Rådets forordning (EF) nr. 2674/1999 af 13. december 1999 om ændring af forordning (EØF) nr. 1911/91 om anvendelse af fællesskabsretten på De Kanariske Øer
EF-Tidende nr. L 326 af 18/12/1999 s. 0003 - 0005
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2674/1999 af 13. december 1999 om ændring af forordning (EØF) nr. 1911/91 om anvendelse af fællesskabsretten på De Kanariske Øer RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til akten vedrørende Spaniens og Portugals tiltrædelse, særlig artikel 25, stk. 4, første afsnit, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(1), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(2), og ud fra følgende betragtninger: (1) Ifølge artikel 25 i tiltrædelsesakten af 1985 finder traktaterne samt De Europæiske Fællesskabers retsakter anvendelse på De Kanariske Øer, bortset fra de undtagelser der er nævnt i artiklen og i protokol nr. 2, der er knyttet som bilag til tiltrædelsesakten; (2) på grund af De Kanariske Øers geografiske beliggenhed har de særlige vanskeligheder, navnlig som følge af deres afsides beliggenhed, deres økarakter, det vulkanske landskab, der vanskeliggør en landbrugsmæssig og industriel udvikling, samt mangelen på naturlige ressourcer, og Rådet har derfor truffet en række foranstaltninger for at styrke De Kanariske Øers integration i Fællesskabet, navnlig i toldunionen; (3) i den forbindelse havde den historiske indirekte beskatning, der bl.a. tog sigte på at kompensere for økarakteren og den fjerne geografiske beliggenhed, behov for en moderne og progressiv reform i overensstemmelse med fællesskabsrammerne; med henblik herpå blev der blandt andet ved forordning (EØF) nr. 1911/91(3) givet tilladelse til indtil den 31. december 2000 at opkræve den såkaldte "arbitrio-afgift på produktion og import (APIM)"; (4) denne midlertidige afgift skal gøre det muligt at tilpasse den lokale produktion til det indre marked ved hjælp af fritagelsesordninger; med henblik herpå tillades der afhængigt af den økonomiske situation visse hele eller delvise fritagelser for den lokale produktion på den betingelse, at disse fritagelser bidrager til at fremme aktiviteter på De Kanariske Øer uden at ændre samhandelsvilkårene i et omfang, der strider mod den fælles interesse; (5) i medfør af artikel 5, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 1911/91 har Kommissionen undersøgt, hvilken virkning de trufne foranstaltninger har haft på De Kanariske Øers økonomi og på udsigterne for deres integration i Fællesskabets toldområde; på basis af denne undersøgelse kan det konkluderes, at fjernelsen af APIM-afgiften generelt har positive følger for priserne og negative følger for produktionen og beskæftigelsen; (6) de negative følger for produktionen og beskæftigelsen er imidlertid meget forskellige fra sektor til sektor; selv om de fleste sektorer i den forgangne periode har gennemgået en tilpasning, er dette ikke tilfældet for visse produkter i de følsomme sektorer; Kommissionen har i den forbindelse på de spanske myndigheders foranledning undersøgt de mest følsomme sektorer og set på hvert enkelt følsomt produkt, idet denne følsomhed nu og da kan føre til, at den pågældende sektor næsten forsvinder; (7) efter høring af de spanske myndigheder ser det nu ud til, at det er nødvendigt at suspendere fjernelsen af afgiften indtil den 30. juni 2000 for visse følsomme produkters vedkommende for at lette disse produkters tilpasning til markedet, inden afgiften bortfalder endeligt; denne tilpasning berører ikke det endelige mål, som er at indføre den fælles toldtarif og fjerne APIM, men letter blot den økonomiske tilpasning, der er nødvendig, for at afgiften kan bortfalde; (8) følgelig bør forordning (EØF) nr. 1911/91 ændres i overensstemmelse hermed; (9) APIM bortfalder endeligt den 31. december 2000; inden denne dato vil Kommissionen sammen med de spanske myndigheder undersøge, hvilken virkning suspensionen af denne afgifts bortfald får for de berørte økonomiske sektorer, herunder især for de produkter, denne forordning vedrører; afhængig af resultaterne af undersøgelsen forlægger Kommissionen i givet fald Rådet et forslag til de foranstaltninger, der med udgangspunkt i traktaten skal træffes for at sikre afgiftens bortfald, uden at det får skadelige følger for visse særlig følsomme lokale produktionsområder - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I forordning (EF) nr. 1911/91 foretages følgende ændringer: 1) I artikel 5, stk. 2, tilføjes følgende afsnit: "Som undtagelse fra bestemmelserne i stk. 2 suspenderes nedsættelsen af afgiften fra den 30. december 1999 til den 30. juni 2000 for produkter i de sektorer, der er opført i bilaget til denne forordning." 2) Bilaget i bilaget til denne forordning indsættes. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 13. december 1999. På Rådets vegne S. HASSI Formand (1) Udtalelse afgivet den 19.11.1999 (endnu ikke offentliggjort i EFT). (2) EFT C 329 af 17.11.1999, s. 27. (3) EFT L 171 af 29.6.1991, s. 1. Forordningen er ændret ved forordning (EF) nr. 284/92 (EFT L 31 af 7.2.1992, s. 6). BILAG "BILAG Liste over følsomme produkter som omhandlet i artikel 5, stk. 2, andet afsnit, klassificeret efter nomenklaturen i den fælles toldtarif (FTT) Diverse levnedsmidler: 0403 10, 0407 00 90, 0701 90, 0702, 0703, 0803, 0901 21, 0901 90 90, 1101, 1601, 1602, 1704 90 71, 1806 (undtagen 1806 20 95), 1901 90 99, 1902, 1904 10 10, 1905 10 00, 1905 20, 1905 30, 1905 40, 1905 90, 2002 10 90, 2002 90 91, 2007 91 10, 2007 99 39, 2008 99 61, 2008 99 68, 2101, 2103, 2105, 2106 90 98, 2309. Tobak: 2402 10 00, 2402 20. Kemi: 2804 30 00, 2804 40 00, 2851 00 30, 3208, 3209, 3213, 3401, 3402 (undtagen 3402 11 00, 3402 12 00 og 3402 13 00), 3809 91 00. Papir: 4808, 4818 10, 4818 20, 4818 30, 4818 40, 4819, 4821, 4823 59 10, 4909, 4910, 4911, 5601 22 10, 5601 22 99. Tekstiler: 6112 31, 6112 41, 6213, 6302, 6303. Metalindustri I: 7308, 7309 00 (undtagen 7309 00 90), 7317, 7325, 7604, 7608, 7610, 9406 00 31. Andre forarbejdede varer: 3923 10 00, 3923 21 00, 3923 30 10, 3924 10 00, 4012 10, 4418, 4601, 4602, 6802, 7010, 8544 59 10, 9401, 9403, 9404."