31999Y0825(01)

Beretning fra revisionsretten for de Europæiske fællesskaber om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs årsregnskab pr. 31. december 1998

EF-Tidende nr. C 240 af 25/08/1999 s. 0024 - 0024


BERETNING FRA REVISIONSRETTEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs årsregnskab pr. 31. december 1998

1. Denne beretning omhandler rigtigheden af Kommissionens regnskaber. Beretningen afgives i henhold til artikel 45 C i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.

2. Retten har gennemgået Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs bogføring og årsregnskab pr. 31. december 1998. Gennemgangen er foretaget i overensstemmelse med almindeligt anerkendte revisionsstandarder, og Retten har foretaget de revisionshandlinger, den har anset for nødvendige.

3. Det er Rettens opfattelse, at vedlagte årsregnskab, der omfatter balance pr. 31. december 1998, resultatopgørelse og fordeling af resultatet for regnskabsåret, der afsluttedes pr. 31. december 1998, samt noterne til årsregnskabet, er opstillet efter almindeligt anerkendte regnskabsprincipper og giver et retvisende billede af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs aktiver og finansielle stilling pr. 31. december 1998 og af resultatet for det regnskabsår, der afsluttedes pr. 31. december 1998.

Luxembourg, 30. juni 1999.

Bernhard FRIEDMANN

Fungerende formand

Armindo de SOUSA RIBEIRO

Medlem af Revisionsretten