse af begæringen om oplysninger var ikke formuleret på en sådan måde, at virksomheden forsætligt skjulte retningslinjerne for Kommissionen.

(66) Anheuser-Busch meddelte retningslinjerne til Kommissionen den 16. februar 1998. Det var før, Kommissionen overhovedet var klar over, at de eksisterede. Anheuser-Busch var sikker på, at retningslinjerne ikke gav anledning til væsentlige konkurrencemæssige problemer, og ville derfor ikke have haft vanskeligheder med at diskutere dem åbent med Kommissionen, hvilket virksomheden da også gjorde, da den ved modtagelsen af advarselsskrivelsen i juli 1998 blev bekendt med, at Kommissionen umiddelbart nærede visse bekymringer med hensyn til retningslinjerne. Der var derfor ingen grund til, at Anheuser-Busch skulle ønske at skjule retningslinjerne for Kommissionen.

(67) Uagtsomhed er i alt væsentligt et spørgsmål om rimelighed. Hvis der således findes en rimelig forklaring på det svar, der gives på en begæring om oplysninger, kan svaret ikke - selv om det i sidste ende viser sig at være urigtigt - betegnes som uagtsomt. Anheuser-Busch gør gældende, at det på det tidspunkt, hvor svaret blev givet, var rimeligt at betragte retningslinjerne som hverken en aftale eller en ændring af ølleveringsaftalen fra 1995, og dét af følgende årsager:

a) Retningslinjerne er af en helt anden karakter end ølleveringsaftalen: førstnævnte består af en række ikke-bindende henstillinger, mens sidstnævnte omfatter et antal bindende forpligtelser.

b) Ølleveringsaftalen tjener til at fastlægge de formelle rammer for leveranceforholdet mellem Anheuser-Busch og S & N. Retningslinjerne tjener udelukkende som information.

c) Da ølleveringsaftalen indeholder bindende retlige forpligtelser, kan den ikke ændres uden en anden formel aftale. Retningslinjerne blev udstedt af Anheuser-Busch alene og kan ændres ensidigt af Anheuser-Busch.

d) Retningslinjerne ændrede ikke noget ved ølleveringsaftalen fra 1995, hvilket fremgår af den omstændighed, at de ikke blev indarbejdet i ølleveringsaftalen fra 1997.

2.3. Kommissionens svar

(68) Kommissionen hævder ikke, at der forsætligt blev afgivet et urigtigt svar på begæringen om oplysninger.

(69) De forskellige argumenter, som Anheuser-Busch gør gældende for at underbygge påstanden om, at det på svartidspunktet var rimeligt at betragte retningslinjerne som hverken en aftale eller en ændring af ølleveringsaftalen fra 1995, er behandlet.

(70) Kommissionens vurdering af retningslinjernes karakter ligger helt på linje med Domstolens og Førsteinstansrettens retspraksis. Da begge parter skulle have umiddelbar adgang til juridisk bistand, må Kommissionen erklære sig uenig med Anheuser-Busch i, at det var rimeligt at undlade at underrette Kommissionen om retningslinjerne ved besvarelsen af den formelle begæring om oplysninger.

C. Artikel 15, stk. 1, litra b), i forordning nr. 17

1. Kommissionens vurdering

(71) Ved ikke at omtale retningslinjerne i svaret på begæringen om oplysninger blev der lagt hindringer i vejen for en korrekt sagsbehandling. Således kunne vurderingen i Kommissionens advarselsskrivelse af 17. december 1997 ikke bygge på den i retningslinjerne nævnte specifikke aftale mellem parterne om den fælles gennemførelse af markedsføringsstrategien og målsætningerne for Budweiser-øl.

(72) Af følgende grunde vil det være på sin plads at pålægge de deltagende virksomheder en bøde i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, litra b), i forordning nr. 17:

a) Når Kommissionen modtager urigtige oplysninger, har det alvorlige konsekvenser for behandlingen af en sag, og i denne sag har det navnlig haft konsekvenser for den opfattelse af sagen, som Kommissionen skitserede i advarselsskrivelsen.

b) Anheuser-Busch Inc. er verdens største bryggeri, og S & N er det største bryggeri i Det Forenede Kongerige, så begge har umiddelbar adgang til juridisk bistand.

2. Parternes argumenter

2.1. Scottish & Newcastles argumenter(10)

(73) S & N håber, at Kommissionen under de givne omstændigheder vil se sig i stand til at behandle sagen mildt og afslutte den uden pålæggelse af bøder.

2.2. Anheuser-Buschs argumenter(11)

(74) Anheuser-Busch gør gældende, at skønt virksomheden ikke mener, at den har overtrådt artikel 15, stk. 1, litra b), i forordning nr. 17, bør der tages hensyn til følgende omstændigheder:

a) Dette er ikke en sag, hvor parterne har forsøgt at skjule et dokument for Kommissionen. Tværtimod fik Kommissionen kendskab til retningslinjerne, fordi parterne udleverede dem frivilligt til Kommissionen.

b) Anheuser-Busch diskuterede åbent og konstruktivt med Kommissionen, om retningslinjerne kunne få negative konsekvenser for konkurrencen. Disse diskussioner førte til, at Anheuser-Busch udsendte et nyt sæt retningslinjer med mindre ændringer. Kommissionen har afgivet en foreløbig udtalelse om, at de reviderede retningslinjer faldt uden for anvendelsesområdet for artikel 81, stk. 1. Anheuser-Busch har ligeledes i alle andre henseender samarbejdet med Kommissionen i fuldt omfang.

