KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 30. marts 1999

om den støtte til projektet "Procesintegreret gasturbine på Nerefco-raffinaderiet", som Nederlandene har til hensigt at yde til fordel for Nerefco

(meddelt under nummer K(1999) 904)

(Kun den nederlandske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2000/17/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 93, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have givet de interesserede parter en frist til at fremsætte deres bemærkninger, jf. ovennævnte artikel(1), og

ud fra følgende betragtninger:

I. PROCEDURE

(1) Ved brev af 10. oktober 1997, registreret hos Kommissionens generalsekretariat den 14. oktober 1997, anmeldte Nederlandene i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 93, stk. 3, en støtteforanstaltning til fordel for projektet "Procesintegreret gasturbine på Nerefco-raffinaderiet".

(2) Kommissionen anmodede om supplerende oplysninger ved brev af 4. december 1997, som Nederlandene besvarede ved brev af 8. januar 1998. Kommissionen anmodede igen om yderligere oplysninger ved brev af 26. januar 1998, som blev besvaret ved brev af 9. marts 1998. Kommissionen anmodede endnu en gang om yderligere oplysninger ved brev af 8. april 1998, og den 25. maj 1998 fandt et møde sted mellem repræsentanter for Nederlandene og Kommissionen. Som opfølgning af dette møde fremsendte de nederlandske myndigheder den 28. maj 1998 en faxmeddelelse.

(3) Ved brev SG(98) D/5699 af 13. juli 1998 underrettede Kommissionen den nederlandske regering om Kommissionens beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 93, stk. 2, med hensyn til den pågældende støtte.

(4) Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende(2). Kommissionen opfordrede interesserede og andre medlemsstater til at fremsætte deres bemærkninger.

II. BESKRIVELSE AF STØTTEN

(5) Projektet vedrørende en procesintegreret gasturbine på Nerefco-raffinaderiet er en del af et generelt program til reduktion af CO2-udslip, som den nederlandske regering indledte i efteråret 1997. Regeringen ønsker med dette program at fremme projekter, der medfører en betragtelig reduktion af CO2-udslip, for dermed at bidrage til en bæredygtig økonomisk udvikling.

(6) Målet for dette projekt er at yde et bidrag til reduktion af CO2-udslip. Projektet omfatter konstruktion af en gasturbine, der er fuldstændig integreret i et raffinaderis procesanlæg, og som skal erstatte en konventionel, separat produktion af varme og elektricitet. Anvendelsen af gasturbiner i kraftvarmeanlaeg resulterer i en betydelig forbedring af energiudnyttelsen og et lavere CO2-udslip end konventionel, separat produktion af varme og kraft. Som følge af deres lavere driftssikkerhed har gasturbiner imidlertid ikke hidtil været anvendt i procesanlæg. Gasturbiner har flere driftsforstyrrelser end konventionelle anlæg og kræver mere vedligeholdelse. Desuden indebærer installeringen af gasturbiner større investeringsomkostninger.

(7) Projektet gennemføres på Nerefco-raffinaderiet i Rotterdam. Følgende virksomheder er involveret i projektet:

- Texaco Nederland BV.

- Eneco BV, et regionalt energiselskab

- Nerefco, et joint venture mellem BP og Texaco.

Støttemodtageren er et joint venture-selskab, som oprettes af Eneco BV og Texaco Nederland BV.

(8) Nerefco driver et raffinaderi i Rotterdam Europoort, som bl.a. består af to destillationskolonner til primær destillation af råolie. I den nuværende situation opvarmes råolien til procestemperatur i to forbrændingsanlæg, der fyres med fyringsolie. Ved destillationsprocessen producerer Nerefco procesvarme (disponibel kapacitet [...](3) MWth termik energi), i egen kedelcentral damp til raffinaderiet (disponibel kapacitet [...]* ktoe/år) og elektricitet til dækning af en del af virksomhedens eget behov.

