31999S2235

Kommissionens beslutning nr. 2235/1999/EKSF af 21. oktober 1999 om ændring af bilag IV til beslutning nr. 2136/97/EKSF om forvaltning af visse restriktioner for indførslen af visse stålprodukter fra Den Russiske Føderation

EF-Tidende nr. L 272 af 22/10/1999 s. 0004 - 0005


KOMMISSIONENS BESLUTNING Nr. 2235/1999/EKSF

af 21. oktober 1999

om ændring af bilag IV til beslutning nr. 2136/97/EKSF om forvaltning af visse restriktioner for indførslen af visse stålprodukter fra Den Russiske Føderation

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab,

under henvisning til Kommissionens beslutning nr. 2136/97/EKSF af 12. september 1997 om forvaltning af visse restriktioner for indførslen af visse stålprodukter fra Den Russiske Føderation(1), ændret ved beslutning nr. 2124/98/EKSF(2), særlig artikel 8 sammenholdt med artikel 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den Russiske Føderation har i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, i aftalen om handel med visse EKSF-stålprodukter(3) anmodet om overførsel af visse kvantitative lofter for 1999 mellem forskellige produktgrupper; og Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab har imødekommet denne anmodning;

(2) det er derfor nødvendigt at ændre bilag IV til beslutning nr. 2136/97/EKSF for at tage hensyn til disse ændrede kvantitative lofter;

(3) de i denne beslutning omhandlede foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 7 i beslutning nr. 2136/97/EKSF -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilag IV til beslutning nr. 2136/97/EKSF erstattes med tillægget til denne beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne beslutning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. oktober 1999.

På Kommissionens vegne

Pascal LAMY

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 300 af 4.11.1997, s. 15.

(2) EFT L 268 af 3.10.1998, s. 31.

(3) EFT L 300 af 4.11.1997, s. 52.