31999Y0701(01)

Meddelelse vedrørende Europols påbegyndelse af sit virke

EF-Tidende nr. L 185 af 01/07/1999 s. 0001 - 0001


Meddelelse vedrørende Europols påbegyndelse af sit virke

(1999/C 185/01)

I henhold til artikel 45, stk. 4, i Europol-konventionen, som trådte i kraft den 1. oktober 1998, påbegynder Europol først sit virke ifølge konventionen, når den sidste af de retsakter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 7 (forbindelsesofficerernes rettigheder og pligter), artikel 10, stk. 1 (gennemførelsesbestemmelser for databaserne), artikel 24, stk. 7 (forretningsorden for den fælles kontrolinstans), artikel 30, stk. 3 (personalevedtægt), artikel 31, stk. 1 (klassificeringsbestemmelser), artikel 35, stk. 9 (finansforordning), artikel 37 (hjemstedsaftale), artikel 41, stk. 1 (protokol om privilegier og immuniteter) og artikel 41, stk. 2 (aftaler om privilegier og immuniteter for forbindelsesofficerer), træder i kraft.

Med ikrafttrædelsen den 1. juli 1999 af protokollen om privilegier og immuniteter og aftalerne om privilegier og immuniteter for forbindelsesofficerer vil alle de retsakter, der er nævnt i artikel 45, stk. 4, være trådt i kraft.

Europol påbegynder således sit virke den 1. juli 1999.