(9) Installeringen af den procesintegrerede gasturbine vil øge energiudnyttelsen. Den integrerede gasturbine fungerer på følgende måde: Gasturbinen driver for det første en generator. Gasturbinens udstødningsgasser opvarmer råolien direkte i en varmeveksler til procestemperaturen (375°C). Derefter anvendes restvarmen i udstødningsgasserne til produktion af damp til raffinaderiet. Når råolien opvarmes direkte til en høj temperaturer, opnås en meget høj energiudnyttelse. Det nye anlæg vil erstatte 40 % af den opvarmningskapacitet, der er nødvendig for at bringe råolie op på procestemperatur, vil endvidere overtage l0 % af dampproduktionen og producere 70 MWe ekstra elektricitet. Gennemførelsen af projektet vil ikke føre til en forøgelse af destillationskapaciteten.

(10) Ifølge de nederlandske myndigheder har der i EF aldrig tidligere fundet en integration af procesanlæg og energiproduktion af denne størrelsesorden sted. Der opnås følgende fordele ved denne integration:

a) et fald i raffinaderiets CO2-udslip fra 790000 tpa (ton pr. år) til 530000 tpa, dvs. en reduktion på 260000 tpa. For hele Nederlandenes vedkommende svarer dette til en reduktion på 0,2 %

b) en reduktion af et antal andre skadelige emissioner. Det gælder navnlig SO2 og NOx, der reduceres med henholdsvis 16 % og 11 %

c) et fald i energiforbruget ved produktion af elektricitet, damp og procesvarme, udtrykt i olieækvivalenter, fra 270000 ton til 205000 ton. Dette fald svarer til en forhøjelse af energiudnyttelsen fra 60 % til 80 %.

For at øge chancerne for, at der etableres opfølgningsprojekter, opretter virksomhederne en brugergruppe bestående af interesserede fra andre virksomheder. Denne gruppe skal inddrages direkte i forberedelsen af projektet.

(11) De tekniske problemer, der er forbundet med projektet, er navnlig følgende:

a) en gasturbines driftssikkerhed er lavere end et konventionelt forbrændingsanlægs

b) der skal udvikles et pålideligt system til styring af gasturbine, varmevekslere og forbrændingsanlæg.

For at begrænse de risici, der er forbundet med det nye anlæg, og for at garantere en uafbrudt varmeforsyning bibeholdes det gamle energiteknisk ineffektive anlæg som "backup-system".

(12) Den samlede investering udgør 93 mio. NLG (ca. 42,2 mio. EUR). Dette omfatter konstruktion af gasturbinen, et forbrændingsanlæg og en restvarmekedel.

(13) På tidspunktet for procedurens indledning beregnede de nederlandske myndigheder de støtteberettigede omkostninger på følgende måde: for det første blev der foretaget en korrektion for den forventede besparelse på energiomkostningerne. Over en tiårig periode opgjordes denne besparelse til 39 mio. NLG (ca. 17,7 mio. EUR). Denne fremtidige gevinst blev fratrukket i de samlede investeringsomkostninger med henblik på at fastslå de støtteberettigede omkostninger. Derefter blev der foretaget en korrektion for udskiftningsomkostningerne for forbrændingsanlægget og vedligeholdelsesomkostningerne for det gamle forbrændingsanlæg (netto 3,3 mio. NLG eller 1,5 mio. EUR). De støtteberettigede projektomkostninger udgjorde således 50,7 mio. NLG (ca. 23 mio. EUR).

(14) De nederlandske myndigheders påtænkte støtte til projektet udgjorde ved anmeldelsen maksimalt 15 mio. NLG (ca. 6,8 mio. EUR), hvilket skulle svare til 29,6 % af de støtteberettigede omkostninger.

I anmeldelsen forventedes der en byggeperiode, der skulle løbe fra sidst i 1997 til begyndelsen af 1999. Projektet er imidlertid udsat, indtil der er mere sikkerhed med hensyn til støttens tilladelighed. Byggetiden vil være godt et år.

(15) Der består ingen lovfæstede miljøkrav, som tvinger Nerefco til at ændre raffinaderiets nuværende energiforsyning.