2.3. Kommissionens begrundelse for at pålægge parterne bøder

(75) I henhold til artikel 15, stk. 1, litra b), i forordning nr. 17 kan Kommissionen ved beslutning pålægge virksomheder og sammenslutninger af virksomheder bøder på 100 til 5000 EUR, såfremt de forsætligt eller uagtsomt fremsætter urigtige oplysninger i et svar på en begæring i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning nr. 17.

(76) Den overtrædelse, der er genstand for denne beslutning, består i, at Anheuser-Busch og S & N uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger i et svar på en formel begæring i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning nr. 17 ved ikke at have omtalt de anbefalede retningslinjer for positioneringen af Budweiser ("Recommended Budweiser Positioning Guidelines").

(77) Da Kommissionen er afhængig af, at anmeldelsesparterne afgiver korrekte oplysninger, på grundlag af hvilke Kommissionen kan vurdere de anmeldte aftaler, har afgivelsen af urigtige oplysninger til Kommissionen alvorlige konsekvenser for behandlingen af en sag, og i denne sag har det navnlig haft konsekvenser for den opfattelse af sagen, som Kommissionen skitserede i advarselsskrivelsen.

(78) Anheuser-Busch Inc. er verdens største bryggeri, og S & N er det største bryggeri i Det Forenede Kongerige, så begge har umiddelbar adgang til juridisk bistand.

(79) Af de i nr. 72 anførte grunde mener Kommissionen, at det vil være rimeligt at pålægge parterne en bøde.

(80) Der er imidlertid intet, der tyder på, at parterne skjulte retningslinjerne forsætligt, og parterne har - når bortses fra overtrædelsen - samarbejdet konstruktivt og åbent med Kommissionens tjenestegrene.

(81) Det skal også bemærkes, at parterne frivilligt meddelte retningslinjerne til Kommissionen den 16. februar 1998. Kommissionen havde ikke udbedt sig retningslinjerne og havde på det tidspunkt end ikke kendskab til dem. Det var således kun i kraft af oplysninger fra parterne selv, at Kommissionen blev opmærksom på retningslinjernes eksistens.

(82) Det var således kun i et begrænset tidsrum, at Kommissionen ikke var i besiddelse af alle rigtige oplysninger, nemlig i tidsrummet mellem den 2. juli 1997 og den 16. februar 1998. Parternes afgivelse af urigtige oplysninger bør derfor i denne sag ikke betragtes som en alvorlig overtrædelse.

(83) Kommissionen mener derfor, at det vil være passende at pålægge Anheuser-Busch en bøde på 3000 EUR og S & N en bøde på 3000 EUR.

(84) Da ABET er et helejet datterselskab af Anheuser-Busch International Inc., der igen er et helejet datterselskab af Anheuser-Busch Inc., og da både ABET og Anheuser-Busch Inc. spillede en rolle i denne sag, mener Kommissionen, at ABET og Anheuser-Busch Inc. må hæfte i fællesskab for bøden -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Anheuser-Busch Incorporated og Scottish & Newcastle plc har overtrådt artikel 15, stk. 1, litra b), i forordning nr. 17 ved uagtsomt at have afgivet urigtige oplysninger i et svar på en begæring om oplysninger i henhold til artikel 11 i samme forordning.

Artikel 2

Anheuser-Busch Incorporated pålægges en bøde på 3000 EUR.

Scottish & National plc pålægges en bøde på 3000 EUR.

Artikel 3

De i henhold til artikel 2 pålagte bøder indbetales i euro på konto nr. 310-0933000-43, Commission des Communautés Européennes, Banque Bruxelles Lambert, Agence Européenne, Rond Point Schuman 5, B-1040 Bruxelles, senest tre måneder efter meddelelsen af denne beslutning.

Herefter pålægges der automatisk renter efter den reporentesats, som Den Europæiske Centralbank anvendte på transaktioner i euro på den første arbejdsdag i den måned, hvor denne beslutning blev vedtaget, plus 3,5 procentpoint, dvs. 6,5 %.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til:

Anheuser-Busch Incorporated One Busch Place St Louis , MO 63188 USA

Anheuser-Busch European Trade Limited 8 Devonshire Gardens

Cutler's Gardens

London EC2M 4LP Det Forenede Kongerige

Scottish & Newcastle plc 50 East Fettes Avenue Edinburgh EH4 1RR Det Forenede Kongerige

Denne beslutning kan tvangsfuldbyrdes i henhold til traktatens artikel 256.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 1999.

På Kommissionens vegne

Mario MONTI

Medlem af Kommissionen

(1) EFT 13 af 21.2.1962, s. 204/62.

(2) EFT L 148 af 15.6.1999, s. 5.

(3) Ifølge S & N's svar af 27. oktober 1998 på klagepunktsmeddelelsen og virksomhedens efterfølgende svar af 6. maj 1999.

(4) Ifølge Anheuser-Buschs svar af 16. oktober 1998 på klagepunktsmeddelelsen og virksomhedens efterfølgende svar af 27. april 1999.

(5) Sml. 1986, s. 353.

(6) Sml. 1970, s. 661, præmis 112.

(7) Sml. 1980, s. 3125, præmis 86.

(8) Se fodnote 3.

(9) Se fodnote 4.

(10) Se fodnote 3.

(11) Se fodnote 4.