31999R2700

Rådets forordning (EF, EKSF, Euratom) nr. 2700/1999 af 17. december 1999 om tilpasning med virkning fra 1. juli 1999 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner

EF-Tidende nr. L 327 af 21/12/1999 s. 0001 - 0004


RÅDETS FORORDNING (EF, EKSF, EURATOM) Nr. 2700/1999

af 17. december 1999

om tilpasning med virkning fra 1. juli 1999 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af et fælles råd og en fælles kommission for De Europæiske Fællesskaber,

under henvisning til protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, særlig artikel 13,

under henvisning til vedtægten for tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber og til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte ved Fællesskaberne, som fastsat ved forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68(1) og senest ændret ved forordning (EF, EKSF, Euratom) nr. 1238/99(2), særlig artikel 63, 64, 65, 65a og 82 og vedtægtens bilag XI samt artikel 20, stk. 1, og artikel 64 i ansættelsesvilkårene,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Der er på grundlag af den af Kommissionen udarbejdede rapport foretaget en gennemgang af vederlagene til tjenestemænd og øvrige ansatte, og det er fundet hensigtsmæssigt, at der på grundlag af den årlige undersøgelse i 1999 sker en tilpasning af vederlagene og pensionerne til tjenestemænd og øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber;

(2) i henhold til vedtægtens bilag XI skal der i forbindelse med den årlige tilpasning for 2000 fastsættes nye justeringskoefficienter inden den 31. december 2000 med tilbagevirkende kraft fra den 1. juli 2000;

(3) disse nye justeringskoefficienter kan medføre tilpasninger (i opadgående eller nedadgående retning) af vederlag og pensioner med tilbagevirkende kraft for en del af regnskabsåret 2000, som der allerede er foretaget udbetalinger for på grundlag af denne forordning;

(4) derfor må der både være mulighed for efterbetalinger, såfremt disse justeringskoefficienter medfører en forhøjelse, og for tilbagesøgning af for meget udbetalte beløb, såfremt de medfører en nedsættelse, for perioden mellem anvendelsesdatoen og ikrafttrædelsesdatoen for Rådets beslutning om den årlige tilpasning for 2000;

(5) der bør være mulighed for, at tilbagesøgningen kan foregå fordelt over en periode af højst tolv måneder efter ikrafttrædelsen af Rådets beslutning om årlig tilpasning af vederlag og pensioner for regnskabsåret 2000 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Med virkning fra 1. juli 1999 foretages følgende ændringer:

a) I artikel 66 i vedtægten erstattes tabellen over den månedlige grundløn med følgende tabel:

>TABELPOSITION>

b) - I artikel 1, stk. 1, i bilag VII til vedtægten ændres EUR 165,87 til EUR 170,35.

- I artikel 2, stk. 1, i bilag VII til vedtægten ændres EUR 213,61 til EUR 219,38.

- I vedtægtens artikel 69, andet punktum, samt i artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i bilag VII til vedtægten ændres EUR 381,61 til EUR 391,91.

- I artikel 3, stk. 1, i bilag VII til vedtægten ændres EUR 190,90 til EUR 196,05.

Artikel 2

Med virkning fra 1. juli 1999 erstattes tabellen over den månedlige grundløn i artikel 63 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte med følgende tabel:

>TABELPOSITION>

Artikel 3

Med virkning fra 1. juli 1999 fastsættes den i artikel 4a i bilag VII til vedtægten omhandlede faste godtgørelse til:

- EUR 102,24 pr. måned for tjenestemænd i lønklasse C 4 og C 5

- EUR 156,75 pr. måned for tjenestemænd i lønklasse C 1, C 2 og C 3.

Artikel 4

Pensioner, der er erhvervet pr. 1. juli 1999, beregnes fra denne dato på grundlag af tabellen over den månedlige grundløn, der er fastsat i vedtægtens artikel 66, som ændret ved artikel 1, litra a), i denne forordning.

Artikel 5

Med virkning fra 1. juli 1999 ændres datoen "1. juli 1998" i vedtægtens artikel 63, stk. 2, til "1. juli 1999".

Artikel 6

1. Med virkning fra 16. maj 1999 fastsættes de justeringskoefficienter, som anvendes på vederlag til tjenestemænd og øvrige ansatte, der gør tjeneste i nedennævnte lande, således:

- Irland 112,7.

2. Med virkning fra 1. juli 1999 fastsættes de justeringskoefficienter, som anvendes på vederlag til tjenestemænd og øvrige ansatte, der gør tjeneste i nedennævnte lande, således:

>TABELPOSITION>

3. De justeringskoefficienter, der finder anvendelse på pensionen, fastsættes i henhold til vedtægtens artikel 82, stk. 1. Artikel 3-10 i forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 2175/88(3) finder fortsat anvendelse.

4. I overensstemmelse med bilag XI til vedtægten kan justeringskoefficienterne ændres inden den 31. december 2000 ved en rådsforordning, hvori der fastsættes nye justeringskoefficienter med virkning fra den 1. juli 2000. I konsekvens heraf foretager institutionerne med tilbagevirkende kraft fra anvendelsesdatoen og indtil ikrafttrædelsesdatoen for beslutning om tilpasningen for 2000 en tilpasning i opadgående eller nedadgående retning af de pågældende tjenestemænds vederlag og af pensionerne til forhenværende tjenestemænd og andre berettigede.

Medfører denne tilpasning med tilbagevirkende kraft tilbagesøgning af for meget udbetalte beløb, kan denne tilbagesøgning fordeles over en periode på højst tolv måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af beslutningen om den årlige tilpasning for 2000.

Artikel 7

Med virkning fra 1. juli 1999 erstattes tabellen i artikel 10, stk. 1, i bilag VII til vedtægten med nedenstående tabel:

>TABELPOSITION>

Artikel 8

Med virkning fra 1. juli 1999 fastsættes de i artikel 1 i forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 300/76(4) fastsatte tillæg for skifteholdsarbejde uden afbrydelse og for arbejde i døgndrift til EUR 296,34, EUR 447,28, EUR 489,06 og EUR 666,74.

Artikel 9

Med virkning fra 1. juli 1999 korrigeres beløbene i artikel 4 i forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 260/68(5) med en koefficient på 4,277878.

Artikel 10

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 1999.

På Rådets vegne

K. HEMILÄ

Formand

(1) EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.

(2) EFT L 150 af 17.6.1999, s. 1.

(3) EFT L 191 af 22.7.1988, s. 1.

(4) EFT L 38 af 13.2.1976, s. 1. Suppleret ved forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 1307/87 (EFT L 124 af 13.5.1987, s. 6) og senest ændret ved forordning (EF, EKSF, Euratom) nr. 2461/98 (EFT L 307 af 17.11.1998, s. 5).

(5) EFT L 56 af 4.3.1968, s. 8. Senest ændret ved forordning (EF, EKSF, Euratom) nr. 2459/98 (EFT L 307 af 17.11.1998, s. 3).