III. GRUNDE TIL AT INDLEDE PROCEDUREN

(16) Ved brev af 13. juli 1998 meddelte Kommissionen Nederlandene, at den havde indledt proceduren, fordi der var tvivl om, hvorvidt støtten opfyldte betingelserne i "Fællesskabsrammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse"(4). Tvivlen angik omfanget af de ekstra investeringsomkostninger. Ifølge faellesskabsrammebestemmelserne er det kun de ekstra investeringsomkostninger, der er nødvendige for at opfylde miljømålsætningerne, der er støtteberettigede (punkt 3.2.1). Det drejer sig i korthed om følgende punkter:

a) Udskiftningsomkostningerne: ifølge Kommissionens sædvanlige praksis beregner den de ekstra investeringsomkostninger ved at sammenligne den miljøvenlige investering med omkostningerne ved at opnå en tilsvarende produktionskapacitet ved hjælp af konventionel teknologi.

Kommissionen var ikke i stand til at fastlægge omfanget af de ekstra investeringsomkostninger på grundlag af de modtagne oplysninger, fordi der manglede oplysninger om udskiftningsomkostningerne. Kommissionen mener, at bibeholdelsen af det gamle anlæg ikke fritager de nederlandske myndigheder for forpligtelsen til at sammenligne den planlagte investering med de samlede omkostninger ved et konventionelt anlæg beregnet på grundlag af aktuelle priser.

b) Forøgelsen af strømproduktionen på 70 MWe: i anmeldelsen anføres det, at projektet vil resultere i en forøgelse af elektricitetskapaciteten. Den globale kapacitet vil for Nederlandene blive øget med ca. 0,3 %. Ved indledningen af proceduren var det ikke klart for Kommissionen, hvordan der blev taget hensyn hertil ved beregningen af de støtteberettigede omkostninger.

(17) Endelig konstaterede Kommissionen, at ved beregningen af de støtteberettigede omkostninger blev omkostningsbesparelserne fratrukket med en diskonteringssats på 10 % efter fradrag af virksomhedsskatter. Desuden beregnes disse omkostninger kun for en periode på ti år, hvilket ikke syntes at stemme overens med afskrivningsperioden for den pågældende investering. Med henblik på fastlæggelsen af de støtteberettigede omkostninger ved det planlagte projekt anmodede Kommissionen de nederlandske myndigheder om at anvende Kommissionens aktuelle referencerentesats ved diskonteringen af fremtidige indtægter og udgifter. Endelig henviste Kommissionen til, at for at den beregnede støtteintensitet skal kunne sammenlignes med støtteintensiteterne i de i betragtning 16 nævnte fællesskabsrammebestemmelser (punkt 3.2.3.B), skal de støtteberettigede beløb angives brutto (før skat). Endelig skal den periode, der anvendes ved diskontering af fremtidige indtægter, stemme overens med afskrivningsperioden.

IV. BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE OG ANDRE MEDLEMSSTATER

(18) Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra hverken tredjemand eller andre medlemsstater.

V. BEMÆRKNINGER FRA NEDERLANDENE

(19) Nederlandene har reageret på indledningen af proceduren ved brev af 15. oktober 1998. Nederlandenes bemærkninger kan sammenfattes som følger.

(20) For at tage hensyn til Kommissionens bemærkninger har Nederlandene fulgt en ny metode til at fastsætte de støtteberettigede omkostninger. Ifølge de nederlandske myndigheder opfylder den nye metode principperne og bestemmelserne i de i betragtning 16 nævnte fællesskabsrammebestemmelser. Efter denne metode holdes udvidelsen af produktionskapaciteten for strøm (70 MW4 ekstra) fuldstændig adskilt fra projektet. Til det formål korrigeres det støtteberettigede investeringsbeløb med det investeringsbeløb, der ville være nødvendigt for at opnå den samme ekstra kapacitet for elektricitetsproduktion på et mindre elværk. En sådan investering i en konventionel elektricitetskapacitet anslås af de nederlandske myndigheder til 43,9 mio. NLG (ca. 19,9 mio. EUR). Ved fastsættelsen af de støtteberettigede omkostninger skal investeringsbeløbet derfor reduceres hermed.

(21) En anden korrektion med henblik på at fastlægge de støtteberettigede omkostninger foretages ved at tage hensyn til den fordel, der opstår som følge af driftsomkostningerne fra varmedelen set i forhold til konventionel produktion. Denne fordel kapitaliseres. Ved beregningen af denne fordel har de nederlandske myndigheder taget hensyn til den aktuelle referencerente, der anvendes af Kommissionen, og der er anvendt bruttobeløb ved beregningen, dvs. før skat. Desuden tages der i beregningerne udgangspunkt i en reel afskrivning over femten år. Fordelen udgør 2,6 mio. NLG (ca. 1,2 mio. EUR). Denne fordel fratrækkes i investeringen.

(22) De nederlandske myndigheder er af den opfattelse, at investeringsbeløbet efter disse korrektioner består af de ekstra investeringer, der er nødvendige for at opnå miljøforbedringen. En korrektion i forbindelse med en delvis udskiftning af det konventionelle anlæg anser de ikke for nødvendig. Der anføres flere forskellige grunde hertil. Den nederlandske argumentation kan sammenfattes på følgende måde.

(23) Den del af det nye anlæg, der kan henregnes til produktion af procesvarme og damp, er helt nødvendig for at opnå miljøvirkningerne. De nye anlæg bygges på Nerefco-raffinaderiets område ved siden af de allerede bestående anlæg. De nye anlæg overtager ganske vist en del af produktionen af procesvarme (40 %) og damp (10 %), men det er fortsat nødvendigt at holde de gamle anlæg driftsklare. En lukning af de konventionelle anlæg ville føre til en uacceptabel reduktion af raffinaderianlæggenes anvendelighed og pålidelighed. Det skal desuden erindres, at der her er tale om et projekt, der er forbundet med risici. Den integrerede gasturbines pålidelighed skal først påvises i praksis. Endvidere er de planlagte og uforudsete vedligeholdelsesperioder for gasturbinen hyppigere end for de bestående raffinaderianlæg. I disse perioder skal de konventionelle anlæg tages fuldstændig i brug, således at det for raffinaderiet ikke vil have nogen som helst følger for raffineringsaktiviteterne, om gasturbineanlægget er i drift eller ikke. De nederlandske myndigheder mener da også, at der her udelukkende er tale om ekstra investeringer. I den forbindelse peger de endvidere på, at der ikke sker nogen udvidelse af raffineringsanlæggenes kapacitet. Kapaciteten til at opvarme råolie øges ganske vist, men ikke kapaciteten til at forarbejde råolie. Denne bestemmes nemlig af destillationskolonnen, hvis kapacitet forbliver uændret.

(24) I overensstemmelse med argumentationen i betragtning 23 beregner Nederlandene de støtteberettigede omkostninger således:

>TABELPOSITION>

(25) På baggrund heraf har Nederlandene reduceret den planlagte støtte fra 15 mio. NLG (ca. 6,8 mio. EUR) til 13,91 mio. NLG (ca. 6,33 mio. EUR). Dette svarer til en støtteintensitet på 30 %, beregnet på grundlag af de ovenfor anførte støtteberettigede omkostninger på 46,5 mio. NLG (ca. 21,1 mio. EUR).

VI. VURDERING

(26) Den anmeldte støtte vil begunstige en bestemt virksomhed og falder derfor ind under anvendelsesområdet for EF-traktatens artikel 92, stk. 1.

Ved at anmelde den pågældende støtteforanstaltning har Nederlandene overholdt sin forpligtelse efter EF-traktatens artikel 93, stk. 3.

(27) Kommissionen skal undersøge, om støtten kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet, jf. EF-traktatens artikel 92, stk. 2 og 3.

(28) Bestemmelserne i artikel 92, stk. 2, litra a), b) og c), finder ikke anvendelse i dette tilfælde, fordi der hverken er tale om en støtteforanstaltning af social karakter, en støtteforanstaltning, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder, og lige så lidt en støtteforanstaltning til fordel for økonomien i bestemte områder, jf. artikel 92, stk. 2, litra c).

(29) Bestemmelserne i artikel 92, stk. 3, litra a), b) og d), finder ikke anvendelse, fordi støtteforanstaltningen hverken er rettet mod fremme af den økonomiske udvikling i et tilbagestående område, afhjælpning af en alvorlig forstyrrelse i den nationale økonomi eller fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven.

(30) Den omhandlede støtteforanstaltning vil kun kunne accepteres på grundlag af bestemmelsen i artikel 92, stk. 3, litra c), om støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene. I det foreliggende tilfælde er der tale om statsstøtte med et miljøformål. Kommissionen har derfor vurderet projektet på grundlag af de i betragtning 16 nævnte fællesskabsrammebestemmelser. Hvis støtten opfylder kravene i disse rammebestemmelser, kan denne støtte under anvendelse af undtagelsen i EF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), betragtes som forenelig med fællesmarkedet.

(31) Kommissionen konstaterer, at den anmeldte støtte ydes med henblik på en reduktion af CO2-udslip, hvilket er en vigtig målsætning(5) for Fællesskabet. Gennemførelsen af projektet resulterer i en væsentlig reduktion af CO2-udslippet, går tillige hånd i hånd med en betydelig energibesparelse og vil endvidere bevirke en reduktion af andre skadelige emissioner såsom SO2 og NOx.

(32) Hidtil har der ikke været nogen retligt forpligtende standarder hverken på nationalt plan eller fællesskabsplan, der forpligter virksomhederne til at reducere deres CO2-udslip. Som følge heraf falder støtten ind under punkt 3.2.3.C ("Støtte, hvor der ikke findes retligt forpligtende standarder") i de i betragtning 16 nævnte fællesskabsrammebestemmelser. Virksomheder, der foretager investeringer med henblik på at højne deres miljøniveau betydeligt, kan ifølge punkt 3.2.3.C i fællesskabsrammebestemmelserne være støtteberettigede. Kommissionen konstaterer, at projektet skal føre til en reduktion af CO2-udslippet på 260000 tpa. Kommissionen mener, at dette er et betydeligt miljøresultat, og at virkningen deraf er tilstrækkelig omfattende til at opfylde betingelsen i punkt 3.2.3.C.

(33) Hvad angår de støtteberettigede investeringsomkostninger, fastsættes det i punkt 3.2.1 i fællesskabsrammebestemmelserne, at det kun er de ekstra investeringsomkostninger, der er nødvendige for at opfylde miljømålsætningerne, der er støtteberettigede.

(34) Kommissionens tvivl med hensyn til den måde, hvorpå Nederlandene havde fastlagt omfanget af de støtteberettigede investeringsomkostninger, var grunden til, at proceduren blev indledt. Kommissionens bemærkninger var navnlig rettet mod den måde, hvorpå der blev taget højde for elektricitetsproduktionen og udskiftningsomkostningerne. I forbindelse med reaktionen på indledningen af proceduren har Nederlandene anvendt en ny metode til fastsættelse af de støtteberettigede omkostninger. Som beskrevet i afsnit V er den samlede elproduktion adskilt fra projektet efter den nye metode. Investeringer i ny produktionskapacitet er ikke støtteberettigede ifølge de i betragtning 16 nævnte fællesskabsrammebestemmelser på miljøområdet. Ifølge Kommissionens almindelige praksis skal omkostninger til ny produktionskapacitet adskilles fra de støtteberettigede omkostninger. Ved at adskille de investeringsomkostninger, der er forbundet med elproduktionen, fra de samlede investeringsomkostninger, sker der efter Kommissionens mening en rigtig korrektion med henblik på at fastsætte de støtteberettigede omkostninger. Kommissionen finder derfor, at de omkostninger på 43,9 mio. NLG (ca. 19,9 mio. EUR), som forøgelsen af elproduktionskapaciteten med 70 MWe medfører, ikke er støtteberettigede.

(35) Efter den nye metode foretager Nederlandene også en korrektion af det støtteberettigede investeringsbeløb ved at tage hensyn til den fordel, der opstår som følge af driftsomkostningerne for varmedelen i forhold til konventionel produktion. Kommissionen mener, at Nederlandene med rette foretager denne korrektion på 2,6 mio. NLG (ca. 1,2 mio. EUR). Den fremtidige fordel påvirker nemlig ikke investeringsomkostningerne, og derfor er det nødvendigt at foretage en korrektion for at fastsætte de virkelige ekstra investeringer. Ved beregningen af denne fordel har Nederlandene taget hensyn til den aktuelle referencesats, således som Kommissionen foreskriver, og Nederlandene har baseret sine beregninger på bruttobeløb, dvs. før skat, således som Kommissionen havde anmodet om i sit brev af 13. juli 1998. Endvidere er der taget højde for den virkelige afskrivningsperiode.

(36) For så vidt angår udskiftningsomkostningerne har Nederlandene, således som beskrevet i betragtning 22 og 23, hævdet, at en korrektion var unødvendig. Kommissionen er imidlertid af den opfattelse, at der helt bestemt skal tages hensyn til udskiftningsomkostningerne for et konventionelt anlæg. Det er almindelig praksis, at Kommissionen beregner de ekstra investeringsomkostningers omfang ved at sammenligne den miljøvenlige investering med omkostningerne til opnåelse af en tilsvarende produktionskapacitet ved hjælp af konventionel teknologi. Det forhold, at de gamle anlaegs kapacitet fastholdes for at modvirke forstyrrelser i eller vedligeholdelsesperioder for den gasturbine, der er integreret i raffineringsprocessen, ændrer intet herved. Det nye anlæg vil rent faktisk være uløseligt forbundet med raffineringsprocessen og tegne sig for 40 % af opvarmningen af råolie og 10 % af dampproduktionen. Det gamle anlæg vil kun blive brugt i tilfælde af driftsstop eller vedligeholdelse. Der er derfor tydeligt tale om en funktionel udskiftning med moderne udstyr. Det forhold, at det gamle anlæg bibeholdes som "backup", ændrer fintet herved. Kommissionen mener derfor, at der også i denne situation skal ske en korrektion for de omkostninger, der ville være opstået, såfremt opvarmningskapaciteten for råolie og damproduktionen skulle udskiftes med konventionelt udstyr.

(37) Omkostningerne i forbindelse med udskiftning af forbrændingsanlægget med et konventionelt anlæg - under hensyntagen til en udskiftningsgrad på 40 % og de ekstra vedligeholdelsesomkostninger til det gamle forbrændingsanlæg - beløber sig til 3,8 mio. NLG (ca. 1,7 mio. EUR)(6). Omkostningerne til udskiftning af dampproduktionen - af samme størrelse som dampkapaciteten for det nye anlæg med en konventionel kedel beløber sig ifølge de nederlandske myndigheder til 5 mio. NLG (ca. 2,26 mio. EUR). Den samlede korrektion i forbindelse med disse udskiftningsomkostninger beløber sig derfor til 8,8 mio. NLG (ca. 3,9 mio. EUR).

(38) En korrektion af den samlede investeringssum for så vidt angår ovenstående punkter giver følgende billede:

>TABELPOSITION>

(39) De resterende omkostninger på 37,7 mio. NLG (ca. 17,1 mio. EUR) skal efter Kommissionens mening opfattes som ekstra investeringsomkostninger, der udelukkende afholdes for at nå miljømålsætninger. Ifølge punkt 3.2.3.C i de i betragtning 16 nævnte fællesskabsrammebestemmelser kan støtte til investeringer, der gør det muligt at opnå højere grader af miljøbeskyttelse i tilfælde, hvor der ikke findes retligt forpligtende standarder, godkendes for indtil 30 % af de støtteberettigede omkostninger. Kommissionen kan derfor godkende en støtte på 11,31 mio. NLG (ca. 5,14 mio. EUR).

(40) Endelig bemærkes det, at Kommissionen som helhed er meget positivt indstillet over for kombinerede kraftvarmeanlæg(7). I den integrerede gasturbine vil der også ske kraftvarmeudveksling. Det forhold, at dette anlæg for første gang anvendes i en sådan størrelsesorden, er en positiv faktor i forbindelse med Kommissionens vurdering. At der ikke er modtaget bemærkninger fra tredjemand bestyrker Kommissionen i opfattelsen af, at samhandelsvilkårene ikke ændres på en måde, der strider mod den fælles interesse.

VII. KONKLUSION

(41) Den anmeldte støtte falder inden for EF-traktatens artikel 92, stk. 1. Efter Kommissionens mening er en støtte på 11,31 mio. NLG (ca. 5,14 mio. EUR) i dette tilfælde forenelig med fællesmarkedet. En støtte på 11,31 mio. NLG kan derfor godkendes i henhold til EF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), og EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), fordi denne støtte ligger er i overensstemmelse med "Fællesskabsrammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse(8)" -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den statsstøtte på 15 mio. NLG, senere reduceret til 13,91 mio. NLG, som Nederlandene har til hensigt at yde til projektet "Procesintegreret gasturbine på Nerefco-raffinaderiet", er i henhold til EF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), og EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), forenelig med fællesmarkedet indtil et beløb på højst 11,31 mio. NLG. Den del af den planlagte støtte, der overstiger 11,31 mio. NLG, er uforenelig med fællesmarkedet og må ikke ydes.

Denne støtteforanstaltning tillades derfor indtil et beløb på 11,31 mio. NLG.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Nederlandene.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. marts 1999.

På Kommissionens vegne

Karel VAN MIERT

Medlem af Kommissionen

(1) EFT C 334 af 31.10.1998, s. 3.

(2) EFT C 334 af 31.10.1998, s. 3.

(3) Dele af denne tekst er redigeret for at undgå at fortrolige oplysninger afsløres. Disse dele er omgivet af skarpe parenteser og angivet med asterisk.

(4) EFT C 72 af 10.3.1994, s. 3.

(5) KOM(97) 481 endelig udg.: "Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Klimaændringer - EU's forberedelser til Kyotomødet". SEK(1998) 615: Energy policy options for responding to the climate change challenge: towards the definition of a "post-Kyoto energy policy strategy".

(6) Fastsættelsen af udskiftningsomkostningerne er sket på grundlag af 40 % (som er udskiftningsgraden, dvs. det nye anlægs kapacitet for produktion af procesvarme til råolien i forhold til det gamle anlægs) af omkostningerne til udskiftning (15 mio. NLG) af det gamle anlæg med et konventionelt anlæg. Endvidere er der taget hensyn til 40 % af de ekstra vedligeholdelsesomkostninger vedrørende det gamle anlæg. De ekstra vedligeholdelsesomkostninger fastsættes ved at tage nettokontantværdien af det virkelige årlige beløb til vedligeholdelsesomkostninger (0,56 mio. NLG) i en periode på femten år til en referencerente på 5 %, hvilket giver 2,2 mio. NLG. Kommissionen mener, at det er rimeligt at foretage en korrektion i forbindelse hermed, fordi det gamle anlæg tilmed skal opretholdes som "backup" som følge af den eksperimentelle karakter af den integrerede gasturbine, hvilket medfører ekstra vedligeholdelsesomkostninger. De samlede udskiftningsomkostninger for forbrændingsanlægget kan derfor fastsættes til 3,8 mio. NLG (ca. 1,7 mio. EUR). Omkostningerne til udskiftning af dampkapaciteten (svarende til l0 % af dampproduktionen) med en konventionel dampenhed beløber sig til 5 mio. NLG (ca. 2,26 mio. EUR). De samlede udskiftningsomkostninger beløber sig derfor til 8,8 mio. NLG (ca. 3,9 mio. EUR).

(7) KOM(97) 514 endelig udg. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 15.10.1997: "En Fællesskabssstrategi til fremme af kombineret kraftvarmeproduktion og til fjernelse af hindringerne for udviklingen af den".

(8) EFT C 72 af 10.3.1994, s. 3.